L 103 - svar på spm. 15 om kommentar til henvendelsen af 15/5-17 fra Blue Capital A/S, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 103 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og virksomheds-
skatteloven (Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse
anpartsprojekter).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 15. maj 2017.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
22. maj 2017
J.nr. 2017 - 610
Skatteudvalget 2016-17
L 103 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. maj 2017 fra Blue Capital A/S, jf.
L 103 - bilag 23.
Svar
Blue Capital reagerer i henvendelsen på besvarelsen af spørgsmål nr. 10 og 11 om afskriv-
ninger på bygninger, samt solceller og vindmøller og skattemæssige underskud som følge
heraf.
I svaret på spørgsmål 10 nævnes blandt andet, at de samlede afskrivninger på ejendomme
ofte er højere end 4 pct. årligt, og Blue Capital beder nu om en konkretisering af omfan-
get heraf. Det kan i den forbindelse oplyses, at Skatteministeriet ikke fører statistik over
antallet af udbudte ejendomsprojekter, hvor afskrivningsomfanget er højere end 4 pct.,
men som det også fremgår af svaret på spørgsmål 10, er der tale om situationer, hvor der
kan afskrives på medfølgende inventar, og at det er afskrivninger herpå, som medfører, at
de samlede afskrivninger kan overstige 4 pct. årligt.
Det fremgår af svaret på spørgsmål 11, at der er set eksempler på ejendomsprojekter med
underskud de første otte år. Blue Capital spørger til, om det er et problem, at der er un-
derskud, når der typisker overskud de efterfølgende år. Hertil bemærkes, at lovforslaget
netop har til formål at mindske det skattemotiverende element, der er, når underskud fra
en investering i et 10-mandsprojekt efter gældende regler kan modregnes i fx lønindkomst
herunder i en eventuel topskattebetaling.
For så vidt angår det skønnede provenu ved at indføre kildeartsbegrænsning af underskud
bemærkes, at det i vurderingen af de provenumæssige konsekvenser indgår, at der i et vist
omfang er tale om en fremrykning af beskatningen, hvorfor merprovenuet er højere i de
første år sammenholdt med den varige virkning på 150 mio. kr. årligt efter tilbageløb og
adfærd. Der henvises i øvrigt til lovforslagets økonomiske bemærkninger.
Endelig spørger Blue Capital til afskrivningslovens opdeling af afskrivningsberettigede ak-
tivtyper og de forskellige afskrivningssatser. I forlængelse af svarene på spørgsmål 3 og 11
kan det oplyses, at en ændring af afskrivningssatserne ikke vurderes at være hensigtsmæs-
sig, dels fordi det vil komplicere afskrivningsreglerne yderligere, hvis der skal ske opdeling
i flere afskrivningskategorier end i dag, dels fordi en ændring af afskrivningsreglerne vil
påvirke en langt bredere kreds af erhvervsdrivende end investorer i de såkaldte 10-mands-
projekter.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 103 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og virksomheds-
skatteloven (Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse
anpartsprojekter).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 16. februar 2017.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
27. april 2017
J.nr. 2017 - 610
Skatteudvalget 2016-17
L 103 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
Side 2 af 4
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. januar 2017 fra Dansk Investerings-
fond - DIFKO, jf. L 103 - bilag 4.
Svar
Dansk Investeringsfond (Difko) har en række bemærkninger og spørgsmål til lovforsla-
get, bl.a. til de provenumæssige vurderinger, og hvorvidt investeringerne foretages ud fra
skattemæssige hensyn.
Opsummerende bemærker Difko, at det er forhåbningen, at Skatteudvalget vil afvise lov-
forslaget og tage ovennævnte kommentarer og forslag til efterretning. Specielt hensynet
til, at det kalkulerede skatteprovenu er usandsynligt, kombineret med indførelse af asym-
metriske og administrativt vanskelige skatteregler, betyder ifølge Difko, at der bør være
grundlag for en revurdering af lovforslaget.
Det bemærkes hertil, at der i provenuvurderingen er taget udgangspunkt i skøn over af-
kastprofilerne over investeringernes samlede levetid. Der tages således højde for, at inve-
steringerne typisk vil give overskud efter en årrække. De nuværende regler medfører dog
et mindreprovenu for det offentlige, dels fordi beskatningen udskydes, og det offentlige
derved lider et rentetab, dels fordi investorerne opnår en høj fradragsværdi i underskudså-
rene og en lavere beskatning i overskudsårene, i det omfang de ved modregning af under-
skud kan reducere betaling af evt. topskat.
Desuden udgør projekterne ofte et fast driftssted eller en fast ejendom i udlandet. Det in-
debærer, at det typisk vil være muligt at modregne evt. udenlandsk skat i den danske skat-
tepligtige indkomst. Det gælder også, selvom tidligere års underskud fuldt ud er fradraget
i anden dansk indkomst.
Formålet med forslaget er ikke at forhindre investering i driftsøkonomisk sunde projek-
ter, der ikke er skattemotiverede. Underskud vil derfor fortsat kunne modregnes i fremti-
dig indkomst fra samme projekt.
Difko bemærker, at lovforslaget synes at være i strid med regeringens miljømålsætninger.
Det anerkendes, at lovforslaget kan have indflydelse på investeringer i vedvarende energi-
anpartsprojekter, idet investorernes incitamenter alt andet lige reduceres, såfremt de skat-
temæssige forhold har været væsentlige for investeringsbeslutningen. Som det også frem-
går af lovforslagets bemærkninger, vurderes den foreslåede kildeartsbegrænsning dog at
have begrænset negativ indflydelse på udbygningen af vedvarende energi i Danmark, da
energianpartsprojekter i overvejende grad er beliggende i udlandet. I den forbindelse kan
jeg henvise til mit svar på spørgsmål 7, hvoraf det fremgår, at andelen af energianparts-
projekter beliggende i Danmark i årene 2015 og 2016 udgjorde henholdsvis 9 pct. og 13
pct. af det samlede antal udbudte mindre anpartsprojekter. Lovforslaget ses derfor ikke at
være i uoverensstemmelse med regeringens overordnede målsætning for vedvarende
energi i Danmark.
Side 3 af 4
Til Difkos bemærkning om, at der med lovforslaget etableres en asymmetri, hvor over-
skud skal beskattes fuldt ud, mens eventuelle tab ikke kan fratrækkes, bemærkes, at der
med den foreslåede kildeartsbegrænsning ikke er tale om, at investorerne mister deres un-
derskud ved driften, og at dette underskud ikke kan fratrækkes, hvis der senere opstår
overskud. Underskud kildeartsbegrænses blot, således at underskud fra et anpartsprojekt
alene kan modregnes i senere års indkomst fra samme projekt. I øvrigt er den foreslåede
kildeartsbegrænsning ikke anderledes end den, der allerede gælder for anpartsprojekter,
hvor der er flere end 10 deltagere. Det er derfor opfattelsen, at forslaget er både rimeligt
og fornuftigt.
I forhold til rekonstruktion af nødlidende anpartsprojekter er det i høringsskemaet bebu-
det, at der vil blive stillet ændringsforslag til lovforslaget, hvorefter overdragelse af anpar-
ter inden for den eksisterende anpartshaverkreds ikke vil medføre, at den foreslåede kilde-
artsbegrænsning finder anvendelse.
Difko har som et alternativ til den foreslåede kildeartsbegrænsning foreslået at ændre af-
skrivningssatserne for vindmøller og solceller, men som det blev tilkendegivet i hørings-
skemaet, er det opfattelsen, at de foreslåede ændringer af afskrivningsreglerne ikke er hen-
sigtsmæssige.
Det er Skatteministeriets vurdering, at en generel ændring af afskrivningsreglerne ikke er
et alternativ til den kildeartsbegrænsning af underskud, der foreslås i lovforslaget. Dels vil
det ikke dæmme op for muligheden for at anvende 10-mandsprojekter til at udskyde og
reducere beskatningen af anden indkomst, herunder løn. Dels vil det ramme en bredere
kreds af investorer end dem, der investerer via 10-mandsprojekter, herunder f.eks. aktie-
selskaber og personligt drevne virksomheder.
Med lovforslaget vil underskud fra 10-mandsprojekter kun kunne modregnes i evt. senere
års overskud i samme projekt. Det sikrer generelt, at investeringer i 10-mandsprojekter
fremover ikke i samme omfang er skattemotiverede, fordi underskuddene ikke længere vil
kunne fratrækkes i anden indkomst, fx løn.
Det gælder ikke kun investeringsprojekter i solceller og vindmøller, men også i andre ty-
per aktiver, hvor underskud i de første år anvendes til at nedbringe og udskyde beskatnin-
gen af anden indkomst. Det kan fx være investeringer i udenlandske ejendomsprojekter,
hvor store udgifter til renovering og indretning samt driftsinventar medfører betydelige
underskud i de første år med fuld fradragsret i anden dansk indkomst.
Lovforslaget har således et bredere og mere generelt sigte i forhold til investeringer i 10-
mandsprojekter, end hvad der vil kunne opnås ved en justering af afskrivningsreglerne.
Hertil kommer, at afskrivningsreglerne af både administrative og samfundsøkonomiske
årsager bør være ens for alle erhvervsdrivende, uanset hvordan aktiverne ejes.
Side 4 af 4
Difko spørger til, hvorledes renter af lån, som investoren selv optager til erhvervelse af
anparterne, skal behandles. Som det fremgår af høringsskemaet, er renter vedrørende
gæld, der er optaget af investoren til personligt til køb af anparterne, ikke omfattet af den
foreslåede underskudsbegrænsning. Det er selvfølgelig en forudsætning, at investoren er
forpligtet til at betale hele gælden og renterne heraf.
For så vidt angår Difkos bemærkninger til den foreslåede overgangsregel, er det vurderin-
gen, at det er nødvendigt med et værn mod udvidelse af hidtidig virksomhed, idet der el-
lers er risiko for, at eksisterende anpartsprojekter blot udvides.
Det kan i praksis være vanskeligt at vurdere, hvornår en udvidelse er nødvendig for virk-
somhedens fortsatte drift, idet der er tale om en konkret vurdering. Det er opfattelsen,
hvilket også fremgår af høringsskemaet, at det i lovforslagets bemærkninger er beskrevet
så fyldestgørende som muligt, hvornår der kan foreligge sådanne ændringer af et eksiste-
rende anpartsprojekt, at de foreslåede regler om kildeartsbegrænsning finder anvendelse.
Fordi der er tale om en konkret vurdering, er det ikke muligt at lave en udtømmende og
præcis opregning af, hvornår anskaffelse af aktiver indebærer, at den foreslåede kildearts-
begrænsning finder anvendelse.
Derudover bemærkes det, at lovforslaget har fremadrettet virkning, da det kun har virk-
ning for dispositioner foretaget efter fremsættelsesdagen. Lovforslaget omfatter således
ikke anpartsprojekter, der er etableret inden lovforslagets fremsættelse, og hvor anparts-
projektet blot fortsætter med de samme anpartshavere og uden væsentlige ændringer i ak-
tiviteten.
Difko bemærker afslutningsvis, at det er forhåbningen, at lovforslaget trækkes tilbage eller
revurderes i lyset af de bemærkninger, som Difko er kommet med.
Der ses ikke at være grundlag for at trække lovforslaget tilbage. Jeg har lyttet til den frem-
førte kritik af lovforslaget, og på den baggrund har jeg bebudet flere ændringsforslag, der
målretter lovforslaget og sikrer en fornuftig løsning på en række praktiske problemer.


Aarhus d. 15. maj 2017
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 103 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven
(Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse anpartsprojekter).
Hermed sendes kommentar til Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 11 af 3. maj 2017.
Med venlig hilsen
Martin Kibsgaard Jensen
Skatteudvalget 2016-17
L 103 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
Ministeren har i tidligere svar til Folketingets Skatteudvalg (Spm. 10 d. 27. april 2017) oplyst Folketingets
Skatteudvalg at: ”Erhvervsmæssige bygninger kan typisk afskrives med indtil 4 pct. årligt, men de samlede
afskrivninger på ejendomme er dog ofte højere, som følge af at ombygninger og medfølgende inventar
også kan afskrives. Dermed giver ejendomsprojekterne erfaringsmæssigt skattemæssigt underskud i en
lang årrække. ”
I sit svar til Folketingets Skatteudvalg spm. nr. 11 d, 11. maj ændrer Ministeren dette til at
afskrivningssatsen er uændret men de samlede afskrivningerne bliver højere. Ministeren præcisere således
korrekt, at afskrivningssatsen på erhvervsejendomme er 4% årligt - også efter en ombygning.
Som præcisering af hvad der ligger til grund for Ministeren antagelse om at der tillige afskrives på andet
end bygninger anførere ministeren, at der er set eksempler på udenlandske hotelprojekter med inventar,
hvorved afskrivningsomfanget forøges væsentligt.
Hvor Ministeren tidligere overfor Folketingets Skatteudvalg har anført at afskrivningerne ofte er højere end
4% præciseres det nu at der er set eksempler på, at der ved investering i en afskrivningsberettiget ejendom
tillige har været investering i noget inventar, der kan enten straksafskrives eller saldoafskrives med 25%
Dette på samme vis som hvis en automekaniker køber en værkstedsbygning, hvor bygningerne jf.
afskrivningsloven må afskrives med 4% og værktøj og maskiner må enten straksafskrives eller saldoafskrives
med 25%.
Med Ministerens svar til Folketingets Skatteudvalg spm. nr 11 syntes Ministerens indledende synspunkt om
at de samlede afskrivninger på afskrivningsberettigede ejendomme ofte overstiger 4% at være blevet
reduceret til at der er set eksempler herpå, uden Ministeren beskriver omfanget yderligere.
Folketingets Skatteudvalg opfordres til at bede ministeren konkretisere i hvilket omfang der er set
eksempler, hvor afskrivningerne væsentligt overstiger 4% af den samlede købesum, således den rejste
problemstillingen kan be- eller afkræftes.
Ministeren anfører endvidere, at der er set eksempler på ejendomsprojekter, hvor der forventes et
skattemæssigt underskud i de første 8 år og at der på den baggrund ikke ses nogen grund til at undtage
ejendomme for det foreslåede indgreb.
Folketingets Skatteudvalg bør bede ministeren konkretisere hvori ministeren ser det som et problem, at det
typiske ejendomsprojekt har et skattemæssigt underskud de første 8 år, men efterfølgende et
skattemæssigt overskud i de efterfølgende år, der typisk altid overstiger de foregående års skattemæssige
underskud.
Dette for at sikre, at ministeren enten bekræfter eller afviser, at når Ministeren i sin pressemeddeler d. 14.
december 2016 fremføre, at L103 efter Skatteministeriets skøn vil give statskassen et provenu på cirka 150
mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd, er dette provenu alene inden for en årrække på 8 år, hvorefter
L103 i sin nuværende form medføre et netto tab til statskassen, der væsentligt overstiger provenuet.
Ministeren afviser at følge Blue Capitals forslag om at ændre afskrivningsreglerne for solceller og
vindmøller, så afskrivningssatserne er i bedre overensstemmelse med den faktiske levetid. Dette med
henvisning til at sikre enkle og forståelige regler.
Folketingets Skatteudvalg opfordres til bede Ministeren uddybe hvorfor en afskrivning på mellem 15-25% i
stedet for 4-5% på et aktiv med producentgaranti på op til 25 år syntes at være mere forståeligt. Særligt når
afskrivningsloven i forvejen tager særskilt behandler afskrivninger på vindmøller og VE-anlæg, herunder
solcelleanlæg og der i forarbejderne til afskrivningsloven samt i en række ændringer til afskrivningsloven at
være blevet lagt til grund, at den lovbestemt afskrivningssats skal modsvare den faktiske levetid.
Folketingets Skatteudvalg opfordres endvidere til at bede Ministeren bekræfte, at der i forvejen er særlige
og helt specifikke afskrivningsregler for vindmøller og VE-anlæg, hvorfor Ministerens ønske om, at der ikke
bør gælde forskellige afskrivningssatser for forskellige typer af driftsmidler, allerede for nuværende
udfordres af de gældende regler i afskrivningsloven.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 103 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og virksomheds-
skatteloven (Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse
anpartsprojekter).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 10 af 20. april 2017.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
27. april 2017
J.nr. 2017 - 610
Skatteudvalget 2016-17
L 103 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere materialet fra Blue Capital A/S i forbindelse med fore-
træde for udvalget den 20. april 2017, jf. L 103 – bilag 12.
Svar
Blue Capital giver udtryk for, at lovforslaget er for bredt. Det foreslås i stedet enten at
ændre afskrivningsreglerne eller at indskrænke lovforslaget til kun at omfatte investering i
aktiver med en høj afskrivningsprocent.
Til støtte for en ændring af afskrivningsreglerne anfører Blue Capital, at afskrivningspro-
centen bør modsvare aktivernes faktiske levetid, og at der typisk er en 25 års produktions-
garanti på solceller, mens den årlige afskrivningsprocent er 15-25 pct. Blue Capital finder,
at ejendomme – særligt danske ejendomme – ikke en del af problemet, dels på grund af
lave afskrivningssatser, dels fordi der sker beskatning af genvundne afskrivninger ved
salg.
Det oplyses, at Blue Capitals kunder siden 2012 har købt mere end 2/3 af Jem & Fix’s
butiksejendomme, og at investering i ejendomme vil være for risikabel uden afskrivnings-
ret til modregning i anden indkomst, hvilket vil indebære, at der ikke kommer nye butik-
ker i yderområderne. Som alternativ til at ændre afskrivningsreglerne foreslår Blue Capital,
at lovforslaget indskrænkes til at omfatte aktiver med en høj afskrivningsprocent.
De af Blue Capital foreslåede ændringer af afskrivningsreglerne findes ikke at være hen-
sigtsmæssige. En generel ændring af afskrivningsreglerne vil umiddelbart have store kon-
sekvenser for det øvrige erhvervsliv, og indførelsen af særlige afskrivningsregler for de så-
kaldte 10-mandsprojekter vil medføre en øget kompleksitet i skattelovgivningen.
Det er korrekt, at afskrivningsprocenten på ejendomme er lavere end på solceller, vind-
møller og andre driftsmidler. Erhvervsmæssige bygninger kan typisk afskrives med indtil
4 pct. årligt, men de samlede afskrivninger på ejendomme er dog ofte højere, som følge af
at ombygninger og medfølgende inventar også kan afskrives. Dermed giver ejendomspro-
jekterne erfaringsmæssigt skattemæssigt underskud i en lang årrække. For så vidt angår
udenlandske ejendomme skal Danmark endvidere dele beskatningen med udlandet, sådan
som det også er tilfældet med udenlandske solceller og vindmøller.
Der ses derfor ikke at være grundlag for at undtage ejendomme fra det foreslåede ind-
greb.
Blue Capital nævner desuden, at lovforslaget er meget nemt at omgå via interessentskabs-
konstruktioner. Der kan i den forbindelse henvises til svaret på spørgsmål 4, hvori jeg be-
buder et ændringsforslag, hvor 10-mandsprojekter, der etableres i interessentskabsform,
også omfattes af den foreslåede kildeartsbegrænsning, dog kun i tilfælde, hvor den fysiske
person ikke deltager i anpartsvirksomhedens drift i væsentligt omfang.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 103 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og virksomheds-
skatteloven (Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse
anpartsprojekter).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 3. maj 2017.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
11. maj 2017
J.nr. 2017 - 610
Skatteudvalget 2016-17
L 103 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. maj 2017 fra Blue Capital A/S, jf. L
103 - bilag 15.
Svar
Blue Capital har en række kommentarer til skatteministerens svar på spørgsmål 10.
Det anføres, at afskrivningssatsen på ombygninger som hovedregel kun udgør 4 pct., og
at der kun i meget begrænset omfang har været afskrevet på inventar i de ejendomspro-
jekter, som Blue Capital har udbudt. Blue Capital opfordrer til, at skatteministeren præci-
serer og dokumenterer, hvad der ligger til grund for antagelsen om, at ”afskrivningerne på
ejendommen dog ofte er højere, som følge af at ombygninger og medfølgende inventar
også kan afskrives”.
Det er korrekt, at ombygninger på erhvervsejendomme som udgangspunkt afskrives med
samme sats som selve bygningen, det vil sige med 4 pct. p.a. Ombygninger forøger imid-
lertid omfanget af afskrivninger og fører derfor alt andet lige til forøgede fradrag. Der er
set eksempler på udenlandske hotelprojekter, hvor afskrivningsomfanget er forøget gan-
ske væsentligt på grund af medfølgende hotelinventar. Dette inventar kan straksafskrives i
købsåret eller saldoafskrives med 25 pct. om året. Dette medvirker til at forøge de skatte-
mæssige underskud i de første år.
Der er endvidere set eksempler på et typisk ejendomsprojekt, hvor der budgetteres med
skattemæssige underskud i de første 8 år. I denne periode på 8 år vil investors indskudte
kapital ikke give noget skattepligtigt afkast, mentværtimod reducere den skat, som inve-
stor ellers skulle have betalt.
Det må således fastholdes, at ejendomsprojekterne erfaringsmæssigt kan give skattemæs-
sige underskud i en lang årrække, og der ses derfor ikke at være grundlag for at undtage
ejendomme fra det foreslåede indgreb.
Blue Capital anfører, at afskrivningsreglerne for solceller og vindmøller bør ændres, så der
er bedre overensstemmelse med den faktiske levetid.
Mindre solcelle- og vindmølleanlæg afskrives efter de almindelige regler om driftsmidler.
Det er korrekt, at der ikke altid er fuld overensstemmelse mellem aktivets fysiske levetid
og afskrivningssatsen på 25 pct. Hensynet til enkle og forståelige regler taler imidlertid
for, at der ikke bør gælde forskellige afskrivningssatser for forskellige typer af driftsmid-
ler. En sådan generel ændring ville komplicere afskrivningsreglerne for det samlede er-
hvervsliv, hvilket ikke er ønskeligt. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 3.