Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 18. maj 2017

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 18. maj 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og
lov om aktindsigt i miljøoplysninger
(Modernisering af planloven, bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet)
[af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 58 ændringsforslag til lovforslaget. Enheds-
listens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
1, 2, 4, 5, 7, 9, 10, 23-25, 28, 36, 40, 45, 46 og 55. Erhvervs-
ministeren har stillet ændringsforslag nr. 3, 6, 8, 11-22, 26,
27, 29-35, 37-39, 41-44, 47, 48, 50-54 og 56-58. Enhedsli-
stens, Alternativets, Socialistisk Folkepartis og Radikale
Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringforslag
nr. 49.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. januar 2017 og var til
1. behandling den 2. februar 2017. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og erhvervs-, vækst- og eksportministeren
sendte den 20. september 2016 dette udkast til udvalget, jf.
ERU alm. del – bilag 382 (folketingsåret 2015-16). Den 25.
januar 2017 sendte erhvervsministeren de indkomne hø-
ringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
COOP Danmark A/S,
Danske Havne og Danske Havnevirksomheder,
Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Gartneri,
De Samvirkende Købmænd, Wagner Ejendomme og
COOP Danmark,
DTL – Danske Vognmænd,
Feriehusudlejernes Brancheforening,
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,
Foreningen grodzisk Wlkp.,
Friluftsrådet,
Fritidshusejernes Landsforening,
Halsnæs Kommune,
Holbæk Kommune,
Hjørring Erhvervscenter,
Københavns Kommune,
Nyborg Kommune,
Odense Kommunes By- og Kulturudvalg,
Henrik Olsen, Lille Skensved,
Henvendelse af 21/3-17 (anonymiseret),
Ringkøbing-Skjern Kommune og
Varde Kommune.
Erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret
de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede-
gjort for deres holdning til lovforslaget:
COOP Danmark A/S,
Danmark Naturfredningsforening,
Danske Havne og Danske Havnevirksomheder,
DTL - Danske Vognmænd,
Feriehusudlejernes Brancheforening,
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark,
Nyborg Kommune og
Odense Kommunes By- og Kulturudvalg.
Til lovforslag nr. L 121 Folketinget 2016-17
AX020217
Spørgsmål
Udvalget har stillet 103 spørgsmål til erhvervsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undta-
gelse af spørgsmål 103, som forventes besvaret inden 2. be-
handling.
3. Tilkendegivelse fra erhvervsministeren
Erhvervsministeren har i orientering af 15. maj 2017 til
udvalget anmodet udvalget om at optrykke en præcisering af
lovforslagets bemærkninger, jf. L 121 – bilag 38, der er op-
trykt som bilag 2 til betænkningen.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov-
forslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren stillede
ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af mindretal-
lene stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker
følgende:
I november 2015 kom den daværende Venstreregering
med et meget vidtgående udspil til liberalisering af planlo-
ven. Var det forslag blevet gennemført i sin oprindelige
form, ville det have betydet dramatiske konsekvenser for bå-
de vores åbne kyster og uspolerede strande, livet i vores lo-
kalsamfund og muligheden for at bygge billige almene boli-
ger i de større byer. Socialdemokratiet indgik derfor kon-
struktivt og kritisk i de forhandlinger, der gik forud for den
aftale, som dette lovforslag udmønter.
Socialdemokratiets overordnede ønske med forhandlin-
gerne var at trække justeringerne af planloven i en retning,
så planloven fremadrettet både forbedrer mulighederne for
vækst, udvikling og bosætning i hele Danmark og samtidig
værner om det danske særkende, som et godt miljø og en
righoldig natur er. Socialdemokratiet mener, at den endelige
aftale og lovforslaget afspejler denne balance.
Med loven gøres det mere attraktivt at bosætte sig og ar-
bejde i landdistrikterne. Der indføres en række tiltag, som
giver borgere, erhvervsdrivende og kommunalbestyrelser
bedre mulighed for at skabe en balanceret vækst i hele Dan-
mark. Og så fastholdes muligheden for, at kommunalbesty-
relserne forsat kan fastsætte krav om, at der skal være op til
25 pct. almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen
for nye boligområder. Dette er kommet med i aftalen efter
pres fra Socialdemokratiet. Derfor kan der også fremover
bygges boliger, der er til at betale for SOSU-assistenten og
politibetjenten i vores byer.
Socialdemokratiet er også tilfreds med, at vi tog pusten
ud af den tidligere regerings ønske om at eksperimentere
med at bygge hoteller og andet langs vores kyster. Vi beva-
rer kystnærhedszonerne, som Venstreregeringen ellers ville
omlægge til landzone. Og vi har med udviklingszonerne sik-
ret kommunerne nye tiltrængte udviklingsmuligheder, sådan
at det understøtter mere liv og vækst i hele Danmark, uden
at vi giver køb på vores værdifulde natur.
Samtidig har Socialdemokratiet stået fast på at sikre mere
og bedre sammenhængende natur, bl.a. ved at »Det grønne
Danmarkskort« bliver bevaret og forstærket, så det nu bliver
et helt centralt redskab i kommunernes arbejde med at skabe
en langt mere sammenhængende natur.
Socialdemokratiet er meget bevidst om, at justeringerne
af planloven påvirker mange forhold. Derfor er det godt, at
aftalen bliver evalueret inden juli 2020, sådan at vi har hånd
i hanke med eventuelle uhensigtsmæssigheder i det nuvæ-
rende forslag.
Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-
get til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me for de under nr. 1-7, 9-13, 15-17, 19, 20, 22-40, 42-46,
48-58 stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforslag nr. 7
forkastes, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 8,
og hvis ændringsforslag nr. 46 forkastes, vil mindretallet
stemme for ændringsforslag nr. 47. Mindretallet vil stemme
imod de under nr. 14, 18, 21 og 41 stillede ændringsforslag.
Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget
mener ikke, at der med det foreliggende forslag til moderni-
sering af planloven skabes den håndsrækning til landdistrik-
terne, der er brug for. Lovforslaget risikerer tværtimod at ac-
celerere en skæv udvikling med øget vækst og bebyggelse i
bynære områder, f.eks. i hovedstadsområdets grønne kiler.
Ydermere risikerer lovforslaget at påvirke små byer negativt
ved at muliggøre aflastningscentre, der kan ramme det loka-
le butiksliv hårdt, ligesom Danmarks unikke kystnatur vil
blive forringet med lovforslagets muliggørelse af mere byg-
geri i den kystnære natur, der er helt unik for Danmark.
Enhedslisten og Alternativet bemærker specifikt, at der
med de liberaliserede landzoneregler, hvor både boliger og
erhverv fremover skal kunne udvide eksisterende bygninger
med op til 500 m², uden at der søges tilladelse, uden kom-
munens godkendelse og uden nabohøring, er en stor risiko
for, at udviklingen accelereres de steder, hvor der er meget
vækst i forvejen, dvs. i hovedstadsområdet. Liberaliseringen
risikerer dermed at påvirke landdistrikterne negativt og
samtidig blive et opgør med Fingerplanen i hovedstadsom-
rådet. Fingerplanen har hidtil sikret, at hovedstadsregionen
ikke vokser vilkårligt i alle retninger, men derimod med
form som en håndflade med fingre, med gode togforbindel-
ser og med store grønne områder imellem »fingrene«. Libe-
ralisering af reglerne i hovedstadsområdets grønne kiler vil
lægge yderligere pres på bynære grønne områder, der i for-
vejen er under voldsomt pres for byggeri til både bolig og
erhverv.
Enhedslisten og Alternativet finder desuden, at de nye
detailhandelsregler kommer til at stride imod formålet med
lovforslaget om at styrke mulighederne for vækst og be-
skæftigelse og bosætning i hele Danmark, fordi man vil gøre
det muligt i højere grad at sætte aflastningscentre og ud-
salgsvarebutikker uden for byerne og dermed udsætte byer-
ne for en risiko for, at deres butiksliv drænes.
Enhedslisten og Alternativet finder det også bekymrende,
at regeringen med lovforslaget vil give lov til flere omfat-
tende forsøgsprojekter ved kysterne, på trods af at de ti nu-
værende projekter, der allerede er givet tilsagn til, endnu ik-
ke er realiseret, og Enhedslisten og Alternativet mener, at
det er utrolig kortsigtet at plastre kysten yderligere til med
feriehuse, hoteller og fritidsaktiviteter. Endvidere finder En-
hedslisten og Alternativet det problematisk, at regeringen
2
bryder løftet om at bevare kystnærhedszonen, idet de intro-
ducerer det nye begreb udviklingsområder, hvilket er områ-
der i kystnærhedszonen, hvor der kan være byudvikling og
anlæg, og hvor der hvert fjerde år kan ansøges om ophævel-
se af kystnærhedszonen. Enhedslisten og Alternativet finder,
at det kan få store konsekvenser for vores kystlandskaber
over tid, da kystnaturen kan blive langt mere fragmenteret,
og betyde en større grad af bebyggelse. Enhedslisten og Al-
ternativet mener, at indførelsen af udviklingsområder vil be-
tyde en gradvis vedvarende afvikling af kystnærhedszonen.
Enhedslisten og Alternativet mener, at det er en grundlæg-
gende fejlslutning, at man tror, at lempelser af kystbeskyttel-
sen vil gavne udviklingen i udkantsområderne, da man
mangler blik for, at det, der er tiltrækkende for turister ved
vores kystkommuner, i høj grad er den uspolerede natur, der
er helt unik for Danmark.
Enhedslisten og Alternativet mener generelt, at regerin-
gen med lovforslaget lemper flere centrale bestemmelser i
planloven, hvilket trækker Danmark i den forkerte retning,
og stiller sig derfor uforstående over for, at regeringen vil
vedtage lovforslaget, der på flere parametre strider mod in-
tentionerne bag lovforslaget om, at lovforslaget skal bruges
som en løftestang til at styrke mulighederne for vækst og be-
skæftigelse i landdistrikterne. Enhedslisten og Alternativet
mener derimod, at regeringen skulle have brugt processen
om revidering af planloven til at sikre en ny planlov, der
reelt kan være med til at sikre en bæredygtig udvikling i he-
le landet og samtidig værne om miljøet og udvikle naturen.
Et andet mindretal (SF og RV) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
ændringsforslag nr. 1-7, 9-20, 22-40, 42, 46 og 48-58. Hvis
ændringsforslag nr. 7 forkastes, vil mindretallet stemme for
ændringsforslag nr. 8, og hvis ændringsforslag nr. 46 forka-
stes, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 47.
Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 21 og 41.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og
RV):
1) Nr. 8 udgår.
[Erhvervsministerens mulighed for at tillade gennemførelse
af innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter
udgår]
2) Nr. 11 udgår.
[Erhvervsministerens mulighed for at udpege udviklingsom-
råder i kystnærhedszonen fjernes]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
3) Nr. 12 affattes således:
»12. I § 5 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.«
[Lovteknisk ændring]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og
RV):
4) I den under nr. 14 foreslåede ændring af § 56 b udgår
stk. 2 og 3.
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 2-7.
[Erhvervsministerens mulighed for at udpege udviklingsom-
råder i kystnærhedszonen fjernes]
5) Nr. 17 udgår.
[Muligheden for udlæg af nye aflastningsområder udgår]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
6) Nr. 20 affattes således:
»20. I § 5 m, stk. 4, 1. pkt., udgår », herunder bymidter og
aflastningsområder, hvori der kan etableres store butikker,
jf. § 5 q, stk. 2«.«
[Lovteknisk ændring]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og
RV):
7) I den under nr. 22 foreslåede affattelse af § 5 n, stk. 1
og 2, udgår stk. 1, nr. 1, og stk. 2.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.
[Muligheden for udlæg af nye aflastningsområder udgår]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og
KF):
8) Nr. 22 affattes således:
»22. § 5 n, stk. 1 og 2, affattes således:
»Ud over bymidter og bydelscentre kan der
1) udlægges arealer til aflastningsområder i byer, hvor der
er et tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give
plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i
bymidten,
2) udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter eller
placeres enkeltstående butikker, som alene tjener til lo-
kalområdets daglige forsyning,
3) udlægges arealer til butikker, der alene forhandler sær-
lig pladskrævende varer eller varer, som frembyder
særlige sikkerhedsmæssige forhold, f.eks. motorkøretø-
jer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, have-
brugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og be-
3
tonvarer og møbler samt ammunition og eksplosiver,
og
4) udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne
produkter i tilknytning til en virksomheds produktions-
lokaler.
Stk. 2 Aflastningsområder efter stk. 1, nr. 1, kan ikke ud-
lægges til en enkelt dagligvarebutik eller udelukkende dag-
ligvarebutikker.««
[Lovteknisk ændring]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og
RV):
9) Nr. 23 udgår.
[Muligheden for udlæg af nye aflastningsområder udgår]
10) Nr. 25 affattes således:
»25. § 5 p, stk. 4, ophæves.««
[Muligheden for udlæg af nye aflastningsområder udgår]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
11) Nr. 30 affattes således:
»30. I § 11 a, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8) sikring af, at arealer, der er belastet af lugt, støv og an-
den luftforurening, ikke udlægges til boliger, institutio-
ner, kontorer, rekreative formål m.v., jf. dog § 15 b,«
Nr. 8-13 bliver herefter nr. 9-14.«
[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler
vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]
12) Nr. 33 affattes således:
»33. I § 11 a, stk. 1, nr. 20, ændres »§ 5 b og« til: »§ 5 b,«,
og i nr. 21 ændres »§§ 3 og 5 j. « til: »§§ 3 og 5 j,«.«
[Lovteknisk ændring]
13) Nr. 34 affattes således:
»34. I § 11 a, stk. 1, indsættes som nr. 22-26:
»22) beliggenheden af omdannelseslandsbyer,
23) beliggenheden af erhvervsområder, herunder er-
hvervshavne, som skal være forbeholdt produktions-
virksomheder, transport- og logistikvirksomheder og
friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til så-
danne virksomheder,
24) beliggenheden af konsekvensområder omkring er-
hvervsområder, jf. nr. 23,
25) udpegning af op til to transformationsområder hvert
fjerde år inden for konsekvensområder, jf. nr. 24, som
er arealer, der er belastet af støj fra eksisterende pro-
duktionsvirksomheder og er centralt beliggende i by-
en, og hvor der er særlige byudviklingsinteresser, idet
der dog kan udpeges et yderligere transformationsom-
råde inden for den 4-årige periode, hver gang der er
givet byggetilladelse svarende til 80 pct. af byggeret-
ten i et af de udpegede områder, og
26) beliggenheden af konsekvensområder omkring tekni-
ske anlæg, vindmøller og støjende fritidsanlæg m.v. i
landzone, som skal friholdes for ny støjfølsom anven-
delse.««
[Ændring som følge af forslag fra udvalget for revision af
regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af EL og ALT):
14) De under nr. 39 foreslåede § 11 a, stk. 6 og 7, affattes
således:
»Stk. 6. Ved fastsættelse af retningslinjer efter stk. 1, nr.
1, kan kommunalbestyrelsen omfordele allerede udlagte
arealer til byvækst.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan udlægge nye arealer til
byzoner for at dække det forventede behov for byvækst i en
periode på 12 år, jf. dog stk. 12.«
[Stk. 6: Omfordeling af allerede udlagte byzonearealer til
byvækst. Stk. 7: Udlægning af nyt areal til byzone uden om-
fordeling]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
15) Det under nr. 39 foreslåede § 11 a, stk. 9, udgår.
Stk. 10-13 bliver herefter stk. 9-12.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 21]
16) I det under nr. 39 foreslåede § 11 a, stk. 10, der bliver
stk. 9, ændres »stk. 6-8 og 13« til: »stk. 8«.
[Lovteknisk ændring]
17) I det under nr. 39 foreslåede § 11 a, stk. 12, der bliver
stk. 11, udgår »jf. § 29,« og »og 13«.
[Lovteknisk ændring]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af EL og ALT):
18) Det under nr. 39 foreslåede § 11 a, stk. 13, der bliver
stk. 12, affattes således:
»Stk. 12. Erhvervsministeren fastsætter regler om kom-
munalbestyrelsens metode til at opgøre det forventede be-
hov for at inddrage nye arealer til byvækst, herunder om ad-
gangen til at fravige metoden på baggrund af et dokumente-
ret behov for at udlægge yderligere arealer til byvækst.«
[Bemyndigelse til ministeren om fastsættelse af regler om
opgørelse af arealer til byvækst]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
19) Efter nr. 40 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 11 b, stk. 1, nr. 12, ændres »sommerhusområder,
og« til: »sommerhusområder,«, og i nr. 13 ændres ».« til:
»,«.«
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 41]
20) Nr. 41 affattes således:
4
»41. I § 11 b, stk. 1, indsættes som nr. 14 og 15:
»14) sikring af, at erhvervsarealer langs motorvejen priori-
teres til transport- og logistikvirksomheder og andre
transporttunge virksomheder, og
15) konsekvensområder omkring erhvervsområder forbe-
holdt produktionsvirksomheder og transformations-
områder inden for konsekvensområder.««
[Nr. 14 vedrører planlægning af erhvervsarealer langs mo-
torvejen. Nr. 15 er følge af løsningsforslag fra udvalget for
revision af regler vedrørende virksomheders miljøpåvirknin-
ger]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og
KF):
21) Efter nr. 41 indsættes som nye numre:
»02. I § 11 b, stk. 2, ændres »§ 11 a, stk. 1, nr. 9« til: »§ 11
a, stk. 1, nr. 10«.
03. I § 11 b indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, uanset § 11 a, stk. 8, i
særlige tilfælde fastsætte rammer i kommuneplanen for ek-
sisterende fødevarevirksomheder med besøgsfaciliteter, der
bidrager til områdets turisme, hvis
1) fødevarevirksomheden udspringer af en produktion
knyttet til lokale råvarer og stadig baserer produktionen
på råvarer fra landbruget,
2) fødevarevirksomheden har eksisteret på stedet i mindst
5 år,
3) fødevarevirksomheden ønsker at etablere eller udvide
faciliteter til besøgsturisme, som bidrager til områdets
turisme, og
4) der er en funktionel sammenhæng mellem fødevare-
virksomheden og besøgsfaciliteterne.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, uan-
set § 11 a, stk. 8, fastsætte rammer for overførsel af arealer i
landzone til byzone for veletablerede virksomheder, f.eks.
produktionsvirksomheder, hvis virksomheden over en læn-
gere årrække har foretaget væsentlige investeringer i bebyg-
gelse eller i produktion, hvis virksomheden er beliggende i
tilknytning til eksisterende nødvendig infrastruktur.««
[Ad nr. 02. Konsekvensændring som følge af rykningsklau-
sulen i lovforslagets § 1, nr. 30. Ad nr. 03. Stk. 3 omhandler
fastsættelse af rammer i kommuneplanen for fødevarevirk-
somheder med besøgsfaciliteter uden direkte tilknytning til
eksisterende bymæssig bebyggelse. Stk. 4. omhandler byud-
vikling for eksisterende produktionsvirksomheder]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
22) Efter nr. 42 indsættes som nyt nummer:
»04. § 11 e, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) grundlaget for udpegning af naturområder, som skal
indgå i Grønt Danmarkskort, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 14,
og § 11 a, stk. 2.««
[Konsekvensændring som følge af ændringen af reglerne om
udpegning til Grønt Danmarkskort i lovforslagets § 1, nr. 31
og 35]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og
RV):
23) Nr. 44 udgår.
[Erhvervsministerens mulighed for at udpege udviklingsom-
råder i kystnærhedszonen fjernes]
24) Nr. 45 udgår.
[Erhvervsministerens mulighed for at udpege udviklingsom-
råder i kystnærhedszonen fjernes]
25) I den under nr. 48 foreslåede affattelse af § 11 e, stk. 4
og 5, udgår stk. 4.
[Muligheden for udlæg af nye aflastningsområder udgår]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
26) Efter nr. 49 indsættes som nyt nummer:
»05. I § 15, stk. 2, nr. 13, indsættes efter »og lignende«: »,
herunder bebyggelse i første række i transformationsområ-
der,«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 32]
27) Det under nr. 50 foreslåede § 15, stk. 2, nr. 14, affat-
tes således:
»14) krav om mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal
placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv
og anden luftforurening er overholdt til opførelse af
ny bebyggelse til kontorformål og lign. og ved ændret
anvendelse af eksisterende bebyggelse til kontorfor-
mål og lign.,«.
[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler
vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og
RV):
28) I den under nr. 50 foreslåede ændring af § 15, stk. 2,
udgår nr. 15.
Nr. 14-25 bliver herefter til nr. 15-26
[Muligheden for udlæg af nye aflastningsområder udgår]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
29) I den under nr. 51 foreslåede ændring af § 15, stk. 10,
ændres »15« til: »16«.
[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i § 1,
nr. 50]
30) I den under nr. 52 foreslåede ændring af § 15 a, stk. 1,
ændres »20 og 23« til: »21 og 24«.
[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i § 1,
nr. 50]
5
31) Efter nr. 52 indsættes som nye numre:
»06. I § 15 a indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Lokalplaner, der tilvejebringes for arealer i et om-
råde, som i kommuneplanen er fastlagt som et transformati-
onsområde, kan uanset stk. 1 udlægge arealer, som er bela-
stet af støj fra eksisterende produktionsvirksomheder til bo-
ligformål, hvis
1) arealet er beliggende i første række mod produktions-
virksomhederne,
2) støjen på arealet ikke overskrider grænseværdier for
støj med mere end 5 dB på den facade og udendørs op-
holdsarealer, der vender ud mod virksomheden,
3) lokalplanen fastsætter krav om isolering mod støj, der
sikrer, at grænseværdier for støj indendørs med åbne
vinduer er overholdt,
4) der i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen er ad-
gang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdier
for støj er overholdt, og
5) grænseværdier for støj kan overholdes for bagvedlig-
gende boliger og udendørs opholdsarealer i tilknytning
hertil.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal på ejendomme, der er
omfattet af en lokalplans arealudlæg til boligformål, jf. stk.
3, lade tinglyse, at grænseværdier for støj kan være over-
skredet med op til 5 dB, jf. stk. 3, nr. 2.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
07. I § 15 a indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 5, som nyt
stykke:
»Stk. 6. I forbindelse med planlægning for ferie- og fri-
tidsanlæg med et særligt oplevelsesøkonomisk potentiale,
som ligger inden for støjkonsekvensområdet omkring for-
svarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesområder, kan er-
hvervsministeren i helt særlige tilfælde og efter indhentet til-
sagn fra Forsvarsministeriet tillade fravigelser af stk. 1, hvor
støjbelastningen ikke overstiger LC, DEN 65 dB.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9.«
[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler
vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]
32) Nr. 53 affattes således:
»53. Efter § 15 a indsættes:
»§ 15 b. En lokalplan må kun udlægge arealer, der er be-
lastet af lugt, støv eller anden luftforurening til boliger, in-
stitutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis lokalpla-
nen med bestemmelser om bebyggelsens højde og placering
kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forure-
ning.
Stk. 2. En lokalplan kan uanset stk. 1 udlægge arealer i
konsekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 24, der er belastet
af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny be-
byggelse til kontorformål og lign., hvis planen ved bestem-
melser om etablering af afskærmningsforanstaltninger, jf. §
15, stk. 2, nr. 14, kan sikre, at grænseværdier for lugt, støv
og anden luftforurening overholdes indendørs og på uden-
dørs opholdsarealer.««
[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler
vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]
33) Efter nr. 53 indsættes som nyt nummer:
»08. I § 16 indsættes som stk. 8 og 9:
»Stk. 8. Redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i §
15 b, stk. 2, skal gøre rede for, hvordan planen tager højde
for produktionsvirksomhederne inden for erhvervsområdet.
Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog
med produktionsvirksomhederne.
Stk. 9. Redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i § 15
a, stk. 3, skal indeholde de i stk. 8 nævnte forhold og oplys-
ninger om støj i transformationsområdet.««
[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler
vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]
34) I den under nr. 55 foreslåede ændring af § 19, stk. 1,
ændres »tidsbegrænses til maksimalt 3 år dog 10 år for stu-
dieboliger« til: »eller tidsbegrænses til maksimalt 3 år, dog
10 år for studieboliger,«.
[Lovteknisk præcisering]
35) I den under nr. 67 foreslåede ændring af § 26, stk. 2,
ændres »18« til »19«.
[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lov-
forslagets § 1, nr. 50]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og
RV):
36) Nr. 70 udgår.
[Erhvervsministerens mulighed for at udpege udviklingsom-
råder i kystnærhedszonen fjernes]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
37) Efter nr. 71 indsættes som nyt nummer:
»09. I § 29, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Retten til at fremsætte indsigelse efter 1. pkt. gælder og-
så for stiftsøvrigheden.««
[Hjemmel til, at stiftsøvrigheden kan fremsætte indsigelse
mod et lokalplanforslag]
38) I det under nr. 75 foreslåede § 33, stk. 3, ændres »6.
pkt.« til: »7. pkt.«
[Lovteknisk ændring]
39) Efter nr. 75 indsættes som nyt nummer:
»010. I § 33, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »6. pkt.« til »7.
pkt.««
[Lovteknisk ændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 75]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og
RV):
40) Nr. 80 udgår.
6
[Erhvervsministerens mulighed for at udpege udviklingsom-
råder i kystnærhedszonen udgår]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og
KF):
41) Efter nr. 81 indsættes som nyt nummer:
»011. Efter § 35 indsættes:
»§ 35 a. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde
meddele tilladelse efter § 35 til udvidelse eller ændring af
eksisterende vognmandsvirksomheder, der før den 15. juni
2017 har ligget på stedet i en længere årrække.««
[Landzonetilladelse til eksisterende vognmandsvirksomhe-
der]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
42) I den under nr. 86 foreslåede ændring af § 36, stk. 1,
nr. 14, der bliver nr. 15, ændres »§ 37, stk. 1« til: »§ 37, stk.
1,«.
[Lovteknisk ændring]
43) Efter nr. 88 indsættes som nyt nummer:
»012. I § 36, stk. 1, nr. 16, som bliver nr. 19, ændres »nr.
15« til: »nr. 17«.«
[Lovteknisk ændring]
44) Nr. 90 affattes således:
»90. I § 36, stk. 2, 1. pkt., ændres »13 og 14« til: »14 og
15«.«
[Lovteknisk ændring]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og
RV):
45) I det under nr. 93 foreslåede § 36, stk. 5, udgår ordene
»uden for udviklingsområder«.
[Erhvervsministerens mulighed for at udpege udviklingsom-
råder i kystnærhedszonen udgår]
46) I det under nr. 97 foreslåede § 37, stk. 2, udgår i nr. 3
ordene »uden for udviklingsområder«.
[Erhvervsministerens mulighed for at udpege udviklingsom-
råder i kystnærhedszonen udgår]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og
KF):
47) Nr. 97 affattes således:
»97. I § 37 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Andre overflødiggjorte bygninger end de i stk. 1
nævnte kan uden tilladelse efter § 35, stk. 1, tages i brug til
håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, libera-
le erhverv, forenings- og fritidsformål og en bolig, jf. dog
stk. 4 og 6, samt lager- og kontorformål m.v., hvis
1) virksomheden eller boligen etableres i bestående byg-
ninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt om-
fang,
2) bygningen ikke er opført inden for de seneste 5 år og
3) bygningen ikke er beliggende inden for klitfrednings-
og strandbeskyttelseslinjen eller i kystnærhedszonen
uden for udviklingsområder.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.«
[Lovteknisk præcisering]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
48) Efter nr. 99 indsættes som nyt nummer:
»013. I § 37 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk. 1, til
ændret anvendelse af bygninger som omhandlet i stk. 1 og 2
i følgende områder:
1) Statsligt og kommunalt udpegede støjkonsekvensområ-
der omkring flyvepladser godkendt efter luftfartslovens
§ 55, lægehelikopterflyvepladser, militære flyveplad-
ser, forsvarets skydebaner, forsvarets øvelsespladser og
skyde- og øvelsesterræner og vindmøller og
2) de af kommunalbestyrelsen udpegede konsekvensom-
råder omkring tekniske anlæg, vindmøller og støjende
fritidsanlæg m.v., jf. § 11 a, stk. 1, nr. 26.««
[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler
vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]
Af et mindretal (EL, ALT, SF og RV):
49) Efter nr. 100 indsættes som nyt nummer:
»014. I § 38 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Byggeri i henhold til § 36, stk. 1, nr. 10, 14 og 20,
må kun ske efter forudgående anmeldelse til kommunalbe-
styrelsen. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, om bygge-
riet, ud fra de hensyn loven tilsigter at varetage, uanset be-
stemmelserne i § 36, stk. 1, nr. 10, 14 og 20, forudsætter til-
ladelse efter § 35, stk. 1. Har kommunalbestyrelsen ikke rea-
geret inden 2 uger fra den dag, hvor anmeldelsen er modta-
get, kan byggeriet opføres.««
[Anmeldepligt og mulighed for at bestemme, at visse til- og
ombygninger skal have landzonetilladelse]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
50) I den under nr. 101 foreslåede ændring af § 38 a, stk.
1, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
[Lovteknisk ændring]
51) I den under nr. 102 foreslåede ændring af § 40, stk. 1,
ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
[Lovteknisk ændring]
52) Efter nr. 102 indsættes som nyt nummer:
»015. I § 40 indsættes som stk. 3:
7
»Stk. 3. En bolig i et sommerhusområde kan uanset stk. 1
anvendes til kontinuerlig udlejning til skiftende brugeres
korvarige ferieophold, når den samlede anvendelse i perio-
den ikke herved overstiger 9 uger.««
[Adgang til i vinterperioden at udleje sommerhuse til skif-
tende brugere uden pause]
53) I den under nr. 104 foreslåede ændring af § 49, stk. 3,
ændres »nr. 21« til: »nr. 22«.
[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lov-
forslagets § 1, nr. 50]
54) Nr. 112 affattes således:
»112. I § 58, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »jf. dog«: »§ 4 a,
stk. 4, og«.«
[Lovteknisk ændring]
Til § 2
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og
RV):
55) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 65 a udgår i
stk. 1, 2 og 3 ordene »§ 4 a og«.
[Erhvervsministerens mulighed for at tillade gennemførelse
af innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter
udgår]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
56) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 78, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »§ 65 a, stk. 2«: »og
5«, og i stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »65 a, stk. 1«: »og 4«.«
[Lovteknisk ændring]
Til § 4
57) Stk. 1 affattes således:
»Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juni 2017.«
[Fastsættelse af dato for lovens ikrafttræden]
58) Som stk. 5 indsættes:
»Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007
om afgrænsning af bymidter og bydelscentre ophæves.«
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 18]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Ændringsforslaget fjerner lovforslagets § 1, nr. 8, som gi-
ver erhvervsministeren hjemmel til at meddele mellem 0 og
15 tilladelser til gennemførelse af innovative og miljømæs-
sigt bæredygtige turismeprojekter, der fraviger bestemmel-
serne om særlige krav til planlægning i kystnærhedszonen.
Hvis ændringsforslaget vedtages, vil forslagstillerne til 3.
behandling stille yderligere konsekvensændringsforslag.
Til nr. 2
Ændringsforslaget fastholder nuværende regler om, at
landets kystområder og ikke kun kystnærhedszonen uden for
udviklingsområder skal søges friholdt for bebyggelse og an-
læg, som ikke er afhængige af kystnærhed.
Til nr. 3
Der er tale om en lovteknisk ændring, idet nr. 20 som føl-
ge af lovforslagets § 1, nr. 32, ikke rykker.
Til nr. 4
Ændringsforslaget fjerner hjemlen til, at erhvervsministe-
ren kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen.
Hvis ændringsforslaget vedtages, vil forslagstillerne til 3.
behandling stille yderligere konsekvensændringsforslag.
Til nr. 5
Ændringsforslaget fjerner lovforslagets muligheder for at
udlægge nye aflastningsområder eller udvide eksisterende
aflastningsområder uden for hovedstadsområdet og Århus
by, hvor erhvervsministerens mulighed efter gældende reg-
ler for ved et landsplandirektiv at udpege aflastningsområ-
der fastholdes.
Til nr. 6
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 7
Ændringsforslaget fjerner lovforslagets muligheder for at
udlægge nye aflastningsområder i byer, hvor der er et til-
strækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butik-
ker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten.
Til nr. 8
Der er tale om en lovteknisk ændring, idet nr. 4 ved en
fejl er udeladt i lovforslaget. Nr. 4 svarer til den gældende
nr. 4.
Til nr. 9
Ændringsforslaget fjerner lovforslagets muligheder for at
udvide eksisterende aflastningsområder i byer, hvor der er et
tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butik-
ker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten.
Til nr. 10
Ændringsforslaget fastholder gældende bestemmelse om,
at bruttoetagearealet til butiksformål i eksisterende aflast-
ningsområder ikke må udvides.
Til nr. 11
I forlængelse af aftalen »Danmark i bedre balance – Bed-
re rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele
landet« blev der igangsat et tværministerielt udvalgsarbejde
med henblik på at revidere regler vedrørende virksomheders
miljøpåvirkning og undersøge muligheden for at indføre den
såkaldte Hamborg-model med henblik på f.eks. placering af
nye boliger på støjbelastede arealer i nærheden af eksister-
ende virksomheder, der ikke medfører en indskrænkning af
virksomhedernes aktiviteter. Udvalget har også undersøgt,
8
hvordan planlægningen kan tage højde for, at aktiviteter fra
eksisterende produktionsvirksomheder ikke bliver begræn-
set.
Den foreslåede ændring i § 11 a, stk. 1, nr. 8, er fremsat
bl.a. på baggrund af udvalgets rapport fra marts 2017. Der
henvises i øvrigt til ændringsforslag nr. 11, 13, 20, 27, 31-33
og 48, der også omhandler ændringer som følge af udvalgets
rapport.
Det foreslås i nr. 8 at indføre et krav om, at kommunalbe-
styrelsen som led i kommuneplanlægningen udarbejder ret-
ningslinjer, der sikrer, at der ikke kan planlægges for boli-
ger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v. på arealer
og i højder, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt,
støv og anden luftforurening ikke kan overholdes. Såfremt
en lokalplan kan sikre den fremtidige anvendelse mod en så-
dan forurening, vil der kunne ske planlægning, jf. den fore-
slåede § 15 b, stk. 1.
Ændringsforslaget medfører, at de miljøhensyn, som
kommunalbestyrelsen skal varetage i planlægningen, udvi-
des fra alene at omhandle støj til også at omfatte lugt, støv
og anden luftforurening.
Planloven regulerer ikke grænserne for virksomheders
udledning af lugt, støv og anden luftforurening, men plan-
lægningen skal ses i sammenhæng med de grænseværdier
for belastning med lugt, støv og anden luftforurening, der
fremgår af vejledninger og bekendtgørelser herom. Planlo-
ven indretter og henholder sig på den måde til de grænse-
værdier, der fremgår af Miljøstyrelsens vejledning og be-
kendtgørelser.
I praksis betyder det, at planlægningen skal sikre, at Mil-
jøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv og anden luftfor-
urening kan overholdes for anvendelsen i den højde og den
placering på de arealer, der planlægges for. Bestemmelsen i
nr. 8 vil indebære, at grænseværdier for lugt, støv og anden
luftforurening skal være overholdt såvel på udendørs op-
holdsarealer og på facader som i luften indendørs.
Bestemmelsen skal således f.eks. sikre, at fremtidige be-
boere kan åbne vinduerne i deres boliger, uden at de udsæt-
tes for lugt, støv eller anden luftforurening over Miljøstyrel-
sens grænseværdier. Da bestemmelsen skal sikre, at det for-
udsatte beskyttelsesniveau som anført i Miljøstyrelsens vej-
ledninger og bekendtgørelser skal opretholdes ved planlæg-
ningen af anvendelsen på arealerne, vil bestemmelsen
samtidig indebære, at produktionsvirksomheder ikke kan
blive mødt af skærpede krav.
Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv og anden
luftforurening er fastsat som udendørs værdier, der typisk
skal være overholdt i 1½ m’s højde. Hvis mennesker ophol-
der sig i højere bygninger, gælder grænseværdien i den høj-
de, hvor mennesker kan blive udsat for den forurenende luft.
Det vil sige, at der kan være grunde tæt på en virksomhed,
hvor grænseværdierne er overholdt i 1½ m’s højde, men
hvor grænseværdierne ikke nødvendigvis er overholdt, hvis
der bygges i større højde. Bestemmelsen sikrer, at der på
disse arealer ikke vil kunne bygges boliger, institutioner,
kontorer, rekreative formål m.v. I modsætning til regulering
af støj, hvor de vejledende grænseværdier er differentieret
efter anvendelsen af arealerne, er grænseværdierne for støv
og anden luftforurening (B-værdien) uafhængig af arealan-
vendelsen.
Dog foreslås det i § 1 nr. 33, at der som undtagelse til ho-
vedreglen kan planlægges for etablering af kontorbyggeri og
lignende inden for konsekvensområder for erhvervsområder
til produktionsvirksomheder med afskærmningsforanstalt-
ninger i form af mekanisk ventilation og kontrolleret luftind-
tag, hvor bygningens luftindtag er placeret i en højde, hvor
Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv og anden luft-
forurening er overholdt, og hvor grænseværdier er overholdt
på alle udendørs opholdsarealer. Med den nævnte form for
afskærmningsforanstaltning vil vinduerne i disse kontorbyg-
ninger og lign. ikke kunne åbnes, og personer, der opholder
sig i bygningerne, vil derfor ikke kunne udsættes for lugt,
støv og anden luftforurening over Miljøstyrelsens grænse-
værdier. Denne form for afskærmningsforanstaltning vil dog
alene kunne anvendes for kontorbyggeri og ikke boliger,
plejehjem, institutioner m.v.
Til nr. 12
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 13
I den foreslåede § 11, stk. stk. 1, nr. 22 er der tale om en
lovteknisk ændring. Der henvises derfor til de foreslåede be-
mærkninger til lovforslagets § 1, nr. 34.
Det foreslåede nr. 23 indebærer, at kommunalbestyrelsen
som led i kommuneplanlægningen skal udarbejde retnings-
linjer for beliggenheden af erhvervsområder, herunder er-
hvervshavne, der skal forbeholdes produktionsvirksomhe-
der, transport og logistikvirksomheder og friholdes for an-
den anvendelse uden tilknytning til disse virksomheder.
Transport- og logistikvirksomheder vil kunne være belig-
gende i erhvervsområder, fordi de i høj grad understøtter
produktionsvirksomheders rammevilkår.
Med produktionsvirksomheder forstås virksomheder om-
fattet af godkendelsesbekendtgørelsen, maskinværkstedsbe-
kendtgørelsen og virksomheder anført på brugerbetalingsbe-
kendtgørelsens bilag 1, dog ikke husdyrbrug. Definitionen
af produktionsvirksomheder indebærer, at de erhvervsområ-
der, der kan udpeges til produktionsvirksomheder, skal for-
beholdes virksomheder med en vis miljøbelastning og f.eks.
med investeringer knyttet til deres beliggenhed, og som der-
for ikke kan flyttes uden væsentlige omkostninger, eller med
en vigtig funktion så som containerterminaler, færgetermi-
naler, bilterminaler, bulkterminaler, transport- og logistikvi-
rksomheder m.v., der falder ind under godshavneaktiviteter.
Udpegningen kan således ikke omfatte områder til virksom-
heder som pizzeriaer, cafeer, restauranter m.v., der kan ind-
passes i de øvrige byområder.
I mange erhvervsområder sker der over tid en ændring af
sammensætningen af virksomheder, hvor mere kontorlig-
nende arbejdspladser erstatter de produktionsvirksomheder,
som områderne oprindelig blev udpeget til. Derfor kan det i
nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at afgrænse udpegnin-
gen til de dele af erhvervsområdet, hvor der reelt stadig er
eksisterende produktionsvirksomheder, som har behov for
beskyttelse mod miljøkonflikter. Ved udpegningen af area-
9
ler til produktionsvirksomheder skal hensynet til adgangen
til og fra den overordnende infrastruktur, herunder havne,
også inddrages.
Det foreslåede nr. 24 indebærer, at kommunalbestyrelsen
som led i kommuneplanlægningen skal udpege retningslin-
jer for konsekvensområder omkring erhvervsområder for
produktionsvirksomheder.
Kommunalbestyrelsen kan afgrænse konsekvensområder
som en fast grænse på mindst 500 m omkring de udpegede
erhvervsområder for produktionsvirksomheder. Denne
grænse svarer til den afstand, der normalt anvendes i plan-
lægningen for særligt forurenende virksomheder (miljøklas-
se 7) og for planlægningen omkring risikovirksomheder.
Dette sikrer, at Miljøstyrelsens grænseværdier for støj, lugt,
støv og anden luftforurening kan overholdes, så det ikke gi-
ver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne ef-
ter reglerne i miljøbeskyttelsesloven om miljøgodkendelser
og påbud.
Kommunalbestyrelsen kan også afgrænse konsekvens-
områder ud fra en konkret vurdering af, hvilken forurenings-
belastning de pågældende virksomheder har og virksomhe-
dernes udviklingsbehov. I praksis kan der tages udgangs-
punkt i virksomhedernes gældende miljøvilkår som følge af
miljøgodkendelser m.v. og på den baggrund fastlægges me-
re præcise krav til planlægningen, der sikrer, at Miljøstyrel-
sens grænseværdier for støj, lugt, støv og anden luftforure-
ning kan overholdes, så det ikke giver grundlag for at skær-
pe vilkårene for virksomhederne efter reglerne i miljøbe-
skyttelsesloven om miljøgodkendelser og påbud. I forbin-
delse med udpegning af konsekvensområder bør kommuner-
ne inddrage virksomhedernes synspunkter.
For produktionsvirksomheder med stor miljøbelastning
kan der være behov for et større konsekvensområde for at
tage højde for virksomhedernes drift- og udviklingsmulighe-
der. Uanset hvilken metode der benyttes, vil det være et
krav, at der ikke planlægges for boliger, institutioner, konto-
rer, rekreative formål m.v. i områder eller i de højder, hvor
Miljøstyrelsens grænseværdier for støj, lugt, støv eller anden
luftforurening ikke kan overholdes.
Planlovens § 15 a, stk. 1, indeholder et forbud mod at
planlægge for støjfølsom anvendelse på støjbelastede area-
ler, medmindre anvendelsen kan sikres mod støjgener. Be-
stemmelsen har til formål at sikre, at der som udgangspunkt
ikke udlægges ny støjfølsom anvendelse som f.eks. boligbe-
byggelse, hvor boligerne bliver belastet med uacceptabel
støj. Samtidig er det målet at hindre, at eksisterende virk-
somheder begrænses som følge af byudvikling.
Planlovens § 15 a, stk. 2, giver mulighed for at udpege
såkaldte omdannelsesområder, hvor der tillades planlægning
for støjfølsom anvendelse, selv om støjen er 5 dB over de
vejledende grænseværdier, så længe der er sikkerhed for, at
støjen bliver nedbragt inden for en 8-årsperiode. Flere kom-
muner har imidlertid ønsker om at kunne planlægge for støj-
følsom anvendelse på særlig attraktive og centralt beliggen-
de arealer i byerne, f.eks. i havneområder, hvor støjen er
over de vejledende grænseværdier, og hvor der fortsat er
velfungerende virksomheder, som ikke forventes at flytte,
og hvor støjen derfor ikke kan nedbringes inden for en 8-
årsperiode.
Det foreslås derfor i nr. 25, at der indføres en undtagel-
sesbestemmelse i forhold til planlægning for støjfølsom an-
vendelse på støjbelastede arealer inden for såkaldte transfor-
mationsområder.
Efter bestemmelsen i nr. 25 kan kommunalbestyrelsen
som led i kommuneplanlægningen udpege retningslinjer for
transformationsområder på støjbelastede arealer inden for
konsekvensområder omkring udpegede produktionsvirk-
somheder, hvor der er særlige interesser for at udnytte area-
lerne til byformål – dvs. på områder, hvor det efter den gæl-
dende planlov ikke er muligt at opføre boliger. Det foreslås,
at kommunalbestyrelsen vil kunne udpege op til to transfor-
mationsområder hvert fjerde år i forbindelse med revisionen
af kommuneplanen, jf. planlovens § 23 a, stk. 2. Efter sidste
led i nr. 25 vil kommunalbestyrelsen inden for den 4-årige
periode kunne udpege et nyt transformationsområde, forud-
sat at der er givet byggetilladelse svarende til 80 pct. af byg-
geretten i et af de udpegede områder.
Transformationsområder vil typisk omfatte ældre er-
hvervsområder i de centrale dele af byerne. Det kan f.eks.
være havneområder eller nedlagte slagterier og kraftværker.
Transformationsområderne er desuden karakteriseret ved at
være områder af byen, hvor der er særlig efterspørgsel efter
attraktivt beliggende arealer og dermed stærke økonomiske
incitamenter for grundejere, herunder kommuner og bygher-
rer, til at skabe blandede byudviklingsområder med høj tæt-
hed, men hvor nærheden til blivende produktionsvirksomhe-
der medfører mindre overskridelser af de vejledende græn-
seværdier for støj. Transformationsområderne – ikke mindst
havnene – vil samtidig være kendetegnet ved at rumme vel-
fungerende virksomheder, hvor placeringen i havnen er cen-
tral i forhold til transport af varer til og fra Danmark samt
for fiskerierhvervet.
For at udpege transformationsområder skal der være en
særlig byudviklingsinteresse knyttet til områder. Det kan
f.eks. være havneområder, hvor nærheden til vandet er at-
traktiv i forhold til etablering af boliger frem for kontorer
Et område vil kun kunne udpeges som transformations-
område, hvis området støder op til produktionsvirksomhe-
der, dvs. ligger i første række mellem det udpegede område
til produktionsvirksomheder og bagvedliggende byområder.
Transformationsområder vil således ikke kunne udpeges på
arealer belastet af støj over Miljøstyrelsens vejledende
grænseværdier for støj fra veje, jernbaner, flyvepladser,
vindmøller, skydebaner m.v. Miljøstyrelsens grænseværdier
for lugt, støv og anden luftforurening skal være overholdt
inden for transformationsområder og ved fremtidig anven-
delse inden for transformationsområder.
Det foreslåede nr. 26 vil give kommunalbestyrelsen mu-
lighed for at udpege konsekvensområder omkring anlæg i
landzone, som ønskes beskyttet mod miljøkonflikter som
følge af planlægning for boliger, institutioner, kontorer, re-
kreative formål m.v. på naboområderne. Det er beskyttelses-
hensynet, der vil afgøre, om der vil kunne udpeges konse-
kvensområder. Konsekvensområder vil f.eks. kunne udpeges
omkring biogasanlæg, private flyvepladser eller eksisterende
10
vindmøller, i det omfang udpegningen kan begrundes i hen-
synet til at sikre anlægget eller virksomheder mod miljøkon-
flikter. Bestemmelsen i nr. 26 åbner endvidere for, at kom-
munalbestyrelsen kan udpege konsekvensområder omkring
eksisterende vindmøller, hvor der ikke tidligere har været
udpeget konsekvensområder.
Udpegningen af konsekvensområderne, som foretages i
kommuneplanen, vil være bindende i forhold til kommunal-
bestyrelsens egne dispositioner. De umiddelbare rettigheder
til anvendelsen af overflødiggjorte bygninger i § 37, stk. 1,
og det i ændringsforslaget foreslåede stk. 2 vil ikke finde an-
vendelse inden for de udpegede konsekvensområder. Ved
kommunalbestyrelsens vurdering af, om der vil kunne gives
landzonetilladelse, skal der lægges vægt på at undgå miljø-
konflikter i forhold til de anlæg, som er udgangspunktet for
konsekvensområdet.
Til nr. 14
Udmøntningen af planlovsaftalen i lovtekst er sket med
udgangspunkt i gældende praksis for statens tilsyn med
kommunernes planlægning, og formålet har været at skabe
klare regler for kommunernes administration.
I lovforslagets § 1, nr. 39, foreslås det i stk. 6, at kommu-
nalbestyrelsen kun kan udlægge et nyt areal til byzone, hvis
der samtidig udtages et andet areal med tilsvarende størrelse
udlagt til byzone. I lovforslagets § 1, nr. 39, foreslås det
samtidig i stk. 7, at kommunalbestyrelsen kan udlægge et
nyt areal til byzone uden samtidig at udtage et andet areal
med en tilsvarende størrelse udlagt til byzone, hvis der i den
12-årige planperiode er et dokumenteret behov for at udlæg-
ge yderligere arealer til byzone. Det foreslås endelig i lov-
forslagets § 1, nr. 39, (§ 11 a, stk. 13), at erhvervsministeren
kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens metoder til at
dokumentere behovet for at udlægge yderligere arealer til
byzone.
Denne ordning har givet anledning til kritik, da den vil
kunne indebære en utilsigtet begrænsning, navnlig i forhold
til reglerne for omfordeling af arealer. Lovforslaget rummer
endvidere ikke i tilstrækkelig grad muligheden for at imøde-
komme en differentieret regulering, der tager hensyn til lo-
kale behov.
For ikke at skabe uhensigtsmæssige begrænsninger for
kommunernes planlægning for byudvikling foreslås det i
ændringsforslaget at ændre lovforslagets regler om omforde-
ling af byzonearealer, så der gives mulighed for en større
fleksibilitet.
I ændringsforslagets foreslåede affattelse af § 11 a, stk. 6,
foreslås det således præciseret, at kommunalbestyrelsen får
adgang til at omfordele allerede udlagte arealer til byvækst.
Kommunalbestyrelsen vil med forslaget således få mulighed
for at udlægge nye arealer til byzone, så længe der samtidig
udtages andre tilsvarende arealer, der allerede er udlagt til
byzone, men endnu ikke er udnyttet.
Hensynet med ændringsforslaget er at give kommunalbe-
styrelsen en vis grad af fleksibilitet. Det er således ikke hen-
sigten, at omfordelingen skal ske som en opgørelse af areal-
størrelserne i nøjagtig 1:1. Omfordelingsprincippet er til for
at give kommunalbestyrelsen mulighed for at prioritere de
aktuelle og mest attraktive arealudlæg til byzone i kommu-
neplanen og samtidig ophæve uaktuelle udlæg af ca. tilsva-
rende størrelse i hektar.
Ud over muligheden for at omfordele arealer til byvækst
foreslås det, at kommunalbestyrelsen også efter den foreslå-
ede stk. 7 vil kunne udlægge nyt byzoneareal for at dække
det forventede behov for yderligere arealer til byvækst i den
12-årige planperiode, jf. planlovens § 11, stk. 1. Hvis kom-
munalbestyrelsen ønsker at udlægge nye arealer til byvækst
uden at kompensere med et tilsvarende areal et andet sted i
kommunen, skal kommunalbestyrelsen således dokumente-
re, at der i den 12-årige planlægningsperiode er behov for
yderligere areal til byvækst end de allerede udlagte. Mulig-
hederne for byomdannelse og fortætning af allerede udlagte
arealer skal indgå i vurderingen af behovet for udlæg af nye
arealer til byvækst.
Det foreslås i den forbindelse, jf. ændringsforslag nr. 18,
at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om de metoder, som kommunerne skal anvende til
opgørelse af det forventede arealbehov i planperioden.
Til nr. 15
Der er tale om en konsekvensændring af ændringsforslag
nr. 22. Den foreslåede § 11 a, stk. 9, i lovforslaget om kom-
muneplanretningslinjer for fødevarevirksomheder med be-
søgsfaciliteter, flyttes til § 11 b, stk. 2, der omfatter fastsæt-
telse af rammer for lokalplanlægningen i kommuneplanen.
Til nr. 16
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 17
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 18
I § 11 a, stk. 12, foreslås, at erhvervsministeren bemyndi-
ges til at fastsætte nærmere regler for de metoder, som kom-
munalbestyrelsen i henhold til stk. 7 skal anvende til opgø-
relse af det forventede arealbehov i den 12-årige planperio-
de. Endvidere vil der efter stk. 12 kunne fastsættes bestem-
melser om adgangen til at fravige metoden på baggrund af et
dokumenteret behov for at udlægge yderligere arealer til by-
vækst eller ved opgørelse af rummeligheden, hvor f.eks.
rummelighed i mindre bysamfund i tilbagegang ikke med-
regnes.
Det er hensigten, at der fastsættes regler om, at opgørel-
sen til brug for dokumentation af behovet for yderligere ud-
læg skal tage udgangspunkt i alment accepterede kilder,
f.eks. oplysninger fra Danmarks Statistik om befolkningsud-
vikling, byggeaktivitet, beskæftigelse m.v. og standardisere-
de opgørelser af ubenyttede arealer i kommuneplanen. Me-
toden skal være tiltrækkelig fleksibel til, at en kommune sik-
res tilstrækkelige udviklingsmuligheder.
Til nr. 19
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov-
forslagets § 1, nr. 41.
11
Til nr. 20
Det foreslås i § 11 b, stk. 1, nr. 14, at der fremover skal
fastsættes rammer for lokalplanens indhold med hensyn til
sikring af, at erhvervsarealer langs motorvejen skal priorite-
res til transport- og logistikvirksomheder og andre transport-
tunge virksomheder.
Bestemmelsen fastsætter, at det ved lokalplanlægning af
erhvervsområder langs motorveje gennem anvendelsesbe-
stemmelser sikres, at disse prioriteres til transport- og logis-
tikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.
Med transport- og logistikvirksomheder menes virksomhe-
der, hvis udviklingsmuligheder er afhængig af god tilgænge-
lighed til det overordnede vejnet, og som primært genererer
godstransporter, der så vidt muligt skal ledes uden om by-
mæssig bebyggelse. Der er samtidig tale om virksomheder
med behov for bygninger til lager, oplagsplads, rangerområ-
der m.v., som gør dem pladskrævende.
Der skal prioriteres plads til transport- og logistikvi-
rksomheder og andre transporttunge virksomheder i er-
hvervsområder langs motorveje, så de erhverv, der har tung
trafik, sikres en placering tæt på motorvejenes til- og fra-
kørsler. Derudover kan der planlægges for, at andre erhverv
end transport- og logistikvirksomheder og andre transport-
tunge virksomheder kan placeres i erhvervsområderne langs
motorveje under hensyntagen til en effektiv transportafvik-
ling, herunder så det f.eks. undgås at blande tung transport
med personbiler m.v.
Det skal i planlægningen så vidt muligt undgås at lede
godstransport gennem tætbefolkede områder i byen. I tilfæl-
de, hvor et erhvervsområde ved en motorvej ligger tæt på
centrum, og hvor omgivelserne har bymæssig og tæt befol-
ket karakter, kan hensynet til at undgå tung trafik således
betyde, at erhvervsområder prioriteres til andet end trans-
port- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virk-
somheder. Erhvervsarealer langs motorveje i hovedstadsom-
rådet, som samtidig er udpeget som stationsnære områder,
vil fortsat kunne anvendes til de formål, som følger af Fin-
gerplanen. Endvidere vil det være muligt for kommunalbe-
styrelsen at udarbejde en ny lokalplan til andre formål, så
længe det kan ske inden for de nuværende kommuneplan-
rammer.
Den foreslåede nr. 15 fastsætter, at kommunalbestyrelsen
skal fastsætte rammer for lokalplanlægningen inden for kon-
sekvensområder omkring produktionsvirksomheder og for
transformationsområder. Hvis udpegningen af konsekvens-
områder, jf. det foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 24, er foretaget
som en 500 m’s afgrænsning uden nogen nærmere vurdering
af miljøforholdene, skal retningslinjerne fastlægge et krav
om, at der skal foretages en vurdering af, hvilke effekter den
planlagte anvendelse i konsekvensområdet eller transforma-
tionsområdet, jf. det foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 25, vil have
for produktionsvirksomhedernes gældende og fremtidige
miljøvilkår. Er afgrænsningen af konsekvensområder foreta-
get ud fra en konkret vurdering af produktionsvirksomhe-
dernes miljøvilkår, skal rammerne fastlægge de begrænsnin-
ger for byggeriets udformning (f.eks. højde), placering på
grunden (afstand) m.v. og for støj, herunder de eventuelle
afskærmningsforanstaltninger jf. § 15 a, stk. 1, m.v., som
sikrer, at Miljøstyrelsens grænseværdier kan overholdes, så
det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksom-
hederne efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven om miljø-
godkendelser og påbud.
Til nr. 21
Ad nr. 02
Der er, for så vidt angår nr. 02, tale om en konsekvens-
ændring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1,
nr. 30.
Ad nr. 03
I lovforslagets § 11 a, stk. 8, foreslås det, at al byudvik-
ling skal ske i byzone og i direkte tilknytning til eksisteren-
de byområder og bebyggelse. Formålet med dette »indefra
og ud-princip« er at undgå spredt bebyggelse ved byerne og
landzonen generelt og derved at fremme, at investeringer i
infrastruktur, herunder veje, energiforsyning, kloakering
m.v., foretages samfundsøkonomisk effektivt og undgå mil-
jøkonflikter i det åbne land, hvor landbruget har behov for
gode rammer for deres produktion.
I § 11 b, stk. 3, foreslås det, at kommunalbestyrelsen,
uanset lovforslagets § 11 a, stk. 8, i særlige tilfælde kan
planlægge for udvidelse af eksisterende fødevarevirksomhe-
der, som udspringer af en produktion knyttet til landbrugs-
og fiskeriprodukter, som har udviklet sig til attraktioner for
borgere og turister. Det kan være fødevarevirksomheder
som mikrobryggerier, vin- og alkoholproducenter, virksom-
heder inden for lokalt produceret eller forarbejdet frugt,
grønt, kød- og mejeriprodukter, der ønsker at etablere eller
udvide faciliteter til besøgsturisme, der har en naturlig sam-
menhæng med den eksisterende fødevareproduktion. Be-
stemmelsen retter sig mod virksomheder, der har behov for
bygningsudvidelser, der ligger ud over, hvad der kan gives
landzonetilladelse til. Andre nationale interesser som land-
skab, kulturarv m.v. vil fortsat kunne tale for en indsigelse i
den konkrete sag.
Det følger af den første betingelse i nr. 1, at fødevare-
virksomheden skal udspringe af en produktion knyttet til lo-
kale råvarer og stadig basere produktionen på råvarer fra
landbruget. Med landbruget menes, at produktionen skal
være baseret på landbrugs- og/eller fiskeriprodukter. I nr. 2
stilles der krav om, at fødevarevirksomheden har eksisteret
på stedet i mindst 5 år. I nr. 3 stilles der krav om, at fødeva-
revirksomheden ønsker at etablere eller udvide faciliteter til
besøgsturisme, som bidrager til områdets turisme. I nr. 4
stilles der krav om, at der er en funktionel sammenhæng
mellem fødevarevirksomheden og besøgsfaciliteterne.
Tilsvarende er der uden direkte tilknytning til byerne fle-
re steder gennem årene etableret virksomheder, hvor der er
foretaget væsentlige investeringer i bygninger m.v. over en
længere årrække. Det kan f.eks. være mellemstore produkti-
onsvirksomheder, der er udvidet ad flere omgange på bag-
grund af landzonetilladelser eller store virksomheder, der al-
lerede er udvidet væsentligt på baggrund af en lokalplan.
Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen i særlige til-
fælde gives mulighed for at tilvejebringe lokalplaner, der
overfører arealerne, hvor disse virksomheder er beliggende,
til byzone, således at det kan sikres, at virksomhederne kan
12
udvide på den pågældende lokalitet. Overførslen til byzone
sker ved lokalplanlægning for virksomheden og dens udvi-
delse.
Forslaget til bestemmelsen i § 11 b, stk. 4, retter sig såle-
des mod virksomheder, der har behov for bygningsudvidel-
ser, der ligger ud over, hvad der kan gives landzonetilladelse
til. Det kan f.eks. dreje sig om mellemstore produktionsvirk-
somheder, hvor der over en længere årrække er foretaget
væsentlige investeringer i bebyggelse eller produktionsan-
læg, som kun vanskeligt kan flyttes til en anden lokalitet.
Forslaget til stk. 4 har således fokus på virksomheder, der af
historiske årsager ligger på det pågældende sted, og som
gennem årene har foretaget betydelige investeringer på ste-
det.
Det er fortsat ikke hensigten, at der generelt skal være
mulighed for udlæg af arealer til større udvidelse af eksister-
ende virksomheder i det åbne land. Det skal som hovedregel
fortsat henvises til erhvervsområder i byerne, der er indrettet
til formålet.
Stk. 4 er således ikke rettet mod nyetablerede virksomhe-
der, som allerede i forbindelse med etableringen vil kunne
forudses at få behov for større udvidelser. Det forhold, at en
virksomhed er etableret i en overflødiggjort bygning og
eventuelt i den forbindelse har foretaget ombygning og/eller
udvidelse med 500 m2 uden landzonetilladelse, kan ikke i
sig selv begrunde, at bestemmelsen i stk. 3 kan bringes i an-
vendelse.
Ved planlægningen for udvidelse af de i stk. 4 nævnte ek-
sisterende virksomheder skal i øvrigt samme planlægnings-
mæssige hensyn lægges til grund, som normalt indgår i de
planlægningsmæssige overvejelser, herunder hensyn til jord-
brugserhvervet, miljøbeskyttelse og landskabelige interes-
ser, trafikale hensyn og infrastruktur, samt øvrige nationale
interesser, jf. lovforslagets § 1, nr. 69, (ændring af planlo-
vens § 29, stk. 1, 1. pkt.). I denne forbindelse vil der også
skulle ske en afvejning af, om det ud fra en samlet sam-
fundsøkonomisk vurdering vil blive dyrere for kommunen at
planlægge for en forbliven på stedet frem for at placere virk-
somheden i et udlagt erhvervsområde i en by.
Det vil således i almindelighed være en forudsætning for
at kunne planlægge for udvidelse af de i stk. 4 nævnte virk-
somheder, at der i forvejen er tilstrækkelig infrastruktur og
offentlig service, så virksomhedens udvidelse ikke forudsæt-
ter eller vil medføre behov for nye offentlige investeringer i
f.eks. større veje eller veje med større bæreevne, kloakering,
kollektiv trafik m.v. Således er bestemmelsen ikke møntet
på en virksomhed, der har behov for betydelig tung transport
på steder, hvor det eksisterende vejnet vurderes ikke at kun-
ne bære dette, ligesom det f.eks. ikke er møntet på vogn-
mandsvirksomheder, der som hovedregel bør henvises til
udlagte erhvervsområder i byerne.
Til nr. 22
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
dringen af reglerne om Grønt Danmarkskort i lovforslagets
§ 1, nr. 31 og 35.
Til nr. 23
Bestemmelsen udgår som en konsekvens af ændringsfor-
slag nr. 4.
Til nr. 24
Bestemmelsen udgår som en konsekvens af ændringsfor-
slag nr. 4.
Til nr. 25
Som konsekvens af, at mulighederne for at udlægge eller
udvide aflastningsområder udgår, indebærer ændringsforsla-
get, at lovforslagets krav til redegørelse ved udlæg eller ud-
videlse af aflastningsområder udgår.
Til nr. 26
Den foreslåede ændring i § 15, stk. 2, nr. 13, skal ses i
sammenhæng med den foreslåede bestemmelse om lokal-
planlægning til boligformål i et transformationsområde, som
er belastet af støj, jf. § 15 a, stk. 3.
I planlovens § 15, stk. 2, nr. 13, fremgår bl.a., at der i en
lokalplan kan fastsættes krav om afværgeforanstaltninger
som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse. Den fore-
slåede ændring af nr. 13 vil betyde, at der i en lokalplan kan
fastsættes krav om, at bebyggelse til boligformål i første
række i et transformationsområde kan anvendes som af-
skærmningsforanstaltning mod støj. Der vil således kunne
stilles krav om opførelse af afskærmende bebyggelse mod
støj, før ibrugtagning af ny bebyggelse til boligformål for de
bagvedliggende boliger, dvs. de boliger, der ikke ligger i
første række mod produktionsvirksomhederne.
I forbindelse med opførelse af bebyggelse efter de fore-
slåede bestemmelser i § 15 a, stk. 3, og § 15, stk. 2, nr. 3, vil
det være bygherren, der skal afholde udgifterne til afværge-
foranstaltninger, og ikke produktionsvirksomhederne, som
bebyggelsen ligger op til.
Til nr. 27
Den foreslåede § 15, stk. 2, nr. 14, fastsætter, at der i lo-
kalplaner kan optages bestemmelser om afskærmningsforan-
staltninger for støv, lugt og anden luftforurening ved plan-
lægning for opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og
lign., f.eks. showrooms, liberale erhverv og serviceerhverv, i
form af mekanisk ventilation, hvor luftindtaget placeres i en
højde, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier er overholdt.
Dette vil indebære, at vinduerne i bygningen ikke vil kunne
åbnes, så personer, der opholder sig i bygningen, ikke ud-
sættes for uforsvarlig støv, lugt og anden luftforurening over
Miljøstyrelsens grænseværdier. For alle udendørsopholds-
arealer vil grænseværdierne skulle overholdes.
Nr. 14 gælder alene ved opførelse af ny bebyggelse til
kontorbebyggelse og ved ændret anvendelse af eksisterende
bebyggelse til kontorformål og lign. i konsekvensområder,
jf. det foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 24. Bestemmelsen vil så-
ledes ikke kunne anvendes for boliger, institutioner, rekrea-
tive formål m.v.
Det henvises i øvrigt til bemærkningerne i ændringsfor-
slag nr. 32, hvor afskærmningsforanstaltninger for støv, lugt
og anden luftforurening også behandles.
13
Til nr. 28
Som konsekvens af, at mulighederne for at udlægge eller
udvide aflastningsområder udgår, indebærer ændringsforsla-
get, at lovforslagets bestemmelser om ibrugtagningstilladel-
se til en udvalgsvarebutik som betingelse for ibrugtagning af
en dagligvarebutik i et aflastningsområde udgår.
Til nr. 29
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af ryk-
ningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50.
Til nr. 30
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af ryk-
ningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50.
Til nr. 31
Ad nr. 06
Det foreslås i § 15 a, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i et
transformationsområde kan udarbejde lokalplaner, der ud-
lægger støjbelastede arealer til boliger. Den foreslåede æn-
dring i stk. 3 indebærer, at kommunalbestyrelsen kan fravige
planlovens § 15 a, stk. 1, om, at kommunalbestyrelsen ikke
må udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse,
medmindre der foretages afskærmningsforanstaltninger.
Bestemmelsen vil give mulighed for at bygge nye boliger
i første række mod en produktionsvirksomhed på varigt støj-
belastede områder inden for særligt udpegede transformati-
onsområder, hvor støjen kan være op til 5 dB over Miljøsty-
relsens vejledende grænseværdier for støj.
Bestemmelsen vil alene gælde bygninger i »første ræk-
ke« mod produktionsvirksomheder, og hvor overskridelsen
er begrænset til boligbyggeriets facade, der vender mod
virksomhederne, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 1 og 2. Bygnin-
ger og udendørs opholdsarealer, der etableres bag ved første
række skal leve op til Miljøstyrelsens grænseværdier. Be-
stemmelsen skal således muliggøre, at der kan etableres én
række af nye boliger f.eks. på et havneområde, der med stø-
jisolering kan fungere som en støjskærm for de øvrige bag-
vedliggende boliger og opholdsarealer i området.
Det vil være en forudsætning at støjisolere boligen, så det
sikres, at et nærmere fastsat indendørs støjkrav er overholdt
med åbne vinduer, jf. nr. 3.
Der gives mulighed for, at de vejledende grænseværdier
for støj kan overskrides på udvalgte udendørs opholdsarea-
ler, f.eks. på altaner vendt mod virksomhederne, med op til
5 dB over de vejledende grænseværdier for støj, under for-
udsætning af at der fortsat er adgang til andre udendørs op-
holdsarealer, f.eks. gårdrum, hvor de vejledende grænsevær-
dier er overholdt, jf. nr. 4.
I stk. 4 foreslås det, at kommunalbestyrelsen forpligtes til
at lade tinglyse på de ejendomme, der i en lokalplan for et
transformationsområde med hjemmel i stk. 3 udlægges til
boligformål, at vejledende grænseværdier for støj kan være
overskredet med op til 5 dB. Baggrunden for bestemmelsen
er, at købere og andre rettighedshavere skal gøres særligt
opmærksomme på, at ejendommen er beliggende i et støjbe-
lastet område, hvor støjen kan være op til 5 dB over gælden-
de grænseværdier. Ligeledes bør ejere, der lejer ud, oplyse
lejerne om de særlige støjregler. Kommunalbestyrelsen skal
efter planlovens § 54 b indberette forslag til og endeligt ved-
tagne lokalplaner til PlansystemDK, bl.a. for at offentlighe-
den kan gøre sig bekendt med oplysninger i en plan. Der er
ikke krav om, at lokalplaner skal tinglyses på de ejendom-
me, der er omfattet af planen. Stk. 4 er således en yderligere
forpligtelse for kommunen. Tinglysningen tjener et informa-
tivt formål og er ikke en gyldighedsbetingelse i forhold til
lokalplanen og dens indhold
Som følge af stk. 3 vil der ske en supplering af anvisnin-
gerne i et tillæg til Miljøstyrelsens vejledning om støj fra
virksomheder, herunder fastsættelse af grænseværdier for
støj, som skal være overholdt indendørs med åbne vinduer.
Ad nr. 07
Det foreslås i § 15 a, stk. 5, at erhvervsministeren i helt
særlige tilfælde kan meddele tilladelse til, at der i områder
med et særligt oplevelsesøkonomisk turismepotentiale, som
er beliggende nær forsvarets øvelsespladser og skyde- og
øvelsesområder, gives mulighed for at fravige de vejledende
grænseværdier for støj for at opføre ferie- og fritidsanlæg.
Det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen,
at erhvervsministeren har indhentet tilsagn fra Forsvarsmini-
steriet. Det er, fordi det er en væsentlig national interesse at
sikre, at byudvikling omkring forsvarets arealer ikke medfø-
rer begrænsninger af forsvarets øvelsesaktiviteter på kort el-
ler lang sigt.
Baggrunden for stk. 5 er, at forsvarets øvelsespladser og
skyde- og øvelsesområder ofte ligger i kystnære områder
med særlige herlighedsværdier. I disse områder kan mulig-
heden for at etablere turismefaciliteter være af væsentlig be-
tydning for den lokale beskæftigelse i turismeindustrien.
Med stk. 5 foreslås det derfor, at der åbnes op for at tillade
etablering af f.eks. et hotel eller lignende overnatningsmu-
ligheder. Konkret foreslås det, at erhvervsministeren i helt
særlige tilfælde kan meddele tilladelse til planlægning for
denne type ferie- og fritidsanlæg i områder, hvor støjbelast-
ningen ikke overstiger LC,DEN = 65 dB.
Med særligt oplevelsesøkonomisk turismepotentiale skal
forstås hoteller m.v., som understøtter den lokale turisme og
giver et væsentligt bidrag til et områdes samlede turismeud-
bud.
Bestemmelsen giver ikke mulighed for etablering af som-
merhuse, institutioner, boliger, m.v. og ej heller tilladelse til
helårsanvendelse af sådanne.
Til nr. 32
Den foreslåede § 15 b, stk. 1, skal sikre, at der ikke kan
opføres boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål
m.v. i områder og i højder, som er belastet af lugt, støv og
anden luftforurening over Miljøstyrelsens grænseværdier.
I stk. 2 foreslås det, at en lokalplan kan udlægge arealer
belastet af lugt, støv og anden luftforurening til opførelse af
ny bebyggelse til kontorformål og lign., f.eks. showrooms,
liberale erhverv og serviceerhverv, hvis planen med bestem-
melser om etablering af afværgeforanstaltninger, jf. den
foreslåede § 15, stk. 2, nr. 14, i ændringsforslag nr. 27 kan
sikre den fremtidige anvendelse mod forureningsbelastning.
Stk. 2 vil alene omfatte udlæg af arealer til kontorformål og
14
lignende i konsekvensområder omkring eksisterende pro-
duktionsvirksomheder og ikke boliger, institutioner, rekrea-
tive formål m.v.
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for lugt, støv
og anden luftforurening er fastsat som udendørs værdier, der
typisk skal være overholdt i 1½ m’s højde. Hvis mennesker
opholder sig i højere bygninger, gælder grænseværdien i den
højde, hvor mennesker kan blive udsat for den forurenende
luft. Det vil sige, at der kan være arealer tæt på en virksom-
hed, hvor grænseværdierne er overholdt i 1½ m’s højde,
men hvor grænseværdierne ikke nødvendigvis er overholdt,
hvis der bygges i større højde. Bestemmelsen omhandler
alene arealudlæg til nye boliger, institutioner, kontorer, re-
kreative anvendelser m.v., og bestemmelsen har derfor ikke
indflydelse på den måde, lugt fra eksisterende virksomheder
reguleres på i forhold til eksisterende boliger, jf. Miljøstyrel-
sens lugtvejledning.
Afskærmningsforanstaltning for kontorbygninger i form
af mekanisk ventilation med kontrolleret luftindtag placeret
i en højde, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv
og anden luftforurening er overholdt, kan sikre, at ventilati-
onsluften i bygningen ikke er forurenet med støv, lugt eller
anden luftforurening, jf. den foreslåede § 15, stk. 2, nr. 14.
Det vil dog fortsat være et krav, at grænseværdier for støv,
lugt og anden luftforurening er overholdt på alle udendørs
opholdsarealer, herunder altaner.
Afskærmning af bygninger ved kontrolleret luftindtag be-
tyder, at det ikke vil være muligt at åbne vinduerne. Med
henblik på at sikre, at beboerne kan åbne vinduerne i deres
boliger, uden at de udsættes for lugt, støv eller anden luftfor-
urening over Miljøstyrelsens grænseværdier, foreslås det, at
stk. 2 ikke finder anvendelse for boliger, institutioner, re-
kreative formål m.v., men alene begrænses til kontorbygge-
ri. De nævnte afskærmningsforanstaltninger vil alene kunne
anvendes til kontorbyggeri i konsekvensområder omkring
produktionsvirksomheder i erhvervsområder, hvor der er
særligt pres på arealerne og kommunalt ønske om byudvik-
ling i form af kontorbyggeri.
Til nr. 33
Den foreslåede § 16, stk. 8, fastsætter, at redegørelsen til
et lokalplanforslag som foreslået i § 15 b, stk. 2, for et kon-
sekvensområde skal indeholde oplysninger om, hvordan pla-
nen tager højde for produktionsvirksomhederne i området.
Det kan f.eks. være oplysninger om, hvordan etablering af
støjafskærmninger kan sikre, at Miljøstyrelsens grænsevær-
dier er overholdt, så det ikke giver grundlag for at skærpe
vilkårene for virksomhederne efter reglerne i miljøbeskyttel-
sesloven om miljøgodkendelser og påbud. Redegørelsen
skal ligeledes indeholde en vurdering af, hvordan lokalpla-
nen tager højde for virksomhedernes drifts- og udviklings-
muligheder.
Redegørelsen skal udarbejdes af kommunalbestyrelsen,
men det vil være mest hensigtsmæssigt, at berørte produkti-
onsvirksomheder inddrages i arbejdet, hvis de er villige til at
medvirke, eller at de berørte produktionsvirksomheder som
minimum forelægges et udkast i god tid, inden den offent-
liggøres.
Det foreslåede stk. 9 fastsætter, at redegørelsen til et lo-
kalplanforslag for et transformationsområde, jf. den foreslå-
ede § 11 a, stk. 1, nr. 25, skal indeholde de samme oplysnin-
ger som den foreslåede stk. 8 samt redegøre for oplysninger
om støjforhold og støjkilders påvirkning af boligerne i et
transformationsområde.
Til nr. 34
Der er tale om en lovteknisk præcisering i lovforslagets §
1, nr. 55.
Til nr. 35
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af ryk-
ningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50.
Til nr. 36
Som konsekvens af ændringsforslaget om, at muligheder-
ne for at udpege udviklingsområder udgår, fastholdes er-
hvervsministerens pligt til at fremsætte indsigelse mod for-
slag til lokalplaner for arealer i (hele) kystnærhedszonen.
Til nr. 37
Efter planlovens § 29, stk. 3, kan en statslig myndighed
fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag. Statslige myn-
digheder omfatter også centrale og decentrale myndigheder
som f.eks. stiftsøvrigheden. Med lovforslagets § 1, nr. 71,
foreslås det, at det fremover vil være en minister og ikke
centrale og decentrale myndigheder, der fremsætter indsi-
gelser mod et lokalplanforslag.
Den foreslåede ændring i § 29, stk. 3, medfører, at stifts-
øvrigheden også fremover kan fremsætte indsigelse efter
planlovens § 28 mod et lokalplanforslag ud fra de særlige
hensyn, som stiftsøvrigheden som myndighed varetager.
Baggrunden for ændringen er at afspejle den særlige rolle
som kirken har i det danske samfund og sikre, at den kom-
munale planlægning tager hensyn til kirkerne som del af den
danske kulturarv.
Til nr. 38
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 39
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af lov-
forslagets § 1, nr. 75.
Til nr. 40
Som konsekvens af ændringsforslaget om, at muligheder-
ne for at udpege udviklingsområder udgår, fastholdes det, at
der for arealer i (hele) kystnærhedszonen kun kan meddeles
landzonetilladelse, hvis det ansøgte har helt underordnet be-
tydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i
kystområderne.
Til nr. 41
Kommunalbestyrelserne kan efter planloven meddele
landzonetilladelse til etablering af vognmandsvirksomheder
baseret på en konkret afvejning af, om tilladelsen vil være
forenelig med de interesser, planlovens landzonebestemmel-
ser tilsigter at varetage, herunder f.eks. hensyn til at undgå
15
spredt bebyggelse, hensyn til landskab og miljø, udnyttelse
af eksisterende infrastruktur m.v.
Større vognmandsvirksomheder bør som hovedregel hen-
vises til planlagte erhvervsområder i byerne. Det skyldes, at
etablering af større vognmandsvirksomheder i landzone kan
medføre en væsentlig ændring i det omgivende miljø, hvil-
ket bl.a. kan genere naboer. Vognmandsvirksomheder kan
typisk ikke etableres i bestående bygninger, men har behov
for oplagsplads til biler, containere m.v., ligesom de ofte
medfører betydelig tung trafik.
I landzone uden for byerne er der dog flere steder vogn-
mandsvirksomheder, der har brugt en længere årrække på at
opbygge deres virksomhed et bestemt sted. Det er virksom-
heder, der af historiske årsager har ligget det pågældende
sted og nu er så store, at ekspansion vil ligge ud over det,
der i almindelighed kan gives landzonetilladelse til.
Det foreslås i § 35 a, at det skal være muligt, at de pågæl-
dende eksisterende virksomheder, som er etableret før den
15. juni 2017 og har ligget det pågældende sted i mere end
10 år, kan blive liggende på baggrund af en landzonetilladel-
se fra kommunalbestyrelsen og således spare virksomheden
for etableringsomkostninger ved flytning til et erhvervsom-
råde i byerne.
Der vil fortsat skulle ske en afvejning af landskabelige,
rekreative og arealressourcemæssige hensyn og andre sam-
fundsmæssige interesser, f.eks. trafikale hensyn og hensyn
til naboer.
Det er således ikke hensigten, at virksomhederne skal
kunne vokse ubegrænset på stedet på baggrund af landzone-
tilladelser. Hvis virksomheden f.eks. har en betydelig bil-
park (skønnet ud over 15-20 lastbiler m.v.), der belaster om-
rådet og vejnettet med betydelig tung transport, eller hvis
yderligere ekspansion på stedet vil medføre væsentlige æn-
dringer i det omgivende miljø og lign., bør virksomheden
henvises til et erhvervsområde i byerne.
§ 35 a er som anført møntet på eksisterende virksomhe-
der, der har ligget på stedet en længere årrække. Det er der-
for fortsat ikke hensigten, at større vognmandsvirksomheder
kan få landzonetilladelse til at flytte ud i det åbne land.
Til nr. 42
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 43
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 44
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 45
Bestemmelsen ændres som konsekvens af ændringsfor-
slaget om, at mulighederne for at udpege udviklingsområder
udgår.
Til nr. 46
Bestemmelsen ændres som konsekvens af ændringsfor-
slaget om, at mulighederne for at udpege udviklingsområder
udgår.
Til nr. 47
I ændringsforslagets § 37, stk. 2, bliver det præciseret,
hvilke bygninger der er overflødiggjorte.
Ud over mulighederne i planlovens § 37, stk. 1, for at
etablere virksomheder m.v. i tidligere landbrugsbygninger
foreslås det i § 37, stk. 2, at også andre overflødiggjorte
bygninger skal kunne tages i brug til håndværks- og indu-
strivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings-
og fritidsformål og en bolig, samt lager- og kontorformål
m.v., hvilket indholdsmæssigt svarer til den foreslåede i §
37, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 95. Overflødiggjorte byg-
ninger kan eksempelvis være nedlagte mejerier, skoler, fo-
derstofvirksomheder og maskinstationer eller overflødigg-
jorte boliger i landzone. Den foreslåede ændring giver såle-
des videre rammer end de gældende regler i planlovens §
37, stk. 1, for etablering af virksomheder i overflødiggjorte
bygninger.
Det er en betingelse, at bygningen er overflødiggjort. Om
det er tilfældet, afhænger af en konkret vurdering af sagens
omstændigheder. Som det gælder for tidligere landbrugs-
bygninger efter planlovens § 37, stk. 1, foreslås det i § 37,
stk. 2, nr. 1 og 2, at det er en betingelse, at virksomheden
eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om-
eller tilbygges i væsentligt omfang, og at bygningerne ikke
er opført inden for de seneste 5 år. Det er således en betin-
gelse, at der er tale om bygninger, der er egnede til formålet.
Bestemmelsen finder således ikke anvendelse på f.eks. driv-
huse, staklader eller presenningshaller uanset den tidligere
anvendelse af disse. Bestemmelsen finder heller ikke anven-
delse på udhuse, carporte og skure. Det er et krav, at bygnin-
gen er overflødiggjort.
Det foreslås i nr. 3, at muligheden for etablering af virk-
somheder i overflødiggjorte bygninger ikke skal gælde in-
den for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen eller inden
for kystnærhedszonen uden for udviklingsområder. De hidtil
gældende regler om etablering af virksomheder gælder til
gengæld fortsat i hele kystnærhedszonen, hvor der således
fortsat kan ske udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed i
det åbne land, som er lovligt etableret i en tidligere land-
brugsbygning, dog ikke inden for klitfrednings- og strandbe-
skyttelseslinjerne.
Er der flere overflødiggjorte bygninger på en ejendom,
kan der kun etableres en bolig efter den foreslåede stk. 2 i en
af disse bygninger, jf. henvisningen til den foreslåede § 37,
stk. 4, i lovforslagets § 1, nr. 98.
Til nr. 48
Der er i dag udpeget støjkonsekvensområder omkring an-
læg af national interesse, hvor der er fastsat særlige regler,
der skal sikre, at opførelsen af støjfølsom anvendelse såsom
boliger m.v. ikke betyder indskrænkning i disse anlægs an-
vendelsesmuligheder. Det gælder f.eks. støjkonsekvensom-
råder omkring større lufthavne, f.eks. Københavns Lufthavn,
og forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner.
De umiddelbare rettigheder i landzonen efter planlovens §
37, stk. 1, og de foreslåede umiddelbare rettigheder i § 37,
stk. 2, jf. ændringsforslag nr. 47, kan imidlertid betyde, at
der f.eks. kan etableres boliger tæt på forsvarets øvelses-
16
pladser og skyde- og øvelsesterræner, hvilket kan medføre
indskrænkninger i de støjende aktiviteter, der kan foregå i
området.
Efter forslagets § 37, stk. 6, vil den umiddelbare ret til
ændret anvendelse af bygninger derfor ikke gælde for de i
nr. 1 og 2 nævnte områder. Kommunalbestyrelsen vil kunne
meddele en landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1,
til ændret anvendelse af bygningerne. Landzonetilladelsen
skal dog sikre, at gældende grænseværdier kan overholdes,
så det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for de i nr.
1 og 2 nævnte virksomheder.
Til nr. 49
Ændringsforslaget tilsigter at give kommunalbestyrelser-
ne mulighed for gennem en anmeldepligt at bestemme, at
til- eller ombygning af et helårshus op til 500 m2 eller til-
bygninger på indtil 500 m2 på visse erhvervsvirksomheder
skal gøres til genstand for en behandling efter planlovens §
35, stk. 1, med dertilhørende høring af naboer m.v.
Efter ændringsforslaget skal kommunalbestyrelsen reage-
re på anmeldelsen inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er
modtaget, hvis den vurderer, at byggeriet forudsætter land-
zonetilladelse.
Til nr. 50
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 51
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 52
Med henblik på at styrke turismeerhvervet foreslås det i §
40, stk. 3, at det skal være muligt at udleje et sommerhus i et
sommerhusområde til skiftende brugeres kortvarige ferieop-
hold uden krav om pause imellem de enkelte ophold. Udlej-
ningen må dog ikke overstige de 9 uger, som det ifølge lov-
forslagets § 1, nr. 102, fremover samlet bliver muligt at an-
vende et sommerhus i et sommerhusområde i vinterperioden
(perioden fra den 1. november til udgangen af februar).
Det er i dag ikke klart, hvilken betydning anvendelsesbe-
grænsningen i planlovens § 40, stk. 1, har for udlejning af
sommerhuse til skiftende lejere. Ifølge højesteretsdommen
UfR 1997, side 883/2H var kontinuerlig udlejning af et som-
merhus i 9½ uge i strid med planlovens § 40, stk. 1. Bestem-
melsen har herefter i praksis været fortolket sådan, at den
også forhindrer længerevarende udlejning til skiftende bru-
gere. Det har derfor været forudsat, at udlejningen skal af-
brydes med en pause på formentlig mindst 1 uge efter 3-4
ugers anvendelse. Denne praksis har været kritiseret af ferie-
husudlejningsbranchen, fordi det besværliggør administrati-
onen af udlejningen og indebærer unødvendige udgifter, da
sommerhusene står opvarmet i udlejningspauserne.
Det vurderes ikke at være i strid med det overordnede
formål med anvendelsesbegrænsningen i § 40 at afskaffe
kravet om pause imellem udlejningsperioderne. Det vurde-
res således ikke at have nogen stor betydning for sommer-
husområdernes karakter eller sliddet på naturen i området,
om sommerhusene kan anvendes af skiftende lejere i 9 uger
i træk, eller om anvendelsen sker med en pause efter hver
fjerde uge.
Forslaget til § 40, stk. 3, betyder, at et sommerhus i et
sommerhusområde i vinterperioden kan udlejes til skiftende
brugere til ophold af f.eks. 1-2 ugers varighed uden pauser i
9 sammenhængende uger. Sommerhuset kan således f.eks.
udlejes til skiftende brugere fra den 1. november og 9 uger
frem og så lukkes ned frem til marts, hvor sommerperioden
begynder.
Forslaget ændrer ikke ved, at sommerhuset ikke kan ud-
lejes til eller stilles til rådighed for den samme bruger i mere
end 4 uger ad gangen, idet sammenhængende ophold af me-
re end 4 ugers varighed ikke kan anses for kortvarige.
Reglen gælder også ved udlån, som ikke sker mod beta-
ling, ligesom ejer selv kan anvende sommerhuset til kortva-
rige ferieophold i umiddelbar forlængelse af udlejningen,
når den samlede anvendelse af sommerhuset ikke overstiger
9 uger. Ejer kan f.eks. udleje sommerhuset i 7 uger i træk til
skiftende brugere og derefter selv anvende sommerhuset i 2
uger i direkte forlængelse heraf. Ejer kan også udlåne som-
merhuset i 3 uger til f.eks. et familiemedlem og derefter selv
anvende sommerhuset i 3 uger i direkte forlængelse heraf.
Det afgørende er, at den samlede anvendelsesperiode ikke
overstiger 9 uger, og at de enkelte brugeres ophold ikke har
en varighed på over 4 uger.
Det bemærkes, at selve udlejningen af sommerhuset er
reguleret i sommerhusloven og skal ske i overensstemmelse
hermed.
Til nr. 53
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af ryk-
ningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50.
Til nr. 54
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 55
Bestemmelsen ændres som konsekvens af ændringsfor-
slaget om, at mulighederne for at tillade gennemførelse af
innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter
udgår.
Til nr. 56
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 57
Det foreslås med nyaffattelsen af stk. 1, at loven skal træ-
de i kraft den 15. juni 2017, jf. dog overgangsbestemmelsen
i stk. 2.
Til nr. 58
I stk. 5 til lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse fore-
slås det, at bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007
om afgrænsning af bymidter og bydelscentre ophæves.
Ophævelsen er en konsekvens af, at hjemlen til bekendt-
gørelsen nyaffattes i lovforslagets § 1, nr. 18, om § 5 m, stk.
2. Bekendtgørelsen vil derfor ikke længere være aktuel og
foreslås derfor ophævet som en konsekvens heraf. Det er
17
hensigten, at erhvervsministeren vil udarbejde en vejledning
om afgrænsning af bymidter og bydelscentre.
Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Lise Bech (DF) Tilde Bork (DF)
Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Eva Kjer Hansen (V) Jacob Jensen (V)
Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Villum Christensen (LA) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. Anders Johansson (KF)
Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Kaare Dybvad (S) Morten Bødskov (S) fmd.
Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Pelle Dragsted (EL) Henning Hyllested (EL) René Gade (ALT)
Christian Poll (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
18
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 121
Bilagsnr. Titel
1 Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2 Henvendelse af 25/1-17 fra Nyborg Kommune
3 Henvendelse af 31/1-17 fra Fritidshusejernes Landsforening
4 Udkast til tidsplan
5 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6 Henvendelse af 10/2-17 fra Ringkøbing-Skjern Kommune
7 Kopi af henvendelse fra Søren Elbæk, Ringkøbing-Skjern Kommune,
omdelt i ULØ
8 Henvendelse af 9/2-17 fra Odense Kommunes By- og Kulturudvalg
9 Henvendelse af 12/2-17 fra Foreningen Grodzisk Wlkp.
10 Henvendelse af 10/2-17 fra Feriehusudlejernes Brancheforening
11 Henvendelse af 14/2-17 fra Foreningen af Lystbådehavne I Danmark
12 Henvendelse af 9/2-17 fra DTL – Danske Vogmænd
13 Henvendelse af 23/2-17 fra Feriehusudlejernes Brancheforening
14 Materiale fra Danmarks Naturfredningsforenings foretræde for udval-
get den 23/2-17
15 Kopi af EUU alm. del – svar på spm. 70 om forsøgsordning på Lange-
land med at give udenlandske statsborgere ret til at købe danske som-
merhuse, fra erhvervsministeren
16 Kopi af EUU alm. del – svar på spm. 69 om forsøgsordning på Lange-
land med at give udenlandske statsborgere ret til at købe danske som-
merhuse, fra justitsministeren
17 Henvendelse af 9/3-17 fra Holbæk Kommune
18 Henvendelse af 10/3-17 fra Halsnæs Kommune
19 Henvendelse af 13/3-17 fra Københavns Kommune
20 Henvendelse af 15/3-17 fra Henrik Olsen, Lille Skensved
21 Henvendelse af 21/3-17 fra Friluftsrådet
22 Henvendelse af 21/3-17 (anonymiseret)
23 Henvendelse af 29/3-17 fra COOP Danmark A/S
24 Danske Vognmænds præsentation fra foretræde for udvalget den
30/3-17
25 Pressemeddelelse og notater fra Erhvervsministeriet: »Erhvervsmini-
ster vil give hovedstadskommuner nye udviklingsmuligheder«
26 Henvendelse af 17/3-17 fra Hjørring Erhvervscenter
27 Henvendelse af 6/4-17 fra De Samvirkende Købmænd og COOP Dan-
mark A/S
28 1. udkast til betænkning
29 Høring om ændringsforslag, fra erhvervsministeren
30 Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse
31 Henvendelse af 21/4-17 fra Dansk Gartneri
32 Henvendelse af 21/4-17 fra Varde Kommune
33 Henvendelse af 28/4-17 fra Foreningen af Lystbådehavne I Danmark
34 Henvendelse af 28/4-17 fra DTL – Danske Vognmænd
35 Præsentation fra Danske Havne og Danske Havnevirksomheder
19
36 Henvendelse af 9/5-17 fra Danmarks Naturfredningsforening
37 2. udkast til betænkning
38 Ændringsforslag og præcisering af lovbemærkninger, fra erhvervsmi-
nisteren
39 3. udkast til betænkning
40 4. udkast til betænkning
41 Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været
sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 121
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/1-17 fra Nyborg Kommu-
ne, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
2 Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/1-17 fra Fritidshusejernes
Landsforening, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3 Spm., om lovforslaget muliggør, at byggeretten på en grund til eksem-
pelvis et husmandssted bevares i op til 10 år efter en eventuel nedriv-
ning, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
4 Spm., om ministeren vil redegøre for lovforslaget og dets betydning
for reglerne om pensionisters ret til at benytte fritidshuse eller som-
merhuse som helårsboliger, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
5 Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer, at kommu-
nen får mulighed for gennem en anmeldepligt for erhvervsvirksomhe-
der at vurdere, om en udvidelse af virksomheden i det åbne land bør
gøres til genstand for en landzoneansøgning med dertilhørende høring
af naboer m.v., til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
6 Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer, at kommu-
nen får mulighed for gennem en anmeldepligt for borgeren at vurdere,
om en udvidelse af en helårsbolig på op til 500 m2 i landdistrikter bør
gøres til genstand for en landzoneansøgning med dertilhørende høring
af naboer m.v., til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
7 Spm., om ministeren vil sikre et offentligt tilgængeligt datagrundlag,
der kan dokumentere fremtidigt byggeri i kystzonen og landzonen,
med henblik på at kommuner, stat og borgere kan følge udviklingen i
landdistrikterne og dermed have reel mulighed for at vurdere lovæn-
dringens virkning, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
8 Spm., om ministeren på baggrund af de kortere høringsfrister vil tilgo-
dese borgernes retssikkerhed og inddragelse i planlægningen ved at
give borgerne mulighed for at få indsigt og valide data om byggeri og
ændringer, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
9 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kystzonen og landzonen,
herunder de grønne kiler, i hovedstadsområdet fortsat kan fastholdes
som fastlagt i landsplandirektivet om Fingerplanen og ikke fremover
inddrages til byudvikling og tilfældig placering af byfunktioner som
følge af lovændringen, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-
på
20
10 MFU spm. om, hvilke konsekvenser begrænsningerne på størrelsen af
udvalgsvarebutikker, som der lægges op til i lovforslaget, får for det
samlede antal udvalgsvarebutikker, for den geografiske fordeling af
udvalgsvarebutikkerne og for antallet af udvalgsvarebutikker i bymid-
terne i små og mellemstore byer med under 50.000 indbyggere, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
11 MFU spm. om, hvorvidt det fortsat vil være muligt at genindføre be-
stemmelserne i den nuværende planlov, uden at dette vil medføre er-
statningskrav fra ejere af grunde og anden fast ejendom i landzonen,
hvis regeringens lovforslag og dermed de nye landzonebestemmelser i
lovforslaget vedtages, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-
på
12 MFU spm. om, hvilke former for indsigelser mod en kommuneplan el-
ler ændringer til en kommuneplan, som gøres i dag, der fremadrettet
ikke vil blive foretaget, hvis det fremlagte lovforslag vedtages, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
13 MFU spm., om den nye planlov åbner for, at en kommune på egen
hånd vil kunne give tilladelse til at ændre en sommerhusstatus til hel-
årsstatus på et sommerhus, som ligger i et område, hvor øvrige ejen-
domme har helårsstatus, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
14 Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/2-17 fra Ringkøbing-
Skjern Kommune, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
15 Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/2-17 fra Odense Kommu-
nes By- og Kulturudvalg, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
16 Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/2-2017 fra Foreningen
Grodzisk Wlkp., til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
17 Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/2-17 fra Feriehusudlejer-
nes Brancheforening, til erhversministeren, og ministerens svar herpå
18 Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/2-17 fra Foreningen af
Lystbådehavne I Danmark, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
19 Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/2-17 fra DTL – Danske
Vognmænd, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
20 Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/2-17 fra Feriehusudlejer-
nes Brancheforening, og ministerens svar herpå
21 Spm. om kommentar til materialet fra Danmarks Naturfrednings fore-
træde for udvalget 23/2-17, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
22 Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/3-17 fra Halsnæs Kom-
mune, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
23 Spm., om regeringen vil afsætte flere ressourcer til ankenævnet som
konsekvens af lovforslaget og de yderligere lag af bestemmelser, der
lægges oven i en i forvejen meget kompliceret planlov med mange re-
lationer til anden lovgivning, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
21
24 Spm., om der som en konsekvens af lovforslaget vil blive afsat flere
ressourcer til kommunernes forpligtelser og administration af planlo-
ven, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
25 Spm., om eksterne eksperter vil blive involveret i den varslede revisi-
on af loven, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
26 Spm. om begrundelsen for at gennemføre de foreslåede ændringer i
stedet for at iværksætte tiltrængte analyser og udredningsarbejder med
henblik på en gennemgribende revision og ægte modernisering af
planloven, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
27 Spm., om regeringen har planer om at revidere planloven med henblik
på en ægte modernisering, således at loven bliver mere gennemskuelig
for dem, der skal administrere bestemmelserne til dagligt, til erhvervs-
ministeren, og ministerens svar herpå
28 Spm. om bemærkningerne til lovforslaget (pkt. 1, side 11) hvor det an-
føres, at »Den fysiske planlægning skal i dag håndtere væsentligt an-
derledes udfordringer, end da planloven blev skabt.«, til erhvervsmini-
steren, og ministerens svar herpå
29 Spm. om bemærkningerne til lovforslaget (pkt. 1, indledningen, side
11), hvor det anføres, at »Planloven indebærer i dag en række udfor-
dringer for, at kommunerne kan give rum for initiativ og engagement
fra virksomheder og borgere, som kan skabe vækst og udvikling lo-
kalt.«, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
30 Spm. om formålsparagraffen ifølge lovforslagets § 1, nr. 1, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
31 Spm. om lovforslagets § 1, nr. 69, til erhvervsministeren, og ministe-
rens svar herpå
32 Spm., om erhvervsministerens pligt til at fremsætte indsigelse over for
forslag til kommuneplaner og ændringer heraf, når forslaget ikke er i
overensstemmelse med bl.a. nationale interesser, jf. lovforslagets § 1,
nr. 69, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
33 Spm., om kommunalbestyrelsen kan modsætte sig udvidelse af eksi-
sterende virksomheder med henvisning til naturbeskyttelseslovens el-
ler skovlovens bestemmelser om bl.a. Natura 2000-områder, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
34 Spm. om, at grundejeren ifølge bestemmelse i § 36, stk. 1, nr. 9, har
en umiddelbar ret til en ombygning af et enfamilieshus til op til 250
m2, som foreslås hævet til 500 m2, til erhvervsministeren, og ministe-
rens svar herpå
35 Spm. om, at en ny beboelsesbygning til en landbrugsejendom over 30
ha, som omfattet af § 36, stk. 1, nr. 3, under forskellige forudsætninger
skal kunne etableres op til 50 m væk fra eksisterende bebyggelse, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
36 Spm. om, hvordan erhvervsministeren vil sikre landbrugsbedrifter im-
od klager fra ejere af nye beboelseshuse og liberalt erhverv vedrøren-
de f.eks. støv- og støjgener fra høstning, forurening fra marksprøjt-
ning, lugt fra gylletanke og åbne stalde osv., til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
22
37 Spm. om, at kommunalbestyrelsen kan forbyde en udvidelse af en ek-
sisterende lovlig virksomhed i en overflødiggjort bygning ved at ned-
lægge § 14-forbud og derefter undlade at udarbejde en lokalplan, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
38 Spm., om kommunen vil være forpligtet til at udarbejde en lokalplan,
selv om et byggeri i sig selv ikke er lokalplanpligtigt, til erhvervsmini-
steren, og ministerens svar herpå
39 Spm., om kommunen ud fra en konkret vurdering kan afslå etablering
uden for den eksisterende bebyggelse, hvis en landbrugsbedrift har
brug for en ny beboelsesbygning, til erhvervsministeren, og ministe-
rens svar herpå
40 Spm. om, at en ejers ret til byggeri forøges op til 500 m2 i landzone
uden landzonetilladelse, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
41 Spm. om forlængelse af tidsfrister for udnyttelse af en landzonetilla-
delse, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
42 Spm. om, at ministeren under forskellige vilkår kan meddele tilladelse
til planlægning og meddelelse af landzonetilladelser til op til 15 nye
turismeprojekter uanset bestemmelserne i § 5 b stk. 1, nr. 1, 3 og 4, og
§ 35, stk. 3, vedrørende byggeri og opførelse af sommerhusområder i
kystnærhedszonen, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
43 Spm. om, at ministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelser kan
fastsætte regler, der åbner mulighed for, at der ved en lokalplan ud-
lægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen og tilbageføres
eksisterende ubebyggede sommerhusområder i kystnærhedszonen til
landzone, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
44 Spm. om, at de nyudlagte sommerhusgrunde kun må benyttes til fri-
tidsboliger, idet der dog er to undtagelser, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
45 Spm. om, at ministeren kan fastsætte yderligere regler, der muliggør
udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen, hvis udviklings-
områderne ikke omfatter arealer med særlige natur-, miljø- og land-
skabsinteresser, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
46 Spm. om, at ministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelser i
særlige tilfælde kan meddele tilladelse til planlægning for et afgrænset
areal til byzone uanset § 11 a, stk. 6-8 og 13, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
47 Spm. om, at redegørelsen for den del af kommuneplanen, som inde-
holder bestemmelser om en ændret afgrænsning af bymidten eller by-
delscentre, bl.a. skal indeholde en vurdering af og begrundelse for be-
hovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til
butiksformål ved ændret afgrænsning af bymidten eller bydelscentret,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
48 Spm. om, at hensynet til den gående, cyklende og kollektive trafik ud-
går som kriterie for planlægning af butiksstrukturen, til erhvervsmini-
steren, og ministerens svar herpå
49 Spm. om definitionen af »velfungerende markeder« og »en effektiv
butiksstruktur«, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
23
50 Spm. om, at der skal kunne udlægges arealer til aflastningscentre, og
at eksisterende aflastningscentre skal kunne udvides, hvor der er »et
tilstrækkeligt kundegrundlag«, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
51 Spm. om, at de maksimale butiksstørrelser hæves, til erhvervsministe-
ren, og ministerens svar herpå
52 Spm. om kommuneplanens redegørelse for den del af planen, som in-
deholder rammer for aflastningsområder, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
53 Spm. om, at det vil være en betingelse for etablering af et aflastnings-
center, at der samtidig med tilladelse til dagligvarebutikker gives tilla-
delse til etablering af en udvalgsvarebutik, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
54 Spm. om, hvem der skal varetage hensyn til situationer, hvor der er
uoverensstemmelser imellem to kommuners kommuneplaner, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
55 Spm., om ministeren vil redegøre for de trafikale og klimamæssige ef-
fekter af den ændrede detailhandelsstruktur, der følger af lovforslaget,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
56 Spm. om, at erhvervsarealer langs motorveje skal forbeholdes trans-
port- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder
for at sikre optimal adgang til motorvejsnettet, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
57 Spm. om, at der indsættes en ny bestemmelse i § 15, stk. 2, om foreta-
gelse af afværgeforanstaltninger i forhold til lugt, støv og anden luft-
forurening, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
58 Spm. om, at høringsfristen for kommuneplantillæg og lokalplaner re-
duceres til 4 uger, lokalplaner »af mindre betydning« dog kun 2 uger,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
59 Spm. om, at der åbnes mulighed for at dispensere fra principperne i en
lokalplan, når dispensationen tidsbegrænses til maksimalt 3 år, for stu-
dieboliger 10 år, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
60 Spm. om, at kommunalbestyrelsen efter forskellige kriterier kan udpe-
ge omdannelseslandsbyer, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
61 Spm. om, om ændringen i § 1, nr. 34 og 79, betyder, at der efter for-
slaget skal kunne udlægges omdannelseslandsbyer i de grønne kiler i
Fingerplanen, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
62 Spm. om formålet med at udlægge omdannelseslandsbyer i Hoved-
stadsområdet og i nærheden af de store byer som f.eks. Aarhus Kom-
mune, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
63 Spm., om omdannelseslandsbyer også skal kunne ligge i kystnærheds-
zonen, og om de samtidig vil skulle udpeges til udviklingsområder, for
at den ændrede § 35 skal gælde, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
64 Spm., om de omtalte hensyn vedrørende omdannelseslandsbyer ikke
kan varetages igennem landzonelokalplaner, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
24
65 Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/3-17 fra Københavns
Kommune, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
66 Spm. om, at der lægges op til, at statslige myndigheders ret til at frem-
sætte indsigelse med vetovirkning mod et forslag til lokalplan ud fra
de særlige hensyn myndigheden varetager begrænses til, at ministeren
kan fremsætte sådanne indsigelse mod forhold, der er af væsentlig na-
tional interesse, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
67 Spm., om ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål 6 vil yde
den tekniske bistand til udformning af ændringsforslag, som der er
bedt om i spørgsmålet, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-
på
68 Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/3-17 fra Henrik Olsen,
Lille Skensved, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
69 Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/3-17 fra Holbæk Kommu-
ne, og ministerens svar herpå
70 MFU spm. om, hvordan ministerens svar på spørgsmål 10 skal forstås,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
71 MFU spm. om, hvorvidt det er muligt at målrette de nye muligheder,
som forslaget til de liberaliserede landzoneregler giver, til erhvervsmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
72 MFU spm. om, hvorvidt ministeren finder det i strid med den politiske
aftale om planloven at undtage hovedstadsregionen fra de liberalisere-
de regler, så intentionen i den politiske aftale om, at de liberaliserede
landzoneregler skal styrke landdistrikterne, reelt efterleves, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
73 MFU spm. om, hvilke konsekvenser forslaget til de liberaliserede
landzoneregler vil have for hovedstadsregionens landskaber og grønne
kiler, hvis regionen omfattes af de liberaliserede landzoneregler, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
74 MFU spm., om høringssvaret fra Faaborg-Midtfyn Kommune, hvori
det fremgår, at de liberaliserede landzoneregler vil udgøre et problem
for kommuneplanlægningen, giver ministeren anledning til at overve-
je, om de nye muligheder fortsat bør kræve en landzonetilladelse, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
75 MFU spm., om ministeren vil redegøre for, om høringssvaret fra Ege-
dal Kommune, hvori det fremgår, at de liberaliserede landzoneregler
vil have negative effekter for deres landskab, giver ministeren anled-
ning til at overveje, om de liberaliserede regler, der skal fremme ud-
viklingen i landdistrikterne, bør forbeholdes landdistrikterne, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
76 MFU spm., om ministeren mener, at det er et problem for sikringen af
Danmarks kyster, at lovforslaget giver mulighed for, at en landbrugs-
bedrift, der består af flere ejendomme, kan samle alle sine bygninger
på én ejendom, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
77 MFU spm., om ministeren mener, at der er grundlag for at se på mu-
ligheden for at lokalplanlægge for landbrugsbyggeri, når lovforslaget
samtidig åbner for, at landbruget fremover kan samle endnu større
bygninger på et sted, hvis de indgår i en bedrift, der består af flere
25
landbrugsejendomme, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-
på
78 MFU spm. om, hvorvidt det er muligt at lade udviklingen i naturarea-
ler indført på Grønt Danmarkskort indgå som en del af lovens evalue-
ring, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
79 Spm., om ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål 5 vil yde
den tekniske bistand til udformning af ændringsforslag, som der er
bedt om i spørgsmålet, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-
på
80 Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/3-17 fra Friluftsrådet, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
81 Spm. om kommentar til henvendelse af 21/3-17 (anonymiseret), til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
82 Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/3-17 fra COOP Danmark
A/S, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
83 Spm. om kommentar til Danske Vognmænds præsentation fra deres
foretræde for udvalget 30/3-17, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
84 Spm., om ministeren vil redegøre for kommunernes og eventuelle an-
dre myndigheders tilsynsforpligtelse i forhold til at påse, om reglerne
for virksomheders placeringer i landzone overholdes, til erhvervsmini-
steren, og ministerens svar herpå
85 Spm., om der med den i lovforslagets § 1, nr. 53, foreslåede § 15 b
fremover vil kunne bygges boliger, plejehjem, børneinstitutioner m.v.
kun med mekanisk ventilation, uden at beboerne kan åbne deres vind-
uer i områder med for høj luftforurening, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
86 Spm., om ministeren kan bekræfte, at etablering af boliger uden ad-
gang til at åbne deres vinduer og få frisk luft er en sænkelse af beskyt-
telsesniveauet i forhold til i dag, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
87 Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/3-17 fra Hjørring Er-
hvervscenter, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
88 Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/4-17 fra De Samvirkende
Købmænd og COOP Danmark, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
89 Spm. om, hvilke muligheder den nye planlov åbner for i forhold til at
kunne give dispensation fra en lokalplan i forhold til midlertidige stu-
dieboliger, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
90 Spm. om, hvilke tiltag der fra en kommunes side kan lægges vægt på i
forhold til den nye planlov for at understøtte, at der kan gives dispen-
sation fra en lokalplan for at opnå den ønskede effekt, nemlig mulig-
gørelsen af midlertidige studieboliger, til erhvervsministeren, og mini-
sterens svar herpå
91 Spm., om kommunerne alene med begrundelsen midlertidige studie-
boliger kan give dispensation fra en lokalplan for at opnå hensigten
med lovændringen, der træder i kraft med den nye planlov, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
26
92 Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/4-17 fra Dansk Gartneri,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
93 Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/4-17 fra Varde Kommu-
ne, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
94 Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/4-17 fra Foreningen af
Lystbådehavne I Danmark, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
95 Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/4-17 fra DTL – Danske
Vognmænd, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
96 MFU spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag om, at udviklingsområder udgår af lovforslaget, fordi
områderne betyder en vedvarende afvikling af kystnærhedszonen, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
97 MFU spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag om, at forsøgsordningen for kyst- og naturturisme
med 0-15 nye projekter udgår af lovforslaget, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
98 MFU spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag om, at muligheden for nye aflastningscentre udgår af
lovforslaget, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
99 Spm. om kommentar til præsentation fra Danske Havne og Danske
Havnevirksomheder, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
100 Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-17 fra Danmarks Natur-
fredningsforening, til erhvervsministeren, og ministeren svar herpå
101 Spm. om redegørelseskravene vedrørende kundegrundlag og opland
m.v., til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
102 Spm. om kommunalbestyrelsens mulighed for ved fastsættelse af hø-
ringsperioden ikke at tage hensyn til bl.a. skolernes hovedferier, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
103 Spm. om kommunens vurdering af, hvor lang høringen skal være, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
27
Bilag 2
Tilkendegivelse fra erhvervsministeren
L 121 – bilag 38
15. maj 207
Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering præcisering af lovbemærkningerne i L 121 om aflastnings-
området i Aarhus.
Erhvervsministeriet er blevet opmærksomt på, at der ved en beklagelig fejl er intern uoverensstemmelse i
lovbemærkningerne til L 121 vedr. § 1, nr. 17 hhv. nr. 21 vedr. aflastningsområder i Aarhus.
Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17, at beliggenheden af aflastningsområ-
der for hovedstadsområdet og Aarhus fremadrettet fortsat fastlægges af erhvervsministeren. Det er ikke
korrekt.
Det er derimod korrekt, som angivet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21, at erhvervsministeren
fremover kun skal fastlægge beliggenheden af aflastningsområder i hovedstadsområdet, og at kommunal-
bestyrelsen i Aarhus Kommune skal fastlægge beliggenheden af aflastningsområder i Aarhus Kommune.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 21, vil det gældende landsplandirektiv for detailhandel i
Aarhus blive ophævet administrativt samtidig med, at lovforslaget træder i kraft.
Jeg vil på den baggrund anmode udvalget om at optage dette præciserende brev i betænkningen til L 121.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
28