Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 18. maj 2017
Tilhører sager:
Aktører:
AX20134
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L158/20161_L158_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 18. maj 2017 Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Ændring af sanktionerne på køre-hvile-tids-området m.v.) [af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)] 1. Ændringsforslag Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1 æn- dringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 15. marts 2017 og var til 1. behandling den 30. marts 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transport-, bygnings- og boligministeren sendte den 5. december 2016 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del – bilag 98. Den 20. marts 2017 sendte trans- port-, bygnings- og boligministeren de indkomne hørings- svar og et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 10 spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be- svaret. 3. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller lov- forslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. 4. Politiske bemærkninger Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet og So- cialistisk Folkeparti Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet og So- cialistisk Folkeparti tilslutter sig L 158, idet partierne bakker op om den tilpasning af sanktionerne på køre-hvile-tids-om- rådet, lovforslaget sikrer. Partierne hilser med tilfredshed velkommen, at ændringerne er sket i tæt samarbejde og dia- log med de berørte brancheorganisationer og fagforeninger, og understreger samtidig, at denne form for dialog og re- spekt for de berørte parter er god og nødvendig praksis, når der laves lovforslag. Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Al- ternativet og Socialistisk Folkeparti Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Al- ternativet og Socialistisk Folkeparti har noteret sig, at der stadig udestår en klar og tydelig retningstilkendegivelse, når det omhandler det stadig større problem med ulovlige hvil i førerhusene i relation til det regulære ugehvil på mindst 45 timer. Bl.a. opleves det stadig oftere, at udenlandske chauf- fører »slår lejr« på danske rastepladser, hvor de overnatter ulovligt i deres førerhus i flere dage, mens de i visse tilfælde »fisker« efter nye ture i Danmark. Partierne konstaterer, at artikel 8, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale be- stemmelser inden for vejtransport m.m. (køre-hvile-tids-for- ordningen) lyder: »8. Daglige hviletider og reducerede ugentlige hviletider, der tages borte fra hjemstedet, kan tilbringes i køretøjet, hvis dette er udstyret med passende sovefaciliteter til hver fører, og køretøjet holder stille.« På den baggrund konkluderer partierne, at når køre-hvile- tids-forordningen specifikt nævner daglige og reducerede hviletider til afholdelse i køretøjet, må det det implicit bety- de, at det regulære ugehvil (på mindst 45 timer) ikke kan el- ler må holdes i køretøjet. Lovgivningen er altså klar og be- kræftes af ministeren i svaret på L 158, spørgsmål 9. Partier- ne er derfor optaget af, at en lagt stærkere håndhævelse og sanktionering på dette område igangsættes. På denne baggrund pålægger partierne – der udgør et klart flertal i Folketinget – regeringen at drage omsorg for, Til lovforslag nr. L 158 Folketinget 2016-17 AX020134 at politiet tilpligtes at kontrollere og sanktionere overtrædel- se af artikel 8, nr. 8, i køre-hvile-tids-forordningen. Det er partiernes forventning, at regeringen straks i næste folke- tingssamling fremsætter ændringer til den gældende lovgiv- ning for at sikre en skærpet kontrol og en skærpet sanktione- ring. Partierne meddeler hermed deres opbakning til dette. Partierne konstaterer endvidere, at øget kontrol og sanktio- nering vil være indtægtsdækket virksomhed. Øget kontrol vil med andre ord ikke pålægge politiet at bruge flere res- sourcer, end det helt oplagt vil kunne få dækket ved udskriv- ning af flere bøder. Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af et mindretal (EL), tiltrådt af mindretal (ALT og SF): Til § 1 1) I det under nr. 12 foreslåede § 118, stk. 8, 3. pkt., æn- dres »takografkort, som« til: »takografkort, der«. [Fastholdelse af bødeniveau for meget alvorlige overtrædel- ser for chaufføren] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsforslaget har til formål at fastholde de gældende retningslinjer for udmåling af bøder for de overtrædelser, der er kategoriseret som meget alvorlige overtrædelser. Re- geringens lovforslag indeholder således forslag om, at bøde til en fører for meget alvorlige overtrædelser (VSI) nedsæt- tes fra 4.000 kr. til 3.000 kr. Med dette ændringsforslag fast- holdes det gældende niveau på 4.000 kr. for bøde til føreren pr. overtrædelse inden for kategorien meget alvorlige over- trædelser. De foreslåede retningslinjer for udmåling af bøder til fø- reren og virksomheden som justeret efter dette ændringsfor- slag fremgår herefter af skemaet nedenfor: Kategorier af overtrædelser i takografforordningen Bøde til føreren pr. overtrædelse Bøde til virksomheden pr. overtrædelse Mindre overtrædelser (MI) 500 kr. 1000 kr. Alvorlige overtrædelser (SI) 1.000 kr. 2.000 kr. Meget alvorlige overtrædelser (VSI) 4000. kr. 6.000 kr. Meget alvorlige overtrædelser (VSI), der konkret ikke har hindret den effektive kontrol 1.500 kr. 3.000 kr. Mest alvorlige overtrædelser (MSI) 6.000 kr. 12.000 kr. Kim Christiansen (DF) nfmd. Merete Dea Larsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Klaus Markussen (V) Hans Christian Schmidt (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Britt Bager (V) May-Britt Kattrup (LA) Villum Christensen (LA) Merete Scheelsbeck (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Erik Christensen (S) Kaare Dybvad (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S) Henning Hyllested (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Christian Poll (ALT) Roger Matthisen (ALT) Andreas Steenberg (RV) Karsten Hønge (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 2 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 158 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministe- ren 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 1. udkast til betænkning 5 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 158 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvornår der foreligger »særligt skærpende omstændigheder« som omtalt i lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil, til transport-, bygnings- og boligministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm., om der er forskel på kategorierne »skærpende omstændighed« og »særligt skærpende omstændighed«, og i bekræftende fald hvilken, til transport-, bygnings- og boligministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm., om bødeloftet på 60.000 kr. for virksomheder kun vil gælde i de tilfælde, hvor en chauffør er skyld i en forseelse, som betyder, at loft- grænsen på 30.000 kr. er overskredet, hvorfor bøden nedsættes for chaufføren, til transport-, bygnings- og boligministeren, og ministe- rens svar herpå 4 Spm., om overtrædelsen »føreren er indehaver af og/eller anvender mere end ét gyldigt førekort«, der, som følge af bilag 2 til lovforsla- get, betragtes som en VSI- alvorsgrad, vil anses for at have betydning for kontrollen eller ikke at have betydning for kontrollen, til trans- port-, bygnings- og boligministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om overtrædelserne af H1, H6, H7, H10, H11, H12, H13, H14, H15, H16, H18, I1, I1, I3, I4, I5, J1 og J2, jf. lovforslagets bilag 2, samt overtrædelserne af artikel 34, stk. 6, litra a om manglende for- navn og efternavn, jf. lovforslagets bilag 3, skal placeres i VSI-kate- gorien »uden betydning for kontrollen« eller som havende »betydning for kontrollen«, til transport-, bygnings- og boligministeren, og mini- sterens svar herpå 6 Spm., om lovforslagets ændringer bringer lovgivningen i overens- stemmelse med EU-retten, til transport-, bygnings- og boligministe- ren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvor Rigspolitiet og Rigsadvokaten henholdsvis imødekom- mes og ikke imødekommes i lovforslaget i forbindelse med deres re- spektive høringssvar, til transport-, bygnings- og boligministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om, hvorvidt en skærpet sanktion i form af f.eks. bødestraf på op til 30.000 EUR for at foretage det ugentlige hvil i førerhuset indgår i 3 den kommende landtransportpakke fra Europa-Kommissionen, til transport-, bygnings- og boligministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om en redegørelse for ministerens holdning til et forslag om at indføre en skærpet sanktion for at foretage det ugentlige hvil på 45 ti- mer i førerhuset, til transport-, bygnings- og boligministeren, og mini- sterens svar herpå 10 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, hvor- efter afholdelse af det ugentlige hvil på 45 timer i lastbilens førerhus sanktioneres med bødestraf på op til 30.000 EUR, til transport-, byg- nings- og boligministeren, og ministerens svar herpå 4