Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 23. maj 2017

Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 23. maj 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område
(Udvidelse og tydeliggørelse af muligheden for at yde en tidlig forebyggende indsats efter serviceloven, forenkling af
udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, indførelse af varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter
serviceloven m.v.)
[af børne- og socialministeren (Mai Mercado)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Børne- og
socialministeren har stillet ændringsforslag nr. 2 og 4-7, og
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændrings-
forslag nr. 1 og 3 til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. marts 2017 og var til 1.
behandling den 21. marts 2017. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov
om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferier (L 151).
De to lovforslag blev førstebehandlet sammen.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og børne- og socialministeren sendte den 16.
januar 2017 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bi-
lag 109. Den 15. marts 2017 sendte børne- og socialministe-
ren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Dansk Handicap Forbund,
Suzanne W. S. Duxbury, Gilleleje,
Muskelsvindfonden,
Camilla Maarbjerg, Dragør,
RYK – Rygmarvsskadede i Danmark,
Spastikerforeningen og
UlykkesPatientForeningen.
Børne- og socialministeren har over for udvalget kom-
menteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har RYK – Rygmarvsskadede i Danmark og
Suzanne W. S. Duxbury, Gilleleje, mundtligt over for udval-
get redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 65 spørgsmål til børne- og socialmi-
nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret bort-
set fra spørgsmål 65, som forventes besvaret inden 2. be-
handling. 1 af udvalgets spørgsmål og børne- og socialmini-
sterens svar er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
stiller lovforslaget til vedtagelse med de af børne- og social-
ministeren under nr. 2 og 4-7 stillede ændringsforslag. Fler-
tallet vil stemme imod de af Enhedslisten under nr. 1 og 3
stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal
Alliances, Radikale Venstres, SF’s, Alternativets og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget konstate-
rer, at der i aftalen om revision af servicelovens voksenbe-
stemmelser indgår et initiativ om varsling på mindst 14 uger
for kommunernes afgørelser om frakendelse eller nedsættel-
se af visse typer hjælp efter serviceloven og en særlig hurtig
sagsbehandling af klagesager i Ankestyrelsen. Dette medfø-
Til lovforslag nr. L 150 Folketinget 2016-17
AX020207
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 150 Bilag 21
Offentligt
rer, at borgeren i varslingsperioden kan beholde den hidtidi-
ge hjælp i uændret omfang. S, DF, V, LA, RV, SF, ALT og
KF er enige om at udvide aftalen, således at der først skal
ske en effektuering af kommunernes afgørelser i forhold til
de omfattede ordninger, når varslingsperioden på 14 uger er
udløbet. Således indføres der nu opsættende virkning i den
konkrete opsigelsesperiode i klagesager omfattet af ordnin-
gen. F.eks. vil den, der er arbejdsgiver i en ordning med bor-
gerstyret personlig assistance, først skulle afvikle ordningen,
herunder opsige ansættelsesaftaler med hjælperne, når var-
slingsperioden på 14 uger er udløbet. I opsigelsesperioden
kan borgeren beholde sin hidtidige hjælp. Partierne er enige
om, at finansieringen heraf tilvejebringes i forbindelse med
udmøntning af satspuljen for 2018.
Arbejdet med at finde en løsning på problematikken om-
kring kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter service-
lovens § 95 og overvågning er ikke udtømt. Partierne bag
aftalen finder, at det er af stor vigtighed, at denne problema-
tik bliver løst. Partierne konstaterer, at Børne- og Socialmi-
nisteriet nu er i færd med at afdække løsningsmuligheder i
dialog med KL, herunder de økonomiske konsekvenser og
målgruppeafgrænsningen. Dette arbejde skal være afsluttet
inden udgangen af august 2017. Partierne forudsætter her-
ved, at løsningsmulighederne drøftes med partierne bag afta-
len om revision af servicelovens voksenbestemmelser.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget vil gerne sik-
re, at borgere efter servicelovens voksenbestemmelser får en
sammenhængende og en helhedsorienteret indsats, der mod-
svarer det hjælpebehov, som borgerne har. Hjælpen skal til-
rettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurde-
ring af borgerens behov.
Da regeringen første gang spillede ud med et lovforslag
om revision af servicelovens voksenbestemmelser, ville ind-
holdet af udspillet ifølge DF have fået store konsekvenser
for de borgere, det drejede sig om. På det tidspunkt ville
man nemlig veksle »skal«-bestemmelser fra serviceloven til
»kan«-bestemmelser.
I DF har vi kæmpet indædt mod de forringelser, der var
lagt op til i det oprindelige udspil. Nåede vi så helt i mål?
