L 212 - svar på spm. 4 om kommentar til henvendelsen af 22/5-17 fra LETT Advokatpartnerselskab, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 212 - Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lovom kom-
munal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 23. maj 2017.
Karsten Lauritzen
/ CamillaChristensen
24. maj 2017
J.nr. 2017 - 1440
Skatteudvalget 2016-17
L 212 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. maj 2017 fra LETT Advokatpartner-
selskab, jf. L 212 - bilag 8.
Svar
Advokat Thomas Bookers henvendelse, jf. bilag 8, vedrører den foreslåede ændring af lov
om kommunal ejendomsskat, hvorefter der fremover ikke skal kunne opkræves dæk-
ningsafgift af offentligt ejede skov- og landbrugsejendomme.
Advokaten anfører indledningsvis, at lovforslaget vil indebære, at de mere end 35 kom-
muner, som advokaten repræsenterer, ikke længere vil kunne opkræve dækningsafgift af
de statsskove, der er beliggende i kommunerne.
Ifølge advokaten er forslaget problematisk, idet alle kommuner som udgangspunkt skal
opkræve offentlig dækningsafgift af ejendomme, som ejes af det offentlige.
Advokaten anfører, at forslaget medfører en urimelig forskelsbehandling af kommuner
med offentlige ejendomme i form af skovejendomme og kommunermed andre offentlige
ejendomme. Det skyldes ifølge advokaten, at de kommuner, som tilfældigvis har en stor
andel af offentligt ejede skovejendomme i kommunen, straffes (i form af mistet skatte-
provenu), mens de kommuner, som tilfældigvis har andre offentlige ejendomme, kan fort-
sætte med at opkræve offentlig dækningsafgift.
Det anføres videre, at de kommuner, som særligt rammes hårdt af lovændringen, er kom-
munerne i Sønderjylland, Midt- og Vestjylland og Nordjylland, mens kommunerne om-
kring de store byer stort set ikke vil blive berørt.
Advokaten foreslår på den baggrund, at den relevante del af lovforslaget ikke vedtages,
eller alternativt at de kommuner, som med lovændringen ikke længere vil kunne opkræve
offentlig dækningsafgift af skovejendomme, bliver kompenseret for deres tab af skatte-
provenu.
Endelig henviser advokaten til sit høringssvar til lovforslaget (L121 – bilag 8), hvor der er
skitseret en løsning, som ifølge advokaten er udgiftsneutral for staten, og som er mere ri-
melig og hensigtsmæssig end lovforslaget.
Hertil bemærkes:
Som det ligeledes fremgår af bemærkningerne til lovforslaget og kommentarerne til advo-
katens høringssvar, jf. bilag 2, er baggrunden for forslaget, at visse kommuner er begyndt
at opkræve dækningsafgift af statsligt ejede skovejendomme, hvilket ikke er i overens-
stemmelse med hensigten bag reglerne om opkrævning af ejendomsskat, hvorefter det
klare udgangspunkt er, at der skal betales grundskyld af offentligt ejede skov- og land-
brugsejendomme.
Side 3 af 3
Det har således ikke været hensigten, at kommunerne skulle kunne opkræve dækningsaf-
gift i det niveau, som det er tilfældet, hvor dækningsafgiften normalt væsentligt overstiger
grundskylden. Der er set eksempler på, at dækningsafgiften af statsskov har været fem
gange højere end grundskylden af samme ejendom.
Det foreslås derfor, at kommunerne alene skal kunne opkræves grundskyld af offentligt
ejede skov- og landbrugsejendomme.
Forslaget indebærer, at der fra2018 vil gælde ens regler for opkrævning af ejendomsskat
for offentlige skov- og landbrugsejendomme m.v. og privatejede ejendomme, der anven-
des til disse formål, hvor der kun er adgang til opkrævning af grundskyld.
Desuden skal forslaget ses i sammenhæng med, at der fra2019 generelt ikke vil blive an-
sat ejendomsværdier for skov- og landbrugsejendomme, jf. forliget om et nyt ejendoms-
vurderingssystem af 18. november 2016. Baggrunden er, at det er et bærende princip ved
det nye vurderingssystem, at der ikke skal foretages vurderinger, der ikke udgøret beskat-
ningsgrundlag. Med den foreslåede ophævelse af adgangen til at opkræve dækningsafgift
af statens skove, vil vurderingerne tilsvarende ikke danne grundlag for beskatningen af
statsskove.
