Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2017
Tilhører sager:
Aktører:
AX20219
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L194/20161_L194_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2017 Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation af selvstændig erhvervsvirksomhed ved deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab) [af skatteministeren (Karsten Lauritzen)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 26. april og var til 1. be- handling den 4. maj 2017. Lovforslaget blev efter 1. behand- ling henvist til behandling i Skatteudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeren sendte den 2. marts 2017 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 137. Den 26. april 2017 sendte skatteministeren de indkomne hørings- svar og et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra DI og FSR-danske revisorer. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser. Deputationer Endvidere har Danske Advokater, DI og FSR-danske re- visorer mundtligt over for udvalget redegjort for deres hold- ning til lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har stillet 4 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå er op- trykt i bilag 2 til betænkningen. 2. Indstilling og politiske bemærkninger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances, Alternativets, Radikale Venstres og Det Konser- vative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at de støtter lovforslaget, der har til formål at imødegå, at perso- ner, der reelt må antages at være lønmodtagere, anses for selvstændigt erhvervsdrivende, blot fordi de ejer en andel i et transparent selskab. Partierne bemærker, at formålet med lovforslaget således ikke er en generel begrænsning af partnerselskaber (P/S), men specifikt at lukke det hul i reglerne, som Skatterådet har gjort opmærksom på som opfølgning på en konkret af- gørelse fra 2015. Der er under lovforslagets behandling udtrykt bekymring for lovforslagets rækkevidde, herunder at lovforslaget, når det udmøntes i praksis, vil kunne medføre, at personer, der må anses som selvstændigt erhvervsdrivende, fremover vil blive beskattet som lønmodtagere. S, DF, V, LA, ALT, RV og KF er derfor enige om, at Skatteministeriet efter en periode på 3 år fra lovens ikraft- træden foretager en gennemgang af praksis på området, bl.a. baseret på Skatterådets afgørelser om bindende svar, og at Folketingets Skatteudvalg orienteres om resultatet af gen- nemgangen. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget og hensigten med at lukke for, hvad partiet ser som et skadeligt hul i loven. SF er dog bekymret for, hvor udbredt denne praksis med partnerselskaber er, og hvor me- get den er vokset de senere år, da der i bemærkningerne til lovforslaget konstateres en meget kraftig stigning i antallet af partnerselskaber. Det kan dække over en helt naturlig ud- vikling, men det kan også dække over et misbrug via hullet i loven, og det mener SF at skatteministeren bør undersøge nærmere. Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- tænkningen. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2016-17 AX020219 En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF) Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 2 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 194 Bilagsnr. Titel 1 Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Henvendelse af 3/5-17 fra DI 4 Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Henvendelse af 9/5-17 fra FSR-danske revisorer 6 Henvendelse fra Skatterådet til skatteministeren af 22/9-15 vedrørende Skatterådets afgørelse af 28. april 2015 (SKM2015. 729. SR) 7 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 194 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/5-17 fra DI, til skattemini- steren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-17 fra FSR-danske revi- sorer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm., om ministeren er enig i, at brevet fra Skatterådet må forstås som en advarsel mod et fremadrettet skred i praksis, hvor store nye medar- bejdergrupper gøres til medejere, men ikke en opfordring til en stram- ning af praksis, der kan få betydning for bestående ejerstrukturer i partnerdrevne virksomheder mere generelt, til skatteministeren, og mi- nisterens svar herpå 4 Spm., om det kunne være en mulighed at bevare den hidtidige praksis, men supplere den med en misbrugsregel, der mere målrettet afskærer almindelige lønmodtagere fra at opnå skattemæssig status som selv- stændigt erhvervsdrivende ved at erhverve en symbolsk ejerandel af en virksomhed uden reelle ejerbeføjelser, til skatteministeren, og mini- sterens svar herpå 3 Bilag 2 Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra Alternativet. Spørgsmål nr. 4: Under 1. behandling af lovforslaget bemærkede ministeren ifølge den officielle udskrift bl.a., at »Med lovforslaget skal det ikke længere være eneafgørende for, om man bliver anset for at være selvstændig erhvervsdrivende i et partnerskab, at indkomstmodtageren ejer en andel af virksomheden. Sådan har det været tidligere, altså at man ejede en andel af virksomheden, og at det var det eneste, man kiggede på. Man skal nu fremadrettet se på de konkrete forhold for at vurdere, om den pågældende person er er- hvervsdrivende, herunder navnlig omfanget af den pågældendes konkrete risiko og indflydelse på virk- somheder.« Ifølge ministeren ændrer lovforslaget således grundlæggende den skattemæssige vurdering. Kunne det være en mulighed at bevare den hidtidige praksis, men supplere den med en misbrugsregel, der mere målrettet afskærer almindelige lønmodtagere fra at opnå skattemæssig status som selvstændigt er- hvervsdrivende ved at erhverve en symbolsk ejerandel af en virksomhed uden reelle ejerbeføjelser? Svar: Det er min opfattelse, at det, der efterspørges, netop er det, lovforslaget medfører. Lovforslaget indebærer, at der ved vurderingen af, hvornår en person anses for selvstændigt erhvervs- drivende i skattemæssig henseende, ikke længere blot skal ses på, hvorvidt den pågældende ejer en andel af virksomheden. Fremadrettet skal der ses på de konkrete forhold for at vurdere, om en person er selvstændigt erhvervs- drivende, herunder navnlig på omfanget af den pågældendes konkrete risiko og indflydelse på virksomhe- den. Herved sikres det, at lønmodtagere ikke kan opnå skattemæssig status som selvstændigt erhvervsdriven- de blot ved at erhverve en symbolsk ejerandel af en virksomhed uden reelle ejerbeføjelser. Der er således efter min opfattelse tale om et målrettet indgreb, der sikrer, at det kun er personer, der reelt er selvstæn- digt erhvervsdrivende, der også anses for selvstændigt erhvervsdrivende i skattemæssig henseende. 4