Henvendelse af 24/5-17 fra Dansk Erhverv

HHY/HLS
hhy@danskerhverv.dk
Side 1/4
Til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Kopi til Erhvervsministeriet
24. maj 2017
Lov om betalinger (L157) - ændringsforslag af 22. maj 2017
Erhvervsministeren har den 22. maj 2017 fremlagt ændringsforslag til lov om betalinger (L157). Dansk
Erhverv vil gerne kvittere for, at der er lyttet til kommentarer fra bl.a. Dansk Erhverv, og der derfor er
sket fornuftige justeringer af lovteksten og bemærkningerne. Det er dog vores vurdering, at der fortsat
er behov for justeringer af lovteksten og bemærkningerne.
Vi har følgende konkrete bemærkningerne:
§7, nr. 41 – definitionen af betalingsoplysninger
Det fremgår af bemærkningerne til §7, at den nye definition på betalingsoplysninger omfatter de
samme oplysninger, der er omfattet af den nugældende betalingstjenestelovs §85, stk. 3 og 4. Det er
imidlertid kun delvist korrekt, når man sammenholder definitionen i den foreslåede §7 med bemærk-
ningerne og bestemmelserne i resten af loven.
Den nugældende betalingstjenestelov finder anvendelse på betalingstjenester (jf. lovens §1), og §85,
stk. 3 er frem til januar 2016 blevet fortolket sådan – bl.a. også fordi, det af den nuværende bestem-
melse §85, stk. 3 fremgår, at bestemmelsen vedrører betalingsinstrumenter. Senest udtalte den da-
værende Forbrugerombudsmand, i en sag fra december 2014, at betalingstjenestelovens §85 alene
fandt anvendelse på udbydere af betalingstjenester – dvs. pengeinstitutter.
Trods en årelang og entydig fortolkning af lovens anvendelsesområde – som i øvrigt var i overensstem-
melse med PSD1 – vurderede den nye Forbrugerombudsmand i januar 2016, at butikkers indsamling
af loyalitetsdata kun er tilladt, hvis forbrugeren kan fravælge dette i betalingssituationen, og kun i de
tilfælde, hvor der er tale om adskilte datastrømme, når loyalitetsprogrammet og betalingstjenester er
placeret på samme betalingskort.
Den nuværende Forbrugerombudsmand har samtidig udtalt, at detailhandlen gerne må indsamle op-
lysninger om, hvor deres kunder handler og hvad de køber fra loyalitetsfunktionen, på samme måde,
som hvis loyalitetsfunktionen havde været placeret på et selvstændigt kort. I sådanne tilfælde, vil loy-
alitetsfunktionen ikke være omfattet af forbuddet i betalingstjenestelovens § 85 mod anvendelse af be-
talingsdata.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 157 Bilag 27
Offentligt
Side 2/4
Opsummeret er situationen altså den, at den tidligere Forbrugerombudsmand vurderede at detail-
handlen ikke er omfattet af den nugældende §85, mens den nuværende Forbrugerombudsmand vur-
derer, at detailhandlen delvist er omfattet af §85, men dog må behandle loyalitetsdata, hvis det sker
adskilt fra betalingsfunktionen og betaleren kan fravælge det i betalingssituationen.
Lovforslaget konkluderer fejlagtigt, at både kvitteringsdata (som er det loyalitetsdata bygger på) og
detailhandlen generelt, er omfattet af den nugældende betalingstjenestelov (§85), hvorfor den nye
affattelse af loven er en kodificering af gældende ret.
Men det fremgår samtidig af bemærkningerne, at oplysninger, der er indhentet på anden vis, eksem-
pelvis via et loyalitetskort, hvor oplysningerne indhentes uafhængigt af betalingstjenesten, ikke er om-
fattet af definitionen af betalingsoplysninger.
Bemærkningerne strider således ikke blot imod gældende ret – de strider også mod sig selv.
Der er endvidere diskrepans mellem det senest fremsatte ændringsforslag og ministerens svar på
spørgsmål 59, stillet på baggrund af en henvendelse fra Dansk Erhverv.
I ministerens svar oplyses følgende: ”Af æ dri gsforslaget fre går e dvidere, at de opl s i ger, der
registreres om en brugers anvendelse af en betalingstjeneste, ikke kan anvendes til fastsættelse af in-
dividuelle priser eller vilkår for samme vare eller tjeneste til forskellige brugere. Det skal imidlertid un-
derstreges, at forbuddet ikke gælder anvendelse af oplysninger, der er indhentet via en separat funk-
tion i et klart adskilt syste , f et lo alitetsprogra ”.
Vi forstår ministerens svar sådan, at han ønsker, at det skal være muligt for både forbrugere og er-
hvervsdrivende, at anvende et loyalitetsprogram på samme måde, uanset om det foregår via et sepa-
rat kort eller om loyalitetsprogrammet er integreret på samme kort, som betalingstjenesten – så længe
der er tale om et klart adskilt system. Med den fremsatte definition af betalingsoplysninger, som in-
kluderer kvitteringsoplysninger, er dette imidlertid ikke muligt. Kvitteringsoplysninger er jo netop det,
som et loyalitetsprogram bygger på.
Der er behov for, at det gøres klart, at loven – ligesom direktivet – alene finder anvendelse på beta-
lingstjenester (jf. artikel 2, nr. 1 i direktivet). Loven har således intet at gøre ift. regulering af oplysnin-
ger fra en købskvittering, som genereres uafhængigt af betalingstjenesten og uafhængigt af betalings-
midlet. Definitionen af betalingsoplysninger skal derfor ændres i overensstemmelse hermed, sådan at
oplysninger fra en købskvittering ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde.
§124a – anvendelsesområde
Den nugældende §85 finder anvendelse på betalingstjenester og på udbydere af betalingstjenester, jf.
yderligere ovenfor under vores bemærkninger til §7.
I bemærkningerne til §124a fremgår det, at §85 i den nugældende lov om betalingstjenester og elek-
troniske penge fastsætter rammerne for virksomheders adgang til og behandling af personoplysninger
og oplysninger om, hvor en betaler har anvendt sit betalingsinstrument, og hvad der er købt. Da den
Side 3/4
nugældende lov kun finder anvendelse på betalingstjenester og udbydere af betalingstjenester, må
”virksomheder” forstås som ”finansielle virksomheder” og ikke som alle virksomheder.
I det fremsatte forslag til §124a er anvendelsesområdet for reglen nu udvidet til at gælde for alle er-
hvervsdrivende, der behandler oplysninger om, hvor en betaler har anvendt en betalingstjeneste og
hvad den har været anvendt til (jf. §1, stk. 6). Det er dermed ikke længere kun finansielle virksomheder,
der er omfattet af lovens anvendelsesområde.
Det er således kun delvist korrekt, når det af bemærkningerne fremgår, at §124 a viderefører med en
række indholdsmæssige ændringer de danske særregler om behandling af betalingsoplysninger, der
er fastsat i § 85 i den nugældende lov om betalingstjenester.
Som nævnt ovenfor under §7, bør det præciseres, at loven i helhed – og særligt §124a – alene finder
anvendelse på udbydere af betalingstjenester.
§124a, stk. 2 og 3 – behandling af betalingsoplysninger - den foreslående brede definition
Betalingsmodtagere – både i detailhandlen og andre – har behov for at kunne behandle (anonyme)
data om såvel hvad der er købt hvornår, og hvad der er betalt.
Data kan for det første anvendes til bl.a. at skabe overblik over drift, cashflow, indkøb af varer, kunde-
flow mv. For det andet, er betalingsmodtagere forpligtet til at opbevare kvitteringer mv. ift. bogføring,
regnskabslovgivning og skattelovgivningen.
Med den foreslåede bestemmelse, vil der desuden ske forskelsbehandling af betalinger med kontan-
ter, flaskebon o.l. overfor betaling med betalingskort, hvilket er unødvendigt.
Det er meget svært at se, hvilket beskyttelseshensyn der er overfor den forbruger, hvis data der er
anonymiseret og derfor ikke længere kan henføres til den pågældende forbruger. Det er derfor unød-
vendigt, at en forbruger skal give samtykke til, at dennes betalingsoplysninger anonymiseres og deref-
ter anvendes i anonym form.
