Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Supplerende høringsskema til ændringsforslag (L 103).docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L103/bilag/28/1760819.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt supplerende hørings- svar vedrørende ændringsforslag til forslag til lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven (Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers inve- steringer i visse anpartsprojekter). Karsten Lauritzen / Lise Bo Nielsen 23. maj 2017 J.nr. 2017 - 610 Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 28 Offentligt Side 2 af 6 Organisation Bemærkninger Kommentarer SEGES For så vidt angår sondringen mel- lem samejer og interessentskaber finder SEGES det uklart, hvilke samejer der omfattes af lovforsla- get. SEGES spørger, om et sameje om en ejendom, hvor der drives land- brug eller skovbrug med deraf føl- gende indtægter og udgifter, og et sameje om landbrugsjord, der ud- lejes, omfattes af indgrebet, når der ikke er indgået nogen selskabs- aftale. Det er opfattelsen, at et sameje kan være omfattet af den foreslå- ede kildeartsbegrænsning, men som udgangspunkt vil det ikke være tilfældet, såfremt der blot er tale om et mere uformelt sameje mellem flere personer, der i fælles- skab ejer et eller flere aktiver, uden at der foreligger et driftsfællesskab, der rækker ud over det interne for- hold mellem de personer, der er en del af fællesskabet. Hensigten med forslaget om, at kun skattemæssigt transparente selskaber, hvis forhold er reguleret af selskabslovgivning, en selskabs- aftale eller lignende, er omfattet, er netop at friholde uformelle sam- ejer fra den foreslåede kildeartsbe- grænsning, eksempelvis uformelle samejer mellem familiemedlem- mer. I forhold til de anførte eksempler, forstås de således, at der er tale om, at to eller flere personer ejer ejendommen sammen (et uformelt sameje), og at ejendommen er bortforpagtet til tredjemand, som driver virksomhed derfra i form af land- eller skovbrug. Under denne forudsætning er det opfattelsen, at der ikke foreligger et driftsfællesskab, der rækker ud over det interne forhold mellem de personer, der er en del af fælles- skabet – altså en del af samejet. I så fald vil de nævnte eksempler ikke være omfattet af lovforslaget, Side 3 af 6 Organisation Bemærkninger Kommentarer såfremt der ikke er indgået en sel- skabsaftale. SEGES bemærker, at Skattemini- steriets svar i forhold til den fore- slåede ændring af virksomheds- skattelovens § 2, stk. 3, i højere grad giver klarhed over de tilsig- tede forhold. SEGES ønsker dog for en sikker- heds skyld afklaret, om kildearts- begrænsede fremførte underskud indgår i årets overskud, i et eksem- pel hvor en I/S vindmøllevirksom- hed er omfattet af indgrebet. I eksemplet er det beregnede kapi- talafkast i år 2 større end den sam- lede skattepligtige indkomst. SEGES ønsker bekræftet, at kapi- talafkastet herefter maksimalt ud- gør 30.000 kr., jf. virksomheds- skattelovens § 7, stk. 1, sidste pkt. Det vil sige, at det kildeartsbe- grænsede underskud fra år 1 fra- drages, før der beregnes maksimalt kapitalafkast. Det kan bekræftes, at kapitalafka- stet for år 2 udgør 30.000 kr., jf. eksemplet. Det skyldes, at underskuddet på 100.000 kr. i år 1 fra I/S-vindmøl- levirksomheden kildeartsbegrænses og fremføres til fradrag i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksom- hed. Det vil sige, at underskuddet fremføres til fradrag i overskuddet på 100.000 kr. i år 2. Herved er det samlede skatteplig- tige indkomst i virksomhedsord- ningen på 30.000 kr. i år 2. SEGES bemærker, at den mang- lende mulighed for carry back illu- strerer en væsentlig ulempe ved anpartsreglerne, som nu udvides til andre virksomheder, end 10- mandsprojekter. Som eksempel kan nævnes, at en virksomhed omfattet af indgrebet giver overskud i 10 år. I år 11 – som er det sidste år virksomheden Som det fremgår af høringsske- maet til ændringsforslaget ses der ikke at være grundlag for at ind- føre carry back for underskud fra anpartsprojekter, hvor investoren ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Der er tale om en beskatning af det konkrete resultat af virksomhe- den, hvor der i enkelte år kan være underskud, mens der i andre år Side 4 af 6 Organisation Bemærkninger Kommentarer drives – er der underskud. Det fo- rekommer urimeligt, at dette un- derskud ikke kan anvendes. Denne konsekvens er ikke ny i forhold til anpartsreglerne, men når man ud- vider kildeartsbegrænsningen så meget, bør man overveje at ind- føre en mulighed for at fradrage dette underskud i forhold til tidli- gere års overskud. På samme måde som ved personers finansielle kon- trakter, der ikke har erhvervsmæs- sig tilknytning. kan være overskud. Det er ikke an- derledes end beskatning af anden form for virksomhed, hvor der ikke er adgang til carry back. Der kan i øvrigt henvises til svaret på L 103 - spørgsmål nr. 9. SEGES hilser det velkomment, at en ejer friholdes fra lovforslaget, når ejeren i sin ejertid har udført en væsentlig arbejdsindsats i virk- somheden i mindst 36 måneder. SEGES spørger, om Skattemini- steriet kan bekræfte, at det ved sæ- sonbetonet virksomhed er tilstræk- keligt, at arbejdstidskravet er op- fyldt i sæsonen. Det kan bekræftes. Hensigten med den foreslåede be- stemmelse om væsentlig arbejds- indsats er at friholde personer fra den foreslåede kildeartsbegræns- ning, når de arbejder i virksomhe- den i væsentligt omfang. Der er så- ledes tale om et løbende arbejds- tidskrav. Disse ejere anses for ak- tive erhvervsdrivende og ikke pas- sive investorer. Det er heller ikke hensigten at ramme ejere af sæsonbetonede virksomheder, der løbende arbej- der i virksomheden i væsentligt omfang. Hvis ejeren har opfyldt arbejds- tidskravet i sæsonen, anses det lø- bende arbejdstidskrav efter praksis for opfyldt. Eksempelvis vil en person, der har opfyldt arbejdstidskravet i hele sommersæsonen, anses for at op- fylde ejertidskravet af virksomhe- den i slutningen af det pågældende Side 5 af 6 Organisation Bemærkninger Kommentarer år, selv om den pågældende ikke arbejder i væsentligt omfang ved årets slutning. SEGES spørger dernæst om, hvorledes kravet på 36 måneder skal opfyldes for ejere af sæsonbe- tonede virksomheder. SEGES vil gerne have bekræftet, at tre års deltagelse i en sæsonbe- tonet virksomhed, med en aktiv sæson på tre måneder, hvori der ydes en arbejdsindsats på mindst 50 timer om måneden, opfylder kravet om en væsentlig arbejdsind- sats i 36 måneder. Det bemærkes, at en personlig ar- bejdsindsats på 50 timer blot er en vejledende regel ved afgørelsen af, om der er ydet en væsentlig ar- bejdsindsats i virksomheden, hvil- ket også fremgår af lovbemærknin- gerne. Det er foreslået, at arbejdstidskra- vet generelt anses for opfyldt, hvis den pågældende har arbejdet i væ- sentligt omfang i virksomheden i mindst 36 måneder. I denne situation er det ikke nød- vendigt at opfylde arbejdstidskra- vet for det aktuelle år. I forhold til afgørelsen af, hvorvidt der er ydet en væsentligt arbejds- indsats i 36 måneder, skal der ses på, om der i de enkelte måneder er ydet en væsentlig arbejdsindsats. Det vil sige, at en ejer af en sæson- betonet virksomhed, hvor sæsonen varer tre måneder, således kun vil anses for at have ydet en væsentlig arbejdsindsats i tre måneder i for- hold til kravet om 36 måneder med væsentligt arbejdsindsats. For sæsonbetonede virksomheder kan det således være nødvendigt at have drevet virksomheden i læn- gere tid for at opfylde arbejdstids- kravet. Det bemærkes, at måneder, der lig- ger uden for sæsonen, men hvor Side 6 af 6 Organisation Bemærkninger Kommentarer der også ydes en væsentlig arbejds- indsats, tæller med i forhold til kra- vet om 36 måneder med væsentlig arbejdsindsats.
Supplerende høringssvar til ændringsforslag (L 103).pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L103/bilag/28/1760820.pdf
Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 28 Offentligt