Præsentationer fremlagt på Finansudvalget ekspertmøde om dynamiske effekter onsdag den 24. maj 2017

Copenhagen, May 24, 2017
The long-term effect of the size
and the mix of public spending
on growth and inequality
http://www.oecd.org/eco/the-effect-of-the-size-and-mix-of-public-spending-on-
growth-and-inequality.htm
ECOSCOPE blog: oecdecoscope.wordpress.com
Finansudvalget
2016-17
B
14
Bilag
1
Offentligt
Key messages
2
Changes of public spending size, mix and effectiveness can have large
effects on growth and inequality
• Improving student performance yields large gains for all by raising skills.
• Higher public investment is associated with large growth gains and lifts “all boats” as it
raises average incomes without any adverse equity effects.
• Reducing the share of pension spending and of subsidies boosts growth. Lower pension
spending has no adverse effects on disposable income inequality, but lower subsidies
increase inequality.
• Spending more on family and child care benefits reduces inequality as they benefit
lower-income families more.
• Room for improvement is limited in Denmark.
Country-specific characteristics matter
• The design of education policy matters more than education spending.
• The growth gains from higher investment decline at a high level of the public capital
stock, though virtually all countries have room for additional spending.
• The effect of government size depends on government effectiveness.
3
1. Motivation and approach
Changes to the spending and tax mix have
gone in the wrong direction between
2007 and 2013
4
Source: OECD Public Finance Dataset, forthcoming.
AUT
BEL CHE
CZE
DEU
DNK
ESP
EST
FIN FRA
GBR
GRC
HUN
IRL
ISL
ISR
ITA
JPN
KOR
LUX
NLD
NOR
POL
PRT
SVK
SVN
SWE
USA
-10
-8
-6
-4
-2
0
2
4
-10 -8 -6 -4 -2 0 2 4 6 8
Change in share of personal income tax, social security contributions and corporate income tax
Change in education and public investment share
Higher productive spending and
lower distortionary taxes
Lower productive spending and
higher distortionary taxes
Design of public spending, growth and
inequality: the approach
5
Key issue: Raising long-term growth while addressing inequality
Empirical setup:
• Growth: Neoclassical convergence model
• Inequality: Estimation of the impact of the mix of spending along the
distribution of household income
• The overall effect of public finance on the distribution of disposable income is
the sum of the direct effect on disposable income and the indirect growth
effect.
6
2. Growth and inequality
effects can be large.
3. Room for improvement is
limited in Denmark
Illustrative long-term growth effects
of an increase in the education level
7
Note: In countries where the mean PISA score or average years of schooling are below the
average level of countries in the top half of the sample, educational attainment is assumed to
gradually converge to this level. The figure reports the effect after 45 years of a reform phased in
over 45 years.
0
5
10
15
20
25
30
Quantity of education (years of schooling) Quality of education (PISA)
Per cent
Illustrative long-term GDP gains
from increasing public investment
8
Note: In countries where public investment to potential GDP is below the average ratio of
countries in the top half of the sample, public investment will converge to this average ratio. The
figure reports the effect after 45 years of a reform phased in over 10 years.
0
5
10
15
20
25
30
Public investment
Per cent
Illustrative long-term GDP gains from
decreasing pension spending
9
Note: In countries where spending to the potential GDP ratio on pensions is above the average
level of countries in the bottom half of the sample, spending will gradually decline to this level.
The figure reports the effect after 45 years of a reform phased in over 10 years.
0
5
10
15
20
25
30
Old age and survivors pensions
Per cent
Illustrative gains from decreasing
public subsidies
10
Note: In countries where subsidies to potential GDP are above the average ratio of that of
countries in the bottom half of the sample, subsidies will gradually decline to this ratio.
-10
0
10
20
30
40
Average effects Effects on the poor Effects on the rich
Per cent
Illustrative gains from raising family and
child benefits on disposable income
11
Note: In countries where family benefits to potential GDP is below the average ratio of that of
countries in the top half of the sample, family benefits will gradually converge to this average
ratio.
-10
0
10
20
30
40
Average effects Effects on the poor Effects on the rich
Per cent
12
2. d
3. Country-specific
characteristics matter
In advanced economies, the link between education
spending and student performance is weak
Luxembourg
Switzerland
Norway
Austria
Singapore
United States
United Kingdom
Malta
Sweden
Belgium
Iceland
Denmark
Finland Netherlands
Canada
Japan
Netherland
Australia
Germany
Ireland
France
Italy
Portugal
New Zealand
Korea
Spain
Poland
Israel
Estonia
Czech Rep.
Latvia
Slovak Rep.
Russia
Croatia
Lithuania
Hungary
Costa Rica
Chinese Taipei
Chile
Brazil
Turkey
Uruguay
Bulgaria
Mexico
Thailand
Montenegro
Colombia
Dominican Republic
Peru
Georgia
R² = 0,04
R² = 0,36
300
350
400
450
500
550
600
0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200
Science
performance
(score
points)
Average spending per student from the age of 6 to 15 (in thousands USD, PPP)
The analysis provides no evidence of the growth effect of education spending.
14
-20
-15
-10
-5
0
5
10
0.4 0.6 0.8 1.0 1.2 1.4 1.6 1.8 2.0 2.2
Perception of government effectiveness
GDP gain of one spending point increase of public spending, in per cent
Finland,
Sweden,
Denmark,
Norway
Government size and effectiveness
The adverse effect of government size on potential GDP decreases with
government effectiveness
15
Government size and effectiveness
Size of government and citizens’ perception of their effectiveness, 2013
AUS
AUT
BEL
CAN
CHE
CZE
DEU
DNK
ESP
EST
FIN
FRA
GBR
GRC
HUN
IRL
ISL
ISR
ITA
JPN
KOR
LUX
NLD
NOR
NZL
POL
PRT
SVK
SVN
SWE
USA
30
35
40
45
50
55
0.4 0.6 0.8 1 1.2 1.4 1.6 1.8 2 2.2
Perception of government effectiveness
Size of government (underlying primary spending, % of potential GDP)
16
Estimates of decreasing returns to public
investment
The effect of public investment on potential GDP decreases with the
level of capital stock
-15
-10
-5
0
5
10
15
20 40 60 80 100 120
Public capital stock, per cent of potential GDP
GDP gain of one spending point increase of public investment, in per cent
Japan
United States,
Luxembourg,
Iceland
17
Estimates of decreasing returns to public
investment
Most countries have room to increase the stock of public capital (2013 data)
18
More information
Fournier, J-M. and A Johansson (2016), “The effect of the size and mix of
public spending on growth and inequality”, OECD Economics Department
Working Papers, No. 1344.
Bloch et al. (2016), “Trends in public finance: Insights from a new
dataset”, OECD Economics Department Working Papers, No. 1345.
Johansson, A. (2016), “Public finance, economic growth and inequality: A
survey of the evidence”, OECD Economics Department Working Papers,
No. 1346.
Fournier, J-M. (2016), “The positive effect of public investment on
potential growth”, OECD Economics Department Working Papers, No.
1347.
Disclaimers:
The statistical data for Israel are supplied by and under the responsibility of the relevant Israeli authorities. The use of such data
by the OECD is without prejudice to the status of the Golan Heights, East Jerusalem and Israeli settlements in the West Bank
under the terms of international law.
This document and any map included herein are without prejudice to the status of or sovereignty over any territory, to the
delimitation of international frontiers and boundaries and to the name of any territory, city or area.
Impact of different instruments on
growth and equity
19
Policy Growth Equity
Income of
the poor
Countries with the most
room for growth gains
Decreasing the size of
government
Low to moderate
government
effectiveness
+ - +
BEL, CZE, FRA, GRC,
HUN, ITA, POL, PRT, SVN
High government
effectiveness n.s. - -
Increasing government effectiveness + + + FRA, GRC, HUN, ITA, SVN
Increasing education outcomes + 0/+ + CHL, GRC, MEX, PRT, TUR
Increasing public investment (including R&D) + n.s. +
BEL, DEU, GBR, IRL,
ISR, ITA, MEX, TUR
Reducing pension spending + n.s. +
AUT, DEU, FIN, FRA, GRC,
ITA, JPN, POL, PRT, SVN
Increasing family benefits n.s. + + CHE, ESP, GRC, PRT
Decreasing public subsidies + - n.s. BEL, CHE
Note: + stands for a positively significant, – for a negatively significant and n.s. for non-significant effect.