Derimod har virksomhederne en stor interesse i, at kunne anvende ”Big Data” til analyser og til tilpas-
ning af virksomheden. Anvendelsen af ”Big Data” kræver en smidig regulering af nye digitale teknolo-
gier og forretningsmodeller – det vil være til gavn for danske virksomheder, og i særdeleshed for dan-
ske FinTech-virksomheder. Al personhenførbart data er i øvrigt reguleret af persondatalovgivningen.
For så vidt angår opbevaring af data til brug for bl.a. regnskab og bogføring, så er det ikke blot uhen-
sigtsmæssigt, men formentlig umuligt, at få betalerens samtykke, for at betalingsmodtageren kan be-
handle data for at leve op til anden lovgivning.
Løsningen vil være, at lade kvitteringoplysninger udgå af definitionen på betalingsoplysninger og sam-
tidig omformulere bestemmelsen, således at den kommer til at se således ud:
Side 4/4
§124 a stk. 2. En erhvervsdrivende skal på forhånd indhente udtrykkeligt samtykke fra en bruger,
hvis den erhvervsdrivende behandler betalingsoplysninger, med mindre behandlingen sker som
led i gennemførelse eller korrektion af en betalingstransaktion eller ved anonymisering, jf. stk. 3, nr. 1
og nr. 3.
§124a, stk. 4 – behandling af betalingsoplysninger – individuelle priser
Med den forslåede brede definition af betalingsoplysninger, vil det fremadrettet alene være muligt at
tilbyde loyalitetskoncepter med målrettede og individuelle tilbud og rabatter via et helt adskilt og se-
parat fysisk betalingskort eller en hel separat app på telefonen. Det vil fremadrettet ikke længere være
muligt, at lave loyalitetsprogrammer, hvor betalingstjenesten og loyalitetsprogrammet er på samme
plastikkort eller samme app på telefonen. Det tvinger forbrugere, der ønsker at være med i et loyali-
tetsprogram til, at have pungen fyldt med kort.
Årsagen til det er, at en væsentlig del af et loyalitetskoncept er, at der kan gives individuelle og mål-
rettede tilbud og rabatter. Med den foreslåede formulering af definitionen af betalingsoplysninger, vil
det ikke være muligt for en butik, at give gode målrettede tilbud til de loyalitetskunder, som har til-
knyttet deres loyalitetsprogram til betalingskortet – butikkerne kan derimod godt gøre det, hvis pro-
grammet er fysisk adskilt på fx et helt andet plastikkort.
Dette skyldes, at det i §124a, stk. 4 fremgår, at betalingsoplysninger ikke må behandles til fastsættelse
af individuelle priser eller vilkår for samme vare eller tjeneste til forskellige brugere. Da betalingsop-
lysninger i den foreslåede definition inkluderer kvitteringsoplysninger om hvad der købt hvornår, og
da kvitteringsoplysninger er det, der er baggrunden for loyalitetsdata, vil dette derfor ikke længere
være muligt.
Hvis ikke den brede definition af betalingsoplysninger ændres, som foreslået ovenfor, er der i stedet
behov for, at det fremsatte lovforslag præciseres, så det på anden vis bliver muligt, at give individuelle
tilbud og rabatter på baggrund af den fremsatte definition af betalingsoplysninger.
Det skal, som tidligere nævnt, bemærkes, at det i dag efter den nugældende lovs §85, stk. 3 er tilladt,
at tilbyde individuelle priser på baggrund af loyalitetsdata. Det betyder derfor også, at der med den
foreslåede bestemmelse sker en indskrænkning i de muligheder, en erhvervsdrivende har ift. den nu-
gældende lov. Dette er ikke i overensstemmelse med ministerens svar på spørgsmål 48, hvoraf det
fremgår, at der ikke med forslaget sker indskrænkninger af de muligheder der i dag er for at behandle
betalingsoplysninger. Det er derfor vores opfattelse, at indskrænkningen af mulighederne ikke har væ-
ret tilsigtet.
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for uddybning, evt. ved et møde.
Med venlig hilsen
Henrik Hyltoft
Markedsdirektør