L 197 - svar på spm. 3 om, hvor meget indførelsen af en fuld trafikal ligestilling efter landevejsprincippet inklusiv højsæsonen (skoleferiens 6 uger) vil koste, fra økonomi- og indenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ULØ - L 197 - Svar på spm. 3.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L197/spm/3/svar/1407809/1758546.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
oim@oim.dk
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Folketingets Landdistrikter og Øer har d. 4. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 3
(L 197) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 3:
”Ministeren bedes oplyse, hvor meget indførelsen af en fuld trafikal ligestilling efter
landevejsprincippet inklusiv højsæsonen (skoleferiens 6 uger) vil koste. Der spørges
herved til en opdatering af beregningerne i rapporten fra 2015 "Analyse af konkurren-
cemæssig ligestilling af små øer og ø-kommuner".”
Svar:
Det daværende Økonomi- og Indenrigsministeriums beregninger i rapporten fra 2015
”Analyse af konkurrencemæssig ligestilling af små øer og ø-kommuner” er udover
afstandene på de enkelte ruter baseret på oplysninger om trafiktallene fordelt på for-
skellige kategorier – passagerer, biler, cykler etc. samt omsætningstal for de enkelte
færgeruter for perioden 2011-13.
Jeg kan henvise til mine besvarelser af 28. februar 2017 af TRU spørgsmål nr. nr. 333
og 334 for en gennemgang af beregningen af de samlede omkostninger ved de to
modeller, der indgik i rapporten fra 2015.
Økonomi- og Indenrigsministeriet er ikke i besiddelse af nyere trafik- og omsætnings-
tal.
Det er således ikke muligt på det foreliggende at foretage en opdatering af beregnin-
gerne i rapporten.
Som bekendt har jeg besluttet at igangsætte en evaluering af tilskudsordningerne til
nedsættelse af færgetakster allerede i efteråret 2017 i stedet for som oprindelig plan-
lagt 2020.
I den forbindelse vil Økonomi- og Indenrigsministeriet indhente nye oplysninger om
trafiktal og omsætningstal for de enkelte færgeruter fra kommunerne.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll
Sagsnr.
2017 - 2384
Doknr.
464922
Dato
18-05-2017
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
L 197 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt