Henvendelse af 23/5-17 fra COOP Danmark A/S

Foretræde for Erhvervsudvalget den 23. maj 2020
Coops bemærkninger til L 157 – Forslag til Lov om Betalinger
Som aftalt med udvalgsformand Morten Bødskov under dagens foretræde afleverer jeg hermed
mine bemærkninger skriftligt.
Coops medlemsprogram er Danmarks ældste (150 år) og største (1,6 mio. medlemmer).
Medlemskabet givet medlemmerne stemmeret og valgbarhed i det medlemsdemokrati, som
styrer Coop.
Desuden modtager medlemmerne et medlemskort, som giver adgang til en række
medlemsfordele hos Coop og Coops partnere, bl. a. i form af bonus på køb hos Coop og
partnerne. Denne købsbonus opspares på medlemmets konto i Coop og kan kun bruges i Coop.
Hertil kommer medlemsfordele i form af straksrabatter og andre fordele, bl.a. gives der særlige
personlige tilbud til enkelte medlemmer baseret på deres loyalitet og forbrugsprofiler.
Medlemskortet findes både som fysisk kort og digitalt (Coops medlemsapp). Medlemmerne kan
tilvælge en betalingsfacilitet til deres medlemskort i form af et betalingskort udstedt af Coop
Bank. Medlemmerne kan også lade være med at tilvælge en sådan betalingsfacilitet.
1. Fravalg af loyalitetsregistrering af et konkret køb foretages let og simpelt ved, at
medlemmet betaler med kontanter eller med et betalingsmiddel, som medlemmet
ikke har knyttet til loyalitetsprogrammet
Coops medlemsprogram er helt fra starten bygget og udviklet som et medlemskort,
hvortil der sidenhen for 10 år siden blev skabt en mulighed for frivilligt at tilvælge en
betalingsfacilitet (i dag i form af et betalingskort fra Coop Bank). Betalingsfaciliteten i
Coops medlemskort - hvad enten vi taler om det fysiske eller det digitale medlemskort
(= Coops medlemsapp) – er altså en frivillig overbygning på medlemskortet. Det er
muligt at bruge medlemsdelen uden samtidig at bruge betalingsdelen, men det er ikke
teknisk muligt at bruge betalingsdelen uden samtidig at bruge medlemsdelen. Dette
har efter alle hidtidige betalingslove været helt i orden.
Fravalg af købsregistrering i Coops medlemsprogrammet (dvs. registrering af bondata)
ved et konkret køb kan fortsat blot ske ved, at medlemmet vælger at bruge et
betalingsmiddel, som medlemmet ikke har knyttet til medlemsprogrammet (dvs. et ikke
tilknyttet betalingskort eller kontanter). Det er meget simpelt og let for medlemmet selv
at administrere. Ingen beskyttelseslovgivning er påkrævet, og vi håber, at kravet om, at
der i vores medlemsprogram skal indbygges en særlig ekstra teknisk mulighed for at
fravælge medlemsregistrering af et køb foretaget med vores kombinerede medlems- og
betalingskort nu endegyldigt er taget af bordet? Vi synes ikke dette klart fremgår af
bemærkningerne til § 7, nr. 41.
Coops system kan nemlig ikke, som jeg netop har forklaret, imødekomme det
fravalgskrav, som er fremhævet med gult nedenfor i lovbemærkningerne til § 7, nr. 41:
En betalingsfunktion og en anden funktion, såsom indsamling af oplysninger til
brug for et loyalitetsprogram, kan samles på ét betalingsinstrument, eksempelvis
et betalingskort. Hvor indsamlingen af oplysningerne til den anden funktion ikke
foregår uafhængigt af betalingsfunktionen, vil alle oplysningerne være omfattet
af definitionen. Hvor der derimod sker en indsamling af oplysninger via en klart
adskilt og separat funktion, er der ikke tale om oplysninger omfattet af
definitionen.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 157 Bilag 24
Offentligt
Det afgørende for, om der er tale om klart adskilte og separat indsamlede
oplysninger, er, at betalingsoplysningerne og oplysningerne vedrørende den
anden funktion bliver behandlet i to forskellige systemer, og at det er muligt for
brugeren at fravælge at bruge den anden funktion. Det kan for eksempel ske ved
at fravælge registrering af køb i betalingssituationen, via butikkens kundeservice,
på en hjemmeside eller via en app. Det er således ikke et krav, at forbrugeren skal
kunne foretage til- og fravalget i selve betalingssituationen, så længe forbrugeren
har adgang til på anden vis at fravælge registrering.
De 4 muligheder for fravalg af medlemsregistering Coop kan tilbyde er følgende:
 At medlemmet melder sig ud af medlemsprogrammet.
 At medlemmet undlader at få et kombineret medlems- og betalingskort (fysisk såvel
som digitalt) og i stedet nøjes med et ”re t” edle skort.
 At medlemmet bruger sit kombinerede medlems- og betalingskort til en
kontanthævning (1. transaktion) og derefter foretager varekøbet kontant med de netop
hævede kontanter (2. transaktion).
 At medlemmet betaler varerne med allerede hævede kontanter eller med et ikke
tilknyttet betalingskort.
Hvis disse valgmuligheder er tilfredsstillende i forhold til den med gult fremhævede tekst, har
Coop ingen problemer med § 7, nr. 41.