Source: Fournier and Johansson (2016), “The Effect of the Size and the Mix of Public Spending on Growth and Inequality”,
OECD Economics Department Working Papers, No. 1344.


Offentlig sektor og økonomisk
performance
Torben M. Andersen
Institut for Økonomi
Aarhus Universitet
Finansudvalgets ekspertmøde
24. Maj 2017
Finansudvalget
2016-17
B
14
Bilag
1
Offentligt
• Effekter på: produktion,
beskæftigelse, uddannelse,
sundhed…….
• Stort fokus på arbejdsudbud = stor
betydning for offentlige finanser
• Skatter
• Overførsler
• Økonomiske effekter af skatter kan
ikke vurderes uafhængigt af, hvad
skatterne finansierer!
• Skatteomlægninger for givet
skatteprovenu kan vurderes!
Offentlig sektor
Skatter og afgifter Udgifter
• Offentligt forbrug
(velfærdsservice)
• Overførsler (socialt
sikkerhedsnet)
• Investeringer
• Rentebetalinger m.m.
Offentlig sektor og økonomiens
performance
• Offentlige aktiviteter
• Markedsimperfektioner (stordriftsfordele,manglende konkurrence,
forsikring)
• Fordelingseffekter
• Offentligt forbrug har effekter via påvirkning af
• Privat forbrug (substituter eller komplementer)
• ”Hjemmeproduktion” (fx børnepasning)
• Produktivitet/løn
• Udgiftssiden må have en betydning!
• De nordiske lande: økonomisk performance og offentlig sektor
Empirisk viden om effekterne?
• Landesammenligninger: Effekt på fx indkomster eller vækst af
den offentlige sektors størrelse og sammensætning
• Store måleproblemer
• Kausalitet
• Fra offentlige sektor til vækst
• Fra vækst/velstand til offentlige sektor
• Viser effekter af ”hele pakken”
Empiri: Offentlige sektor og vækst
Udgifter
Aktive/produktive Passive/ikke-
produktive
Beskatning Forvridende Uklar – omvendt U
forløb
Mindsker vækst
Mindre-forvridende Øger vækst Ingen effekt
Eksempel: Uddannelse
• Uddannelse målt ved:
• Antal år i skole
• Samlede udgifger
• Test scores
• Sammenhæng til politik-
instrumenter?
• DK: De fleste begynder på en
uddannelse!
• Udfordring: få flere til at
gennemføre en uddannelse
Viden – effekter på vækst
Human
kapital
Uddannelses-
niveau
Specifikke
uddannelser
Effekter af politik
• Svært at omsætte empiriske
resultater til et konkret
beslutningsproblem
Gevinst ved uddannelse
Uddannelse
Gennemsnitseffekt
?
Omkostninger
Hvorfor så svært?
• Offentlige udgifter:
• Omkostningerne kendes….men ofte ingen data eller kun indikatorer
på output/kvalitet
• Svært at vurdere forsikringsværdien
• Delmængde af befolkningen påvirkes direkte
• Gennemsnits vs. marginaleffekter
• Beskatning påvirker alle
• Målbar variable: indkomst/beskæftigelse
• Gennemsnits- og marginalskatter kan udregnes
Konklusion
• Økonomisk politik bør tilrettelægges under fuld viden om
fordele og ulemper
• Forskel i viden på tværs af politikområder
• Faglig udfordring – bedre viden om effekterne af offentlige
udgifter og beskatning


Dynamiske effekter af
offentlige udgifter
Lars Andersen
Direktør i AE
Folketingets finansudvalg
24. maj 2017
www.ae.dk
Finansudvalget
2016-17
B
14
Bilag
1
Offentligt
To eksempler på asymmetri mellem
skattelettelser og offentlige udgifter
Effekter af
uddannelse
Uddannelse af ufaglærte unge løfter
beskæftigelsen
Uddannelse og produktivitet
Udbytte af folkeskolen har stor effekt på
om den unge for en uddannelse
Heinesen (2010): Reduktion af klassestørrelse med 5 elever øger
karakterer med ¼ pct.point – mere for drenge og børn af
kortuddannede
Børnepasning
Positiv sammenhæng mellem arbejdsudbud og
offentlige udgifter til børnepasning
Drivers of Female Labour Force
Participation in the OECD (OECD 2013)
spending on childcare is observed to exert a negative
influence on part-time work, which suggests that women
move from part-time to full-time work if, other things
being equal, longer and/or better care is provided.
