L 213 - svar på spm. 5, om fremlæggelse af ministeriets overvejelser om ekspropriation og beskrivelse af mulighederne for tilsvarende at begrænse udlodning af forrentning af indskudskapital for virksomheden uden kommunalt ejerskab, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tilhører sager:

Aktører:


EFK L 213 - Svar på spm. 5.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L213/spm/5/svar/1408683/1759836.pdf

Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 16. maj 2017 stillet mig
følgende spørgsmål 5, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 5
I forbindelse med høringen over lovforslaget stiller en række høringsparter
spørgsmål til, hvorvidt der er tale om ekspropriation med 100 pct. modreg-
ning. Vil ministeren fremlægge ministeriets overvejelser om ekspropriation og
beskrive mulighederne for tilsvarende at begrænse udlodning af forrentning
af indskudskapital for virksomheden uden kommunalt ejerskab?
Svar
I forbindelse med lovforslaget har ministeriet overvejet spørgsmålet om
eventuel ekspropriation ved 100 pct. modregning i en kommunes statstil-
skud, når der udloddes midler fra forrentning af indskudskapital til en ejer-
kommune.
Ministeriet har lagt vægt på, at såvel Kammeradvokaten i sit notat af 18. fe-
bruar 2013 og Justitsministeriet i et notat af 20. april 2017 har vurderet, at en
forhøjelse af modregningsprocenten, således at der sker fuld modregning i
kommunalt bloktilskud, kan gennemføres inden for rammerne af grundlovens
§ 73 om ekspropriation. Justitsministeriet anfører i den forbindelse, at allere-
de fordi den foreslåede ændring alene omfatter kommunale bloktilskud, der
endnu ikke er udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet på tidspunktet for
reglernes ikrafttræden, vil den ikke indebære et indgreb i rettigheder beskyt-
tet af grundlovens § 73.
Modregningsordningen kan ikke på tilsvarende vis gælde for varmeforsy-
ningsvirksomheder uden kommunalt ejerskab, ligesom den heller ikke gæl-
der for den del af en virksomhed med delvist kommunalt ejerskab, som måtte
være privatejet. Årsagen er, at lov om kommunal udligning og generelle til-
skud til kommuner, hvoraf modregningsreglerne fremgår, kun gælder for
kommuner og dermed helt eller delvist kommunalt ejede varmeforsynings-
virksomheder. Der er ikke på tilsvarende vis et tilskud til privatejede virksom-
heder, som der kan foretages modregning i.
Udover nærværende lovforslag ændres forrentningsreglerne således, at det
samlede forrentningsbeløb begrænses og den faktiske virkning i indregnin-
Ministeren
Dato
22. maj 2017
J nr. 2017-1505
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 213 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Side 2/2
gen i varmeprisen, således at indregningen kan spredes ud over flere år end
det ene år, der er udgangspunktet. Disse regler vil også gælde for varmefor-
syningsvirksomheder uden kommunalt ejerskab.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt