Betænkning afgivet den 23/5-17
Tilhører sager:
Aktører:
Bet. L 135.PDF
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L135/bilag/7/1761543.pdf
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 23. maj 2017 Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Præcisering af kravene til aflønning efter beløbsordningen) [af Martin Henriksen (DF), Dan Jørgensen (S) og Karsten Hønge (SF) m.fl.] 1. Ændringsforslag Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 2 ændrings- forslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 21. februar 2017 og var til 1. behandling den 27. april 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integra- tionsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Lovforslaget har efter fremsættelsen været sendt i høring, og de modtagne høringssvar og et notat herom er omdelt som bilag 1 til lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har stillet 10 spørgsmål til udlændinge- og inte- grationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be- svaret med undtagelse af spørgsmål nr. 10, som forventes besvaret inden 2. behandling. 3. Udtalelse om lovforslagets konsekvenser Forslagsstillerne (S, DF og SF), hvis partigrupper udgør et flertal i Folketinget, har noteret sig, at der er behov for at præcisere visse dele af lovforslaget som opfølgning på de fremsendte høringssvar. Forslagsstillerne finder, at lovfor- slaget adresserer et klart behov for at sikre, at beløbsordnin- gen ikke anvendes til at presse danske og udenlandske med- arbejderes lønninger, og samtidig sikrer det en større gen- nemsigtighed i aflønningsformerne. Forslagsstillerne finder, at virksomhederne fortsat har rigtig god mulighed for at til- trække udenlandsk arbejdskraft efter denne justering af ord- ningen. Forslagsstillerne har noteret sig ønsket fra HK og LO om at se på kravene til fodermestre og driftsledere. I den forbin- delse gøres opmærksom på, at lovforslaget ikke indebærer en ny regulering på dette område, men S, DF og SF vil posi- tivt overveje behovet for en ny regulering på området. Hvor stor en andel af lønnen skal udbetales Forslagsstillerne fortolker lovforslaget således, at kun mindstebeløbet, som på nuværende tidspunkt er 408.800 kr., skal udbetales som likvide midler her i landet. Lovforslaget medfører ingen begrænsning for virksomheder til at tildele yderligere løn eller personalegoder i form af kost, logi m.v. i tillæg til mindstebeløbet. Der er således ikke behov for at administrere forskelligt mellem danske og udenlandske medarbejdere, som det er anført i visse høringssvar. Forslagsstillerne noterer sig, at der er andre eksempler på, at der stilles krav om, at et vist minimum af aflønningen udbetales som løn. Det er f.eks. gældende for forskerskatte- ordningen, hvor det er fastsat, at indkomsten eksklusive kost og logi mindst skal udgøre et fastsat grundbeløb. Udbetaling af løn Forslagsstillerne finder, at der er behov for at præcisere, at lønnen skal udbetales til en dansk bankkonto. Dette præ- ciseres i ændringsforslag nr. 1. Det bør være muligt for en person med dansk opholdstilladelse at åbne en bankkonto i en bank, der driver lovlig bankvirksomhed i Danmark. Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med beløbsordnin- gen er at tilgodese et behov for at kunne tiltrække arbejds- kraft for en længere periode, og at det derfor ikke bør være et problem for ansøgere at påvise et ophold på mindst 3 må- neder, hvilket normalt giver adgang til dansk cpr-nummer. Forslagsstillerne henviser til, at der med fasttrackordningens litra d er sikret adgang til ophold på op til 3 måneder for de Til lovforslag nr. L 135 Folketinget 2016-17 AX020169 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 L 135 Bilag 7 Offentligt certificerede virksomheder. Ansøgninger af kort varighed må fremover forventes at bruge denne mulighed. Internationale handelsaftaler Ministeren bemærker i sit svar på spørgsmål 2, at »det kan blive aktuelt at undersøge, om Danmark fortsat kan op- fylde forpligtelserne vedrørende tjenesteydere i de indgåede frihandelsaftaler«, hvis der laves ændringer af udlændin- geloven. Forslagsstillerne er ikke tidligere stødt på dette som en hindring for ændringer af udlændingeloven, og mini- steren har ikke identificeret konkrete aftaler, hvor dette er et problem. Forslagsstillerne er villige til at drøfte emnet i fremtiden, hvis det vurderes nødvendigt. Overgangsbestemmelser Forslagsstillerne finder, at gældende opholdstilladelse al- lerede med det fremsætte forslag vil kunne fornys med hen- visning til udlændingelovens § 9 a, stk. 13, hvoraf det frem- går, at en opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, hvis udlændin- gen er i samme ansættelsesforhold og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for med- delelse af opholdstilladelsen. For at undgå uklarhed om overgangsbestemmelserne har forslagsstillerne stillet æn- dringsforslag nr. 2, der præciserer dette. 4. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (S, DF, EL og SF) indstiller lovfor- slaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at der med forslaget og de stillede ændringsforslag sker en tiltrængt præcisering af lønbegrebet i beløbsordningen, således at virksomhederne i højere grad aflønner udlændinge på sæd- vanlige løn- og arbejdsvilkår. EL må afvise kritikken af, at dette lovforslag skulle gøre det vanskeligere at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det vil tværtimod blive lettere, da lønbegrebet vil være mere gennemskueligt, og da selve lønnen i langt højere grad svarer til det sædvanlige danske lønniveau. Et mindretal i udvalget (V, LA, ALT, RV og KF) indstil- ler lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretal- let vil stemme for ændringsforslag nr. 2. Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af et mindretal (S, DF, SF), tiltrådt af et mindretal (EL): Til § 1 1) Nr. 1 affattes således: »1. I § 9 a, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »400.000 kr.,«: »som udbetales til en dansk bankkonto«.« [Præcisering af, hvordan udbetaling i likvide midler skal fo- regå] Af et mindretal (S, DF, SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg): Til § 2 2) Som stk. 3 indsættes: »Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på forlængelse af gældende opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 og nr. 12, litra a. Opholdstilladelser efter § 9 a, stk. 2, nr. 2 og nr. 12, litra a, kan forlænges efter de regler, der var gældende ved udstedelsen af den oprindelige op- holdstilladelse.« [Overgangsbestemmelsen for eksisterende aftaler] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Med ændringsforslaget præciseres det i udlændingelo- vens § 9 a, stk. 2, nr. 2, at det årlige mindstebeløb skal udbe- tales til en bankkonto i en bank, der driver lovlig bankvirk- somhed i Danmark. Kravet om udbetaling af lønnen ved bankoverførsel indebærer, at der ved opgørelsen af den årli- ge aflønning kun kan indgå aflønning, som reelt udgør likvi- de midler. I mindstebeløbet kan således ikke medregnes værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, inter- net, naturalier, abonnementer eller andre ydelser, som tilby- des den ansatte af arbejdsgiveren. Kravet om udbetaling af lønnen ved bankoverførsel med- fører desuden, at mindstebeløbet ikke kan udbetales i kon- tanter. Formålet med denne præcisering er at forebygge snyd, hvilket der kan være en større risiko for ved udbeta- ling af løn i kontante penge. Kravet om, at lønnen skal udbetales til en dansk konto, indebærer, at mindstebeløbet, som fremgår af udlændingelo- vens § 9 a, stk. 2, nr. 2, og som løbende reguleres, skal ud- betales her i landet. Mindstebeløbet eller en del heraf vil så- ledes ikke i fremtiden kunne udbetales i udlændingens hjem- land. Kravet om at udbetale lønnen til en dansk bankkonto gælder udelukkende for mindstebeløbet, som fremgår af ud- lændingeloven § 9 a, stk. 2, nr. 2, og som løbende reguleres. Arbejdsgivere kan således udbetale løn, som overstiger mindstebeløbet, på anden vis, ligesom arbejdsgiverne kan give andre personalegoder i tillæg til mindstebeløbet, ek- sempelvis kost, logi m.v. Arbejdsgivere kan desuden udbe- tale løn, som overstiger mindstebeløbet, i et andet land, så længe mindstebeløbet udbetales til en dansk bankkonto. Indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner medregnes ved opgørelse af mindstebeløbet i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, herunder både den del af pensionsbidraget, der beta- 2 les af arbejdsgiveren, og den del, der betales af lønmodtage- ren. Feriepenge, der bliver optjent i et ferieår med udbeta- ling i det følgende år, indgår ikke i den årlige aflønning. Anvendelse af beløbsordningen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, vil i fremtiden forudsætte, at udlændingen er i stand til at oprette en dansk bankkonto, som lønnen kan ud- betales til. Dette krav kan i praksis udelukke udlændinge med meget kortvarige ophold fra at benytte beløbsordnin- gen. Disse vil i fremtiden være nødt til at søge opholdstilla- delse efter de øvrige ordninger i udlændingelovens § 9 a, ek- sempelvis § 9 a, stk. 2, nr. 12, litra d, som er målrettet kort- varige ophold. Til nr. 2 Udvalget noterer sig, at lovforslaget alene finder anven- delse for nye ansøgninger, som indgives efter lovens ikraft- træden, jf. overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 2. Per- soner, som søger om forlængelse af en tidligere meddelt op- holdstilladelse, kan fortsat få forlænget opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 9 a, stk. 13, såfremt betingelserne for den oprindelige opholdstilladelse stadig er opfyldt. Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Morten Marinus (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Rune Lund (EL) Roger Matthisen (ALT) Josephine Fock (ALT) Lotte Rod (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF) Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 3 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 135 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar og høringsnotat 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Supplerende høringssvar, fra HK Privat 4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 135 Spm.nr. Titel 1 Spm. om en liste over, hvilke ydelser der efter ministeriets opfattelse kan medregnes ved opgørelse af den årlige aflønning for personer på beløbsordningen, til udlændinge- og integrationsministeren, og mini- sterens svar herpå 2 MFU spm., om ministeren vil kommentere henvendelsen fra HK Pri- vat (L 135 – bilag 3), til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm., om ministeren vil redegøre for de konsekvenser, som L 135 får med fasttrackordningen, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm., om det i dag er muligt for ansøgere fra de certificerede virksom- heder på fasttrackordningen at have flere korte ophold i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm., om Schengenreglerne giver mulighed for at få visum til ophold af maks 90 dages varighed inden for en periode på 180 dage m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm., om det er muligt at lave en ordning, der giver adgang til flere ind- og udrejser af Danmark under fasttrackordningen m.v., til udlæn- dinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm., om alle ansøgere, der ansøger om arbejdsophold på under 3 må- neders ansættelse kan få deres ansøgning behandlet efter fasttrackord- ningen, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om, hvilke kriterier der skal opfyldes for at komme i betragtning i henhold til litra d, til udlændinge- og integrationsministeren, og mi- nisterens svar herpå 9 Spm., om beløbsordningen ikke gælder for disse korte ophold under litra d, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om, hvilke handelsaftaler lovforslaget kan komme i konflikt med, jf. svar på spm. 2, til udlændinge- og integrationsministeren 4