Henvendelse af 17/5-17 fra borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kommune og borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune

Side 1 af 3
Folketingets partier
Åbent brev til Folketinget om placering af havbrug omkring Djurs-
lands kyster
Nej tak til havbrug ud for Djursland
I efteråret 2016 fremkom ansøgninger om placering af havbrug ved Anholt i Norddjurs
Kommune samt ved Glatved og Hjelm i Syddjurs Kommune. Planerne har givet anledning
til en stærk folkelig modstand på Djursland og affødt en omfattende samfundsdebat.
Syd- og Norddjurs Kommuners byråd har en fælles holdning til ansøgningerne og ønsker
ikke etablering af akvakulturanlæg i havområderne omkring Djursland og ved øerne An-
holt og Hjelm. Kommunernes bekymring er udtrykt i de afgivne høringssvar. Det påpeges
blandt andet, at de planlagte havbrug og eventuelle kompensationsanlæg vil påvirke
kommunernes langsigtede planer for udvikling af turisterhvervet herunder kystturisme i
negativ retning, ligesom landbrugets muligheder forventes at blive begrænset.
Vi har til gengæld udtrykt interesse for at tilbyde kystnære arealer til landbaserede anlæg,
hvor de miljøbelastende stoffer – kvælstof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og medicin-
rester kan tilbageholdes i forbindelse med recirkulering og rensning.
Havbrugszoner udpeget til havbrugsindustri
Miljø-og Fødevareministeriet har netop offentliggjort en rapport med lokalisering af 8 så-
kaldte havbrugszoner. Heraf er 5 zoner beliggende i havområdet ud for Djursland, og en
er beliggende mellem Djursland og Anholt. De udpegede zoner dækker et havområde på
ca. 600 km2, svarende til næsten halvdelen af Djurslands samlede landareal. Regeringen
vil stille zonerne til fri disposition for havbrug. To havbrugsvirksomheder søger p.t. om
tilladelse til havbrug med henblik på primær produktion af rogn fra regnbueørred. Ifølge
rapporten er det forsat muligt at søge placeringstilladelse til havbrug uden for de udpege-
de havbrugszoner.
17. maj 2017
Kontaktpersoner:
Borgmester Claus Wistoft
Borgmester Jan Petersen
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111 Bilag 29
Offentligt
Side 2 af 3
Med vedtagelse af L 111 om kompenserende virkemidler ophæves det grundfæstede
princip om ”rensning ved kilden” ensidigt for havbrug. Havbrugene får derved mulighed
for at udlede meget store mængder kvælstof, fosfor og organisk materiale direkte i hav-
miljøet. Lovændringen åbner mulighed for etablering af en egentlig industriel produktion i
de udpegede havbrugszoner ved Djursland.
Den kumulative effekt vil uvægerligt føre til påvirkning af miljøtilstanden i hele det
omliggende havområde og tilgrænsende kystvande samt de store natura 2000 om-
råder, nr. 204 Schultz og Hastens Grund samt Briseis Flak lige øst for havbrugszo-
nerne E-H og nr. 231 Kobberhage Kystarealer.
Hertil kommer, at der i forbindelse med den industrielle havbrugsproduktion forventes
krav om hel eller delvis reduktion af miljøbelastningen som følge af udledningen ved
etablering af kompensationsanlæg med endnu større arealkrav og lignende miljøproble-
mer til følge.
Det forlyder, at eventuelle kompensationsanlæg tænkes placeret i kystvandene i ”Ålborg
Bugt” langs Djurslands nordkyst tæt på Habitatområde H14 og Fuglebeskyttelsesområde
F 15. Det vil føre til, at Djurslands kyster på kort sigt bliver omsluttet af forskellige typer
industrielle havbrugsanlæg, og den frie adgang og benyttelse af vores fælles hav be-
grænses i et helt uacceptabelt omfang.
Udledning af næringsstoffer, de utilgængelige havområder og den visuelle effekt af
havbrugsanlæggene vil få negativ indvirkning på nogle af kommunernes vigtigste
landbaserede erhverv.
Turisterhvervet på Djursland havde i 2015 en omsætning på ca.1.250 mia. og sikrede
flere tusinde arbejdspladser. Landbruget og det traditionelle erhvervsfiskeri vil også blive
påvirket samtidig med, at den frie bevægelighed i havområderne ved Djursland ind-
skrænkes markant for alle brugere af havområderne.
Djurslands kystnære miljø
Ikke mindst kystområderne med badevand af høj kvalitet er af uvurderlig betydning for
lokalbefolkningen og tjener også i vid udstrækning som rekreativt nærområde for befolk-
ningen fra store dele af Østjylland, herunder Århus og Randers samt tusindvis af ind- og
udenlandske turister.
Det er naturen og især kystområderne og de mange fritidsaktiviteter, der er knyttet hertil,
som har bidraget til, at turisterhvervet i dag er et af kommunernes vigtigste erhverv. Tu-
rismen, ikke mindst kystturismen rummer fortsat et stort udviklingspotentiale, som kan
Side 3 af 3
udnyttes. Det forudsætter, at natur og havmiljø kan bevares intakt og på sigt forbedres,
som der lægges op til i både vandrammedirektivet og havstrategidirektivet.
Omvendt kan blot et år med algesuppe og døde fisk på strandene koste dyrt i form af tab
af fremtidige udviklingsmuligheder, tabte turistindtægter og arbejdspladser end den vær-
di, de planlagte havbrug jf. strategien forventes at kunne præstere.
Socioøkonomiske analyse er nødvendig
Ud fra en rimelighedsbetragtning er det et paradoks, at regeringen ensidigt tilgodeser
havbrugsvirksomhed med hel eller delvis fritagelse for rensning. Samtidig skal alle øvrige
erhverv, kommuner og spildevandselskaber overholde miljøbeskyttelseslovens bestem-
melser. De har sammen med forbrugerne investeret flere hundrede milliarder, og de beta-
ler årligt et milliardbeløb i vandafledningsafgift for at leve op til lovens bestemmelser.
Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 -2020 indeholder
ikke en konsekvensanalyse af mulige, afledte effekter af den skitserede havbrugsindu-
stris indvirkning på befolkningens rekreative interesser, de landbaserede erhverv, kom-
munernes langsigtede planlægning og de dermed forbundne økonomiske aspekter. EU's
havstrategiplan og Vandrammedirektivet lægger op til, at disse forhold skal klarlægges
gennem en socioøkonomisk analyse.
Det er vores vurdering, at strategiplanens manglende belysning af de socioøkonomiske
konsekvenser har medvirket til at give folketingets medlemmer et ensidigt og skævvredet
billede af fordele og indtjeningsmuligheder i havbrugserhvervet. Det er på ingen måde et
retvisende billede af de omfattende konsekvenser en industriel havbrugsproduktion kan
få for de berørte kommuner og det danske samfund.
Nord-og Syddjurs Kommuner opfordrer folketinget til at sikre, at der gennemføres en
socioøkonomisk konsekvensanalyse inden en eventuel vedtagelse af L 111, og inden der
gives tilladelser til etablering af industrihavbrug med tilhørende kompensationsanlæg i
Danmark.
Nord-og Syddjurs Kommuner opfordrer samtidig folketinget til at prioritere og understøtte
udvikling og etablering af bæredygtige landbaserede akvakulturanlæg og om ikke at give
køb på vores fælles hav.
Med venlig hilsen
Borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune
Borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kommune