L 194 - svar på s pm. 2 om kommentar til henvendelsen af 9/5-17 fra FSR-danske revisorer, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation af selv-
stændig erhvervsvirksomhed ved deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 9. maj 2017.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
22. maj 2017
J.nr. 2017 - 531
Skatteudvalget 2016-17
L 194 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Side 2 af 6
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. maj 2017 fra FSR – danske revisorer, jf.
L 194 – bilag 5.
Svar
FSR finder behov for en afklaring af konsekvenserne af, at en deltager i et skattemæssigt
transparent selskab efter forslaget bliver anset for lønmodtager, og stiller derfor en række
spørgsmål hovedsagelig af teknisk karakter.
Fordeling af vederlaget i en løndel og en virksomhedsdel
Det bemærkes indledningsvist at i den situation, hvor en selskabsdeltager (en partner) i et
skattemæssigt transparent selskab (fx et partnerselskab) efter lovforslaget fremover må
anses for lønmodtager, vil partnerens vederlag fra selskabet for det udførte arbejde skulle
behandles som løn og ikke som indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Partneren
har endvidere foretaget en økonomisk investering ved at købe en ejerandel i virksomhe-
den. Som det anføres i bemærkningerne, skal afkastet af denne investering ikke behandles
som løn, men netop som afkast. Det afhænger af den skattemæssige kvalifikation af dette
afkast, hvordan det skal behandles skattemæssigt. Det vil derfor være nødvendigt af for-
dele partnerens samlede vederlag fra partnerselskabet i en del, der behandles som løn, og
en anden del, der behandles som afkast af den foretagne investering.
Det kan bekræftes, at den del af partnerens samlede vederlæggelse, der ikke anses for løn,
men i stedet afkast af ejerens investering i partnerselskabet, som udgangspunkt kan indgå
i partnerens virksomhedsordning. Som det også anføres i bemærkningerne, vil afkastet af
andelen dog normalt ikke kunne indgå i virksomhedsordningen, hvis partnerens kapital-
andel i sig selv kun udgør en erhvervsvirksomhed af meget begrænset omfang.
For det tilfælde, at den pågældende partner ikke benytter virksomhedsordningen, spørger
FSR, om ministeren vil sikre, at det er nettoindkomsten (nettoafkastet af investeringen),
der beskattes, så det fx undgås, at visse udgifter, der knytter sig til selve investeringen, kun
kan fradrages som ligningsmæssige fradrag.
Der ses ikke at være behov for en lovændring for at sikre dette. Den andel af vederlaget,
som partneren skal medregne som afkast af investeringen, skal som udgangspunkt be-
handles som almindelig erhvervsmæssig indkomst. Dermed skal afkastet som udgangs-
punkt medregnes til den personlige indkomst inkl. arbejdsmarkedsbidrag, mens de til-
knyttede driftsomkostninger mv. fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst
og ikke som et ligningsmæssigt fradrag. Konsekvensen af ikke at anvende virksomheds-
ordningen er dog, at renteudgifterne skal fratrækkes i kapitalindkomsten.
FSR stiller en række spørgsmål om beregningen af afkastet af investeringen for en part-
ner, der hidtil har været beskattet som selvstændig erhvervsdrivende, men som efter lov-
forslaget skal anses for lønmodtager.
Side 3 af 6
FSR anfører, at partnerens samlede faktiske vederlag for det pågældende år skal fordeles
på henholdsvis løn og virksomhedsindkomst (resultatandel i virksomheden) og antager, at
dette samlede vederlag må udgøre summen af den i årets løb udbetalte aconto overskuds-
andel og den del af selskabets resterende nettooverskud, der herefter godskrives den på-
gældende partners kapitalkonto.
Dette kan bekræftes. Den enkelte partners samlede indkomst til beskatning består således
af summen af aconto vederlag og den pågældendes andel af restoverskuddet.
Det kan ligeledes bekræftes, at partneren fortsat anses for at være ejer af en ideel andel af
selskabets aktiver og passiver, idet selskabet som hidtil fortsat skal anses for skattemæssigt
transparent.
For så vidt angår den andel af det samlede vederlag, som ikke skal anses for løn, men skal
henføres til virksomhedsindkomst (resultatandel i virksomheden), antager FSR, at selve
indkomstopgørelsen for virksomhedsindkomsten skal ske efter de gældende regler for er-
hvervsdrivende, herunder fx med hensyn til afskrivninger og forskydninger på igangvæ-
rende arbejder.
Dette kan bekræftes.
FSR nævner som eksempel en selskabsdeltager, der ejer en anpart på 1.000.000 kr. sva-
rende til 5 pct. af selskabets indskudskapital, og som har et samlet vederlag på 2.000.000
kr. det pågældende år (udbetalt kontant eller tilskrevet kapitalkontoen), hvoraf 1.850.000
kr. anses for løn, mens de resterende 150.000 kr. anses for virksomhedsindkomst.
Det kan bekræftes, at den andel på 150.000 kr., som i eksemplet anses for virksomheds-
indkomst, skal opgøres efter regulering på sædvanlig vis for fx skattemæssige afskrivnin-
ger og forskydninger på igangværende arbejder mv., og at denne virksomhedsindkomst
som udgangspunkt skal baseres på selskabsdeltagerens ideelle ejerandel på 5 pct.
Til spørgsmålet om, hvordan det samlede afkast på henholdsvis løn og afkast af investe-
ringen skal fordeles, bemærkes, hvilket også er anført i bemærkningerne, at der dels må
ses på, hvilken løn den pågældende ville have oppebåret uden at være ejer, og dels på,
hvilket afkast man normalt kan opnå af en tilsvarende investering. I denne forbindelse
kan det være relevant at sammenligne med afkastet af en investering i aktier med en til-
svarende risikoprofil, sådan som FSR er inde på, men det vil dog afhænge af de konkrete
forhold for den enkelte virksomhed, om dette er et retvisende sammenligningsgrundlag i
den enkelte situation.
FSR rejser spørgsmål om, hvordan selskabet skal sikre sig, at der indeholdes korrekt A-
skat af den andel af vederlaget, der skal anses for løn.
Hertil bemærkes, at selskabet i forbindelse med den løbende udbetaling af vederlag til
partneren må foretage en konkret vurdering af, i hvilket omfang det udbetalte beløb skal
Side 4 af 6
anses for løn eller afkast af investeringen. Det er i denne forbindelse uden betydning, om
hele aconto vederlaget udbetales kontant, eller en andel tilskrives den pågældendes kapi-
talkonto. Det må antages, at acontoudbetalinger til selskabsdeltagerne normalt udbetales
ud fra et forsigtighedsprincip, således at kun en andel af det forventede vederlag udbetales
løbende. Ud fra denne betragtning kan det formentlig i de fleste tilfælde antages, at hele
det beløb, der løbende udbetales eller tilskrives kapitalkontoen, må behandles som A-ind-
komst med A-skattetræk til følge. Når året er gået, må der herefter foretages en endelig
opgørelse af fordelingen på løn og investeringsafkast og herunder foretages en eventuel
regulering af lønindberetningen og A-skattetrækket.
FSR spørger, hvordan et afkast af et ansvarligt lån, som partneren har ydet til partnersel-
skabet, skal behandles når partneren anses for lønmodtager.
Som udgangspunkt behandles et afkastet af et udlån som en renteindtægt eller kursge-
vinst, der medregnes til personens kapitalindkomst. Hvis udlånet fra partneren til det
skattemæssigt transparente selskab imidlertid har en tilstrækkelig tilknytning til virksom-
hedens drift, jf. Skatterådets bindende svar i SKM2014.763, kan afkastet af lånet indgå i
virksomhedsordningen, forudsat at den pågældende person i øvrigt opfylder betingelserne
for at anvende virksomhedsordningen. Det er ikke afgørende, om der er tale om et an-
svarligt lån eller et almindeligt lån.
Hævning fra virksomhedsordningen
FSR beder skatteministeren bekræfte, at en person, der deltager i et partnerselskab, ikke
skal anses for at have foretaget en hævning fra virksomhedsordningen, hvis personen på
grund af lovændringen skal beskattes som lønmodtager af vederlaget for sin arbejdsind-
sats, og den pågældende tidligere har investeret midler fra virksomhedsordningen i part-
nerselskabet i form af indskudt kapital og ansvarlige eller almindelige lån.
Spørgsmålet forstås således, at personen fremover ikke kan anses for selvstændigt er-
hvervsdrivende, men derimod lønmodtager, og at personens ejerandel i virksomheden
heller ikke i sig selv kan anses at udgøre en erhvervsvirksomhed, som kan indgå i virk-
somhedsordningen.
Når personens andel af virksomheden ikke kan indgå i virksomhedsordningen, følger det
af praksis på området (bruttoprincippet), at aktien i partnerselskabet (aktiv) anses for hæ-
vet i den såkaldte hæverækkefølge, mens et beløb svarende til en evt. gældsandel (passiv),
som den skattepligtige vælger at trække ud af virksomhedsordningen, anses for indskudt
på indskudskontoen.
Der ses ikke grundlag for at tilvejebringe en særskilt lovhjemmel til, at aktien i partnersel-
skabet kan hæves, enten uden om hæverækkefølgen eller til nettoværdien, da der er tale
om et aktiv, der anses for at være af privat karakter, såfremt det ikke kan indgå i virksom-
hedsordningen.
Side 5 af 6
Hovedanpartshavere
FSR bemærker, at såfremt en hovedanpartshaver som følge af den foreslåede bestem-
melse anses for lønmodtager, medfører det en risiko for, at der kan opstå ”trippelbeskat-
ning”: 1) beskatning af hovedanpartshaveren som løn fra det transparente selskab, 2) til-
skudsbeskatning af anpartsselskabet og 3) udbyttebeskatning ved udlodning af beløbet fra
anpartsselskabet. Det er i lovforslaget ikke angivet, hvorledes fordelingen mellem løn og
afkast fra den investerede kapital skal ske.
FSR beder skatteministeren bekræfte, at anpartsselskabet skal anses for rette indkomst-
modtager af det afkast fra fx partnerselskabet, som ikke beskattes som løn.
Det kan bekræftes, at hvis anpartsselskabet har foretaget investeringen, vil afkastet heraf
skulle beskattes i anpartsselskabet. Det svarer til den situation, hvor en lønmodtager i et
aktieselskab har fx et 100 pct. ejet anpartsselskab, som erhverver en andel af kapitalen i
aktieselskabet. I denne situation skal anpartsselskabet også anses for rette indkomstmod-
tager af udbyttet fra aktieselskabet og beskattes heraf, hvis aktierne er porteføljeaktier.
FSR beder dernæst skatteministeren oplyse, om der er eller vil blive foreslået en hjemmel
til at omgøre fordelingen mellem løn, som beskattes hos partneren personligt, og det af-
kast, som beskattes hos anpartsselskabet, såfremt SKAT måtte være uenig i den fordeling,
der er foretaget.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, at omgørelse kan tillades, såfremt
dispositionen ikke i overvejende grad har været båret af hensynet til at spare eller udskyde
skatter. Der er tale om en konkret vurdering, og der vil kunne forekomme tilfælde – pri-
mært i de første år efter lovens vedtagelse – hvor en given fordeling, som viser sig at være
forkert, ikke nødvendigvis er sket med henblik på at spare eller udskyde skatter, men er
sket for at efterleve lovens krav om en korrekt fordeling af indkomsten.
Er det tilfældet, vil det efter Skatteministeriets opfattelse være muligt at opnå omgørelse
efter skatteforvaltningslovens § 29, forudsat at de øvrige betingelser for omgørelse er op-
fyldt.
Hvis det samlede vederlag er fordelt således, at den del af indkomsten, der skal anses for
løn, er fastsat væsentligt lavere end lønniveauet hos tilsvarende lønmodtagergrupper, og
den del af indkomsten, der skal anses for afkast af investeringen, er fastsat væsentligt over
afkastet af en tilsvarende investering, må den ukorrekte fordeling som udgangspunkt an-
tages at være båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter, således at det vil være
vanskeligt at få tilladelse til omgørelse.
Det er således Skatteministeriets opfattelse, at skatteforvaltningslovens § 29 giver tilstræk-
kelig adgang til at omgøre en evt. fordeling, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Der
ses derfor ikke behov for at foreslå en særskilt hjemmel til omgørelse i denne situation.
Side 6 af 6
Virkningstidspunkt
FSR rejser nogle spørgsmål om lovforslagets virkningstidspunkt og henviser til bemærk-
ningerne til § 2, hvor det anføres: ”For selskaber med bagudforskudt indkomstår, fx perioden fra
den 1. juli 2017 til den 30. juni 2018, har loven virkning fra og med indkomståret 2019, idet ind-
komståret påbegyndes den 1. juni 2018” (Skatteministeriet skal bemærke, at datoen 1. juni
2018 i bemærkningerne er en skrivefejl, idet der skulle have stået 1. juli 2018).
FSR har opstillet følgende eksempel og spørger, hvornår loven får virkning:
En hovedanpartshaver er ansat i sit 100 pct. ejede anpartsselskab, der ejer en andel i et
skattemæssigt transparente selskab, hvor hovedanpartshaveren udfører sit arbejde. An-
partsselskabet er hidtil blevet anset for rette indkomstmodtager af vederlaget fra det
transparente selskab. Efter lovændringen skal en andel af vederlaget betragtes som løn til
hovedanpartshaveren. Anpartsselskabet har bagud forskudt indkomstår, således at ind-
komståret 2018 løber fra 1. juli 2018 til 30. juni 2019, mens hovedanpartshaverens ind-
komstår følger kalenderåret, således at indkomståret 2018 løber fra 1. januar 2018 til 31.
december 2018.
For både personen og anpartsselskabet skal lovforslaget have virkning fra indkomståret
2018, men dette indkomstår begynder 1. januar 2018 for personen og 1. juli 2018 for sel-
skabet.
Det er i denne forbindelse underforstået, at den samme indkomst – altså vederlaget fra
det skattemæssigt transparente selskab for en bestemt indkomstperiode – alene skal be-
skattes enten hos personen eller hos selskabet og altså ikke hos begge. Idet lovforslaget
først har virkning for anpartsselskabet fra den 1. juli 2018 (den første dag i selskabets ind-
komstår 2018), er konsekvensen, at den indkomst fra det skattemæssigt transparente sel-
skab, der optjenes i perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2018, ikke omfattes af de
foreslåede regler som følge af virkningstidspunktet. Anpartsselskabet må i eksemplet såle-
des anses for rette indkomstmodtager af indkomsten for denne periode. Indkomst fra det
skattemæssigt transparente selskab, der optjenes fra og med den 1. juli 2018, skal frem-
over opdeles i en andel, der er løn, som fuldt ud skal beskattes hos personen, mens alene
afkastet af selve investeringen fra dette tidspunkt skal beskattes hos anpartsselskabet.
Det kan endvidere bekræftes, at den overskudsdeling, som fastsættes og udbetales i efter-
året 2018 på grundlag af indtjeningen fra det skattemæssigt transparente selskab i perio-
den fra den 1. juli 2017 til den 30. juni 2018, i eksemplet skal anses for skattepligtig ind-
komst for anpartsselskabet for samme periode i overensstemmelse med de hidtidige reg-
ler, jf. princippet i Højesterets dom i SKM2003.389.


Skatteudvalget 2016-17
L 194 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Side 2
investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf.
ovenfor.
Det må antages, at det er den pågældendes faktiske vederlag for det pågældende
år, der skal fordeles på henholdsvis en løndel og virksomhedsindkomst
(resultatandel i virksomheden som ”passiv” investor). Det faktiske vederlag må
antages at være summen af den i årets løb udbetalte a-conto overskudsandel og
den del af selskabets resterende nettooverskud, der herefter godskrives den
pågældende partners kapitalkonto. Skatteministeren bedes bekræfte dette.
Som følge af det skattemæssige transparensprincip anses ejere af transparente
selskaber for i skattemæssig henseende at eje ideelle andele af det transparente
selskabs aktiver og passiver. Dette ses fortsat at være gældende, også for ejere,
der efter lovforslaget nu vil blive anset for lønmodtagere. Skatteministeren bedes
bekræfte at ejere, der bliver ramt af forslaget, fortsat vil blive anset for at eje
ideelle andele af selskabets aktiver og passiver, opgjort på grundlag af deres andel
af selskabets samlede indskudskapital.
For så vidt angår den del af vederlaget, der skal henføres til virksomhedsindkomst
(resultatandel i virksomheden som ”passiv” investor), bedes skatteministeren
bekræfte, at selve indkomstopgørelsen vil skulle ske efter de gældende regler for
erhvervsdrivende, herunder fx med hensyn til afskrivninger og forskydning i
acontoavance på igangværende arbejder, idet selskabet som sådan jo driver
erhvervsmæssig virksomhed.
Hvis en selskabsdeltagers kapitalandel eksempelvis andrager 1.000.000 kr.,
svarende til 5% af selskabets samlede indskudskapital, mens selskabsdeltagerens
samlede vederlæggelse for det pågældende år andrager 2.000.000 kr. (udbetalt
eller tilskrevet selskabsdeltagerens kapitalkonto), hvoraf 1.850.000 kr. anses for
lønindkomst, mens de resterende 150.000 kr. anses for virksomhedsindkomst
(resultatandel som ”passiv” investor), bedes ministeren bekræfte, at den
skattepligtige virksomhedsindkomst skal opgøres med udgangspunkt i de 150.000
kr., reguleret på sædvanlig vis for fx afskrivninger og forskydning i acontoavance
på igangværende arbejder, baseret på selskabsdeltagerens ideelle andel på 5% af
selskabets aktiver og passiver.
