Henvendelse af 24/5-17 fra Havbrugsgruppen Ebeltoft

Tilhører sager:

Aktører:


    Henvendelse.docx

    https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L111/bilag/32/1761382.pdf

    Til Folketingets miljøudvalg
    Vi vil gerne påpege de neden for nævnte manglende forudsætninger for havbrugsinitiativet og det
    igangværende lovgivningsarbejde.
    Vi anmoder om ,at vores henvendelse tilgår udvalgets medlemmer i dag.
    1) At der helt mangler socioøkonomiske analyser som en meget betydningsfuld del af
    beslutningsgrundlaget for vækstinitiativet og L 111 – og helt i overensstemmelse med hvad der
    lægges op til i havstrategiplanen og vandrammedirektivet.
    2) At vækstinitiativet og dermed også L 111 tager et helt forkert afsæt ifølge de EU stratetiske
    retningslinjer og EU – lovgivningen, hvor stilles der krav om, at producere produkter af høj kvalitet
    under overholdelse af strenge normer for miljø – og forbrugerbeskyttelse, miljømæssig
    bæredygtighed og dyresundhed ligesom der er krav om overholdelse af EU´s miljølovgivning,
    særligt Vandrammedirektivet og Havstrategirammedirektivet.
    Punkterne er uddybet neden for.
    Vi håber, at spørgsmålene bringes ind i debatten ved 2. behandling af L 111 i dag ?
    Hilsen
    Thorkild Hansen
    Mobil 40 36 4739
    Havbrugsgruppen Ebeltoft
    Socioøkonomiske betragtninger
    Blot et år med algesuppe og fiskedød kan koste de berørte kommuner langt mere i fremtidige
    udviklingsmuligheder og tabte turistindtægter og arbejdspladser end de planlagte havbrug jf. Strategi for
    bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 -2020 lægger op til at erhvervet kan præstere.
    Desværre indeholder strategien ikke nogen konsekvensanalyse af mulige affødte effekter af den i strategien
    skitserede produktionsudvidelses indvirkning på befolkningens rekreative interesser, de landbaserede
    erhverv og kommunernes langsigtede planlægning og de dermed forbundne økonomiske aspekter.
    Netop den manglende belysning af de nævnte forhold vurderes at have medvirket til at give folketingets
    medlemmer et ensidigt billede af fordelene og indtjeningsmulighederne forbundet med en udvidelse af
    produktionen i havbrugserhvervet, men på ingen måde et retvisende billede af de omfattende
    konsekvenser en industriel havbrugsproduktion kan få for de berørte kommuner og samfundet som
    helhed.
    På den baggrund bør folketinget opfordre regeringen til at sikre, at der inden en eventuel vedtagelse af L
    111 og inden der gives lods for etablering af industrihavbrug med eventuelle kompensations anlæg i
    Danmark, gennemføres en konsekvensanalyse for at identificere gevinster og omkostninger og en
    sammenligning af disse for at kunne vurdere om effekten af de i strategien anførte udelukkende positive
    konsekvenser er større end de negative eller omvendt.
    Det vil være helt i overensstemmelse med hvad der lægges op til i havstrategiplanen og
    vandrammedirektivet
    Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
    L 111 Bilag 32
    Offentligt
    Vækstinitiativet har et forkert afsæt i forhold til EU udgangspunkt og rammer derfor helt ved
    siden af skiven
    Indholdet i ”Strategi for bæredygtig udvikli g af akvakultursektore i Da ark 4 - ” a gler ogle
    fundamentale oplysninger som er indeholdt i Europakommissionens meddelelse (29.04.2013 COM (2013)
    229 final.) om de stratetiske retningslinjer for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i EU.
    Kommissionen har taget initiativ til strategien fordi man har konstateret, at der er en voksende kløft - der
    vurderes til ca. 8 mio. tons – mellem forbruget af fisk og skaldyr i EU og fiskerisektorens samlede fangster.
    Formålet med iværksættelse af initiativet er at hjælpe med at sikre, at denne kløft i et vist omfang udlignes
    af miljømæssigt, social og økonomisk – og miljømæssig bæredygtige produkter fra EU´s egen
    akvakultursektor – kvalitetsprodukter.
    Indsatsen skal også medvirke til at imødegå en stigende import af akvakulturprodukter af tvivlsom eller
    dårlig kvalitet fra 3. lande
    Derfor er det direkte forkert når man i Strategi for udvikling af en bæredygtig akvakultursektoren i Danmark
    2014-2020 i forordet skriver: ”Et umætteligt verdensmarked efterspørger flere fisk- flere end der kan
    fa ges bæredygtigt i have e”, fordi. (Se Socialdemokratiets bemærkning på side 2 i betænkningen til
    2.behandling af L111)
    Hovedformålet EU´s initiativ er at der skal produceres konsumfisk af høj kvalitet til forbrugerne i EU.
    I den danske strategi nævnes på side 24 afsnit 3 oplyses kun følgende om produktet:
    I Danmark produceres der hovedsagelig regnbueørred, men produktion af andre arter er også mulig.
    Man kommer slet ikke ind på, at der er forskel på regnbueørred produceret i dambrug på land, som sælges
    som portionsforeller, og produktion af rogn på regnbueørred i havbrug.
    Ved produktion af rogn på regnbueørred i havbrug er rognen hovedproduktet, som primære eksporteres til
    Japan, hvorimod kødet er af ringe kvalitet fordi fiskene slagtes når de er fulde af rogn.
    Der er tale om en produktionsform, der ikke kan betegnes dyre- og miljøvenlig. Der kan også sættes
    spørgsmålstegn ved om der er tale om miljømæssig bæredygtige produkter/produktion, når man ser hvilke
    miljøskader den produktionsform har forvold i andre land og på sigt også vil forvolde i Danmark.
    Produktionen af rogn på regnbueørred medvirke ikke til et øget udbud af kvalitetsfiskeprodukter til
    forbrugerne i EU, tværtimod er det relevant at betegne kødet fra rognfisk der sælges til EU-lande, som et
    affaldsprodukt.
    Ifølge de stratetiske retningslinjer og EU – lovgivningen stilles der krav om, at producere produkter af høj
    kvalitet under overholdelse af strenge normer for miljø – og forbrugerbeskyttelse, miljømæssig
    bæredygtighed og dyresundhed ligesom der er krav om overholdelse af EU´s miljølovgivning, særligt
    Vandrammedirektivet og Havstrategirammedirektivet.
    I konsekvens heraf er det helt forfejlet, at tilgodese 5-6 havbrugsvirksomheder, som udelukkende
    producerer rogn på regnbueørreder primært til eksport til det Japanske marked, ved at udlægge flere
    hundrede kvadratkilometer havbrugszoner med henblik på disse virksomheders ekspansionsmuligheder på
    bekostning af miljøet.
    Den produktionsform bør hurtigst muligt indstilles til fordel for en mere ekstensiv produktion af kvalitets
    konsum fisk og skaldyr, i størst mulig omfang certificerede som økologiske produkter, hvilket højner både
    kvalitet og pris.
    På baggrund af det foranstående vurderes det, at der kun bør gives placerings/produktions tilladelser til
    havbrug/ akvakulturer der producerer konsumfisk af meget høj kvalitet primært til eksport til EU lande eller
    eget forbrug og at denne betingelse skal indgå i formuleringen af placerings/produktionstilladelserne.
    Nærværende notat skal ses i sammenhæng med et tidligere fremsendt notatet om den manglende
    socioøkonomiske analyse/konsekvensvurdering.