Lovændringen vil være udgiftsneutral for kommunerne set under ét. Kommunerne vil så-
ledes – set under ét – fra2018 blive kompenseret gennem det kommunale bloktilskud, da
det kommunale bloktilskud fastsættes således, at der sikres balance mellem kommunernes
udgifter og indtægter samlet set (balanceprincippet).
Der vil alt andet lige være mindre fordelingsmæssige konsekvenser mellem kommunerne.
Det skyldes, at hvis der var adgang til opkrævning af dækningsafgift, så ville det fremover
have medført et lidt lavere bloktilskud for alle kommuner, mens den højere indtægt fra
dækningsafgift kun ville tilfalde det mindre antal kommuner, der besidder skovarealer.
En stigning i kommunernes indtægter som følge af opkrævning af dækningsafgift af of-
fentlige ejendomme vil alt andet lige indebære et tilsvarende lavere statsligt bloktilskud til
kommunerne som følge af balanceprincippet, hvorved statens samlede udgifter ville være
uændrede.
For så vidt angår 2017 skønnes kommunerne at opnå isolerede merindtægter på op til 100
mio. kr. ved opkrævning af dækningsafgift af skovejendommene i forhold til, hvad der
var forudsat. Der har ikke været taget højde for disse merindtægter ved fastsættelsen af
bloktilskuddet for 2017, hvorfor staten (Naturstyrelsen) vil få tilsvarende merudgifter. På
den baggrund har det været nødvendigt at øge Naturstyrelsens bevilling med 100 mio. kr.
i 2017 ved finansiering fraTB-reserven.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslaget og kommentarerne i hørings-
skemaet til høringssvaret fraadvokat Thomas Booker (L121 – bilag 8).


Side 78 af 85
Organisation Bemærkninger Kommentarer
nansiering til de øgede administra-
tive omkostninger, som dog skal
konsolideres nærmere.
Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering
Lov om individuel boligstøtte
Ingen bemærkninger i forhold til
lov om individuel boligstøtte.
Thomas Booker, advo-
kat, LETT Advokat-
partnerselskab
Dækningsafgift på statsskov
Lovforslaget vil iflg. advokat Tho-
mas Booker medføre, at kommu-
ner, der har opkrævet dækningsaf-
gift af statsligt ejede skovejen-
domme, vil få et væsentligt prove-
nutab som følge af, at kommu-
nerne ikke fremover vil kunne op-
kræve dækningsafgift af disse ejen-
domme. Dette rammer kommuner
med statsskov, hvilket primært er
kommunerne i Sønderjylland,
Midt- og Vestjylland samt de
nordsjællandske kommuner.
Der er iflg. advokaten ikke tale
om, at kommunerne har ændret
deres praksis for opkrævning af
ejendomsskat af bl.a. statslige area-
ler, der anvendes til skov- og land-
brug. Overgangen til opkrævning
af dækningsafgift skyldes iflg. ad-
vokaten, at lovgiver har reguleret
Naturstyrelsens måde at drive
statsskov, så driften af statssko-
vene ikke længere skal være er-
hvervsmæssig.
Advokaten er ikke enig i det, der
er anført i lovbemærkningerne om,
at den foreslåede ændring er i
overensstemmelse med hensigten
Visse kommuner er i stigende grad
begyndt at opkræve dækningsafgift
af statsligt ejede skovejendomme,
hvilket ikke er i overensstemmelse
med hensigten bag reglerne om
opkrævning af ejendomsskat, som
har været, at der som det klare ud-
gangspunkt skal betales grundskyld
af offentligt ejede skov- og land-
brugsejendomme, jf. også bemærk-
ningerne til lovforslaget.
Det har desuden ikke været hen-
sigten med ejendomsskatteloven,
at kommunerne skulle kunne op-
kræve dækningsafgift i det niveau,
som det er tilfældet, hvor dæk-
ningsafgiften normalt væsentligt
overstiger grundskylden. Der er så-
ledes eksempel på, at dækningsaf-
giften af statsskov har været fem
gange højere, end grundskylden af
samme ejendom.
Det betyder, at kommunerne i
2017 skønnes at opnå isolerede
merindtægter på op til 100 mio. kr.
i forhold til det forudsatte. Disse
merindtægter har der ikke været ta-
get højde for ved fastsættelse af
det kommunale bloktilskud for
2017. Det betyder, at staten (Na-
Skatteudvalget 2016-17
L 212 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 79 af 85
Organisation Bemærkninger Kommentarer
bag reglerne om opkrævning af
ejendomsskat.
turstyrelsen) vil få tilsvarende mer-
udgifter. Det har derfor været nød-
vendigt at øge Naturstyrelsens be-
villing med 100 mio. kr. i 2017 fi-
nansieret af TB-reserven, da finan-
sieringen skulle findes, efter 2017
var påbegyndt.
Med lovændringen kommer reg-
lerne for opkrævning af ejendoms-
skat for offentlige skov- og land-
brugsejendomme m.v. til at svare
til reglerne for privatejede ejen-
domme, der anvendes til disse for-
mål, hvor der kun er adgang til op-
krævning af grundskyld, men ikke
dækningsafgift.
Lovændringen skal ses i sammen-
hæng med, at der som følge af for-
liget om et nyt ejendomsvurde-
ringssystem, fra 2019 generelt ikke
vil blive ansat ejendomsværdier for
skov- og landbrugsejendomme.
Det skyldes, at et bærende princip
ved det nye vurderingssystem er, at
der ikke skal foretages vurderinger,
der ikke udgør et beskatnings-
grundlag. Med den foreslåede op-
hævelse af adgangen til at opkræve
dækningsafgift af statens skove, vil
vurderingerne tilsvarende ikke
danne grundlag for beskatningen
af statsskove.
Økonomiske konsekvenser
Det anføres, at hvis øvelsen for
staten er, at det for staten skal
være en udgiftsneutral løsning, så
ville det være mere rimeligt og
hensigtsmæssigt, at det samlede
Som det ligeledes fremgår af be-
mærkningerne til lovforslaget, vil
kommunerne ² set under ét ² fra
2018 blive kompenseret gennem
det kommunale bloktilskud.
Side 80 af 85
Organisation Bemærkninger Kommentarer
bloktilskud fra staten til kommu-
nerne reduceres med den merud-
gift, som overgang til opkrævning
af dækningsafgift medfører.
Advokat Booker stiller tre spørgs-
mål om de økonomiske konse-
kvenser:
1) Hvordan har lovgiver tænkt sig
at kompensere de berørte kommu-
ner for tab af provenu?
2) Skal lovforslagets bemærkninger
(pkt. 3.1.3) forstås sådan, at statens
merudgifter krone-for-krone ville
reducere det samlede bloktilskud
fra staten til kommunerne således,
at det for staten ville være udgifte-
neutralt?
3) Hvorfor vælger staten ikke at
reducere det samlede bloktilskud?
Lovændringen vil således være ud-
giftsneutral for kommunerne set
under ét, idet det kommunale
bloktilskud fastsættes således, at
der sikres balance mellem kommu-
nernes udgifter og indtægter sam-
let set (balanceprincippet).
Lovændringen vil alt andet lige in-
debære mindre fordelingsmæssige
konsekvenser mellem kommu-
nerne. Det skyldes, at hvis der var
adgang til opkrævning af dæk-
ningsafgift, så ville det fremover
have medført et lidt lavere bloktil-
skud for alle kommuner, mens den
højere indtægt fra dækningsafgift
kun ville tilfalde det mindre antal
kommuner, der besidder skovarea-
ler.
En stigning i kommunernes ind-
tægter som følge af opkrævning af
dækningsafgift af offentlige ejen-
domme vil som anført alt andet
lige indebære et tilsvarende lavere
statsligt bloktilskud til kommu-
nerne som følge af balanceprincip-
pet, hvorved statens samlede ud-
gifter ville være uændrede.
Tinglysningsretten Oplysninger til vurderingsmyndigheden
fra andre offentlige myndigheder
Tinglysningsretten finder, at be-
stemmelsen i ejendomsvurderings-
lovens § 56 er meget vidtgående,
når der ikke samtidig er taget
højde for de økonomiske konse-
kvenser.
Vurderingsmyndigheden vil i vur-
deringsarbejdet i vid udstrækning
basere sig på oplysninger indhentet
fra offentlige registre og fra offent-
lige myndigheder. Det er imidlertid
ikke alene nødvendigt at trække på
oplysninger til konkrete vurderin-
ger. Der vil desuden være behov