Part-time work appears to be more likely when there
are constraints in the provision of affordable
childcare services of good quality.
Fald i normeringerne indenfor dagpasning
Kilde: KORA
Perry Preschool programmet – Schweinhart m.fl.
(2005)
To grupper af udsatte børn. En gruppe deltog I
et preschool program (som 3 og 4 årig). Den
anden gjorde ikke.
Foreløbig fulgt de to grupper til de er 40 år:
- flere med high school
- flere i beskæftigelse
- højere indkomst
- færre arrestationer og mindre i fængsel
- afkast af indsatsen på 7-10 pct. om året
(jf. Heckmann (2011))
Børnepasning forbedrer udbytte af
folkeskolen
Infrastruktur
• Samfundsøkonomisk analyse med TERESA-
modellen i ‘Strategisk analyse af midtjysk
motorvej’ besluttet i Trafikaftalen 2014
Samfundsøkonomisk analyse af Midtjysk motorvej
Samfundsøkonomisk analyse med TERESA-modellen
Intern
rente
Nettogevinst per
offentlig udgiftskrone
Nutidsværdi
(mia. kr.)
Korridor A 9 6 25,4
Korridor B 8,5 4,7 29,4
Korridor B+ 8,3 4,1 30,2
Korridor C 6,3 1,8 13,1
Kilde: Midtjysk motorvej Stategisk analyse - genberegninger med landstrafikmodellen, Vejdirektoratet 2016
Nettoindtægter og holdbarhedsvirkning
Nettoindtægter og holdbarhedsvirkning, 2024-2050
-7.000
-6.000
-5.000
-4.000
-3.000
-2.000
-1.000
0
1.000
-7.000
-6.000
-5.000
-4.000
-3.000
-2.000
-1.000
0
1.000
2025 2030 2035 2040 2045 2050
mio
mio
mio
mio. kr. 2017
. kr. 2017
. kr. 2017
. kr. 2017-
-
-
-
priser
priser
priser
priser
mio. kr. 2017
mio. kr. 2017
mio. kr. 2017
mio. kr. 2017-
-
-
-
priser
priser
priser
priser
Nettoindtægter
Holdbarhedsvirkning (betalingsstrøm i fast forhold til BNP)
Kilde: AE pba. TERESA-modellen og Finansministeriet
BNP, arbejdsudbud og holdbarhed
BNP, beskæftigelse og holdbarhedsvirkning (Korridor B+)
Anlægsudgift*, mia. kr. 21,8
Arbejdsudbud 2035, fuldtidspersoner 380
BNP 2035, mia. kr. 2017-priser 1,5
Holdbarhedsvirkning, mio. kr. 2017-niveau 100
Anm.: Inklusiv ”korrektionstillæg” af
anlægsudgifter på 50 procent.
