L 192 - svar på spm. 2 om ministeren vil stille et ændringsforslag, som indfører en flerårig ydelseskarantæne for de personer, der vender tilbage til Danmark fra konfliktområder, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spm. nr. 2 [DOK2316161].docm

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L192/spm/2/svar/1409059/1760543.pdf

Retsudvalget 2016-17
L 192 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af
hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) (L 192):
”Vil ministeren i forlængelse af den dialog, Dansk Folkeparti
har haft med regeringen om at skærpe sanktionerne i ydelses-
systemet yderligere, stille et ændringsforslag, som indfører en
flerårig ydelseskarantæne for de personer, der vender tilbage til
Danmark fra konfliktområder?”
Svar:
Som det bl.a. fremgår af punkt 2.2 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslag nr. L 192 af 26. april 2017, er truslen fra hjemvendte fremmedkri-
gere reel. Ophold i konfliktzoner i udlandet kan således føre til bl.a. radi-
kalisering, brutalisering og (øget) voldsparathed, og personer, som kom-
mer til Danmark fra konfliktzonen, kan være motiveret til at gennemføre et
angreb herhjemme. Samtidig kan hjemvendte fremmedkrigere påvirke og
radikalisere andre med deres ekstremistiske synspunkter.
På den baggrund har regeringen i flere omgange styrket det retlige værn
mod fremmedkrigere, bl.a. ved at indføre regler om inddragelse af pas og
ved særskilt at kriminalisere deltagelse i væbnede konflikter i udlandet for
terrorgrupper, dels gennem strafforhøjelser, dels ved at forbyde indrejse og
ophold i visse konfliktzoner uden forudgående tilladelse.
De nye tiltag, der lægges op til med lovforslag L 192, skal også ses i lyset
af den sikkerhedstrussel, som hjemvendte fremmedkrigere kan udgøre. Det
er således helt afgørende, at fremmedkrigere ikke skal kunne finansiere
deres ophold i konfliktzoner med offentlige ydelser.
Regeringen finder i lighed med spørgeren, at der er anledning til at sætte
endnu hårdere ind over for fremmedkrigere, som finansierer deres ophold i
konfliktzoner i udlandet med offentlige ydelser. Det danske velfærdssy-
stem tilbyder et økonomisk sikkerhedsnet for borgerne. Dette sikkerheds-
net skal efter regeringens opfattelse ikke misbruges til at understøtte kri-
minelle handlinger, der samtidig kan medføre, at gerningsmanden kommer
til at udgøre en trussel mod Danmark.
Regeringen vil derfor fremsætte vedlagte ændringsforslag, der pålægger
fremmedkrigere, der f.eks. straffes for at have tilsluttet sig væbnede styr-
3
ker i udlandet, for at have overtrådt et udrejseforbud eller for at have ind-
rejst eller opholdt sig i visse konfliktzoner, hvis fremmedkrigeren samtidig
har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse, en sanktion i ydelsessystemet
i form af en karantæne.
Den karantæneordning, der lægges op til med det vedlagte ændringsfor-
slag, er udtryk for en af lovgiver fastsat ekstra straf i forhold til den bøde-
eller fængselsstraf, som fremmedkrigeren er blevet idømt af retten. Straf-
fen vil være en automatisk følge af straffedommen, og myndighederne skal
således ikke foretage et skøn over, om der i den konkrete situation er
grundlag for at pålægge en ekstra straf i ydelsessystemet, eller hvordan
denne skal udformes.
Der er tale om et ekstraordinært skridt, som ikke tidligere har været an-
vendt. Regeringen finder imidlertid, at truslen fra hjemvendte fremmedkri-
gere er så alvorlig og har en sådan særegen karakter, at det er nødvendigt
at tage ekstraordinære redskaber i brug.
Der henvises nærmere til vedlagte ændringsforslag og vedlagte notat om
ændringsforslagets forhold til grundloven og Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention.