Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2017
Tilhører sager:
Aktører:
AX20218
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L212/20161_L212_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2017 Betænkning over Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling af vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.) [af skatteministeren (Karsten Lauritzen)] 1. Ændringsforslag Skatteministeren har stillet 8 ændringsforslag til lovfor- slaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 3. maj 2017 og var til 1. behandling den 9. maj 2017. Lovforslaget blev ved 1. be- handling sambehandlet med lovforslag nr. L 211. Lovforsla- get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatte- udvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 21. marts 2017 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 161. Den 4. maj 2017 sendte skatteministeren de indkomne hø- ringssvar og et notat herom til udvalget. Høringssvar og no- tat omhandler både nærværende lovforslag og lovforslag nr. L 211 (Forslag til ejendomsvurderingsloven). Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: agroSkat, Landbrug & Fødevarer, LETT Advokatpartnerselskab og Vurderingsankenævnsforeningen (VAF). Skatteministeren har over for udvalget kommenteret 3 af de skriftlige henvendelser. Udvalget forventer, at skattemi- nisteren kommenterer den sidste skriftlige henvendelse in- den 2. behandling af lovforslaget. Deputationer Endvidere har Vurderingsankenævnsforeningen (VAF) mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har stillet 4 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren har besvaret spørgsmål nr. 1-3, og udvalget forventer, at skatteministeren besvarer spørgsmål nr. 4 inden 2. behandling af lovforslaget. 3. Indstillinger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind- stiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændrings- forslag. Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til for- kastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag. Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und- tagelse af EL): Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2016-17 AX020218 Til § 1 1) I det under nr. 4 foreslåede § 4 a, stk. 3, ændres i 2. pkt. »omfattet af § 6« til: », der skal afgøres af skatteankeforvalt- ningen efter stk. 1, jf. §§ 6 og 6 b, eller efter stk. 2,«. [Korrektion af henvisning] 2) I den under nr. 38 foreslåede ændring af § 35 a, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 4 a, stk. 2,«: »§ 11, stk. 2, jf. § 6 a, stk. 1, og § 4 a, stk. 3,«. [Indsættelse af manglende henvisning] 3) Efter nr. 63 indsættes som nyt nummer: »01. I § 55, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »lov om vurdering af landets faste ejendomme«: »eller ejendomsvurderingsloven«.« [Konsekvens af, at der er fremsat forslag til en ny ejendoms- vurderingslov] Til § 3 4) Nr. 5 affattes således: »5. § 4, nr. 5, affattes således: »5) Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og hvor der efter ejendomsvurderingslo- vens § 35, stk. 1, foretages en fordeling af ejendoms- værdien på boligdelen og den del, der anvendes er- hvervsmæssigt.«« [Konsekvens af, at væsentlighedskravet i vurderingslovens § 33, stk. 5, ikke videreføres i det samtidig fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov] Til § 8 5) Nr. 3 affattes således: »3. I § 29, stk. 3, 3. pkt., ændres »som nævnt i vurderingslo- vens § 33, stk. 1 og 7« til: », som efter ejendomsvurderings- loven anses for landbrugs- eller skovejendom«.« [Korrektion af sproglige fejl] Til § 10 6) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. I § 1, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., udgår », herunder land- brugsejendomme«.« [Konsekvens af, at der ikke foretages fordelinger af land- brugs- og skovejendomme, jf. § 30 i det samtidig fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov] Til § 12 7) Efter nr. 1 indsættes som nye numre: »01. I § 14, stk. 2, 3. pkt., ændres »benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage« til: »efter ejen- domsvurderingsloven anses for en landbrugsejendom«. 02. I § 15 K, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »i ejendomsvær- diskattelovens § 4, nr. 5,«: »som i væsentligt omfang benyt- tes erhvervsmæssigt,«.« [Konsekvens af ny kategorisering af ejendomme i § 3, stk. 1, i det samtidig fremsatte forslag til en ny ejendomsvurde- ringslov og af, at væsentlighedskravet i vurderingslovens § 33, stk. 5, ikke videreføres i det samtidig fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov] Til § 22 8) I stk. 4, 1. pkt., ændres »og 36-65« til: », 36-63, 01, 64 og 65«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 3] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Efter lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås indsættelse af skat- teforvaltningslovens § 4 a, stk. 2 og 3. I lovforslagets § 4 a, stk. 3, 2. pkt., kan Skatteankestyrelsen henvise klager omfat- tet af § 6 til afgørelse i Landsskatteretten, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Det foreslås ved dette ændringsforslag, at det tydeliggø- res, hvilke klager Skatteankestyrelsen kan henvise til Lands- skatteretten efter § 4 a, stk. 3, 2. pkt., når der foreligger ganske særlige omstændigheder, således at det tydeligt kom- mer til at fremgå, at Skatteankestyrelsen alene har kompe- tence til at henvise sager, der skal afgøres af Skatteankesty- relsen, jf. skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 1, jf. §§ 6 og 6 b, eller § 4 a, stk. 2, men at henvisningsadgangen i sådanne sager omfatter alle situationer, hvor karakteren af en sag til- siger, at den skal afgøres af Landsskatteretten, fordi der foreligger ganske særlige omstændigheder. Dette skal også gælde, hvis en sag, der oprindelig af vurderingsankenævnet er henvist til Skatteankestyrelsen, jf. § 6 b, helt undtagelses- vis under sagens behandling udvikler sig på en måde, der til- siger, at sagen skal afgøres af Landsskatteretten. Til nr. 2 Efter lovforslagets § 1, nr. 38, foreslås skatteforvaltnings- lovens § 35 a, stk. 4, præciseret, så Skatteankestyrelsen og afgørelsesmyndigheden i alle tilfælde kan indhente en udta- lelse om klagen fra den myndighed, der har truffet den på- klagede afgørelse. Denne bestemmelse skal også gælde i de klager, som Landsskatteretten skal behandle efter skatteforvaltningslo- vens § 11, stk. 2, jf. § 6 a, stk. 1, og § 4 a, stk. 3. Det er en fejl, at der ikke i lovforslaget henvises til disse bestemmel- ser. Det foreslås med dette ændringsforslag, at der rettes op på denne fejl, således at Landsskatteretten også i de klager, som Landsskatteretten skal behandle efter skatteforvalt- ningslovens § 11, stk. 2, jf. § 6 a, stk. 1, og § 4 a, stk. 3, har mulighed for at indhente en udtalelse om klagen fra den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse. 2 Til nr. 3 Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 3, 2. pkt., at godtgørelse ved domstolsprøvelse af sager, som er godtgørelsesberettigede efter § 55, stk. 1, nr. 1-4, ikke ydes, hvis sagen angår vurdering i medfør af lov om vurdering af landets faste ejendomme og sagen indbringes for domstole- ne efter »overspringsreglen« i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2. Det foreslås med dette ændringsforslag, at der i § 55, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., efter »lov om vurdering af landets faste ejendomme« tilføjes »eller ejendomsvurde- ringsloven«. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der er fremsat forslag til en ny ejendomsvurderingslov med titlen »ejendomsvurderingsloven«. Til nr. 4 Der skelnes i den gældende vurderingsordning overord- net set mellem tre hovedkategorier af ejendomme, nemlig ejerboliger, erhvervsejendomme og ejendomme, som anven- des til blandet bolig og erhverv. (Der ses her bort fra land- brugsejendomme og skovejendomme.) Dette vil i den vurde- ringsordning, der foreslås i det samtidig fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov, ikke længere være tilfældet. Her vil ejendommene enten være bolig eller erhverv. Dette sker for at gøre vurderingsordningen mere enkel. Den hidtidige »midtergruppe« af ejendomme – blandet bolig og erhverv – vil således fremover blive kategoriseret enten som beboelsesejendom eller som erhvervsejendom. Dette vil ske på grundlag af en bedømmelse af, om beboel- seselementet eller erhvervselementet vejer tungest. Den gældende praksis, hvorefter en ejendom vurderes som en erhvervsejendom, hvis mere end 25 pct. af ejen- domsværdien kan henføres til erhvervsdelen, videreføres dermed ikke, og den erstattes ikke af en anden absolut regel. Efter ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, skal der beta- les ejendomsværdiskat af ejendomme, som indeholder en el- ler to selvstændige lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, således at ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 1. og 2. pkt., fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del af ejendommen. Efter det samtidig fremsatte forslag til en ny ejendoms- vurderingslov er det ikke længere et krav for fordeling af ejendomsværdien på boligdelen og den resterende del af ejendommen, at ejendommen »i væsentligt omfang« anven- des erhvervsmæssigt. Der skal foretages fordeling, uanset om omfanget af den erhvervsmæssige anvendelse er »væ- sentlig« eller ej. Det forslås derfor at tilpasse bestemmelsen i ejendoms- værdiskattelovens § 4, nr. 5, således at det sikres, at der gæl- der samme kriterier for fordeling af ejendomsværdi efter ejendomsvurderingsloven og beskatning af boligdelen efter ejendomsværdiskatteloven. Med ændringsforslaget vil ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og hvor der efter forsla- get til ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, foretages en fordeling af ejendomsværdien på boligdelen og den del, der anvendes erhvervsmæssigt, således være omfattet af ejen- domsværdiskatten. Til nr. 5 Den foreslåede ændring i lovforslagets § 8, nr. 3, er ikke korrekt. Ved dette ændringsforslag rettes der op herpå. Til nr. 6 Det er i lov om lån til betaling af ejendomsskatter § 1, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., bestemt, at for så vidt angår to- eller flerfamilieshuse samt ejendomme, der anvendes både til bo- lig- og til erhvervsformål, herunder landbrugsejendomme, kan lån efter loven kun ydes til betaling af de ejendomsskat- ter, der ifølge vurderingsmyndighedernes fordeling for- holdsmæssigt falder på den af ejeren eller hans husstand be- boede lejlighed. For så vidt angår landbrugs- og skovejendomme, er det i den gældende vurderingslovs § 33, stk. 4, fastslået, at der foretages en fordeling af ejendomsværdien og grundværdien på henholdsvis stuehus med tilhørende grund og den øvrige ejendom. Noget lignende gælder for skovejendomme efter den gældende vurderingslovs § 33, stk. 7. Det er i § 30, stk. 1, i det samtidig fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov foreslået, at der ikke længere skal foretages sådanne fordelinger for landbrugs- og skovejen- domme. I stedet ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi for boliger beboet af ejere på sådanne ejendomme. Det er derfor ikke længere nødvendigt for så- danne ejendomme at foretage en fordeling af grundværdien og ejendomsværdien på henholdsvis den del, der bebos af ejeren, og den del, der anvendes erhvervsmæssigt. Det foreslås derfor, at der ikke henvises til landbrugse- jendomme i lov om lån til betaling af ejendomsskatter § 1, stk. 4, nr. 2, 2. pkt. Til nr. 7 Vurderingsmyndigheden skal efter vurderingslovens § 33, stk. 1, træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom helt el- ler delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, plante- skole eller frugtplantage, eller til hvilken benyttelse ejen- dommen i øvrigt henføres. Denne kategorisering anses ikke for at være operationel i den kommende vurderingsordning i det samtidig fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderings- lov. Det foreslås derfor i § 3, stk. 1, i forslag til en ny ejen- domsvurderingslov, at vurderingsmyndigheden som led i vurderingen skal beslutte, hvilken af følgende kategorier en ejendom skal henføres til: 1) Ejerbolig. 2) Landbrugsejendom. 3) Skovejendom. 4) Erhvervsejendom eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-3. I ligningslovens § 14, stk. 2, 3. pkt., anvendes ordene landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. Det fore- slås som konsekvens heraf, at henvisningen ændres i over- ensstemmelse hermed. I ligningslovens § 15 K, stk. 6, henvises der til ejendom- me som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5. 3 Ved den foreslåede ændring af ejendomsværdiskattelo- vens § 4, nr. 5, jf. ændringsforslag nr. 4, hvorved væsentlig- hedskravet fjernes fra denne bestemmelse, vil indholdet i ligningslovens § 15 k, stk. 6, dermed blive ændret, hvilket ikke er intentionen. Det foreslås derfor, at væsentlighedskra- vet indsættes i ligningslovens § 15 K, stk. 6. Ved vurderingen af, om den erhvervsmæssige anvendelse er væsentlig, skal hidtidig praksis følges, hvorefter det er af- gørende, om den erhvervsmæssige anvendelse udgør mindst 25 pct. af ejendommens værdi. Ved vurderingen af væsent- lighedskravet skal der henses til den værdimæssige forde- ling, som skal foretages i henhold til § 35 i det samtidig fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov. Om en ejendom opfylder væsentlighedskravet, vil skulle afgøres efter en konkret vurdering, der i overvejende grad vil skulle baseres på, om den erhvervsmæssige del af ejen- dommen udgør mindst 25 pct. af ejendomsværdien som fast- sat i den værdimæssige fordeling. Det vil dog være formo- dningen, at ejendomme, der er kategoriseret enten som land- brugsejendom, skovejendom eller erhvervsejendom m.v., jf. den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 2-4, i ejendomsvurderingslo- ven, som den klare hovedregel vil opfylde væsentligheds- kravet. Til nr. 8 Der er tale om en konsekvensændring af ændringsforslag nr. 3. Det foreslås således, at ændringen i ændringsforslag nr. 3, ikke finder anvendelse for klager og anmodninger om genoptagelse, der afgøres før den 1. januar 2019. For sådan- ne klager og anmodninger om genoptagelse finder de hidtil gældende regler anvendelse. Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF) Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 4 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 212 Bilagsnr. Titel 1 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 2 Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren 3 Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 Henvendelse af 13/5-17 fra agroSkat 5 Henvendelse af 16/5-17 fra Vurderingsankenævnsforeningen (VAF) 6 Henvendelse af 16/5-17 fra Landbrug & Fødevarer 7 1. udkast til betænkning 8 Henvendelse af 22/5-17 fra LETT Advokatpartnerselskab Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 212 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/5-17 fra agroSkat, til skat- teministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/5-17 fra Vurderingsanke- nævnsforeningen (VAF), til skatteministeren, og ministerens svar her- på 3 Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/5-17 fra Landbrug & Fø- devarer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/5-17 fra LETT Advokat- partnerselskab, til skatteministeren 5