Kilde: AE
Anm.: *) Anlægsudgift inklusiv ”korrektionsbidrag” på 50 procent
Kilde: AE pba. TERESA-modellen og Finansministeriet


BREDERE
ØKONOMISKE
EFFEKTER AF
TRANSPORT-
PROJEKTER
24. maj 2017
Folketingets Finansudvalg
Finansudvalget
2016-17
B
14
Bilag
1
Offentligt
Konklusion
• Nuværende metode udelader betydelige samfundsøkonomiske
gevinster
Anbefalinger
• Bredere økonomiske effekter bør inddrages og kvantificeres som
en del af den samfundsøkonomiske analyse
• Resultater rapporteres både med og uden de bredere økonomiske
effekter
• Bredere økonomiske effekter bør opgøres ensartet og transparent
Rapportens konklusioner og anbefalinger
2
Effekter på vare- og servicemarkederne
Effekter på arbejdsmarkedet
Effekter som følge af øget samlokalisering (agglomeration)
Fælles for disse effekter
Inddrager ufuldkommen konkurrence og eksternaliteter,
som udelades i den traditionelle cost-benefit analyse.
Tre kilder til bredere økonomiske effekter
3
1
2
3
1
EFFEKTER PÅ VARE- OG
SERVICEMARKEDERNE
• Traditionelle cost-benefit antager fuldkommen konkurrence på alle
markeder – dvs:
Salgspris = Produktionspris
• Men … i de fleste markeder er der snarere ufuldkommen
konkurrence og derfor en margin hvor:
Salgspris > Produktionspris
• Transportprojekter, der påvirker varetransporter og erhvervsrejser,
bør indregne denne margin i den samfundsøkonomiske analyse
Effekten på vare- og servicemarkederne
5
I praksis anbefaler rapporten
• Anvend en opskaleringsfaktor på erhvervstransporter
• I Danmark finder vi opskaleringsfaktor på 10 procent
• I Storbritannien anvendes en opskaleringsfaktor på 10 procent
• Opskaleringsfaktor på 10 procent for gevinster for forretningsrejser
og godstransporter som følge af ufuldkommen konkurrence
Anbefaling 1: Indregn ufuldkommen
konkurrence
6
2
EFFEKTER PÅ ARBEJDSMARKEDET
• Arbejdsudbuddet bestemmes af nettolønnen:
Nettoløn = Bruttoløn – indkomstskat – transportomkostninger
• Lavere transportomkostninger ved pendling påvirker:
• Indtræden på arbejdsmarkedet
• Arbejdstiden
• Jobskifte
Effekter på arbejdsmarkedet
8
Øget arbejdsudbud
Højere produktivitet
Anbefaling 2: Fortsæt med at indregne
effekten på arbejdsmarkedet
9
• Pga. skatten på arbejdsindkomst opstår en forskel på
arbejdsomkostningen og arbejdsindkomsten
• Denne forskel gør, at yderligere gevinster skal medregnes
• Den seneste samfundsøkonomiske metode opfanger dette ved at
medregne arbejdsudbudseffekten
• Dermed indregnes denne effekt af ufuldkommen konkurrence
allerede i dag
3
AGGLOMERATION
• Bedre infrastruktur kan påvirke lokalisering gennem:
− Øget tæthed som følge af omlokalisering af virksomheder/ansatte
− Øget tæthed mellem virksomheder/ansatte som følge af lavere effektive
afstande (hurtigere transport) mellem virksomhederne/ansatte
• Samlokalisering (agglomeration) af virksomheder, offentlige
kontorer og borgere giver højere produktivitet
− Højere tæthed højere produktivitet
− Højere tilgængelighed højere effektiv tæthed højere produktivitet
• Traditionelle cost-benefit analyser opfanger ikke disse effekter
Effekter gennem agglomeration
11
De bredere økonomiske effekter af transportprojekter relateret til
agglomeration kan beregnes i to trin:
Anbefaling 3: Indregn effekter af
agglomeration hvor relevant
12
1
2
Transportprojektets indvirkning på
beskæftigelsestætheden:
Beskæftigelsestætheden opgøres som beskæftigede i det
påvirkede byområde og dets arbejdskraftopland vægtet med
afstanden
Effekten af højere tæthed på produktiviteten:
Effekten på produktiviteten opgøres ved hjælp af en elasticitet
med hensyn til tætheden
4
SAMLET
Bør bredere økonomiske effekter inkluderes?
• Ja, når der er væsentlige agglomerationsfordele, pendler-fordele
og fordele for erhvervsrejser
Hvordan?
• Kun case-by-case, og typisk for større projekter
Hvor store er disse effekter typisk?
+5-10% yderligere benefits fra ufuldkommen konkurrence
+2-5% yderligere benefits fra arbejdsmarked
+10-15% yderligere benefits fra agglomeration (evt negative)
Samlet vurdering
14
NB
Disse størrelser kan
ikke anvendes til
simpel opregning.
Bredere effekter
skal opgøres for
det enkelte
projekt.
Et eksempel
Rute 23 Kalundborgmotorvejens etape 3
Kilde: Rute 23 til vækst (2016) Copenhagen Economics 15
Uden bredere effekter
Intern rente
5,5%
Med bredere effekter
Intern rente
7,6%
(+2,1 %-point)
www.copenhageneconomics.com
Martin H. Thelle
mht@copenhageneconomics.com
+45 2993 7221
Copenhagen Economics A/S
Langebrogade 1B
DK – 1411 Copenhagen K
KONTAKT


Adfærdseffekter af offentlige
udgifter
Hvad ved vi om effekterne af offentlige investeringer i børn og
hvad vil vi gerne vide?
Miriam Wüst, SFI
Høring i Folketingets Finansudvalg, maj 2017
Finansudvalget 2016-17
B 14 Bilag 1
Offentligt
2
Disclaimer
Forskning om effekter af to specifikke eksempler af offentlige
udgifter:
• Dagtilbud
• Tidlige sundhedsindsatser for børn
Relevans: Der er stigende opmærksomhed i økonomisk litteratur på
(potentielt store) langsigtede effekter af investeringer i børn.
Fokus på forskning på danske/skandinaviske data og
“mikro-perspektiv”.
Fokus på studier med godt design (som kan sige noget om kausale
effekter).
3
Effekter af offentlige investeringer i børn og familier
• DK har i dag en bred vifte af offentlige tilbud - lang tradition for
universelle tilbud
• Svangreomsorg (1946)
• Hospitalsindlæggelse ved fødslen (1970erne)
• Barsel (1901, 1960erne)
• Sundhedsplejerskeordningen (1937)
• Børns adgang til egen læge, vacciner, forebyggelse
• Daginstitutioner (fra asyler til daginstitutioner)
• Kritik: Der indregnes ikke virkninger af disse offentlige udgifter
i økonomiske modeller
• Snævert: Forældre kan arbejde hvis barnet bliver passet/har bedre
sundhed
• Bredt: Barnet udvikler sig mere, uddanner sig, arbejder mere/er
mere produktivt, har børn som uddanner sig mere
→ gevinster for samfundet på længere sig
4
Hvad ved vi fra eksisterende studier om kausale effekter af
daginstitutioner og tidlige sundhedsinvesteringer?
5
Daginstitutioner
6
Hvad ved vi I: Daginstitutioner og mødres arbejdsudbud
1 Studier som udnytter variation i pris (Simonsen, 2010, Herbst
2010)
2 Studier som udnytter intro af tilskud (mest USA, Blau and Tekin
2007, Blau 2003)
3 Studier som udnytter reformer/ekspansion af programmer
(Havnes and Mogstad, 2011; Baker, Gruber and Milligan, 2008;
Cascio and Schanzenbach, 2013; Herbst, 2017)
Resultater:
Negative effekter af højere pris og positive effekter af højere tilskud.