2. Hele ideen i et loyalitetsprogram er at belønne de loyale kunder
Ethvert moderne loyalitetsprogram går ud på at belønne de loyale kunder med fordele, som
andre kunder ikke får. Men belønningen sker ikke efter forud fastlagte rigide skalaer og lign. Det
sker dynamisk og belønningen baserer sig på den enkeltes forbrugsprofil. Det foreslåede forbud
i § 124 a, stk. 4, mod brug af betali gsoplys i ger ”til fastsættelse af individuelle priser eller
vilkår for samme vare eller tjeneste til forskellige brugere” er derfor fuldstændigt ud af trit med
virkeligheden og i strid med alle moderne loyalitetsprogrammers idegrundlag og funktion.
Dette bliver helt tydeligt, når man læser de nedenfor med gult markerede dele af
lovbemærkningerne til § 124a, stk. 4:
Det foreslås i stk. 4, at uanset stk. 3 må betalingsoplysninger ikke behandles til
fastsættelse af individuelle priser eller vilkår for samme vare eller tjeneste til
forskellige brugere. For forsikringsaftaler gælder endvidere, at
betalingsoplysninger ikke må behandles i forbindelse med opfyldelse af
forsikringsaftaler.
De oplysninger, der kan registreres om en brugers anvendelse af en
betalingstjeneste, kan være meget følsomme, idet virksomheder kan foretage
registreringer af brugerens adfærd og lave personprofiler af vedkommende. Det
fremgår af stk. 4, at betalingsoplysninger uanset stk. 3 ikke må anvendes til
fastsættelse af individuelle priser eller vilkår for samme vare eller tjeneste til
forskellige brugere.
Det omfatter således også anvendelse af betalingsoplysninger til at fastsætte
renten på et lån eller præmien på en forsikring. Hensynet er, at det ikke bør have
betydning for en persons mulighed for at få et lån eller tegne en forsikring,
hvordan vedkommende vælger at sammensætte sit forbrug, samt hvor og
hvornår en given betalingstjeneste anvendes. Det bør således alene være
brugerens økonomiske situation, der afgør dette.
Betalingsoplysninger kan bruges til at identificere brugeres betalingsvillighed
mere generelt. Dette omfatter eksempelvis den situation, hvor en
erhvervsdrivende identificerer brugere, der er meget prisbevidste
og brugere, der er mindre prisbevidste, og på den baggrund fastsætter forskellige
priser. Det er hensigten med bestemmelsen at sikre, at en persons mulighed for
at benytte sig af et tilbud eller en speciel pris ikke afhænger af, hvordan
vedkommende generelt vælger at sammensætte sit forbrug.
Det indebærer, at betalingsoplysninger ikke må behandles til at fastsætte
individuelle priser for den enkelte betaler eller individuelle vilkår for den enkelte
betaler. Der kan således fortsat anvendes betalingsoplysninger
til brug for generelle, forud fastlagte rabatstrukturer såsom elektroniske
”klippekort”, hvor ekse pelvis de . liter ælk, der købes, er gratis, sa t
behandling af oplysningerne til at fastsætte medlemstilbud, når disse tilbud
gælder for alle medlemmer af et rabat- eller loyalitetsprogram.
…
I henhold til § 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 124 a,
stk. 4, straffes med bøde.
Overtrædelse af forslagets § 124 a, stk. 4, vil omfatte den situation, hvor en
erhvervsdrivende behandler betalingsoplysninger til at fastsætte individuelle
priser eller vilkår for samme vare eller tjeneste til forskellige brugere, eller hvor
en erhvervsdrivende behandler betalingsoplysninger i forbindelse med
opfyldelse af en forsikringsaftale. Ansvarssubjektet er den virksomhed, der
behandler betalingsoplysninger i strid med § 124 a, stk. 4.
Forbuddet i § 124a, stk. 4, må derfor enten udgå eller udtrykkeligt indskrænkes til - som hidtil
- alene at gælde for de finansielle virksomheders tilbud til kunderne.
En sletning af § 124a, stk. 4, vil løse problemet for detailhandlen. Men hvis man fortsat ønsker
et opretholde en vis regulering på det finansielle område, kan man udtrykkeligt indskrænke
bestemmelsen til at gælde for dette område. Det har man uden problemer formået at gøre med
§ 124. Dette vil desuden være fuldstændigt i overensstemmelse med den hidtil gældende
retstilstand, idet betalingstjenestelovens § 85, stk. 3, og alle dens forgængere udelukkende
regulerede betalingstjenesteudbydernes (dvs. bankernes) brug af betalingsoplysninger, men
ikke detailhandlens (dvs. forretningernes) brug af bonoplysninger.
Dette var forbrugerombudsmand Henrik Øes fortolkning og praksis i relation til bestemmelsen i
betalingstjenestelovens § 85, stk. 3, i hele hans 10-årige embedsperiode, og detailhandlen har
stedse indrettet sig i overensstemmelse hermed.
Den nye forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen bebudede imidlertid for 2 år
siden en radikal nyfortolkning af bestemmelsen.
Coop har fra første færd bestridt berettigelsen af denne nyfortolkning og bebudet, at vi i
givet fald ønskede/ønsker spørgsmålet prøvet og afgjort ved Domstolene.
Bestemmelsens forhistorie og forarbejder giver ingen støtte til Christina Toftegaard
Nielsens nyfortolkning.
Per Sjøqvist
Senioradvokat i Coop