Nej, men vi mindskede skadens omfang i betydelig grad i
forhold til det, der var lagt op til, og det kan vi så glæde os
over. Hvis det havde stået til DF alene, ville lovforslaget ha-
ve indeholdt mere. DF mener, at vi burde have løst overvåg-
ningsproblematikken, og at man skulle have givet kommu-
nerne en hjemmel til at videreføre den praksis i forhold til
overvågning, de havde før dommen i landsretten, hvor
landsretten vurderede, at overvågning ikke var en del af
BPA-ordningen. Desværre mangler vi stadig at få løst denne
problemstilling. Dog pågår der stadig forhandlinger om det-
te i KL-regi.
DF fik i sin tid flertal for beslutningsforslag nr. B 36 om
opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap
(folketingsåret 2015-16). Beslutningsforslaget indebar, at in-
gen ville kunne fratages deres hjælp, før der lå en afgørelse
fra Ankestyrelsen. Derudover fremgik det også af beslut-
ningsforslaget, at det skal være nemt og hurtigt for borgerne
at få vurderet, om der kan opnås opsættende virkning i deres
klagesag. På den baggrund har DF arbejdet for, at regerin-
gen skulle stille et ændringsforslag, der netop sikrer og un-
derstreger den oprindelige intention med beslutningsforslag
nr. B 36: At borgere, når der klages til Ankestyrelsen over
f.eks. frakendelse af hjælp, modtager den hidtidige hjælp i
uændret omfang i hele varslingsperioden, og at kommunal-
bestyrelsens afgørelse først skal effektueres, når varsling-
sperioden er er udløbet.
Obligatorisk brug af tro- og loveerklæring ved ansøgning
om udskiftning af hjælpemidler var også en af DF’s mærke-
sager. Børne- og socialministeren har under udvalgsbehand-
lingen oplyst, at dette kan laves ved en bekendtgørelsesæn-
dring, jf. svar på spørgsmål nr. 61 (optrykt som bilag 2 til
betænkningen).
DF er helt parat til at drøfte eventuelle forbedringer af
lovforslagets delelementer, hvis man i aftalekredsen kan bli-
ve enige om dette, bl.a. i forhold til nogle af de ting, som
høringssvarene har gjort opmærksom på.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af et mindretal (EL):
1) I den under nr. 3 foreslåede § 3 a ændres »§§ 95, 96 og
98« til: »§§ 95, 96, 98, 103 og 104 og efter § 85, for så vidt
angår personer, som bor i en boform efter denne lov eller en
tilsvarende bolig,«.
[Udvidelse af det foreslåede minimumsvarsel til også at om-
fatte frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter §§ 85, 103
og 104 i lov om social service]
Af børne- og socialministeren, tiltrådt af udvalget:
2) I den under nr. 3 foreslåede § 3 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Iværksættelse af kommunalbestyrelsens afgørel-
ser efter bestemmelserne nævnt i stk. 1 må i de tilfælde,
hvor kommunalbestyrelsens afgørelse påklages til Ankesty-
relsen, først påbegyndes, når varslingsperioden, jf. stk. 1, er
udløbet.«
[Iværksættelse påbegyndes efter varslingsperiodens udløb i
klagesager]
Af et mindretal (EL):
3) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
2
»01. I § 95, stk. 2, indsættes efter »20 timer ugentligt«: »og
hjælp til overvågning for at forhindre pludseligt opståede og
livstruende situationer«.«
[Indførelse af hjemmel til tilskud til overvågning]
Af børne- og socialministeren, tiltrådt af udvalget:
4) I den under nr. 6 foreslåede ændring af § 95, stk. 3, æn-
dres i 3. pkt. »1. pkt.« til: »2. pkt.«
[Præcisering af, at den foreslåede øvre grænse på 48 timer
om ugen skal gælde for de nærtstående tilsammen]
Til § 2
5) I den under nr. 6 foreslåede § 18 f ændres i stk. 2 og
5-9 »virksomheder« til: »private virksomheder«.
[Ensretning af formuleringerne]
6) I den under nr. 6 foreslåede § 18 g ændres i stk. 3 »års-
budgetterne samt« til: »årsbudgetterne, samt«.
[Præcisering af, at børne- og socialministeren har hjemmel
til at fastsætte regler om revision og indsendelse af årsregn-
skab]
7) I den under nr. 6 foreslåede § 18 h ændres i stk. 2, nr.
2, »foreningen eller virksomheden« til: »foreningen eller
den private virksomhed«.
[Ensretning af formulering]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at be-
grundelsen for indførelsen af et varsel for frakendelse eller
nedsættelse af hjælp efter §§ 95, 96 og 98 er, at der vil være
tale om, at en nedsættelse eller frakendelse af de omfattede
ydelser altid vil have vidtrækkende konsekvenser, som ikke
eller kun vanskeligt lader sig genoprette. Et tilsvarende hen-
syn må ifølge Enhedslisten også gør sig gældende for tilbud
om socialpædagogisk bistand efter § 85, beskyttet beskæfti-
gelse efter § 103 og aktivitets- og samværstilbud efter § 104.
Ændringsforslaget indebærer derfor, at det foreslåede mi-
nimumsvarsel med opsat virkning på 14 uger udvides til og-
så at omfatte afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af
hjælp efter §§ 85, 103 og 104.
Målgruppen for ydelser efter §§ 85, 103 og 104 er i me-
get stort omfang borgere med betydelige og meget indgri-
bende funktionsnedsættelser. Hjælpen efter disse paragraffer
har således helt afgørende betydning for livskvalitet og triv-
sel for en særligt sårbar gruppe borgere, hvorfor det foreslås,
at de ligeledes omfattes af den nye varslingsbestemmelse.
De eksisterende kommunale forvaltningsretlige forplig-
telser til at give et rimeligt varsel i forbindelse med fraken-
delse og nedsættelse af ydelser efter §§ 85, 103 og 104 vur-
deres ikke at være tilstrækkelige til at undgå, at sårbare bor-
gere mister tilbud, som de er berettiget til i ganske lange pe-
rioder.
Økonomiske konsekvenser
Da børne- og socialministeren ikke har været i stand til at
oplyse, hvad en meromkostning ved den foreslåede ændring
vil være, jf. ministerens svar på spørgsmål nr. 17, forhøjes
de i lovbemærkningers punkt 3 anførte udgifter med et
skønsmæssigt fastsat beløb på 30 mio. kr., der skal kompen-
sere kommunerne for de forøgede udgifter og finansiere de
ekstra statslige udgifter.
Omkostningen finansieres af en del af provenuet ved en
genindførelse af sodavandsafgiften, der, jf. skatteministerens
svar på spørgsmål nr. 188 af 23. januar 2017 (SAU alm.
del), vil indbringe staten et merprovenu på 610 mio. kr. i va-
rig virkning efter tilbageløb.
Til nr. 2
Af den foreslåede § 3 a fremgår det, at kommunalbesty-
relsens afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp
efter servicelovens § 95 om kontant tilskud til ansættelse af
hjælpere, § 96 om borgerstyret personlig assistance og § 98
om kontaktpersonordning til døvblinde skal meddeles med
et varsel på mindst 14 uger fra borgerens modtagelse af af-
gørelsen. Det samme gælder for kommunalbestyrelsens af-
gørelser om frakendelse af en plads i et særligt dag- eller
klubtilbud efter servicelovens §§ 32 og 36, om frakendelse
af bilstøtte efter § 114 inden udløbet af genanskaffelsespe-
rioden og om ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfor-
tjeneste efter § 42 i de tilfælde, der er omfattet af de af bør-
ne- og socialministeren fastsatte regler om afviklingsperio-
de.
I forlængelse heraf foreslås det i det nye stk. 2, at iværk-
sættelse af kommunalbestyrelsens afgørelser efter de be-
stemmelser i serviceloven, der er omfattet af forslaget om
varsling, først må påbegyndes, når varslingsperioden er ud-
løbet i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse på-
klages til Ankestyrelsen.
Med ændringsforslaget sikres det således, at borgerne,
når der klages til Ankestyrelsen, modtager den hidtidige
hjælp i uændret omfang i hele varslingsperioden, og at kom-
munalbestyrelsens afgørelse om frakendelse eller nedsættel-
se af den hidtidige hjælp først skal effektueres, når varsling-
sperioden på 14 uger er udløbet. Med ændringsforslaget ind-
føres der således opsættende virkning i den konkrete opsi-
gelsesperiode i klagesager omfattet af varslingsordningen.
F.eks. vil en borger, som har fået sin ordning med kon-
tant tilskud eller borgerstyret personlig assistance efter ser-
vicelovens §§ 95 eller 96 frakendt, først skulle effektuere
kommunalbestyrelsens afgørelse efter udløbet af varsling-
sperioden på 14 uger. Det samme vil gælde for afvikling af
kontaktpersonordningen til døvblinde i servicelovens § 98.
I forhold til kommunalbestyrelsens afgørelse om fraken-
delse af en plads i et særligt dag- eller klubtilbud efter ser-
vicelovens §§ 32 eller 36 vil der på tilsvarende vis, hvis der
klages til Ankestyrelsen, først kunne ske opsigelse af plad-
sen, når varslingsperioden på 14 uger er udløbet. Ligeledes
skal en afgørelse om frakendelse af bilstøtte efter servicelo-
vens § 114 før udløbet af genanskaffelsesperioden først ef-
fektueres, når varslingsperioden er udløbet. Endelig vil af-
viklingsperioden på 3 måneder for en afgørelse om ophør af
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelo-
3
vens § 42 først begynde at løbe efter udløbet af varslingspe-
rioden.
Ændringsforslaget indebærer endvidere i kombination
med den særlig hurtige sagsbehandling i Ankestyrelsen for
de sagstyper, der er omfattet af varslingsforslaget, at i de til-
fælde, hvor borgeren i Ankestyrelsen får medhold i en even-
tuel klagesag, kan hjælpen fortsætte uændret. Borgerne be-
høver dermed f.eks. ikke at påbegynde afviklingen af en
ordning efter servicelovens §§ 95 eller 96, herunder opsige
hjælpere, mens klagesagen verserer i Ankestyrelsen.
Ændringsforslaget omfatter ikke de sager, hvor der ikke
klages til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgø-
relse. I disse tilfælde gælder derfor det i lovforslagets § 3 a,
stk. 1, fastsatte varsel på 14 uger.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget oprettes der hjemmel til, at kom-
munernes hidtidige praksis om at yde tilskud til overvågning
kan fortsætte. Hensigten med ændringsforslaget er således at
forhindre, at personer med behov for overvågning mister de-
res ret til hjælp med henvisning til Ankestyrelsens principaf-
gørelse (nr. 63-15 af 12. oktober 2015), hvilket vil forringe
både borgernes og de pårørendes vilkår markant.
Økonomiske konsekvenser
Børne- og socialministeren har ikke kunnet oplyse, hvor
store merudgifter, der vil være forbundet med at indføre en
hjemmel til at medtage overvågning i udmåling af hjælp ef-
ter § 95. Det kan på baggrund af ministerens besvarelse af
spørgsmål nr. 29 og det til svaret knyttede bilag 10 af 12. fe-
bruar 2016 konstateres, at Børne- og Socialministeriet indtil
for nylig har vurderet, at indførsel af en hjemmel til over-
vågning efter § 95 ikke ville medføre merudgifter. I sit svar
på spørgsmål nr. 8 oplyser ministeren, at den nu skønnede
udgift på 80-240 mio. kr. bygger på en antagelse om en ud-
videlse af målgruppen i et ikke nærmere defineret omfang
samt en merudgiftsberegning, der alene baserer sig på kend-
skab til praksis i én kommune i ét budgetår, og i sit svar på
spørgsmål nr. 51 skriver ministeren, at der er tale om meget
usikre beregninger. Da det således på baggrund af ministe-
rens svar ikke er muligt at opgøre finansieringsbehovet, af-
sættes der skønsmæssigt et beløb på 80 mio. kr.
Omkostningen finansieres af en del af provenuet ved en
genindførelse af sodavandsafgiften, der, jf. skatteministerens
svar på spørgsmål nr. 188 af 23. januar 2017 (SAU – alm.
del), vil indbringe staten et merprovenu på 610 mio. kr. i va-
rig virkning efter tilbageløb.
Til nr. 4
Ved lovforslagets § 1, nr. 6, er foreslået, at servicelovens
§ 95, stk. 3, ændres således, at der indføres en øvre ugentlig
grænse for det antal timer, hvori en nærtstående, der funge-
rer som hjælper for borgeren med funktionsnedsættelse, og
som samtidig er modtager af tilskuddet til ansættelse af
hjælpere og dermed arbejdsgiver og arbejdsleder for hjælpe-
rne, kan varetage pasningsopgaven i forhold til borgeren. I §
95, stk. 3, 3. pkt., foreslås det, at grænsen på 48 timer om
ugen skal gælde for de nærtstående tilsammen, hvilket skal
medvirke til at sikre, at borgeren modtager hjælp i overens-
stemmelse med kommunalbestyrelsens bevilling.
I formuleringen af den foreslåede lovændring af § 95, stk.
3, 3. pkt., er der fejlagtigt henvist til 1. pkt. Henvisningen
skal rettelig være til 2. pkt.
I ændringsforslaget er fejlen korrigeret, således at græn-
sen på 48 timer om ugen skal gælde for de nærtstående til-
sammen.
Der er alene tale om en præcisering. Ændringsforslaget
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 5
Ved lovforslagets § 2, nr. 6, er foreslået at indsætte et nyt
kapitel 3 a om godkendelse af og tilsyn med foreninger og
private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i
ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service.
Herunder er foreslået i en ny § 18 f, at socialtilsynet kun
efter § 18 b, stk. 1, kan godkende foreninger og private virk-
somheder omfattet af § 18 a, der er oprettet som fonde, og
som er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger og lov
om erhvervsdrivende fonde, hvis foreningen eller virksom-
heden er lovligt etableret som en fond.
I ændringsforslaget ensrettes formuleringerne i § 18 f,
stk. 2 og 5-9, således at der ikke kan opstå tvivl om, at be-
stemmelserne finder anvendelse for foreninger og private
virksomheder.
Der er alene tale om en ensretning af formuleringerne.
Ændringsforslaget medfører ikke indholdsmæssige ændrin-
ger.
Til nr. 6
Ved lovforslagets § 2, nr. 6, er foreslået at indsætte et nyt
kapitel 3 a om godkendelse af og tilsyn med foreninger og
private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i
ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service.
Herunder er foreslået et nyt § 18 g, stk. 3, hvorefter so-
cialministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdel-
se, indsendelse og godkendelse af årsbudget, herunder om
frister for indsendelse af årsbudget til socialtilsynet og af
årsbudgetterne. Det fremgår endvidere, at ministeren også
kan fastsætte regler om revision og indsendelse af årsregn-
skab.
I ændringsforslaget præciseres det, at ministeren har selv-
stændig hjemmel i bestemmelsen til at fastsætte regler om
revision og indsendelse af årsregnskab.
Der er alene tale om en præcisering. Ændringsforslaget
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 7
Ved lovforslagets § 2, nr. 6, er foreslået at indsætte et nyt
kapitel 3 a om godkendelse af og tilsyn med foreninger og
private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i
ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service.
Herunder er foreslået et nyt § 18 h, stk. 2, nr. 2, der om-
handler foreningen eller den private virksomheds pligt til ef-
ter anmodning at give socialtilsynet oplysninger om, hvilke
kommuner der har truffet afgørelse om hjælp efter servicelo-
vens §§ 95 eller 96, til de borgere, foreningen eller virksom-
4
heden har indgået aftale med, jf. §§ 9-9 b i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område.
I ændringsforslaget ensrettes formuleringen, således at
der ikke opstår tvivl om, at foreningen eller den private virk-
somhed efter anmodning skal give oplysninger om, hvilke
kommuner der har ansvar for at yde hjælp til de borgere,
som foreningen eller den private virksomhed har indgået af-
tale med.
Der er alene tale om en ensretning af formuleringen. Æn-
dringsforslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V)
Klaus Markussen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF)
Karen J. Klint (S) Erik Christensen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT)
Marianne Jelved (RV) Lotte Rod (RV) Trine Torp (SF) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
5
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 150
Bilagsnr. Titel
1 Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 Henvendelse af 23/3-17 fra RYK – Rygmarvsskadede i Danmark
5 Henvendelse af 1/4-17 fra Camilla Maarbjerg, Dragør
6 Præsentationer fra RYK – Rygmarvsskadede i Danmark under fore-
træde for udvalget 20/4-17
7 Ændringsforslag, fra børne-og socialministeren
8 1. udkast til betænkning
9 2. udkast til betænkning
10 Henvendelse af 1/5-17 fra Camilla Maarbjerg, Dragør
11 Henvendelse af 7/5-17 fra Muskelsvindfonden
12 Henvendelse af 7/5-17 fra Spastikerforeningen
13 Henvendelse af 8/5-17 fra Dansk Handicap Forbund
14 Henvendelse af 9/5-17 fra UlykkesPatientForeningen
15 3. udkast til betænkning
16 Henvendelse af 11/5-17 fra Camilla Maarbjerg, Dragør
17 Henvendelse af 17/5-17 fra Muskelsvindfonden
18 Henvendelse af 19/5-17 fra Suzanne W. S. Duxbury, Gilleleje
19 Ændringsforslag, fra børne- og socialministeren
20 4. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 150
Spm.nr. Titel
1 Spm. om at kommentere henvendelsen af 23/3-17 fra RYK – Ryg-
marvsskadede i Danmark, til børne- og socialministeren, og ministe-
rens svar herpå
2 Spm. om at stille ændringsforslag til lovforslaget, der indebærer, at
kommunerne får hjemmel til at yde overvågning som en del af hjæl-
pen efter servicelovens § 95, stk. 3, til børne- og socialministeren, og
ministerens svar herpå
3 Spm., om ministeren er enig med sin forgænger, social- og indenrigs-
minister Karen Ellemann, om, at der skal findes en løsning for de bor-
gere, som er berørt af, at der ikke er hjemmel i servicelovens § 95 til
at udmåle timer til overvågning, til børne- og socialministeren, og mi-
nisterens svar herpå
4 Spm. om at kommentere henvendelsen af 1/4-17 fra Camilla Maar-
bjerg, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
5 MFU spm., om det er ministerens vurdering, at lovforslaget forbedrer
retssikkerheden for borgere, som på grund af deres funktionsnedsæt-
telse og manglende »retssikkerhedsbistand« fra deres pårørende ikke
6
