Henvendelse af 19/5-17 fra Suzanne W.S. Duxbury, Gilleleje

Tilhører sager:

Aktører:


    Henvendelse fra Suzanne W.S. Duxbury.docx

    https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L150/bilag/18/1759611.pdf

    Fra: Martin Duxbury [mailto:md3520@hotmail.com]
    Sendt: 19. maj 2017 14:07
    Til: SOU | Social- og Indenrigsudvalget <sou@ft.dk>
    Emne: anmodning om fortræde ang. lovforslag L150
    Til Social/ Indenrigs og børneudvalget,
    Jeg anmoder hermed om at komme i fortræde for udvalget i forbindelse med lovforslag L150.
    Grunden til min anmodning er, at jeg mener, at der synes at være forhold vedrørende
    lovforslaget,angående § 95 stk 3 der ikke er taget højde for.
    Her ønsker jeg at rette opmærksomhed på forholdet omkring folketingets ønske om, at der skal indføres
    en begrænsning af hvor meget den nærtstående tilskudsmodtager og andre nærtstående må arbejde i BPA
    ordningen efter § 95 stk 3. Man henviser i denne henseende til EU reglerne om max arbejdstid.
    Jeg mener at man med dette forslag har glemt at tage højde for, det forhold, at tilskudsmodtageren er at
    sidestille med en arbejdsgiver og at ansvaret for pasningen og plejen af den handicappede borger, som er
    tildelt en BPA ordning efter § 95 stk 3, nu ligger hos tilskudsmodtageren. Kommunen har således overført
    dets pasningsansvar til tilskudsmodtageren. En arbejdsgiver skal følge EU reglerne om max arbejdstid, for
    vedkommendes ansatte, idet de ansatte er omfattet ( beskyttet) af disse regler. Dette betyder, at hvis en
    arbejdsgiver beder en af sine ansatte om at arbejde mere end de fastlagte 48 timer ugentligt over en
    gennemsnitsperiode af 4 måneder, så risikerer arbejdsgiveren, at skulle betale kompensation til den
    ansatte, hvis den ansatte vælger at lægge sag an et mod arbejdsgiveren. Det der er vigtigt at bemærke, at
    det såedes ikke er arbejdstageren der er underlagt en max ugentlig arbejdstid, men derimod
    arbejdsgiveren, som ikke må tvinge sine ansatte til at udføre arbejde i mere end den fastsatte max grænse
    uden at dette, i så fald kunne betyde at arbejdsgiveren, siden skulle betale kompensation til den ansatte.
    Ingen lønmodtagere i Danmark er således, som jeg forstår det, underlagt en lov om max arbejdstid. En
    lønmodtager kan ikke straffes for at udføre mere arbejde end EU reglerne, idet en lønmodtager ikke kan
    lægge sag an mod sig selv for at have udført et arbejde.
    En arbejdsgiver er heller ikke selv omfattet af EU reglerne om max arbejdstid, idet vedkommende selv har
    ansvaret for firmaet og for at arbejdet bliver udført, også hvis dette betyder, at arbejdsgiveren må varetage
    arbejdet selv. Dette er logisk, idet en arbejdsgiver ikke kan sikre at arbejdet bliver udført, hvis
    arbejdsgiverens mulighed for selv at påtage sig arbejdet er begrænset. Da tilskudsmodtageren samtidigt er
    arbejdsleder, har denne ansvaret for borgerenes pleje. Dette ansvar nødvendiggør, at arbejdslederen ikke
    er begrænset til en max arbejdstid.
    Jeg ønsker også, at gøre opmærksom på, at Ankestyrelsens principafgørelse 26-17 har relevans til dette,
    idet Ankestyrelsens afgørelse forholder sig til ordlyden i socialloven vedr. Eu reglerne om arbejdstid og især
    formuleringen, at "den nærtstående tilskudsmodtager ikke er arbejdtager efter beskæftigelsesministeriets
    defi itio Fortolk i ge af de e ordlyd, har A ketyrelse afgjort, betyder, at tilskuds odtagere , derfor
    ikke er berettiget til feriegodtgørelse, pension og heller ikke optjener ret til dagpenge, idet vedkommende
    ikke er ansat af kommunen eller udfører et arbejde for kommunen efter kommunens instruktion. Dette er
    ikke i overensstemmelse med udmålingsbekendtgørelsen eller vejledningen på BPA området, som
    foreskriver, at der skal udbetales lden samme løn til samtlige hjælpere, om hvorvidt disse er nærtstående
    eller ej. I lønnen skal indgå alle løn elementer, som ved andre sammenlignelige grupper.
    Anketsyrelsen afgør samtidigt, at hvis tilskudsmodtageren vælger at overføre tilskuddet til et firma, så vil
    tilskudsmodtageren være omfattet af EU reglerne om max arbejdtid og vil være berettiget til
    feriegodtgørelse, pension mv.
    Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
    L 150 Bilag 18
    Offentligt
    Jeg mener, at Ankestyrelsens afgørelse har sat fokus på nogle af de problemstillinger der ikke er taget højde
    for i lovforlaget. Nemlig overførelsen af ansvaret og at det er dette ansvar der betyder, at man ikke kan
    begrænse arbejdstiden for tilskudsmodtageren.
    Jeg vil også ger e gøre op ærkso på proble et ed overvåg i g og § 95 stk 3 og de proble stilli ger
    der er i denne forbindelse. BL.a. fortolkningen af hvad overvågning er og nødvendigheden af at en borger
    ka få udbetalt et tilskud til dæk i g af overvåg i g efter behov.
    Jeg håber meget, at jeg kan få lov til at fremlægge mine synspunkter for udvalget, idet jeg ønsker, at et nyt
    lovforslag omkring § 95 stk 3 skal være en hjælp for de borgere og nærtstående, der har en sådan ordning,
    istedet for, at skabe flere problemer for brugerne.
    med venlig hilsen
    Suzanne Wendy Schoaf Duxbury
    Jeg er Arbejdsleder og mor til Helene Ida Lund, som har en BPA ordning efter § 95 stk 3, hvor min mands
    forma varetager arbejdsgiver beføjelserne. jeg har derfor er personligt indgående kendskab til ordningens
    problemstillinger fra begge synsvinkler.
    Jeg ser frem til at høre tilbage fra udvalget angående et foretræde tirsdag d. 23.5.2017.