Betænkning afgivet 23/5-17
Tilhører sager:
Aktører:
Betænkning B 47.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/B47/bilag/2/1762634.pdf
Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 23. maj 2017 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Amager Fælled [af Maria Reumert Gjerding (EL), Uffe Elbæk (ALT) m.fl.] 1. Ændringsforslag Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlem- mer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til beslutnings- forslaget. 2. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 19. december 2016 og var til 1. behandling den 2. februar 2017. Beslutningsfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller be- slutningsforslaget til forkastelse. Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at det er vigtigt at passe på vores natur og sikre en grøn byudvikling i hovedstadsområdet. Her anser S og DF metroen som en vigtig brik – et grønt transportsystem med tusindvis af passagerer hver dag, der mindsker både trængslen og luftforureningen i hovedstaden. Udbygningen af Ørestaden er en væsentlig del af finansieringsgrundlaget for den eksisterende metro, og beslutningsforslaget vil der- for betyde en milliardgæld til By & Havn, hvis det vedtages. S og DF understreger, at beslutningsforslaget alene om- handler 19 ha bebyggelse i den ikkefredede del af Amager Fælled, som tidligere bl.a. har fungeret som militært øvel- sesområde, og altså ikke uberørt natur. Dette område blev udpeget med lov om Ørestaden m.v. helt tilbage i 1992 af et bredt politisk flertal. Det fredede Amager Fælled og fredede Kalvebod Fælled, som indgår i Naturpark Amager, udgør samlet 3.500 ha, som S og DF ønsker at bevare som et grønt åndehul i byen, mens beslutningsforslaget alene omhandler det ikkefredede Ørestad Fælled Kvarter. S og DF bemærker i den forbindelse, at udbygningen af Ørestaden er med til at sikre nyt grønt boligbyggeri i Køben- havn. Bebyggelsen af Ørestaden skaber 2.000 boliger, her- under 25 pct. almene boliger i et attraktivt område. For S og DF er det vigtigt, at hovedstaden er en by med blandet bo- ligbyggeri, hvor alle har råd til at bo. I den forbindelse be- mærker S og DF, at der ikke er andre placeringer til bolig- byggeriet stationsnært til Sundby Metrostation, som er ejet af By & Havn. På ovenstående baggrund kan S og DF ikke støtte beslut- ningsforslaget, da forslaget vil indebære en milliardgæld, skade den grønne byudvikling og føre til færre almene boli- ger i København. Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller beslut- ningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsfor- slag. Selv om ændringsforslaget ikke vedtages, vil mindre- tallet stemme for beslutningsforslaget. Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget mener, at det er afgørende, at regeringen tager de nødvendi- ge lovgivningsmæssige og administrative skridt for at for- hindre, at det planlagte byggeri på Amager Fælled gennem- føres. EL og ALT anerkender betydningen af, at byggefeltet for Amager Fælled Kvarter ikke bare er et tilfældigt grønt område, der inddrages til byudvikling, men at det derimod er et helt unikt naturområde, da det er 5.000 år gammel strandeng og den sidste rest af oprindelig natur i Køben- havns Kommune. Kontinuiteten på 5.000 år gør, at området i dag er et hotspot for biodiversitet, hvilket på verdensplan er helt unikt så tæt på centrum af en hovedstad. EL og ALT finder det derfor helt nødvendigt, at staten og Københavns Kommune i fællesskab som et første skridt foretager en kortlægning af alternative finansieringsmuligheder for fi- nansieringen af den del af Københavns Metro, der skulle komme fra salget af Amager Fælled Kvarter-arealet, da en reel kortlægning af muligheder endnu ikke er foretaget. Et andet mindretal i udvalget (RV og SF) indstiller be- slutingsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsfor- slag. Til beslutningsforslag nr. B 47 Folketinget 2016-17 AX020285 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 B 47 Bilag 2 Offentligt 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af et mindretal (RV og SF), tiltrådt af et mindretal (EL og ALT): Til teksten 1) Teksten affattes således: »Folketinget pålægger regeringen at gennemføre en kort- lægning af alternative finansieringsmuligheder af metrobyg- geriet for at undgå det planlagte byggeri på Amager Fælled. Kortlægningen udføres i samarbejde mellem staten og Kø- benhavns Kommune.« [Kortlægning af alternative finansieringsmuligheder] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti ønsker at standse byggeriet på Amager Fælled. RV og SF anerkender samtidig, at der skal findes finansiering til metroen. Derfor er opgaven at finde en anden finansiering end det planlagte byggeri. Det kan f.eks. være en alternativ placering af byg- geriet, at kommunen betaler, eller at staten ser på, om der kan byttes statslige arealer for kommunale arealer i samar- bejde med kommunen og By & Havn. Folketinget kan ikke bremse byggeriet, uden at der mangler 1 mia. kr. i metro- regnskabet. Folketinget kan således ikke pålægge regeringen at bremse byggeriet uden at sætte både sin egen og kommu- nens troværdighed i fare. Der skal derfor findes en anden løsning, da pengene allerede er brugt på metroen. Den løs- ning skal afdækkes ved den påtænkte kortlægning af alterna- tive finansieringsmuligheder. Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Kim Christiansen (DF) nfmd. Merete Dea Larsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Erik Messmann (DF) Pia Adelsten (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Klaus Markussen (V) Hans Christian Schmidt (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Britt Bager (V) May-Britt Kattrup (LA) Villum Christensen (LA) Merete Scheelsbeck (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Lea Wermelin (S) Kaare Dybvad (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S) Henning Hyllested (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Christian Poll (ALT) Roger Matthisen (ALT) Andreas Steenberg (RV) Karsten Hønge (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 2 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 47 Bilagsnr. Titel 1 1. udkast til betænkning 3