formår at udnytte klagemulighederne i serviceloven, til børne- og so-
cialministeren, og ministerens svar herpå
6 MFU spm., om ministeren vil tage initiativer, der kan imødegå retssik-
kerhedsproblemer som følge af mangelfulde eller grænsesøgende
kommunale afgørelser for voksne med funktionsnedsættelser, til bør-
ne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
7 MFU spm., om ministeren kan give eksempler på borgere, der falder
ind under beskrivelsen i lovbemærkningerne, punkt 2.2.3, til børne- og
socialministeren, og ministerens svar herpå
8 MFU spm. om at uddybe, hvilke beregninger der ligger til grund for
ministerens vurdering af merudgiften, ved at der kan bevilges hjælp til
overvågning efter § 95, stk. 3, til børne- og socialministeren, og mini-
sterens svar herpå
9 MFU spm. om at bekræfte, at landsretsdommen fra maj 2015 ikke ve-
drører hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, men alene hjælp efter ser-
vicelovens § 83, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
herpå
10 MFU spm. om, hvor mange BPA-ordninger efter henholdsvis § 95 og
§ 96 i serviceloven der var i hvert af årene fra 2009 og frem, til børne-
og socialministeren, og ministerens svar herpå
11 MFU spm. om, hvorvidt det vil påvirke hjælpen til borgere med BPA,
såfremt det ikke bliver muligt for virksomhederne at få dækket deres
omkostninger til tilsynet gennem administrationsbidraget, til børne- og
socialministeren, og ministerens svar herpå
12 MFU spm., om ministeren vil give sin vurdering af, hvorvidt de æn-
drede økonomiske betingelser vil betyde en forøgelse af antallet af
konkurser blandt virksomhederne på BPA-området, til børne- og so-
cialministeren, og ministerens svar herpå
13 MFU spm. om årsagen til, at borgere med merudgifter over 2.501 kr.
skal dokumentere merudgifterne og ikke sandsynliggøre udgiften, til
børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
14 MFU spm., om det er ministerens vurdering, at der blandt målgruppen
for socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85 er en stor andel
sårbare borgere, for hvem denne bistand spiller en helt afgørende rolle
i deres tilværelse, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
herpå
15 MFU spm., om der blandt målgruppen for beskyttet beskæftigelse ef-
ter servicelovens § 103 samt aktivitets- og samværstilbud efter § 104
er en stor andel sårbare borgere, for hvem det pågældende tilbud spil-
ler en helt afgørende rolle i deres tilværelse, til børne- og socialmini-
steren, og ministerens svar herpå
16 MFU spm., om ministeren kan uddybe, hvorfor det ikke anses for at
»have indgribende betydning« for en borger at miste sit tilbud om so-
cialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85, til børne- og social-
ministeren, og ministerens svar herpå
17 MFU spm. om, hvorfor det ikke anses for at »have indgribende betyd-
ning« for en borger at miste sit tilbud om beskyttet beskæftigelse efter
7
§ 103 eller sit aktivitets- og samværstilbud efter § 104, til børne- og
socialministeren, og ministerens svar herpå
18 MFU spm., om der vil være merudgifter forbundet med at lade ser-
vicelovens § 85, § 103 og § 104 omfatte af varslingsbestemmelsen på
14 uger, og hvad merudgiften i givet fald vil være, til børne- og social-
ministeren, og ministerens svar herpå
19 Spm., om lovforslaget, for så vidt angår tilbud om gruppebaserede til-
bud om hjælp og støtte, indebærer, at tilbuddene fortsat tager udgangs-
punkt i den enkeltes individuelle behov, til børne- og socialministeren,
og ministerens svar herpå
20 Spm. om proceduren i forhold til den situation, hvor en borger har fået
tildelt et hjælpemiddel og en kommune derefter beslutter sig for en ny
leverandør af hjælpemidlet, til børne- og socialministeren, og ministe-
rens svar herpå
21 Spm., om ministeren anerkender, at der er stor forskel på kateterbru-
gere, og at der er stor forskel på hjælpemiddelprodukter, f.eks. katetre,
til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
22 Spm., om en kommune efter lovforslaget kan udskifte et hjælpemid-
delprodukt med et andet hjælpemiddelprodukt uden at foretage en
konkret individuel vurdering af borgerens behov, til børne- og social-
ministeren, og ministerens svar herpå
23 Spm., om ministeren finder det i tråd med servicelovens intentioner og
formålsparagraffer, at adskillige københavnske kateterbrugere har
modtaget et standardbrev fra Københavns Kommune uden en konkret
og individuel vurdering, til børne- og socialministeren, og ministerens
svar herpå
24 Spm., om ministeren er enig i, at f.eks. de københavnske borgere skal
finde sig i at miste deres kateterbevilling og få tildelt et andet kateter
uden at blive hørt og uden at blive individuelt vurderet, til børne- og
socialministeren, og ministerens svar herpå
25 Spm. om, hvad hensigten er med, at kommunalbestyrelsen i enkle og
entydige sager om hjælpemidler og forbrugsgoder, jf. servicelovens §§
112 og 113 (ad forslagets § 1, nr. 13), kan vælge at anvende en for-
enklet sagsbehandlingsprocedure, til børne- og socialministeren, og
ministerens svar herpå
26 Spm. om, hvilke type sager der kan være enkle og entydige, jf. lovfor-
slaget § 1, nr. 13, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
herpå
27 Spm., om der er nogle retssikkerhedsmæssige konsekvenser ved den
foreslåede § 113 a, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
herpå
28 Spørgsmålet er tilbagetaget
29 Spm., om Børne- og Socialministeriet har haft et notat eller andet i mi-
nisteriet med en bestemt ordlyd, til børne- og socialministeren, og mi-
nisterens svar herpå
30 Spm. om konkrete eksempler på tilbud og organisationer/foreninger,
hvormed der efter § 82 d kan etableres samarbejde, til børne- og so-
cialministeren, og ministerens svar herpå
8
31 Spm., om tilbud efter § 82 d i samarbejde med frivillige sociale orga-
nisationer og foreninger, som kommunalbestyrelsen henviser til, for-
udsættes finansieret af disse organisationer og foreninger, til børne- og
socialministeren, og ministerens svar herpå
32 Spm., om en nærtstående person, der modtager tilskud efter servicelo-
vens § 95, stk. 3, og som selv påtager sig pasningsopgaven, er beretti-
get til ferie, feriepenge eller feriegodtgørelse, til børne- og socialmini-
steren, og ministerens svar herpå
33 Spm. om, hvor mange personer der efter den nyeste opgørelse har
kunnet sandsynliggøre merudgifter til et større beløb end 2.500 kr., til
børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
34 Spm. om, hvorledes begrebet dokumentation efter § 100 helt præcis
tænkes defineret, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
herpå
35 Spm. om, hvorledes en befordringsudgift vil kunne dokumenteres ef-
ter servicelovens § 100, til børne- og socialministeren, og ministerens
svar herpå
36 Spm., om f.eks. kørebog, kvitteringer eller fotos af bilens kilometer-
tæller anses for tilstrækkelig dokumentation af befordringsudgifter, til
børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
37 Spm. om, hvilke forpligtelser kommunen har til at bidrage til doku-
mentation/sandsynliggørelse af de enkelte merudgifter efter § 100, til
børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
38 Spm. om, hvem der har pligt til at dokumentere den konkrete udgift
for »andre mennesker på samme alder og i samme livssituation«, der
indgår som sammenligningsgrundlag for enhver beregning af merud-
gifter efter servicelovens § 100, til børne- og socialministeren, og mi-
nisterens svar herpå
39 Spm. om, hvilke overvejelser der ligger til grund for dokumentions-
krav for merudgifter over 2.500 kr., til børne- og socialministeren, og
ministerens svar herpå
40 Spm., om en person med merudgifter på f.eks. 1.400 kr. om måneden,
som derfor får en ydelse på 1.000 kr. om måneden, vil få forhøjet den
faste ydelse op til næste trin, hvis vedkommende i perioden får bevil-
get en enkeltudgift, som svarer til et yderligere beløb på mere end 100
kr. om måneden, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
herpå
41 Spm. om, i hvilken rækkefølge kommunerne skal gennemgå de allere-
de beregnede merudgiftsydelser, til børne- og socialministeren, og mi-
nisterens svar herpå
42 Spm., om en borger har ret til selv at anmode om en hurtig omregning
af den gældende merudgiftsydelse, til børne- og socialministeren, og
ministerens svar herpå
43 Spm., om servicelovens § 41 tænkes ændret efter samme principper
som servicelovens § 100, til børne- og socialministeren, og ministe-
rens svar herpå
44 Spm. om, hvordan firmaer og foreninger tænkes kompenseret for de
ekstra omkostninger, der følger med godkendelsesproceduren og den
9
efterfølgende kontrol, til børne- og socialministeren, og ministerens
svar herpå
45 Spm. om, hvordan formuleringen af servicelovens § 3 a skal forstås,
til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
46 Spm., om der er noget til hinder for, at § 3 a træder i kraft tidligere
end den 1. januar 2018, til børne- og socialministeren, og ministerens
svar herpå
47 Spm. om at kommentere præsentationerne fra RYK – Rygmarvsska-
dede i Danmark, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
herpå
48 Spm., om et skøn på en forventet meromkostning på overvågning til
en trods alt begrænset del af § 95-målgruppen på mellem 80-240 mio.
kr. er urealistisk højt, til børne- og socialministeren, og ministerens
svar herpå
49 Spm., om ministeren er indstillet på at ændre i serviceloven, således at
det præciseres, at hjælp til borgere altid skal tilrettelægges på bag-
grund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons be-
hov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte, til børne- og
socialministeren, og ministerens svar herpå
50 MFU spm. om at uddybe, hvorfor der efter ministerens vurdering sker
en udvidelse af målgruppen for § 95, hvis der efter servicelovens § 95,
stk. 3, skal kunne bevilges hjælp til overvågning i eget hjem, til børne-
og socialministeren, og ministerens svar herpå
51 MFU spm., om ministeren er enig i, at det økonomiske skøn hviler på
et uhyre spinkelt faktuelt grundlag, til børne- og socialministeren, og
ministerens svar herpå
52 MFU spm. om, hvilke politiske begrundelser aftalepartierne havde for
at lade udgifter over 2.501 kr. være omfattet af et dokumentationskrav
og ikke et sandsynlighedskrav, til børne- og socialministeren, og mini-
sterens svar herpå
53 MFU spm. om, hvor stor en andel af de påklagede kommunale afgø-
relser vedrørende henholdsvis § 85, § 103 og § 104, som er enten til-
bagevist eller omgjort i Ankestyrelsen, til børne- og socialministeren,
og ministerens svar herpå
54 Spm., om det er ministerens opfattelse, at hyrdebrevet er nået ud til de
rette vedkommende, og om, hvordan ministeren vil sikre, at fremtidige
hyrdebreve til kommunerne når ud til en bredere skare i kommunerne,
til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
55 Spm. om at uddybe svaret på spørgsmål 26, til børne- og socialmini-
steren, og ministerens svar herpå
56 Spm. om at kommentere henvendelsen af 1/5-17 fra Camilla Maar-
bjerg, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
57 Spm. om at kommentere henvendelsen af 7/5-17 fra Muskelsvindfon-
den, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
58 Spm. om at kommentere henvendelsen af 7/5-17 fra Spastikerforenin-
gen, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
59 Spm. om at kommentere henvendelsen af 8/5-17 fra Dansk Handicap
Forbund, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
10
60 Spm. om at kommentere henvendelsen af 9/5-17 fra UlykkesPatie-
ntForeningen, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
61 Spm., om ministeren mener, at lovforslaget lever op til aftalen om en
revision af servicelovens voksenbestemmelser i forhold til brug af tro-
og loveerklæringer, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
herpå
62 Spm. om at kommentere henvendelsen af 11/5-17 fra Camilla Maar-
bjerg, Dragør, til børne- og socialministeren, og ministerens svar her-
på
63 Spm. om at kommentere henvendelsen af 17/5-17 fra Muskelsvind-
fonden, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
64 Spm. om at kommentere henvendelsen af 19/5-17 fra Suzanne W. S.
Duxbury, Gilleleje, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
herpå
65 Spm. om, i hvilke tilfælde der kan dispenseres fra den foreslåede øvre
ugentlige arbejdstid på 48 timer for nærtstående i ordninger med kon-
tanttilskud til ansættelse af hjælpere, til børne- og socialministeren
11
Bilag 2
1 af udvalgets spørgsmål og børne- og socialministerens svar herpå
Spørgsmål 61 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra DF.
Spørgsmål nr. 61:
I aftalen om en revision af servicelovens voksenbestemmelser fra november 2016 står der, at… » Der
indføres obligatorisk brug af tro- og loveerklæringer ved genbevilling af hjælpemidler, hvis borgerens
funktionsevne i al væsentlighed er uændret.« Mener ministeren, at lovforslaget lever op til dette?
Svar:
Lovforslag L 150 indeholder de elementer fra aftalen om revisionen, hvis gennemførelse kræver lovæn-
dringer.
Den del af aftalen om revisionen, som der refereres til i spørgsmålet, kræver ikke lovændringer, men vil
blive gennemført ved en ændring af bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugs-
goder efter serviceloven. Da der således er tale om en bekendtgørelsesændring, er den ikke medtaget i
lovforslag L 150, jf. også det indledende afsnit i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Når ministeriet har udarbejdet udkast til bekendtgørelsesændring, vil det blive sendt til aftalekredsen
bag aftalen om revision af servicelovens voksenbestemmelser til godkendelse.
12