Henvendelse af 19/5-17 fra Jan Engell, Dragør

1
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAG TIL FINGERPLAN 2017 19.5.2017
Overordnede bemærkninger – Byspredning i hovedstadsområdet!?
Hovedstadsområdet adskiller sig markant fra det øvrige land ved sin høje befolknings- og bymæssige
tæthed. Lige side storbye s ekspa sio fra 9 ’er e og til i dag har der været e stor og konstant risiko
for tilfældig byspredning (internationalt kendt som urban sprawl) i det omgivende landskab. Den spredning
af byfunktioner i det åbne land, som præger landområderne omkring mange europæiske og andre storbyer,
er blevet modvirket ved København med Fingerplanen. Fingerplanen for hovedstadsområdet har således
siden sin start haft som hovedformål at kanalisere byvækst og bymæssige funktioner ind i en integreret by-
og infrastruktur, hvor der er adgang til højklasset trafikbetjening, service og forsyning, samt at sikre nærhed
til åbne grønne kiler mellem byfingrene og åbne landskaber til rekreation og landbrug, skovbrug og lign.
uden for byområderne. I hovedstadsområdet er der med en ny planlov fremover en særlig risiko for, at
vækst og erhvervsudvikling i høj grad havner tilfældigt og spredt i storbyens omgivende landskab og ikke i
velfungerende byområder, sådan som Fingerplanen tilsigter.
Hovedstadsområdet udgør landets største regionale bolig- og arbejdsmarked og kundeopland. Der
eksisterer derfor et konstant og omfattende pres for byudvikling. Fingerplanen medvirker til at lede
udviklingen hen til de steder, hvor både private og samfundsmæssige investeringer i byanlæg og kollektiv
infrastruktur udnyttes bedst og mest effektivt. Derved opretholdes samtidig en klar afgrænsning af
byområderne, forskel mellem by og land, og en sikring af jordressourcerne til land- og skovbrug - nogle af
de grundlæggende formål med opdelingen i by- og landzoner.
Det foreliggende forslag til Fingerplan 2017 vil i kombination med den kommende planlov på flere områder
virke i retning af at forstærke tendensen til tilfældig byspredning i landdistrikterne, herunder de grønne
kiler i hovedstadsområdet. Dels på grund af nærheden til storbyens mange arbejdspladser og serviceudbud
og dels på grund af et lavere prisniveau for køb og leje af areal og bygninger i landzone. Spredning af
byfunktioner tilfældigt i det åbne land vil medføre øget pendling og individuel biltrafik.
Byspredning vil på grund af de særlige markedsforhold i hovedstadsområdet blive forstærket med den nye
planlovs øgede muligheder for placering af byfunktioner i landzone, for omdannelse af sommerhusområder
til byzone samt for pensionisters helårsanvendelse af sommerhusområder og fritidsboliger i landzone. Disse
muligheder kan måske være relevante i svage landdistrikter, mens hovedstadsområdets landzoneområder
ikke kan karakteriseres som vanskeligt stillede. Faren er her omvendt en forceret og fragmenteret udvikling,
landskabeligt og bebyggelsesmæssigt. En omfattende drypvis spredning af enkeltstående byfunktioner, der
ikke har noget med jordbrug at gøre men betjener Fingerbyen og byområderne udenfor og ikke
landdistrikterne, vil reelt være en skjult urbanisering af landzone. Det vil udviske forskellen mellem by og
land og gribe fysisk ind i hovedstadsområdets åbne landskaber, herunder de grønne kiler.
Den nye planlov giver kommunerne mulighed for at udpege udviklingsområder i kystzonen. Det er ikke
klart, hvad konsekvensen af dette er i hovedstadsområdet. Byfingrene langs Øresundskysten og Køge Bugt
rummer en række værdifulde grønne kiler, som adskiller og giver kvalitet til de lokale bydele. Med den nye
planlov kunne man risikere udpegning af udviklingsområder til bymæssige formål i disse kystkiler, som er
en del af Fingerplanen. Tilsvarende er størstedelen af Nordkysten omfattet af et bånd af
sommerhusområder, hvor der kun enkelte steder er åbne kiler, som har stor rekreativ værdi og derfor ikke
bør udpeges som udviklingsområder til bebyggelse. Det samme gælder de tilbageværende større åbne
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121 Bilag 42
Offentligt
2
landskaber ud til Roskilde Fjord og Isefjord, der er en uvurderlig del af hovedstadsområdets tilbageværende
overordnede landskabstræk.
Den kommende planlovs bestemmelser om nye lempelser og undtagelser for landzone skal gælde i hele
landet, dvs. også i hovedstadsområdes grønne kiler og åbne land. Den nye lov vil således stik i mod
intentionerne bag Fingerplanen betyde udvidet umiddelbar ret til bolig- og erhvervsbyggeri mm. uden
forudgående planmæssig vurdering og godkendelse i form af en landzonetilladelse. Den nye lov giver også
øget mulighed for butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål, samt håndværks- og
industrivirksomhed, lager og kontorformål mv. i landzone.
De øgede umiddelbare rettigheder og lempelser undergraver kommunernes plankompetence til at
planlægge for en hensigtsmæssig lokalisering af erhverv, boliger mv. i byområderne, set i forhold til
forsynings- og miljøanlæg samt kommunal service. Ligeledes svækkes beskyttelsen af landbruget og
landbrugsjorden som produktionsmiddel og ressource. Placeringen af flere byfunktioner i landzone i et
hovedstadsområde kan gøre det sværere at drive landbrug på grund af skærpede miljøhensyn som følge af
nærhed til boliger, byerhverv og rekreative områder.
Alt i alt tenderer udviklingen med undtagelser og lempelser mod at bringe hele landzonebegrebet i fare til
skade for Fingerplanen og intentionerne bag. Den nye planlov vil for hovedstadsområdets landzone og
grønne kiler betyde, at flere af de regler, som forslaget til Fingerplan 2017 indeholder, kommer under
yderligere pres. Den nye planlovs landzonebestemmelser nærmer sig et opgør med ideen om opdeling i by-
og landzoner, der netop i hovedstadsområdet er afgørende for Fingerplanen som middel til at koordinere
byvækst og byfunktioner med den overordnede kollektive infrastruktur. Tilføjelsen af flere undtagelser og
lempelser i den nye planlov vil desværre gøre loven til et endnu mere uoverskueligt kludetæppe, der
svækker Fingerplanen som en klar planstrategi for en samlet storbyregion, hvor udviklingen i udpræget
grad går på tværs af kommunegrænser.
Der savnes i forslaget til Fingerplan 2017 en grundlæggende redegørelse for den nye planlovs virkninger for
hovedstadsområdets planlægning og udvikling. Tilsyneladende er effekten af den nye planlov i kombination
med forslaget til Fingerplan 2017 ikke vurderet og koordineret, hvad angår de særlige regler for landzone
og grønne kiler i hovedstadsområdet. Der forekommer således at være direkte eller indirekte modstrid
mellem regler i den nye planlov og landsplandirektivets regler for lokalisering af byfunktioner og
anvendelse af de grønne kiler. I øvrigt virker det ikke konsistent, at der er taget højde for den nye planlov,
ved at ko u er es forslag i la dspla direktivet er gjort ”beti get” af bl.a. den nye lov, mens der ikke i
landsplandirektivet er taget højde for lokalisering af byfunktioner i de grønne kiler og landzone som følge af
planloven. Alt i alt forekommer det juridisk problematisk, at man i Forslaget til Fingerplan 2017,
bemærkningerne og den tilhørende miljøvurdering ikke har inddraget virkningerne af den nye planlov, der
er fremlagt som forslag i Folketinget.
Forslaget til Fingerplan 2017 angives stort set at svare til den gældende Fingerplan 2013 og kun at
indeholde små justeringer med udgangspunkt i kommunale ønsker. Størstedelen af disse ønsker drejer sig
imidlertid om at indskrænke grønne kiler og landzone til byformål, hvilket illustrerer det særlige bymæssige
efterspørgselspres i hovedstadsområdet. Flertallet af de justeringer, som kommunerne ønsker, og som
foreslås i ødeko et i la dspla direktivet, er a ført so ”beti get” uden nærmere beskrivelse og
3
begrundelse. Det er således ikke muligt at se eksempelvis begrundelserne for de indskrænkninger af de
grønne kiler, som foreslås.
Forslaget til Landsplandirektiv om Fingerplan 2017 indeholder med de tilføjelser, der er foretaget i forhold
til Fingerplan 2013 efterhånden også en række undtagelser for større områder til erhverv, som ikke følger
Fingerplanens grundlæggende principper for byudvikling og byomdannelse.
Det drejer sig om:
- Arealer til forskerpark ved Risø (Roskilde Kommune) med større nyt kontor- og forskningsbyggeri, selvom arealet ikke ligger
stationsnært og ikke er banebetjent.
- Arealer til udbygning af Sportsbyen Brøndby (Brøndby Kommune) med et større nyt ikke stationsnært idrætsrelateret
kontorbyggeri.
- Arealer til en større udbygning og omdannelse af den eksisterende forskerpark Scion-DTU (Rudersdal Kommune).
Arealer til omdannelse og udvidelse af en eksisterende ikke-stationsnær større kontorvirksomhed mm i Nærum Erhvervsby.
(Rudersdal Kommune).
- Arealer til behandling af bygningsaffald og tilknyttede kontor- og fællesfaciliteter ved Uvelse (Hillerød Kommune). Arealet er
fastlagt som område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav og/eller til transport- og distributionserhverv, uanset området
ikke ligger nær ved en motorvej, som ellers har været Fingerplanens hidtidige kriterie.
Det anføres, at der i de fleste tilfælde er tale om arealer, der er nødvendige af hensyn til eksisterende
virksomheder og deres udvikling. Det er imidlertid afgørende for fremtidig statslig og kommunal
planlægnings effekt og troværdighed, at undtagelser ikke bliver reglen. I hovedstadsområdet bør
byudvikling med større nye virksomheder af regional betydning fremover lokaliseres i overensstemmelse
med Fingerplanens principper for at opnå en bæredygtig by- og trafikstruktur og ikke medtages som
undtagelser.
Vedr. forslaget til landsplandirektiv
§ 3: Forslaget til landsplandirektivet Fingerplan 2017 fastlægger, ”at der ikke udlægges nye
sommerhusområder” i hovedstadsområdet. Dette strider mod den kommende planlov, hvorefter der er
mulighed for at udlægge nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Denne bestemmelse i planloven
sigter angiveligt mod at støtte lokal udvikling i vanskeligt stillede landdistrikter og har derfor ikke relevans i
hovedstadsområdet.
§ 6 og 11: Forslaget til Fingerplan 2017 viderefører reglerne fra Fingerplan 2013 for
det indre storbyområde (håndfladen) o , ”at byudvikli g, byo da else og lokalisering af byfunktioner
sker inden for den eksisterende byzone og med hensyntagen til mulighederne for at styrke den kollektive
trafikbetje i g” § pkt , sa t for
det ydre storbyområde byfi gre e , ”at byudvikli g, byo da else og lokalisering af byfunktioner sker
under hensyntagen til den eksisterende og besluttede infrastruktur og til mulighederne for at styrke den
kollektive trafikbetje i g” § pkt .
Det er således en grundlæggende intention med Fingerplanen, at lokaliseringen af byfunktioner skal
understøtte Fingerbystrukturen, og ikke en spredning af byfunktioner i landzone i de grønne kiler og det
øvrige hovedstadsområde. De nævnte regler indebærer således i hvert fald indirekte, at lokalisering af
byfunktioner uden for det indre og ydre storbyområde begrænses mest muligt
§ 18: Forslaget til landsplandirektiv viderefører reglerne fra Fingerplan 2013 for
de grønne kiler o , ”at o råder e forbeholdes overveje de al e , ikke by æssig friluftsa ve delse ed
ulighed for jordbrugs æssig a ve delse”.
4
Den nye planlovs undtagelser og lempelser for landzone vil øge mulighederne for lokalisering af bymæssige
funktioner i de grønne kiler til skade for kilernes oplevelsesmæssige og rekreative værdi. Dette strider
grundlæggende mod kilernes anvendelse som hovedsagelig almene friluftsområder for hele
hovedstadsområdets befolkning. I årenes løb har det ofte vist sig svært at fastholde de grønne kiler over for
kommunale og private ønsker om placering af bebyggelse, anlæg, institutioner mm. Med den nye planlov
vil det blive endnu vanskeligere fremover.
§ 22: Det fremgår for det øvrige hovedstadsområde, at en række sommerhusområder, der grænser op til
eksisterende byområder, herunder ved Nødebo, overføres ”beti get” til byzone. Endvidere ”at
eksisterende sommerhusområder fastholdes som rekreative områder til ferieformål”.
Det forekommer uklart, om bestemmelsen sikrer, at der fremover ikke overføres flere sommerhusområder
til byzone. For eksempel ved at byzonen udvides ved overførsel af sommerhusområder, som så igen
betyder, at yderligere sommerhusområder kan overføres, fordi de nu grænser op til den udvidede byzone.
Problemet med overførsel af sommerhusområder til byzone er stort i hovedstadsområdet og vil blive
forstærket ved den øgede permanentgørelse og urbanisering i form af helårsbeboelse, som den nye planlov
lægger op til. En eventuel omdannelse af større dele af Nordkysten eller andre større sommerhusområder
til helårsbebyggelse vil eksempelvis grundlæggende forrykke hele storbyregionens struktur og stille
omfattende krav til forsyning med infrastruktur og service.
Kortbilag A, B og N: Af kortene fremgår det, at reservationen til transportkorridor vest for Helsingør er
opgivet. Ideen med transportkorridorreservationen har været at sikre mulighed for overordnede
internationale trafik- og forsyningsanlæg til betjening af landet og hovedstadsområdet på langt sigt.
Reservationen ved Helsingør kan være af strategisk betydning, og der savnes derfor en nærmere
begrundelse for, hvordan landets overordnede interesser i givet fald vil blive tilgodeset.
Kortbilag B: De nye stationer på listen på bilag F fremgår ikke som ændringer på kortet.
Kortbilag T: Områder med restriktioner ved Københavns Lufthavn fremgår ikke.
Ved. tilhørende bemærkninger til landsplandirektivet (udkast til vejledning)
Almindelige bemærkninger: Landplandirektivets almindelige bemærkninger handler stort set kun om
ændringer som følge af kommunale ønsker og justeringer, der angives at være mindre og af teknisk art.
Hvis bemærkningerne skal kunne tjene som vejledning for kommunerne og borgere, savnes der i den grad
en samlet redegørelse for hensigten og det grundlæggende formål med Fingerplan 2017 og dens
principper.
Ad § 2: Det fremgår ikke, at dele af Tårnby og Dragør kommuner indgår i henholdsvis det ydre
storbyområde og det øvrige storbyområde, jf. Kortbilag A.
Ad § 6: Det anføres, at ”helt s å justeri ger” af byzo e i det i dre storbyo råde ka ske i de
kommunale planlægning. Det må være en forudsætning, at det sker uden at anfægte landsplandirektivet og
i enighed med Erhvervsstyrelsen. I modsat fald vil kommunerne reelt have overtaget den overordnede
planmyndigheds kompetence.
5
Ad § 14: I Fingerplan 2013 blev der peget på en mulig fremtidig grøn kile i baglandet langs Køge
Bugtfingeren, hvor der mangler skov og naturprægede områder. Fingerplan 2017 bør videreføre denne
mulighed.
Ad § 18: Det a føres, at ”Fi gerbystrukture i debærer ….. at o råder e elle byfi gre e friholdes for
bebyggelse og anlæg til bymæssige formål og fastholdes som grønne kiler til regio ale fritidsfor ål”. Det
understreges altså, at der tale om regional friluftsanvendelse, (§ 18 pkt 1 og § 19 pkt 1). Den ny planlovs
muligheder for at placere byfunktioner i landzone er i modstrid med formuleringen af bemærkningen til
direktivet.
§ 24: Det bør tilføjes, at reservationerne til transportkorridorer foruden at sikre mulighed for fremføring af
nye infrastrukturanlæg også tjener som støjdæmpende afstandsbælter omkring eksisterende større
motorveje og baner, der er af overordnet betydning.
Vedr. miljøvurderingen
Miljøvurderingen konkluderer sammenfattende, at ”påvirk i ge af iljøet er sa let set ikke væse tlig”.
Påvirkningerne af Fingerplan 2017 vurderes med Fingerplan 2013 som 0-alternativ. I denne vurdering er der
imidlertid ikke taget hensyn til den nye planlov, der kan medføre påvirkninger som følge af øgede
muligheder for byspredning i landzone, herunder i de grønne kiler, i hovedstadsområdet. For
offentlighedens vurdering af direktivforslaget er det en væsentlig mangel ved materialet, der er sendt i
offentlig høring.
Det anføres, at landsplandirektivets påvirkning af flora og fauna er ganske lille og ikke væsentlig (side 8).
Senere anføres det, at ”den biologiske mangfoldighed i hovedstadsområdet er koncentreret i de grønne
kiler” side . E delig a føres det, at ” ulighed for bebyggelse og overførsel af so erhuso råder” til
byzo e ”vil være af i dre betyd i g” (side 28). Der efterlyses en nærmere vurdering af påvirkningerne af
biologisk mangfoldighed og landskab i de grønne kiler og landzone i hovedstadsområdet, når den nye
planlovs landzoneregler slår igennem.
Det a føres, at ”de væse tligste iljøpåvirk i ger ….. er fu det i forbi delse ed e kelte
erhvervsaktiviteter, hvor Fingerplan 2017 lægger op til, at de kan fastholdes eller udvides på deres
uvære de lokaliseri g” side . Der sav es en vurdering af, hvordan de øgede muligheder for placering
af bymæssige bolig- og erhvervsfunktioner samt andre ikke-landbrugsmæssige funktioner i den nye planlov
samlet set vil påvirke de grønne kiler og landzone i hovedstadsområdet.
Arkitekt og byplanlægger Jan Engell
Magstræde 4
2791 Dragør
Tlf. 32534320
Email jaeng@stofanet.dk