For så vidt opgørelsen af den del af vederlaget, der skal anses som
investeringsafkast (virksomhedsindkomst), anføres i lovbemærkningerne
følgende:
Side 3
” Dels må der ses på, hvilket afkast man normalt kan opnå af en tilsvarende
investering”..
Skatteministeren bedes bekræfte, at det er et afkast for en investering i aktier
med en tilsvarende risikoprofil, der skal sammenlignes med. Det skal i denne
forbindelse bemærkes, at dette utvivlsomt vil give anledning til betydelig
usikkerhed i praksis.
Det skal i denne forbindelse endvidere bemærkes, at selskabet er pligtigt til at
indeholde A-skat i den del af selskabsdeltagerens samlede vederlag, der som følge
af lovforslaget skal anses som løn. Ministeren bedes oplyse, hvorledes selskabet
kan sikre sig, at der indeholdes A-skat med det korrekte beløb, under hensyntagen
til, at der i praksis vil være usikkerhed om, hvorledes fordelingen af det samlede
vederlag på løn og investeringsafkast konkret skal foretages. Hvordan skal der
forholdes med hensyn til A-skat, hvis selskabsdeltageren vælger – eller ifølge
selskabsaftalen er forpligtet til - at lade en del af sin andel af årets driftsresultat
indestå i selskabet?
Det er i bemærkningerne til § 1 anført, at det vil ”være naturligt, at der
skattemæssigt ikke anerkendes mere som afkast af investeringen, end der faktisk
er udloddet fra det skattemæssigt transparente selskab.” Det er i denne
sammenhæng ikke nævnt, at en deltager i et partnerselskabet mv. (hvad enten
deltageren er en fysisk person eller et anpartsselskab) ofte vil have ydet et
ansvarligt lån eller et almindeligt lån til P/S’et eller I/S’et.
Ministeriet bedes bekræfte, om afkast fra partnerselskabet m.v. også omfatter
a) afkast fra ansvarlige lån ydet til P/S’et mv.?
b) afkast fra almindelige lån ydet til P/S’et mv.?
Det synes i bemærkningerne forudsat, at det er afkastet opgjort som en
nettoindkomst, der skal beskattes som afkast, og at nettoindkomsten opgøres
efter skattelovgivningens almindelige regler, herunder skattemæssige
afskrivninger.
Vil skatteministeren, såfremt en personlig deltager i et P/S eller I/S ikke benytter
virksomhedsordningen, foreslå en sikker hjemmel til at sikre, at det er
nettoindkomsten, som beskattes, således at det fx undgås, at indtægter skal
Side 4
beskattes som personlig indkomst, mens nogle udgifter kun kan fradrages som
ligningsmæssige fradrag eller som fradrag i kapitalindkomsten med begrænset
fradragsværdi?
Skatteministeren bedes oplyse, om han vil stille forslag om, at afkast fra P/S’et
m.v. skal anses som kapitalindkomst i skattemæssig henseende i det omfang,
afkastet ikke indgår i en deltagers virksomhedsordning?
Hævning fra virksomhedsordningen
En kapitalejer i et transparent selskab anses for at eje ideelle andele af samtlige
aktiver og gældsposter i selskabet. En aktie i et partnerselskab med en indre værdi
på aktien på f.eks. 100.000 kan eksempelvis bestå af 1.000.000 kr. i aktiv andel
og 900.000 kr. i gældsandel.
Hvis denne partnerselskabsaktie af en eller anden grund skal trækkes ud af
virksomhedsordningen den 01.01.2018 grundet nærværende lovforslag, bør
konsekvensen ikke være, at dette skal anses for en hævning i
virksomhedsordningen.
Skatteministeren bedes bekræfte, om en person, der deltager i et partnerselskab
eller anden transparent struktur, ikke skal anses for at have foretaget en hævning
fra virksomhedsordningen, såfremt personen pga. lovændringen skal beskattes
som lønmodtager af vederlaget for sin arbejdsindsats, og den pågældende tidligere
har investeret midler fra virksomhedsordningen i partnerselskaber eller lignende i
form af henholdsvis
a) indskudt kapital?
b) ansvarlige lån?
c) almindelige lån?
Alternativt ses udgangspunktet umiddelbart at være, at der føres 1.000.000 kr. ud
af virksomhedsordningen i hæverækkefølgen, mens 900.000 kr. indskydes på
indskudskontoen.
I praksis vil dette i mange tilfælde udløse skat af opsparede overskud i
virksomhedsordningen. Disse opsparede overskud kan ofte være indtjent i andre
virksomheder tilhørende den skattepligtige. Der bør i såfald laves lovhjemmel til,
at aktien trækkes ud, enten udenom hæverækkefølgen eller til nettoværdien, da
der jo ikke er adgang til de midler, der er bundet i selskabet.
Side 5
Selskabsdeltagere
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger har Højesteret i en dom fra
1998 fastslået, at det er muligt for en erhvervsdrivende at drive virksomhed
gennem et 100 pct. ejet aktie- eller anpartsselskab. I praksis ses det ofte, at
partnere ejer en ejerandel i det transparente selskab gennem hvert sit
anpartsselskab, i hvilket hovedanpartshaveren er ansat, og at det er i bindende
svar er fastslået, at anpartsselskabet er rette indkomstmodtager af honorar fra det
transparente selskab. Såfremt en sådan hovedanpartshaver (den
erhvervsdrivende person) som følge af den foreslåede bestemmelse anses for
lønmodtager, medfører det en risiko for, at der kan opstå ”trippelbeskatning” (1)
beskatning af hovedanpartshaveren som løn fra det transparente selskab, 2)
tilskudsbeskatning af anpartsselskabet og 3) udbyttebeskatning ved udlodning af
beløbet fra anpartsselskabet), dvs. en samlet beskatning på op til ca. 110 pct. Det
er i lovforslaget ikke angivet, hvorledes fordelingen mellem løn og afkast fra den
investerede kapital skal ske.
Skatteministeren bedes bekræfte, at anpartsselskabet skal anses som rette
indkomstmodtager af det afkast fra det transparente selskab, som ikke beskattes
som løn?
Skatteministeren bedes oplyse, om der er eller vil blive foreslået en hjemmel til at
omgøre fordelingen mellem løn, som beskattes hos partneren personligt, og det
afkast, som beskattes hos anpartsselskabet, såfremt SKAT måtte være uenig i den
fordeling, der er foretaget?
§ 2 - ikrafttræden
Det er i bemærkningerne til § 2 anført: ” Selskaber kan have forskudt indkomstår.
For selskaber med bagudforskudt indkomstår, fx perioden fra den 1. juli 2017 til
den 30. juni 2018, har loven virkning fra og med indkomståret 2019, idet
indkomståret påbegyndes den 1. juni 2018.”
En hovedanpartshaver (fysisk person) er ansat i sit 100 pct. ejede anpartsselskab.
Anpartsselskabet er selskabsdeltager i et transparent selskab og leverer
konsulentydelser til det transparent selskab og får del i overskuddet i transparent
selskab gennem honorar, overskudsdeling og/eller udbytte. Efter de hidtidige
regler har anpartsselskabet været rette indkomstmodtager, men dette forudsættes
ændret, efter loven får virkning. Hovedanpartshaveren opgør sin skattepligtige
indkomst 1/1-31/12 2018 (kalenderåret), men den pågældendes anpartsselskab
Side 6
har bagudforskudt indkomstår, således at indkomståret 2018 løber fra 1/7 2017
til 30/6 2018.
Det bedes bekræftet, at loven får virkning fra og med det indkomstår, der
påbegyndes den 1/7 2018, således at anpartsselskabet og ikke
hovedanpartshaveren skal anses som rette indkomstmodtager af
konsulentvederlag, overskudsdeling og udbytte fra det transparente selskab indtil
indkomstår, der påbegyndes efter denne dato.
Det bedes endvidere bekræftet, at anpartsselskabet også skal anses som rette
indkomstmodtager af overskudsdeling, som fastsættes og udbetales i efteråret
2018 fra det transparente selskab, når der er tale om fordeling af indkomst optjent
i perioden 1/7 2017 til 30/6 2018 (inden indkomståret for anpartsselskabet
starter), jf. princippet i Højesterets dom SKM2003.389.HR.
FSR står gerne til rådighed, såfremt der skulle være spørgsmål til ovenstående.
Med venlig hilsen
Bjarne Gimsing Mette Bøgh Larsen
Formand for Skatteudvalget Skattechef