Elasticiteter mellem 0 og -1.26; betydning af kontekst, DK:-0,17
7
Hvad ved vi I: Daginstitutioner og mødres arbejdsudbud
1 Studier som udnytter variation i pris (Simonsen, 2010, Herbst
2010)
2 Studier som udnytter intro af tilskud (mest USA, Blau and Tekin
2007)
3 Studier som udnytter reformer/ekspansion af programmer
(Havnes and Mogstad, 2011; Baker, Gruber and Milligan, 2008;
Cascio and Schanzenbach, 2013; Herbst, 2017)
Resultater:
Ingen effekter på mødres arbejdsudbud i NOR (1960er og 70er) og
USA (1990er),
men store postive effekter i USA (historisk) og CAN (1990er)
8
Hvad ved vi II: Daginstitutioner og børnene på længere sigt
1 Studier som udnytter reformer/ekspansion af programmer
(Rossin-Slater og Wüst, 2016WP; Havnes og Mogstad, 2011a;
Herbst, 2017)
2 Studier som udnytter variation i tilbud (Datta Gupta og
Simonsen, 2016)
Resultater:
Positive effekter på børnenes uddannelse, løn, “welfare dependency”,
overlevelse
Indikation for positive effekter på uddannelse af 2. generation
DK: Børn tager 0.07 år mere uddannelse, har 1.9 pct højere ssh for at have mere end compulsory edu, har 1.6 pct højere
lønindkomst (30-60 år), har 0.6 pct højere ssh for at overleve deres 65. år; 2. generation har højere ssh for at tage mere end
compulsory edu.
9
Hvad ved vi II: Daginstitutioner og børnene på længere sigt
1 Studier som udnytter reformer/ekspansion af programmer
(Rossin-Slater og Wüst, 2016WP; Havnes og Mogstad, 2011a;
Herbst, 2017)
2 Studier som udnytter variation i tilbud (Datta Gupta og
Simonsen, 2016)
Resultater:
Positive effekter af “center-based care” på karakter i 9. klasse (dansk)
→ positive konsekvenser på længere sigt?
10
Investeringer i børns sundhed
11
Hvad ved vi III: Tidlige sundhedsinvesteringer og børnene på længere
sigt
1 Studier som udnytter variation i med. tilbud (Bharadwaj, Løken,
Neilson, 2013; Breining, Daysal, Simonsen, Trandafir, 2016WP;
Sievertsen and Wüst, 2014WP)
2 Studier som udnytter ekspansion af programmer (Hjort, Sølvsten
og Wüst, forthcoming, Bhalotra, Karlsson, Nilsson, 2015;
Bütikofer, Løken, Salvanes, 2015WP)
Resultater for skolepræstation (karakterer i 9. klasse):
• Store positive effekter af specialiserede behandlinger for VLBW
børn (DK, NOR, Chile)
• Negative effekter af ambulante fødsler for udsatte børn (DK)
12
Hvad ved vi III: Tidlige sundhedsinvesteringer og børnene på længere
sigt
1 Studier som udnytter variation i med. tilbud ( Bharadwaj, Løken,
Neilson, 2013; Breining, Daysal, Simonsen, Trandafir, 2016WP;
Sievertsen and Wüst, 2014WP)
2 Studier som udnytter ekspansion af programmer (Hjort, Sølvsten
og Wüst, forthcoming, Bhalotra, Karlsson, Nilsson, 2015;
Bütikofer, Løken, Salvanes, 2015WP)
Resultater:
Positive effekter af adgang til sundhedsplejen (DK) på sundhed
(hjerte-kar-sygdom) og overlevelse på lang sigt (→ mindre forbrug af
sundhedsydelser)
13
Konklusioner
Eksemplerne illustrerer at det er vigtigt at “få alle gevinster med” når
vi sammenholder offentlige udgifter med deres gevinster.
→ Langsigtet perspektiv og relevante udfaldsmål (arbejdsudbud,
produktivitet, kriminalitet, forbrug af sundhedsydelser)
For at inddrage gevinster skal vi kunne kvantificere dem (estimere
kausale effekter).
→ Kræver gode data og det gode design!
→ Andre eksempler, hvor vi kan (fx uddannelsesområdet)
Der er mange “skruer at skrue på”
→ Vi skal sjældent vælge mellem “ingen tilbud” vs. “tilbud”. Mere
forskning om betydning af eksisterende ordninger
14
Source: Museum of Copenhagen


De økonomiske virkninger af
offentligt forbrug og
investeringer
Høring i Folketingets Finansudvalg
Christiansborg, 24.maj 2017
Otto Brøns-Petersen, CEPOS
Finansudvalget
2016-17
B
14
Bilag
1
Offentligt
Bør de offentlige udgifters økonomiske effekter
regnes med?
• Ja!
• Usikkerhed er ikke lig ingen effekt, medmindre fortegnet er usikkert
• Økonomiske effekter kan svinge meget mellem udgiftstyper
• Effektberegninger bør derfor omfatte konkrete udgiftstyper
• Allerede tradition for at regne udgifters effekter med i f.eks.
skattereformer, men det kan forbedres
Hvilke effekter har offentlige udgifter?
• Offentligt forbrug og investeringer allerede med i nationalregnskabet
• Men der er andre virkninger:
• adfærdsvirkninger på arbejdsudbud og opsparing (som f.eks.
indkomstskatter) – negative og positive
• produktivitet og velfærdsgevinster – negative og positive
• forbrugsforvridninger (som afgifter)
Progressiviteten i den offentlige omfordeling
Implicitte marginalprocenter
Markedsindkomst-percentil
Pct.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
12
14
16
18
20
22
24
26
28
30
32
34
36
38
40
42
44
46
48
50
52
54
56
58
60
62
64
66
68
70
72
74
76
78
80
82
84
86
88
90
92
94
96
98
100
Offentligt forbrug
Overførsler
Indkomstskat
Langt de meste offentlige forbrug er
individuelt forbrug, ikke kollektivt
0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0
Sverige
Danmark
Holland
Finland
Norge
Belgien
Frankrig
Island
Østrig
Tyskland
Storbritannien
Italien
Estland
Spanien
Slovenien
Slovakiet
Tjekkiet
Luxembourg
Polen
Portugal
Ungarn
Grækenland
Letland
Irland
Sydkorea*
Kollektivt, pct af BNP
Individuelt, pct. af BNP
Individuelt offentligt forbrug medfører
forvridningstab
l Forvridningstab som følge af rationering uden priser
l Manglende individuel mængde- og kvalitetstilpasning
l Politisk dynamik kan føre til for mange områder med offentlige ydelser, men i en
for lille mængde og lavere kvalitet
l Et sandsynligt forvridningstab i Danmark:
l Totalt 3-4 pct. af individuelt offentligt forbrug
l Marginalt 6-16 pct.
Højere omkostningsniveau i det offentlige
l Kun 25,2 pct. af udbudsegnede offentlige opgaver konkurrenceudsættes (ifølge
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen)
l Effektivitetsgevinst ved konkurrenceudsættelse 11 pct. i kommuner og regioner
(Struensee 2016)
CEPOS (2016): ”Mere konkurrence i det offentlige”
l Betydeligt tab ved samfundsøkonomisk inoptimale infrastrukturinvesteringer (21
mia.kr. seneste 10 år ifølge Produktivitetskommissionen)
Den empiriske internationale vækstlitteratur
l Generelt: Offentligt forbrug negativ eller insignifikant væksteffekt.
l Positiv, men ikke robust effekt hvis korrigeret for skatter (Bassini & Scarpetta
2001)
l Signifikante negative vækststeffekter i rige lande (Bergh & Henrekson 2011)
l ”Optimalt” niveau for offentlige udgifter: 17-25 pct. af BNP
Brøns-Petersen (2017): ”Skatter og økonomisk vækst”
Indregning af afledte effekter i
Centraladministrationen
l Investeringer: Samfundsøkonomisk rentabilitet
l Overførsler: Påvirkning af arbejdsudbud (f.eks. Skattereformen 2012)
l Offentligt forbrug: Bør indregnes for konkrete beslutninger og udgiftstyper samt
ved generelle forvridningstab og effektivitetseffekter.
l Generelle makromodeller bør ikke modellere politiske beslutninger, hvis de
anvendes som beslutningsredskab.


1/1
Finansudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
26. maj 2017
Præsentationer fremlagt på Finansudvalget ekspertmøde om dynamiske
effekter onsdag den 24. maj 2017
Vedlagt følger oplægsholdernes præsentationer, som blev fremlagt på Fi-
nansudvalgets ekspertmøde om dynamiske effekter onsdag den 24. maj
2017.
Med venlig hilsen
Charlotte Friis,
Udvalgsassistent
Finansudvalget 2016-17
B 14 Bilag 1
Offentligt