L 135 - svar på spm. 10 om, hvilke handelsaftaler lovforslaget kan komme i konflikt med jf. svar på spm. 2, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Præcisering af kravene til aflønning efter beløbsordningen). (Spørgsmål 10)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Martin Henriksen (udpeget af DF)
Besvarelse af spm. 10 til L 135.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L135/spm/10/svar/1409719/1761496.pdf
Ministeren Side 1/2 24. maj 2017 International rekruttering Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 8416 Akt-id 242398 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 10 til L 135 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til ud- lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 10 til L 135: Vil ministeren redegøre for, hvilke handelsaftaler lovforslaget kan komme i kon- flikt med jf. svar på spm. 2? Svar: Frihandelsaftaler vedrører ikke kun varerenes frie bevægelighed, men kan også indebære rettigheder og forpligtelser på området for midlertidig personbevægel- se i forbindelse med levering af tjenesteydelser. Som Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har oplyst i sty- relsens bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 135, er det Danmarks forhand- lingslinje, at forpligtelser ved tjenesteyderes indrejse og ophold i Danmark, som Danmark påtager sig i frihandelsaftaler, skal ligge inden for rammerne af den dan- ske udlændingelovgivning. Arbejdstagere, der kommer til Danmark på baggrund af en frihandelsaftale, med- deles derfor opholds- og arbejdstilladelse efter de eksisterende opholdsordninger på erhvervsområdet. L 135 indebærer en stramning af beløbsordningen. Det kan ikke udelukkes, at en udlænding, der har ret til ophold i Danmark på baggrund af en frihandelsaftale, og som efter de gældende regler ville kunne meddeles opholdstilladelse efter be- løbsordningen, ikke vil have denne mulighed efter en eventuel vedtagelse af L 135. I det omfang Danmark måtte være forpligtet til at meddele opholdstilladelse på baggrund af en frihandelsaftale, og dette ikke lader sig gøre inden for udlændinge- lovens almindelige opholdsordninger, vil der kunne meddeles opholds- og ar- bejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., hvorefter der kan Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 L 135 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Side 2/2 meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding, der ifølge Danmarks in- ternationale forpligtelser, jf. § 45, har ret til at arbejde her i landet. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 61 af 12. november 2014, at udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., kun finder anvendelse i sager, hvor Dan- mark i henhold til internationale forpligtelser er forpligtet til at give en opholdstil- ladelse, og hvor udlændingen ikke opfylder betingelserne efter udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse (f.eks. beløbsordningen), og at dette f.eks. kan dreje sig om en udlænding, der er omfat- tet af en frihandelsaftale, som Danmark er bundet af. Det fremgår endvidere, at opholdstilladelse vil blive meddelt på de betingelser, som de internationale for- pligtelser tilsiger. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål nr. 28 (KOM (2016) 0470). Inger Støjberg / Anne Thorsen
FEU KOM (2016) 0470 - svar på spm 28.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L135/spm/10/svar/1409719/1761495.pdf
1 UDENRIGSMINISTERIET Spørgsmål fra Europaudvalget til udenrigsministeren af 14. november 2016. Spørgsmål nr. 28 ad KOM (2016) 0470 Spørgsmål 28: Kan ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 9 og 21 (KOM (2016)0470) bekræfte, at de nuværende udlændingeregler ikke bliver ændret med CETA-aftalen, og at det er Folketinget, der fastsætter reglerne på området? Kan ministeren i forlængelse heraf bekræfte, at Folketinget også fremadrettet kan ændre reglerne, som Folketinget måtte ønske det, herunder også for canadiske borgere? Svar: Spørgsmålet er blevet forelagt udlændinge- og integrationsministeren, som oplyser følgende: ”CETA-aftalens bestemmelser om midlertidig personbevægelse i forbindelse med levering af tjenesteydelser (mode 4) forudsætter ikke ændring af udlændingeloven. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 9 (KOM (2016) 0470), er den gennemgående forhandlingslinje for Danmark i forbindelse med indgåelsen af frihandelsaftaler, at bestemmelser omhandlende midlertidig personbevægelse skal ligge inden for rammerne af den danske udlændingelovgivning. Som det ligeledes fremgår af svaret på spørgsmål 9, betyder det, at personer, der kommer til Danmark på baggrund af en frihandelsaftale, meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter de eksisterende opholdsordninger på erhvervsområdet. Den danske udlændingepolitik fastlægges i Danmark. Hvis et flertal i Folketinget måtte ønske at gennemføre ændringer af de eksisterende opholdsordninger på erhvervsområdet, vil Folketinget i den forbindelse skulle forholde sig til Danmarks EU-retlige og øvrige internationale forpligtelser, herunder CETA-aftalens bestemmelser om mode 4.” Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 L 135 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt