Betænkning afgivet den 23. maj 2017
Tilhører sager:
Aktører:
17-23776 AX20184 1761586_1_0.PDF
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L181/bilag/8/1761607.pdf
Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 23. maj 2017 Betænkning over Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og forskellige andre love (Indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet og opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og videreuddannelser m.v.) [af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind)] 1. Ændringsforslag Radikale Venstre og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2017 og var til 1. behandling den 18. april 2017. Lovforslaget blev efter 1. be- handling henvist til behandling i Uddannelses- og Forsk- ningsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og uddannelses- og forskningsministeren sendte den 5. januar 2017 dette udkast til udvalget, jf. UFU alm. del – bilag 47. Den 29. marts 2017 sendte uddannelses- og forskningsministeren de indkomne høringssvar og et no- tat herom til udvalget. Teknisk gennemgang Uddannelses- og forskningsministeren har den 4. april 2017 over for udvalget foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget. Henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra DTU. Spørgsmål Udvalget har stillet 24 spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren til skriftlig besvarelse. Uddannelses- og forskningsministeren har besvaret spørgsmål 1-22. Ud- valget forventer spørgsmål 23 og 24 besvaret inden 2. be- handling. 3. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, KF) indstiller lovfor- slaget til vedtagelse uændret. Flertallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (EL, SF og ALT) indstiller lov- forslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag. Et andet mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Hvis det stil- lede ændringsforslag bliver forkastet, vil mindretallet stem- me hverken for eller imod lovforslaget. Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af et mindretal (RV og SF), tiltrådt af et mindretal (EL og ALT): Til lovforslag nr. L 181 Folketinget 2016-17 AX020184 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 L 181 Bilag 8 Offentligt Til § 1 1) I § 21 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om: 1) Frekvensen af institutionernes indberetning af investe- ringsbudgetter, som skal finde sted højst en gang årligt. 2) Investeringer der friholdes kravet om indberetning. 3) Hensyn til institutionernes langsigtede planlægnings- muligheder. 4) Mulighed for kompensation til institutioner, der bliver pålagt at tilpasse, udskyde eller standse investeringer.« Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6. [Bemyndigelse til uddannelses- og forskningsministeren til på visse punkter at præcisere og konkretisere regler for for- valtning af investeringsrammen] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsforslaget er en bemyndigelse til ministeren til for universiteter at sikre regler for frekvens for indberetning, investeringer, der friholdes, hensyn til universiteternes lang- sigtede planlægning og mulighed for kompensation for inve- steringer, der tilpasses, udskydes og standses. Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti foreslår med ændringsforslaget en ministerbemyndigelse på en ræk- ke konkrete punkter, jf. nedenfor. Det fremgår af bemærkningerne til det fremsatte lovfor- slag, at det forventes, at universiteterne vil blive pålagt to gange årligt at indberette investeringer for indeværende år og de efterfølgende 4 år samt regnskabstal. Med ændrings- forslaget (nr. 1) foreslås det, at uddannelses- og forsknings- ministeren skal fastsætte regler for, at indberetningerne af investeringsbudgetter skal ske højst en gang årligt. I det fremsatte lovforslag er det ikke tydeligt, hvordan en investering defineres. Det er afgørende for universiteterne løbende at kunne investere i nyt forsknings- og undervis- ningsudstyr. Med ændringsforslaget (nr. 2) foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren skal fastsætte regler for, at forsknings- og undervisningsudstyr friholdes for kra- vet om indberetning. I det fremsatte lovforslag er der ikke i tilstrækkelig grad taget højde for universiteternes langsigtede planlægnings- muligheder primært ved større investeringer, hvor universi- teter typisk planlægger større investeringer flere år forud for det egentlige byggeprojekt. Med ændringsforslaget (nr. 3) foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren fast- sætter nærmere regler for, hvordan der kan tages hensyn til universiteternes langsigtede planlægningsmuligheder. Det hensyn kan f.eks. tages, når den samlede investeringsramme er overskredet og det skal vurderes, hvilket universitet der skal begrænse sine planlagte investeringer. Hensynet kan desuden tages ved at lade universiteterne, der i et år forsin- kes i deres investeringsplaner »komme forrest i køen« i det/de efterfølgende år. I det fremsatte lovforslag er der ikke taget højde for en si- tuation, hvor et universitet allerede har haft en række udgif- ter og herefter bliver ramt af investeringsloftet og dermed pålagt at tilpasse, udskyde eller standse en investering. Med ændringsforslaget (nr. 4) foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren skal fastsætte regler for, hvordan uni- versiteter, der bliver pålagt at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, kan blive kompenseret for dokumenterede merudgifter. Det gælder f.eks., hvis den manglende mulig- hed for investering vil medføre meromkostninger til leje el- ler midlertidig indretning af lokaler mv. Hvis ændringsforslaget bliver vedtaget ved 2. behandling skal der udarbejdes tilsvarende ændringsforslag til de øvrige love, som er omfattet i lovforslaget. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marlene Harpsøe (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Christian Langballe (DF) Tilde Bork (DF) Merete Dea Larsen (DF) Anni Matthiesen (V) Klaus Markussen (V) Bertel Haarder (V) Louise Schack Elholm (V) Thomas Danielsen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Villum Christensen (LA) Henrik Dahl (LA) nfmd. Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Christine Antorini (S) fmd. Kirsten Brosbøl (S) Rasmus Prehn (S) Julie Skovsby (S) Mette Reissmann (S) Lotte Rod (RV) Bruno Jerup (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Carolina Magdalene Maier (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Trine Torp (SF) Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 2 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 3 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 181 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Revideret udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Udkast til betænkning 6 Henvendelse af 22/5-17 fra DTU 7 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 181 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvor stort et beløb der forventes flyttet fra de statsfinansie- rede selvejende uddannelsesinstitutioner til andre formål ved gennem- førelsen af lovforslaget, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om at udøve en strammere udgiftspolitisk styring, ved at Finans- udvalget får forelagt oplysningerne fra de statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om overskridelse af det samlede investeringsniveau på de statsfi- nansierede selvejende uddannelsesinstitutioner, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om en beløbsbagatelgrænse for, hvad de statsfinansierede selv- ejende uddannelsesinstitutioner skal indberette til Uddannelses- og Forskningsministeriet, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om ny metode i samarbejde med Danmarks Statistik til opgørel- se af investeringer på selvejeområdet, til uddannelses- og forsknings- ministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om, hvordan ministeren egenrådigt kan fastsætte og prioritere investeringsrammen på institutionsniveau, til uddannelses- og forsk- ningsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvordan koordineringen mellem bygningsstyrelsen sikres, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om antallet af årsværk, der skal afsættes i hhv. Bygningsstyrel- sen og Uddannelses- og Forskningsministeriet til at løfte opgaven i forhold til investeringsrammer på selvejende uddannelsesinstitutioner, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om, at der er stor forskel på DTUs og Marstal Navigationsskoles investeringsbehov, til uddannelses- og forskningsministeren, og mini- sterens svar herpå 10 Spm. om at fritage de mindre institutioner fra de strenge indrapporte- ringskrav to gange årligt, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå 4 11 Spm. om, at institutionerne skal afholde omkostninger til den øgede administration som følge af lovforslaget, til uddannelses- og forsk- ningsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om harmoniseringen af de øgede administrative udgifter, til ud- dannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om, hvorledes investeringer i bygninger via Bygningsstyrelsen indgår i det enkelte universitets investeringsramme, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om at yde teknisk bistand til ændringsforslag om, at investe- ringsrammen alene bør dække universiteternes ordinære drift, til ud- dannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om at yde teknisk bistand til ændringsforslag om, at eksterne be- villinger, som forudsætter medfinansering, bør undtages fra investe- ringsrammen, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministe- rens svar herpå 16 Spm. om at yde teknisk bistand til ændringsforslag om, at beløbet for investeringer bør hæves, så mindre anskaffelser ikke bliver betegnet som egentlige investeringer, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om at yde teknisk bistand til ændringsforslag om, at visse typer af investeringer bør være friholdt i lovforsalget, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om at yde teknisk bistand til ændringsforslag om, at indberetnng kun sker én gang årligt, så administrationen i ordningen begrænses, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om at yde teknisk bistand til ændringsforslag om, at eksisterende og påbegyndte investeringer ikke bremses eller stoppes, til uddannel- ses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om, hvordan uddannelsesinstitutionerne skal indberette regn- skabstal og investeringsbudgetter m.v., til uddannelses- og forsknings- ministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om, hvilke objektive kriterier der skal ligge til grund for at kun- ne reducere uddannelsesinstitutionernes samlede investeringsramme på finansloven, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministe- rens svar herpå 22 Spm. om, hvordan den nye bestemmelse om fastsættelse af regler om betaling for deltagelse i martime efter- og videreuddannelser (§ 5, stk. 6) vil adskille sig fra gældende ret, til uddannelses- og forskningsmi- nisteren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om kommentar til henvendelse af 22/5-17 fra DTU, til uddannel- ses- og forskningsministeren 24 Spm. om at beskrive den ny metode til opgørelse af investeringer på selvejeområdet, som Danmarks Statistik sammen med Finansministe- riet, Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministe- riet har udviklet, til uddannelses- og forskningsministeren 5