L 213 - svar på spm. 8 om, hvordan nye modregningsregler, der får indflydelse på anvendelsen af midler fra udestående, historiske ansøgninger, ikke i praksis er lovgivning med tilbagevirkende kraft, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Adressat: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
EFK L 213 - Svar på spm. 8.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L213/spm/8/svar/1408682/1759834.pdf
Side 1/1 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 16. maj 2017 stillet mig følgende spørgsmål 8, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål 8 Ændringen af modregningsreglerne får betydning for en eventuel udlodning af forrentning af indskudskapital, der vedrører ansøgninger, der ligger op til 10 år tilbage. Vil ministeren forklare, hvordan nye regler, der får indflydelse på anvendelsen af midler fra udestående, historiske ansøgninger, ikke i praksis er lovgivning med tilbagevirkende kraft? Svar Ændringen af modregningsreglerne får ganske rigtigt betydning også for an- søgninger, der vedrører regnskabsår, der ligger flere år tilbage i tid. Der er dog ikke tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, idet der ikke lovgives om, hvorledes disse ansøgninger skal behandles, eller om andre retsforhold, der ligger tilbage i tid. De behandles fortsat efter de regler, der hidtil har væ- ret gældende. Det, der lovgives om, er, hvorledes det overskud, som den fremtidige indregning af forrentning af indskudskapital måtte give, modreg- nes såfremt den kommune, der helt eller delvist ejer varmeforsyningsvirk- somheden, som har indregnet forrentningen, ønsker at udlodde midler herfra til kommunen selv. Såfremt en virksomhed før lovforslagets ikrafttræden måtte have udloddet midler fra forrentning af indskudskapital til ejerkommunen, omfattes disse ud- lodninger ikke af ændringen i lovforslaget. Der er derfor kun tale om en regu- lering med virkning for fremtidige handlinger, og derfor ikke med tilbagevir- kende kraft. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt Ministeren Dato 22. maj 2017 J nr. 2017-1505 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 213 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt