Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 18. maj 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    AX20088

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L178/20161_L178_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 18. maj 2017
    Forslag
    til
    Lov om ægtefællers økonomiske forhold
    Afsnit I
    Almindelige bestemmelser om ægtefællers økonomiske
    forhold
    Kapitel 1
    Råderet, aftaler mellem ægtefæller, hæftelse for gæld,
    forsørgelsespligt og formuedeling
    Råderet
    § 1. Under ægteskabet råder hver ægtefælle over sin for-
    mue, uanset om formuen er erhvervet før eller efter indgåel-
    sen af ægteskabet, dog med de begrænsninger, som følger af
    stk. 2, § 2 og kapitel 2 og 3.
    Stk. 2. En ægtefælle skal råde over sin formue på en sådan
    måde, at den ikke utilbørligt forringes til skade for den an-
    den ægtefælle.
    Stk. 3. Er en ægtefælle under samlivet forhindret i at vare-
    tage sine interesser på grund af fravær eller sygdom, kan
    den anden ægtefælle foretage dispositioner, der ikke uden
    ulempe kan udsættes, herunder afhændelse og pantsætning,
    når dette af hensyn til familiens underhold er uomgængeligt
    nødvendigt. Fast ejendom kan dog ikke afhændes eller pant-
    sættes uden Statsforvaltningens tilladelse. 1. pkt. gælder ik-
    ke, hvis en anden er bemyndiget til at foretage dispositio-
    nen.
    Aftaler mellem ægtefæller
    § 2. Under ægteskabet kan ægtefæller indgå aftaler med
    hinanden, give hinanden gaver og pådrage sig forpligtelser
    over for hinanden, jf. dog stk. 2 og 3 og konkurslovens § 64.
    Stk. 2. Ægtefæller kan ikke ved aftale fravige reglerne i
    denne lov, medmindre det følger af kapitel 4 og 5, § 25, stk.
    2, og § 32.
    Stk. 3. Ægtefæller kan ikke gyldigt aftale, at det, som den
    ene ægtefælle fremtidigt erhverver, uden vederlag skal tilfal-
    de den anden ægtefælle.
    Hæftelse for gæld
    § 3. Under ægteskabet hæfter hver ægtefælle med sin for-
    mue for sine forpligtelser, uanset om forpligtelserne er op-
    stået før eller under ægteskabet.
    Forsørgelsespligt
    § 4. Under ægteskabet har ægtefæller pligt til at forsørge
    hinanden.
    Stk. 2. Hvad en ægtefælle modtager fra den anden ægte-
    fælle som forsørgelse efter stk. 1, tilhører modtageren.
    Stk. 3. Statsforvaltningen kan efter bestemmelserne i ka-
    pitel 16 pålægge en ægtefælle, der ikke opfylder sin for-
    sørgelsespligt efter stk. 1, at betale bidrag til den anden æg-
    tefælle.
    Formuedeling
    § 5. Ved separation eller skilsmisse deler ægtefællerne
    deres formuer lige, medmindre de har indgået en aftale om
    delingen efter § 32 eller andet følger af § 26. Ved en ægte-
    fælles død og ved skifte af et uskiftet bo deles ægtefællernes
    formue lige mellem den længstlevende ægtefælle eller den-
    nes dødsbo og den førstafdøde ægtefælles dødsbo, medmin-
    dre andet følger af § 51.
    Stk. 2. En ægtefælles formue, der efter stk. 1 ligedeles,
    betegnes delingsformue. Ægtefællernes delingsformue ud-
    gør et formuefællesskab mellem ægtefællerne.
    Kapitel 2
    Dispositioner over familiens helårsbolig
    § 6. En ægtefælle må ikke uden den anden ægtefælles
    samtykke indgå aftale om at overdrage, pantsætte, udleje el-
    ler bortforpagte familiens helårsbolig eller en bolig, der er
    bestemt til familiens helårsbolig, når boligen helt eller delvis
    indgår i ligedelingen efter § 5, stk. 1, 1. pkt.
    Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 kræves, selv om ægtefæller-
    ne har ophævet samlivet.
    Til lovforslag nr. L 178 Folketinget 2016-17
    Børne- og Socialmin., j.nr. 2016-4195
    AX020088
    Stk. 3. Samtykke efter stk. 1 kræves også efter separation
    eller skilsmisse, indtil der er indgået aftale eller truffet ende-
    lig afgørelse om boligen efter § 48.
    § 7. Nægter den anden ægtefælle at give samtykke efter
    § 6, eller kan samtykke ikke indhentes inden rimelig tid, kan
    Statsforvaltningen efter anmodning fra den ægtefælle, der
    ejer boligen, eller fra den anden part i aftalen tillade disposi-
    tionen, hvis der ikke en rimelig grund til at nægte at gen-
    nemføre aftalen.
    Stk. 2. Behandler skifteretten en anmodning om bistand til
    at dele ægtefællernes formue eller en enkelttvist om boligen
    efter lov om ægtefælleskifte m.v., træffes afgørelse efter stk.
    1 af skifteretten.
    § 8. Har en ægtefælle indgået en aftale, der er omfattet af
    § 6, uden samtykke fra den anden ægtefælle og uden tilla-
    delse efter § 7, kan aftalen efter anmodning fra den anden
    ægtefælle omstødes ved dom. Dette gælder dog ikke, hvis
    den anden part i aftalen godtgør, at parten ikke vidste eller
    burde have vidst, at den ægtefælle, der ejer boligen, ikke var
    berettiget til at indgå aftalen.
    Stk. 2. Retssag om omstødelse efter stk. 1 skal anlægges,
    inden 3 måneder efter at den anden ægtefælle fik kendskab
    til aftalen, dog senest 1 år efter at aftalen blev gennemført.
    Blev aftalen tinglyst inden overtagelsesdagen, regnes fristen
    fra tinglysningen.
    § 9. §§ 6-8 finder kun anvendelse på boliger i Danmark.
    Kapitel 3
    Gaver til og aftaler med tredjemand
    Tilbagegivelse af gave givet til tredjemand
    § 10. Har en ægtefælle givet tredjemand en gave, der
    medfører nærliggende risiko for, at den anden ægtefælle ik-
    ke vil kunne få dækket sine krav ved en formuedeling efter
    afsnit III eller IV, og vidste tredjemand dette, eller burde
    tredjemand vide dette, kan denne ægtefælle kræve, at tredje-
    mand giver gaven tilbage.
    Stk. 2. Retssag om krav efter stk. 1 skal anlægges, inden 1
    år efter at den anden ægtefælle har fået kendskab til gaven,
    og inden 3 år efter det tidspunkt, hvor gaven blev givet. Er
    tinglysning eller anden sikringsakt nødvendig for, at tredje-
    mand opnår beskyttelse mod retsforfølgning fra gavegivers
    kreditorer, anses gaven for givet på det tidspunkt, hvor sik-
    ringsakten blev foretaget.
    Aftaler med tredjemand om erhvervsløsøre
    § 11. Har en ægtefælle overladt løsøre til brug i den anden
    ægtefælles erhvervsvirksomhed, bliver den ægtefælle, der
    ejer løsøret, bundet af aftaler om løsøret, som den anden æg-
    tefælle har indgået med tredjemand. Dette gælder dog ikke,
    hvis tredjemand vidste eller burde vide, at ægtefællen ikke
    var berettiget til at indgå aftalen.
    Afsnit II
    Særeje og forhåndsaftaler om formuedelingen
    Kapitel 4
    Aftaler om særeje
    § 12. Ægtefæller kan ved ægtepagt indgå følgende aftaler
    om særeje:
    1) At en ægtefælle ved formuedeling ved separation eller
    skilsmisse beholder sin formue, men at formuen deles
    ved en ægtefælles død. Særeje efter denne bestemmelse
    betegnes skilsmissesæreje.
    2) At en ægtefælle ved formuedeling ved separation eller
    skilsmisse beholder sin formue, og at ægtefællens for-
    mue ved formuedeling i forbindelse med dødsboskifte
    tilkommer den pågældende ægtefælle eller dennes ar-
    vinger. Særeje efter denne bestemmelse betegnes fuld-
    stændigt særeje.
    3) At en aftale om fuldstændigt særeje kun skal gælde,
    hvis en bestemt af ægtefællerne dør først, eller kun skal
    gælde førstafdøde ægtefælles eller længstlevende ægte-
    fælles skilsmissesæreje. Særeje efter denne bestemmel-
    se betegnes kombinationssæreje.
    Stk. 2. En aftale efter stk. 1 kan begrænses til at angå føl-
    gende:
    1) Et eller flere aktiver. Særeje efter denne bestemmelse
    betegnes genstandssæreje.
    2) En del af en ægtefælles formue, afhængigt af hvordan
    eller hvornår ægtefællen har erhvervet den pågældende
    formue. Særeje efter denne bestemmelse betegnes er-
    hvervelsessæreje.
    3) En brøkdel eller procentdel af en ægtefælles formue el-
    ler af et eller flere aktiver. Særeje efter denne bestem-
    melse betegnes brøkdelssæreje.
    4) Et bestemt beløb eller et bestemt beløb af værdien af et
    eller flere aktiver. Særeje efter denne bestemmelse be-
    tegnes sumsæreje.
    5) Hele en ægtefælles formue med undtagelse af et be-
    stemt beløb eller med undtagelse af et bestemt beløb af
    værdien af et eller flere aktiver. Det beløb, der efter
    denne bestemmelse ikke er særeje, betegnes sumdeling.
    Stk. 3. Ægtefæller kan aftale, at beløb, der er sumsæreje
    og sumdeling, skal pristalsreguleres efter nettoprisindekset,
    jf. lov om beregning af et nettoprisindeks.
    Stk. 4. Ægtefæller kan endvidere aftale, at beløb, der er
    sumdeling, skal forhøjes med et årligt beløb eller en årlig
    procentsats eller skal optrappes over en fastlagt periode.
    Stk. 5. Særeje efter stk. 1-4 kan tidsbegrænses eller aftrap-
    pes over en bestemt periode. Det skal fremgå af aftalen,
    hvilket tidspunkt tidsbegrænsningen og aftrapningen skal
    regnes fra.
    § 13. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en pensions-
    rettighed skal være særeje, jf. § 12. En sådan aftale kan også
    omfatte fremtidige indbetalinger på pensionsrettigheden.
    § 14. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at særeje be-
    stemt af tredjemand helt eller delvis skal være en anden
    form for særeje, jf. § 12, eller skal være delingsformue.
    2
    Stk. 2. En aftale efter stk. 1 er kun gyldig, hvis den er i
    overensstemmelse med tredjemands bestemmelser om sær-
    eje, jf. § 23.
    Kapitel 5
    Forhåndsaftaler om formuedelingen
    Alders-, kapital- og ratepensioner
    § 15. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at værdien af en
    alders-, kapital- eller ratepension skal indgå i formuedelin-
    gen ved separation eller skilsmisse.
    Personlige erstatninger
    § 16. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en personlig
    erstatning, godtgørelse eller forsikringsudbetaling, jf. § 36,
    stk. 1 og 2, helt eller delvis skal indgå i formuedelingen. Af-
    talen kan begrænses til at gælde formuedelingen ved en æg-
    tefælles død, herunder hvis en bestemt ægtefælle dør først,
    eller til at omfatte førstafdødes eller længstlevendes rettig-
    heder.
    Uoverdragelige og personlige rettigheder
    § 17. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at værdien af en
    rettighed omfattet af § 37 helt eller delvis skal indgå i for-
    muedelingen. Aftalen kan begrænses til at gælde formuede-
    lingen ved en ægtefælles død, herunder hvis en bestemt æg-
    tefælle dør først, eller til at omfatte førstafdøde eller længst-
    levende ægtefælles rettigheder.
    Gæld
    § 18. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, i hvilket om-
    fang gæld skal fradrages i delingsformuen ved formuedeling
    ved separation, skilsmisse og død, jf. dog stk. 2-4 og § 30.
    Stk. 2. Ægtefæller kan ikke aftale, at gæld, som ikke er
    stiftet ved aftalens indgåelse eller stiftes i forbindelse med
    aftalen, og som efter § 29, stk. 2, ville skulle fradrages i for-
    mue, der ikke indgår i delingen, skal fradrages i delingsfor-
    muen.
    Stk. 3. Ægtefæller kan endvidere ikke aftale, at gæld skal
    fradrages i delingsformuen ved en ægtefælles død, men ikke
    ved separation eller skilsmisse.
    Stk. 4. En aftale efter stk. 1 kan ikke tidsbegrænses.
    Kapitel 6
    Ægtepagter
    § 19. Ægtefæller og kommende ægtefæller kan oprette en
    ægtepagt.
    § 20. En ægtepagt er kun gyldig, når den er underskrevet
    af begge ægtefæller og tinglyst i personbogen efter reglerne
    herom i lov om tinglysning. Skal en ægtefælles værge efter
    værgemålsloven give samtykke til ægtepagten, er ægtepag-
    ten kun gyldig, hvis også værgen har underskrevet den.
    § 21. En ægtepagt kan kun ændres eller ophæves ved æg-
    tepagt, jf. § 20.
    § 22. Enhver af ægtefællerne kan anmode om, at en ægte-
    pagt tinglyses, jf. §§ 20 og 21.
    Kapitel 7
    Arveladers og gavegivers bestemmelser om særeje
    § 23. Arvelader og gavegiver kan træffe samme bestem-
    melser om særeje, som ægtefæller kan aftale efter § 12, dog
    ikke om sumsæreje eller sumdeling efter § 12, stk. 2, nr. 4
    og 5.
    Stk. 2. Arvelader og gavegiver kan bestemme, at modta-
    geren og dennes ægtefælle skal kunne ændre en bestemmel-
    se om særeje efter stk. 1, og kan fastsætte betingelser herfor.
    Stk. 3. Bestemmelse efter stk. 1 og 2 vedrørende arv skal
    træffes ved testamente.
    Kapitel 8
    Almindelige bestemmelser for særeje
    § 24. Erhverves et aktiv for både særeje og delingsfor-
    mue, er aktivet brøkdelssæreje, jf. § 12, stk. 2, nr. 3. Brøken
    fastsættes efter forholdet mellem de midler, der er anvendt
    ved erhvervelsen.
    Stk. 2. Erhverves et aktiv for særeje og ved gældsoverta-
    gelse eller lånoptagelse, er aktivet særeje af samme art som
    det anvendte særeje.
    § 25. Det, der træder i stedet for særeje, og indtægter af
    særeje er særeje.
    Stk. 2. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at det, der træ-
    der i stedet for særeje, skal være delingsformue, og at ind-
    tægter af særeje skal være delingsformue. En aftale efter 1.
    pkt. kan ikke tidsbegrænses.
    Afsnit III
    Formuedeling ved separation og skilsmisse
    Kapitel 9
    Formuedelingen
    Gennemførelse af formuedelingen
    § 26. Følgende aktiver og krav indgår ikke i ligedelingen
    af ægtefællernes delingsformue ved separation eller skils-
    misse efter § 5, stk. 1, 1. pkt.:
    1) Særeje.
    2) Personlige genstande omfattet af § 31.
    3) Pensionsrettigheder omfattet af §§ 34 og 35.
    4) Personlige erstatninger omfattet af § 36.
    5) Uoverdragelige og personlige rettigheder omfattet af
    § 37.
    6) Regulerings- og misbrugskrav efter kapitel 11.
    7) Kompensationskrav efter kapitel 12 og 13.
    8) En ægtefælles krav på underholdsbidrag fra den anden
    ægtefælle efter denne lov eller efter lov om ægteskabs
    indgåelse og opløsning.
    Stk. 2. Inden ligedeling efter stk. 1 fradrages gæld efter
    § 29, jf. dog § 30.
    3
    Stk. 3. En ægtefælles delingsformue indgår ikke i ligede-
    lingen, hvis ægtefællens gæld efter § 29, jf. dog § 30, over-
    stiger ægtefællens delingsformue.
    Stk. 4. Ligedeling efter stk. 1-3 fraviges, i det omfang det
    følger af en aftale efter § 32 eller en bestemmelse efter § 33.
    Stk. 5. Hvis en af ægtefællerne dør inden separation eller
    skilsmisse, finder reglerne i afsnit IV anvendelse.
    Ophørsdagen
    § 27. Ved formuedelingen indgår de aktiver og passiver,
    som hver ægtefælle havde ved udgangen af det døgn, hvor
    Statsforvaltningen modtog anmodning om separation eller
    skilsmisse, jf. dog stk. 2 og 3. Denne dag betegnes ophørs-
    dagen.
    Stk. 2. Efter indstilling fra bobehandleren kan skifteretten
    bestemme en anden ophørsdag end den dag, der følger af
    stk. 1, hvis ganske særlige forhold gør sig gældende.
    Stk. 3. Ægtefæller kan i forbindelse med separation eller
    skilsmisse aftale en anden ophørsdag.
    Tidspunktet for værdiansættelsen
    § 28. Ægtefællernes aktiver og passiver indgår i formue-
    delingen med værdien på udlægstidspunktet eller ved skif-
    tets afslutning, hvis de ikke er udlagt forinden.
    Gæld
    § 29. Ved opgørelsen af delingsformuen fradrages gæld,
    der har sikkerhed i aktiver, der er delingsformue. Endvidere
    fradrages usikret gæld, der er stiftet til brug for anskaffelse,
    forbedring eller vedligeholdelse af aktiver, der er delingsfor-
    mue, eller i øvrigt kan henføres til sådanne aktiver.
    Stk. 2. Gæld, der har sikkerhed i aktiver, der ikke indgår i
    formuedelingen, og usikret gæld, der er stiftet til brug for
    anskaffelse, forbedring eller vedligeholdelse af aktiver, der
    ikke indgår i delingen, eller i øvrigt kan henføres til sådanne
    aktiver, fradrages ikke i delingsformuen. Gælden fradrages
    dog i delingsformuen, i det omfang gælden overstiger den
    del af ægtefællens formue, der ikke indgår i delingen.
    Stk. 3. Gæld, der ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, fradra-
    ges skønsmæssigt i en ægtefælles delingsformue efter for-
    holdet mellem værdien af ægtefællens delingsformue og for-
    mue, der ikke indgår i delingen.
    Stk. 4. Det er uden betydning for fradrag af gæld efter stk.
    1-3, at der efter stiftelsen af gælden stilles sikkerhed for
    gælden, eller at en sikkerhedsstillelse ændres.
    § 30. Uanset § 29 og en eventuel aftale efter § 18 har en
    ægtefælle ikke pligt til ved formuedelingen at betale så me-
    get til den anden ægtefælle, at ægtefællen ikke beholder til-
    strækkelige midler til at dække sine forpligtelser.
    Personlige genstande
    § 31. En ægtefælle kan inden formuedelingen udtage akti-
    ver, som udelukkende tjener til ægtefællens personlige brug,
    i det omfang aktivernes værdi ikke står i misforhold til ægte-
    fællernes økonomiske forhold. Dette gælder også aktiver,
    som tilhører den anden ægtefælles delingsformue.
    Aftaler om formuedelingen
    § 32. Ægtefæller kan i forbindelse med separation eller
    skilsmisse indgå aftale om delingen af deres formue.
    Fravigelse af ligedelingen
    § 33. Tilhørte den væsentligste del af ægtefællernes de-
    lingsformue den ene ægtefælle ved indgåelsen af ægteska-
    bet, eller har den ene ægtefælle under ægteskabet erhvervet
    den væsentligste del af delingsformuen ved arv eller gave,
    og vil ligedeling af formuen efter § 5, stk. 1, 1. pkt., være
    åbenbart urimelig, navnlig fordi ægteskabet har været kort-
    varigt og uden økonomisk fællesskab af betydning, kan det
    ved formuedeling bestemmes, at denne ægtefælle helt eller
    delvis kan beholde værdien af egen formue.
    Kapitel 10
    Aktiver, der ikke indgår i formuedelingen
    Pensioner
    § 34. En ægtefælles rimelige pensionsrettigheder indgår
    ikke i formuedelingen.
    Stk. 2. Beløb fra rimelig alders- og kapitalpension, sup-
    plerende engangssum og supplerende engangsydelse, der er
    udbetalt, indgår ikke i formuedelingen, i det omfang beløbe-
    ne ikke må anses for at være forbrugt. Tilsvarende gælder
    indtægter af beløbene og det, der træder i stedet for beløbe-
    ne.
    Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på beløb, der ved ud-
    betalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing.
    Stk. 4. Værdien af øvrige pensionsrettigheder indgår i for-
    muedelingen.
    § 35. Har ægteskabet været af kortere varighed, indgår in-
    gen pensionsrettigheder i formuedelingen.
    Stk. 2. Beløb fra alders- og kapitalpension, supplerende
    engangssum og supplerende engangsydelse, der er udbetalt,
    indgår ikke i formuedelingen, i det omfang beløbene ikke
    må anses for at være forbrugt. Tilsvarende gælder indtægter
    af beløbene og det, der træder i stedet for beløbene.
    Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på beløb, der ved ud-
    betalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing.
    Personlige erstatninger
    § 36. Værdien af en ægtefælles erstatninger, godtgørelser
    og forsikringsudbetalinger m.v., der skyldes erhvervsevne-
    tab, varigt men, svie og smerte, kritisk sygdom og tort m.v.
    som følge af personskade, indgår ikke i formuedelingen, i
    det omfang det modtagne er i behold. Det modtagne anses
    også for at være i behold, hvis det er anvendt til betaling af
    gæld, der bestod på tidspunktet for modtagelsen, og som vil-
    le kunne fratrækkes i delingsformuen, jf. § 29, stk. 1.
    Stk. 2. Stk. 1 gælder også for værdien af erstatning til en
    ægtefælle, der har mistet en forsørger, for en ægtefælles
    godtgørelser efter §§ 26 og 26 a i lov om erstatningsansvar
    og for godtgørelser for overtrædelse af lov om etnisk ligebe-
    handling og lov om ligestilling af kvinder og mænd.
    4
    Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på erstatninger
    for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelser for uberettiget af-
    skedigelse og lignende godtgørelser, der udbetales i tilknyt-
    ning til et ansættelsesforhold.
    Uoverdragelige og personlige rettigheder
    § 37. Rettigheder, som ikke kan overdrages eller i øvrigt
    har personlig karakter, indgår kun i formuedelingen, i det
    omfang det er foreneligt med de regler, der gælder for disse
    rettigheder.
    Kapitel 11
    Regulerings- og misbrugskrav
    Reguleringskrav ved overførsel af delingsformue til særeje
    m.v.
    § 38. Har en ægtefælle overført sin delingsformue til egne
    aktiver, der ikke indgår i formuedelingen, eller har ægtefæl-
    len anvendt sin delingsformue til betaling af egen gæld, der
    ikke kan fradrages i delingsformuen, har den anden ægtefæl-
    le et reguleringskrav. Størrelsen af reguleringskravet fast-
    sættes ud fra den reduktion af delingsformuen, der er sket
    ved overførslen eller betalingen af gælden. Der lægges ved
    afgørelsen herom vægt på tidspunktet for overførslen eller
    betalingen af gælden, stigning og fald i værdien af de om-
    handlede aktiver og passiver, ægtefællernes formueforhold
    og omstændighederne i øvrigt.
    Stk. 2. Betaling af gæld omfattet af § 29, stk. 3, og over-
    førsel af midler til pensionsrettigheder, der er omfattet af
    § 34, stk. 1, og § 35, stk. 1, medfører ikke reguleringskrav
    efter stk. 1.
    Stk. 3. Reguleringskravet kan kun gøres gældende ved
    formuedelingen.
    Stk. 4. Overstiger reguleringskravet delingsformuen, udta-
    ges halvdelen af den manglende del af kravet af særeje eller
    alders- og kapitalpension, supplerende engangssum og sup-
    plerende engangsydelse, jf. § 34, stk. 2, og § 35, stk. 2, der
    tilhører den ægtefælle, der har foretaget overførslen, jf. stk.
    1.
    Stk. 5. Reguleringskrav, der ikke er blevet dækket ved
    formuedelingen, kan ikke senere gøres gældende.
    Reguleringskrav ved overførsel af særeje m.v. til
    delingsformue
    § 39. En ægtefælle, der har overført midler, der ikke ind-
    går i formuedelingen, til sin delingsformue, eller som har
    anvendt midler, der ikke indgår i formuedelingen, til beta-
    ling af egen gæld, der kan fradrages i ægtefællens delings-
    formue, har et reguleringskrav. Størrelsen af reguleringskra-
    vet fastsættes ud fra den forøgelse af delingsformuen, der er
    sket ved overførslen. Der lægges ved afgørelsen herom vægt
    på tidspunktet for overførslen, stigning og fald i værdien af
    de aktiver, som midlerne er overført til, ægtefællernes for-
    mueforhold og omstændighederne i øvrigt.
    Stk. 2. Betaling af gæld omfattet af § 29, stk. 3, medfører
    ikke reguleringskrav efter stk. 1.
    Stk. 3. Reguleringskravet kan kun gøres gældende ved
    formuedelingen.
    Stk. 4. Reguleringskravet kan kun søges dækket af den
    delingsformue, der tilhører den ægtefælle, der har foretaget
    overførslen, jf. stk. 1.
    Stk. 5. Reguleringskrav, der ikke er blevet dækket ved
    formuedelingen, kan ikke senere gøres gældende.
    Misbrugskrav
    § 40. Har en ægtefælle ved misbrug af rådigheden over
    sin formue eller på anden uforsvarlig måde væsentligt redu-
    ceret delingsformuen, har den anden ægtefælle krav på at
    blive stillet, som om formindskelsen ikke havde fundet sted.
    Sådanne krav betegnes misbrugskrav.
    Stk. 2. Misbrugskravet kan kun gøres gældende ved for-
    muedelingen.
    Stk. 3. Overstiger misbrugskravet delingsformuen, udta-
    ges halvdelen af den manglende del af kravet af særeje eller
    alders- og kapitalpension, supplerende engangssum og sup-
    plerende engangsydelse, jf. § 34, stk. 2, og § 35, stk. 2, der
    tilhører den ægtefælle, der har foretaget misbruget, jf. stk. 1.
    Stk. 4. Misbrugskrav, der ikke er blevet dækket ved for-
    muedelingen, kan senere gøres gældende mod den anden
    ægtefælle for halvdelen af den del af kravet, der ikke er ble-
    vet dækket.
    Kapitel 12
    Kompensationskrav i særlige situationer
    En ægtefælle har medvirket til at bevare eller forøge den
    anden ægtefælles formue
    § 41. En ægtefælle, der har medvirket til at bevare eller
    forøge den anden ægtefælles formue, som ikke indgår i de-
    lingen, herunder gennem arbejde i hjemmet, varetagelse af
    omsorgen for børnene, fordeling af familiens udgifter eller
    på anden lignende måde, kan få tilkendt en kompensation.
    En ægtefælle er stillet urimeligt økonomisk
    § 42. Har en ægtefælle formue, der ikke indgår i formue-
    delingen, kan den anden ægtefælle ved formuedelingen få
    tilkendt en kompensation for at sikre, at denne ægtefælle ik-
    ke bliver stillet urimeligt økonomisk. Ved vurderingen læg-
    ges vægt på ægteskabets varighed, herunder et eventuelt for-
    udgående samliv, ægtefællernes indtægts-, formue- og pen-
    sionsforhold og omstændighederne i øvrigt.
    Tidsfrister for sagsanlæg
    § 43. Sag om krav efter §§ 41 og 42 kan tidligst anlægges,
    når der er indgivet anmodning til Statsforvaltningen om se-
    paration eller skilsmisse.
    Stk. 2. Krav efter §§ 41 og 42 kan ikke gøres gældende,
    efter at skifte af ægtefællernes delingsformue eller sameje
    om flere særejeaktiver er afsluttet med en stadfæstet boop-
    gørelse, jf. dog § 78 i lov om ægtefælleskifte m.v.
    5
    Kapitel 13
    Pensionskompensation
    Fællesskabskompensation
    § 44. Der kan ved formuedelingen tilkendes en ægtefælle
    en kompensation, hvis
    1) ægtefællen under ægteskabet har foretaget en mindre
    pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig
    pensionsordning for den pågældende, og
    2) dette skyldes, at ægtefællen af hensyn til familien eller
    den anden ægtefælle helt eller delvis har været uden for
    arbejdsmarkedet, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid.
    Stk. 2. Kompensationen kan højst udgøre halvdelen af for-
    skellen mellem værdien af den pensionsopsparing, hver af
    ægtefællerne har foretaget under ægteskabet af delingsfor-
    mue.
    Rimelighedskompensation
    § 45. Der kan ved formuedelingen tilkendes en ægtefælle
    en kompensation for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt i
    pensionsmæssig henseende, hvis
    1) ægteskabet har været af længere varighed og
    2) der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pen-
    sionsrettigheder.
    Stk. 2. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til ægteska-
    bets varighed, ægtefællernes formueforhold og omstændig-
    hederne i øvrigt.
    Kompensationsbetaling
    § 46. Kompensationsbeløb, som en ægtefælle efter §§ 44
    og 45 skal betale til den anden ægtefælle, betales kontant.
    Stk. 2. Kan en ægtefælle ikke betale beløbet kontant uden
    at sælge fast ejendom eller løsøre, der er nødvendigt for at
    opretholde den pågældende ægtefælles erhverv, eller uden at
    blive afskåret fra at bevare eller erhverve en passende bolig,
    kan skifteretten, hvis forholdene taler for det, bestemme,
    1) at beløbet skal afdrages over en kort årrække mod pas-
    sende sikkerhedsstillelse og forrentning, eller, hvis det-
    te ikke er muligt,
    2) at ægtefællen i stedet skal give den anden ægtefælle en
    andel af sin alders-, kapital- eller ratepension, eller,
    hvis dette ikke er muligt,
    3) at beløbet skal afdrages over en kort årrække, når en
    pension med løbende livsbetingede ydelser kommer til
    udbetaling.
    Stk. 3. Skal en ægtefælle give den anden ægtefælle en an-
    del af sin alders-, kapital- eller ratepension, gives andelen
    først af ægtefællens alders- og kapitalpension. Andelen gi-
    ves ved en deling af pensionsrettigheden.
    § 47. Beløb, der skal afdrages efter § 46, stk. 2, nr. 3, re-
    gistreres og udbetales af pensionsinstituttet. Beløbet regule-
    res med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregule-
    ringsprocent, indtil pensionen kommer til udbetaling.
    Stk. 2. § 46, stk. 2 og 3, kan fraviges ved aftale mellem
    ægtefællerne og pensionsinstituttet.
    Stk. 3. Aftaler ægtefæller ved formuedelingen, at en af
    dem skal give den anden ægtefælle en andel af sin pensions-
    rettighed, kan pensionsinstituttet kræve, at ægtefællerne er-
    klærer, at betingelserne for at yde kompensation efter §§ 44
    og 45 og for valg af delingsmetode efter § 46, stk. 2 og 3, er
    opfyldt.
    Stk. 4. Pensionsinstituttet kan kræve, at administrations-
    omkostningerne ved, at en ægtefælle skal give den anden
    ægtefælle en andel af en pensionsrettighed, og ved at regi-
    strere, opgøre og udbetale beløb efter stk. 1 afholdes af æg-
    tefællerne.
    Kapitel 14
    Udtagelse af aktiver
    § 48. Hver ægtefælle kan efter vurdering udtage aktiver,
    der helt eller delvis indgår i ligedelingen efter § 5, stk. 1, 1.
    pkt. Dette gælder også aktiver, der tilhører den anden ægte-
    fælle.
    Stk. 2. Anmoder begge ægtefæller om at udtage samme
    aktiv, udtages aktivet af den ægtefælle, der ejer aktivet, jf.
    dog stk. 3.
    Stk. 3. Uanset stk. 2 udtager den anden ægtefælle et aktiv,
    hvis aktivet for denne har den væsentligste betydning for
    opretholdelsen af hjemmet eller fortsættelse af erhverv eller
    i øvrigt. Retten til at udtage et aktiv efter 1. pkt. omfatter
    følgende aktiver:
    1) Bolig, der udelukkende eller hovedsagelig er bestemt
    til familiens helårsbolig.
    2) Fast ejendom med to beboelseslejligheder, hvoraf den
    ene udelukkende eller hovedsagelig er bestemt til fami-
    liens helårsbolig.
    3) Fast ejendom, der er bestemt til familiens fritidsbolig.
    4) Indbo i fælles hjem og fritidsbolig.
    5) Løsøre, der særlig har tjent den pågældende ægtefælles
    behov.
    6) Erhvervsvirksomhed og erhvervsløsøre.
    7) Transportmidler.
    Stk. 4. Stk. 3 gælder også ved udtagelse af aktiver, som
    ægtefællerne ejer i sameje.
    § 49. En ægtefælle kan udtage aktiver, selv om værdien
    overstiger det beløb, der tilfalder denne ægtefælle efter § 26.
    Det manglende beløb skal betales kontant.
    Stk. 2. Skifteretten kan i særlige tilfælde bestemme, at be-
    løbet kan betales over en kortere periode, og skifteretten kan
    fastsætte vilkårene herfor.
    § 50. I det omfang pensionsrettigheder indgår i formuede-
    lingen, skal hver ægtefælle udtage sine egne pensionsrettig-
    heder, medmindre rettighederne kan ophæves. § 46, stk. 2
    og 3, og § 47 gælder også ved udtagelse af disse pensions-
    rettigheder.
    6
    Afsnit IV
    Formuedeling ved en ægtefælles død
    Kapitel 15
    Formuedelingen
    Gennemførelse af formuedelingen
    § 51. Ved en ægtefælles død og ved skifte af uskiftet bo i
    den længstlevende ægtefælles levende live indgår i ligede-
    lingen af ægtefællernes delingsformue efter § 5, stk. 1, 2.
    pkt., de aktiver og passiver, som hver ægtefælle havde ved
    dødsfaldet, bortset fra følgende aktiver og krav:
    1) Hver ægtefælles fuldstændige særeje.
    2) Hver ægtefælles uoverdragelige og personlige rettighe-
    der omfattet af § 37.
    3) Den længstlevende ægtefælles personlige erstatninger
    omfattet af § 36, stk. 1 og 2.
    4) Den længstlevende ægtefælles pensionsrettigheder efter
    § 52.
    5) Den førstafdøde ægtefælles pensions- og forsikringsret-
    tigheder, der tilfalder en begunstiget.
    6) Regulerings-, misbrugs- og kompensationskrav efter
    § 53.
    7) En ægtefælles krav på underholdsbidrag fra den anden
    ægtefælle efter denne lov eller efter lov om ægteskabs
    indgåelse og opløsning.
    Den længstlevende ægtefælles pensionsrettigheder
    § 52. Den længstlevende ægtefælles pensionsrettigheder
    og lignende rettigheder indgår ikke i formuedelingen efter
    § 51.
    Stk. 2. Den længstlevende ægtefælles beløb fra alders- og
    kapitalpension, supplerende engangssum og supplerende en-
    gangsydelse, der er udbetalt, indgår ikke i formuedelingen, i
    det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt.
    Tilsvarende gælder indtægter af beløbene og det, der træder
    i stedet for beløbene.
    Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke beløb, der ved udbetalingen har
    mistet deres karakter af pensionsopsparing.
    Regulerings-, misbrugs- og kompensationskrav
    § 53. Ved formuedelingen efter § 51 kan den længstleven-
    de ægtefælle og den førstafdøde ægtefælles dødsbo fremsæt-
    te kompensationskrav efter § 41, og med de ændringer, der
    følger af stk. 2-5, kan de også fremsætte regulerings- og
    misbrugskrav efter kapitel 11.
    Stk. 2. § 38 om reguleringskrav ved overførsel af delings-
    formue til egne aktiver, som ikke indgår i formuedelingen,
    gælder også ved overførsel af skilsmissesæreje til fuldstæn-
    digt særeje.
    Stk. 3. § 38 om reguleringskrav ved overførsel af delings-
    formue til egne aktiver, som ikke indgår i formuedelingen,
    gælder ikke, når overførslen er sket til den længstlevende
    ægtefælles pensionsrettigheder, der er omfattet af § 52, stk.
    1.
    Stk. 4. § 39 om reguleringskrav ved overførsel af midler,
    der ikke indgår i formuedelingen, til delingsformue gælder
    også ved overførsel af fuldstændigt særeje til skilsmissesær-
    eje.
    Stk. 5. Er delingsformuen ikke tilstrækkelig til at dække et
    misbrugskrav efter § 40 fra den førstafdøde ægtefælles
    dødsbo, kan halvdelen af det manglende beløb udtages af
    særeje eller alders- og kapitalpension, supplerende engangs-
    sum og supplerende engangsydelse, jf. § 52, stk. 2, der tilhø-
    rer den længstlevende ægtefælle.
    Regulerings- og misbrugskrav ved den længstlevende
    ægtefælles overtagelse af delingsformuen til uskiftet bo
    § 54. Overtager den længstlevende ægtefælle helt eller
    delvis delingsformuen til uskiftet bo, og efterlod førstafdøde
    sig formue, som ikke indgår i formuedelingen, gælder føl-
    gende om regulerings- og misbrugskrav:
    1) Har den længstlevende ægtefælle krav på et regule-
    ringsbeløb efter § 38, kan ægtefællen kræve beløbet
    overført fra den del af den førstafdøde ægtefælles for-
    mue, der ikke indgår i delingen, til det uskiftede bo.
    2) Havde den førstafdøde ægtefælle krav på et regule-
    ringsbeløb efter § 39, kan dødsboet kræve beløbet
    overført fra det uskiftede bo til den del af den førstaf-
    døde ægtefælles formue, der ikke indgår i formuedelin-
    gen. Beløbet kan dog ikke overstige den førstafdøde
    ægtefælles delingsformue, der indgår i det uskiftede bo.
    3) En længstlevende ægtefælle, der har krav efter § 40,
    kan kræve det beløb, hvormed den formue, der indgår i
    det uskiftede bo, er formindsket, overført fra den del af
    den førstafdøde ægtefælles formue, der ikke indgår i
    delingen, til det uskiftede bo.
    Formuedeling ved skifte af uskiftet bo
    § 55. Regulerings- og misbrugskrav efter §§ 38-40, jf.
    § 53, der ikke er blevet dækket, kan gøres gældende ved
    skifte af uskiftet bo.
    Afsnit V
    Ægtefællebidrag og Statsforvaltningens sagsbehandling
    Kapitel 16
    Ægtefællebidrag
    Forsømmelse af forsørgelsespligt
    § 56. Statsforvaltningen kan efter ansøgning pålægge en
    ægtefælle, der ikke opfylder sin forsørgelsespligt efter § 4,
    at betale bidrag til den anden ægtefælle.
    Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 bortfalder, hvis ægtefæller efter
    samlivsophævelse genoptager samlivet.
    Stk. 3. Stk. 1 finder anvendelse, indtil der er indgået en af-
    tale eller afsagt en endelig dom om bidragspligten efter § 50
    i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
    Bidragets størrelse
    § 57. En afgørelse om bidrag efter § 56 træffes, under
    hensyn til om den, der ansøger om bidrag, selv kan skaffe
    sig en efter sine forhold tilstrækkelig forsørgelse, og om den
    7
    anden ægtefælle efter sine økonomiske forhold og de øvrige
    omstændigheder kan betale bidrag.
    Ændring af bidrag
    § 58. Statsforvaltningen kan efter ansøgning ændre en af-
    gørelse efter § 56, hvis omstændighederne taler for det.
    Stk. 2. Statsforvaltningen kan efter ansøgning ændre en
    aftale om bidrag efter § 56, hvis aftalen skønnes åbenbart
    urimelig, eller hvis forholdene væsentligt har forandret sig.
    Kapitel 17
    Statsforvaltningens sagsbehandling og klage m.v.
    Sagsbehandling
    § 59. Ansøgning om fastsættelse eller ændring af bidrag
    efter §§ 56 og 58 skal indgives til Statsforvaltningen ved an-
    vendelse af den digitale løsning, som Statsforvaltningen stil-
    ler til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ik-
    ke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Statsforvalt-
    ningen, jf. dog stk. 2 og 3.
    Stk. 2. Finder Statsforvaltningen, at der foreligger særlige
    forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne an-
    vende digital selvbetjening, skal Statsforvaltningen tilbyde,
    at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital
    selvbetjening efter stk. 1. Statsforvaltningen bestemmer,
    hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, her-
    under om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
    Stk. 3. Statsforvaltningen kan helt ekstraordinært ud over i
    de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning,
    der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra
    en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Statsfor-
    valtningen ved at modtage ansøgningen på anden måde end
    digitalt.
    Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet
    frem, når den er tilgængelig for Statsforvaltningen.
    § 60. Statsforvaltningen og Ankestyrelsen kan til brug for
    behandlingen af sager om bidrag efter denne lov anmode en
    part om oplysninger om partens egne forhold. Undlader par-
    ten at give Statsforvaltningen eller Ankestyrelsen de oplys-
    ninger, der er nævnt i 1. pkt., kan der træffes afgørelse på
    det foreliggende grundlag.
    Stk. 2. Statsforvaltningen og Ankestyrelsen kan til brug
    for behandlingen af sager om bidrag efter denne lov få ter-
    minaladgang til nødvendige økonomiske oplysninger om en
    part hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstre-
    gisteret.
    Klage m.v.
    § 61. Statsforvaltningens afgørelser efter § 1, stk. 3, § 7,
    stk. 1, og §§ 56, 58 og 59 kan påklages til Ankestyrelsen.
    Ved Ankestyrelsens behandling af klager efter 1. pkt. finder
    kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed og admini-
    stration på det sociale område anvendelse.
    Stk. 2. Klage over en afgørelse om bidrag efter §§ 56 og
    58 skal indgives, inden 4 uger efter at klageren har fået med-
    delelse om afgørelsen. Ankestyrelsen kan i særlige tilfælde
    behandle en klage, selv om den er indgivet efter udløb af fri-
    sten i 1. pkt.
    Stk. 3. Børne- og socialministeren kan fastsætte regler
    om:
    1) Behandling af sager om fast ejendom efter § 1, stk. 3.
    2) Behandling af sager om familiens helårsbolig efter § 7,
    stk. 1.
    3) Behandling af sager om ægtefællebidrag efter §§ 56, 58
    og 59, herunder om ansøgningsfrister og begyndelses-
    og ændringstidspunkter.
    4) Behandling af klager.
    Afsnit VI
    Internationale forhold
    Kapitel 18
    Forholdet til fremmed ret
    § 62. Ægtefællers økonomiske forhold bedømmes efter
    den lov, der følger af reglerne i §§ 63-70, medmindre over-
    enskomst af 26. januar 2006 om ændring af konventionen
    mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige inde-
    holdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægte-
    skab, adoption og værgemål undertegnet i Stockholm den 6.
    februar 1931 finder anvendelse.
    Stk. 2. §§ 63-70 finder ikke anvendelse på ægtefællers
    forsørgelsespligt efter § 4 og ved fastsættelse og ændring af
    ægtefællebidrag efter kapitel 16.
    § 63. Denne lov finder anvendelse på ægtefællers økono-
    miske forhold, når de bor her i landet ved indgåelsen af æg-
    teskab, jf. dog § 65.
    § 64. For ægtefæller, der ikke boede her i landet ved ind-
    gåelsen af ægteskab, finder den lov, der følger af stk. 2-5,
    anvendelse på deres økonomiske forhold, jf. dog § 65.
    Stk. 2. Loven i den stat, hvor begge ægtefæller boede ved
    indgåelsen af ægteskabet, eller hvor de begge først boede
    samtidig efter indgåelsen af ægteskabet, finder anvendelse
    på deres økonomiske forhold, jf. dog stk. 5.
    Stk. 3. Er ægtefæller ikke omfattet af stk. 2, finder loven i
    den stat, hvor begge ægtefæller var statsborgere ved indgå-
    elsen af ægteskabet, anvendelse på deres økonomiske for-
    hold, jf. dog stk. 5.
    Stk. 4. Er ægtefæller ikke omfattet af stk. 2 og 3, finder
    loven i den stat, som begge ægtefæller havde den tætteste
    tilknytning til ved indgåelsen af ægteskabet, anvendelse på
    deres økonomiske forhold, jf. dog stk. 5.
    Stk. 5. Når begge ægtefæller har boet her i landet de sene-
    ste 5 år, finder denne lov anvendelse på deres økonomiske
    forhold.
    § 65. Ægtefæller kan aftale, at loven i en stat, hvor en af
    dem bor eller er statsborger ved aftalens indgåelse, skal fin-
    de anvendelse på deres økonomiske forhold.
    Stk. 2. En aftale om, hvilken stats lov der skal anvendes
    på deres økonomiske forhold, som ægtefæller har indgået i
    udlandet, gælder her i landet, hvis aftalen er i overensstem-
    melse med stk. 1.
    8
    Stk. 3. En ægtepagt eller anden forhåndsaftale om formue-
    deling er kun gyldig, i det omfang ægtepagten eller aftalen
    er i overensstemmelse med den lov, der efter stk. 1 og 2 og
    §§ 63 og 64 finder anvendelse på ægtefællernes økonomiske
    forhold.
    § 66. En aftale efter § 65 skal indgås skriftligt, dateres og
    underskrives af begge ægtefæller.
    Stk. 2. Har begge ægtefæller bopæl her i landet på tids-
    punktet for aftalens indgåelse, eller aftaler ægtefællerne, at
    dansk ret skal anvendes, skal aftalen indgås ved ægtepagt.
    Stk. 3. Under en verserende retssag om deres økonomiske
    forhold eller til brug for en kommende retssag herom kan
    ægtefæller indgå en aftale efter § 65, stk. 1, uden at iagttage
    kravene i stk. 1 og 2.
    § 67. Afgørelse om eksistensen og gyldigheden af en afta-
    le efter §§ 65 og 66 træffes efter dansk ret.
    § 68. Den lov, der følger af §§ 64 og 65, anvendes på æg-
    tefællernes aktiver og passiver, uanset hvor aktiverne og
    passiverne befinder sig.
    Stk. 2. Anvendelse af en stats lov, som udpeges efter
    §§ 64 og 65, indebærer anvendelse af de gældende regler i
    den pågældende stat med undtagelse af statens regler om in-
    ternational privatret.
    § 69. Uanset hvilken stats lov der finder anvendelse på
    ægtefællers økonomiske forhold, finder følgende regler ikke
    anvendelse:
    1) Regler, der gør forskel på ægtefællerne afhængigt af
    deres køn.
    2) Regler, der lægger vægt på årsagen til ægteskabets op-
    løsning, herunder hvilken ægtefælle der har taget initia-
    tiv hertil.
    Stk. 2. En regel i en anden stats lov anvendes ikke, hvis
    anvendelsen af reglen vil være åbenbart uforenelig med
    grundlæggende danske retsprincipper.
    § 70. Finder dansk ret ikke anvendelse på ægtefællers
    økonomiske forhold, og behandles en sag om ægtefællers
    økonomiske forhold her i landet, finder følgende bestem-
    melser anvendelse:
    1) Kapitel 2 om dispositioner over familiens helårsbolig.
    2) § 42 om kompensation til en ægtefælle, der er stillet
    urimeligt økonomisk.
    3) § 48, stk. 3, nr. 1, jf. § 49, om retten til mod betaling at
    udtage bolig, der udelukkende eller hovedsagelig er be-
    stemt til familiens helårsbolig.
    Internationale overenskomster
    § 71. Regeringen kan indgå overenskomst med andre sta-
    ter om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om
    ægtefællers formueforhold og forsørgelsespligt under ægte-
    skabet. Overenskomsten finder anvendelse her i landet efter
    bekendtgørelse i Lovtidende.
    Stk. 2. Børne- og socialministeren kan endvidere fastsætte
    regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes
    regler om ægtefællers formueforhold og forsørgelsespligt
    under ægteskabet.
    Afsnit VII
    Ikrafttræden, overgangsregler og territorial anvendelse
    Kapitel 19
    Ikrafttræden m.v.
    § 72. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
    Stk. 2. Lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendt-
    gørelse nr. 1814 af 23. december 2015, ophæves.
    Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1123 af 25. november 2008 om
    ikrafttræden af overenskomst af 26. januar 2006 om ændring
    af konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge
    og Sverige indeholdende internationalprivatretlige bestem-
    melser om ægteskab, adoption og værgemål undertegnet i
    Stockholm den 6. februar 1931 forbliver i kraft, indtil den
    ændres eller ophæves af børne- og socialministeren efter
    § 71, stk. 2.
    Kapitel 20
    Overgangsregler
    Dispositioner over familiens helårsbolig
    § 73. Loven finder ikke anvendelse på dispositioner over
    familiens helårsbolig, der er foretaget før lovens ikrafttræ-
    den. For sådanne dispositioner finder de hidtil gældende
    regler i lov om ægteskabets retsvirkninger anvendelse.
    Dispositioner over fast ejendom og løsøre
    § 74. De hidtil gældende regler i lov om ægteskabets rets-
    virkninger om dispositioner over fast ejendom og løsøre fin-
    der anvendelse på dispositioner, der er foretaget før lovens
    ikrafttræden, jf. dog § 73 om fast ejendom, der anvendes til
    familiens helårsbolig.
    Gaver til tredjemand
    § 75. § 10 finder ikke anvendelse for gaver, der er givet til
    tredjemand før lovens ikrafttræden.
    Arv og gave fra tredjemand
    § 76. § 24 finder ikke anvendelse på aktiver, der er er-
    hvervet før lovens ikrafttræden. For sådanne aktiver finder
    de hidtil gældende regler anvendelse.
    Stk. 2. § 24 finder ligeledes ikke anvendelse på aktiver,
    som en ægtefælle har modtaget i gave før lovens ikrafttræ-
    den eller har arvet fra en arvelader, der er afgået ved døden
    før lovens ikrafttræden. For sådanne aktiver finder de hidtil
    gældende regler anvendelse.
    Formuedeling ved separation og skilsmisse og ved en
    ægtefælles død
    § 77. Loven finder ikke anvendelse på formuedeling ved
    separation og skilsmisse, hvis Statsforvaltningen før lovens
    ikrafttræden har modtaget anmodning om separation eller
    skilsmisse. Loven finder heller ikke anvendelse på formue-
    deling ved en ægtefælles død, herunder ved skifte af uskiftet
    bo, hvis ægtefællen er afgået ved døden før lovens ikrafttræ-
    9
    den. Ved formuedeling i sådanne situationer finder de hidtil
    gældende regler anvendelse.
    Ægtefællebidrag
    § 78. Loven finder ikke anvendelse på anmodninger om
    fastsættelse og ændring af ægtefællebidrag, som Statsfor-
    valtningen har modtaget før lovens ikrafttræden. Sådanne
    anmodninger behandles efter de hidtil gældende regler.
    Internationale forhold
    § 79. Uanset § 64, stk. 5, finder loven først anvendelse på
    de økonomiske forhold for ægtefæller, der bor i Danmark
    ved lovens ikrafttræden, når de har boet i Danmark i 5 år ef-
    ter ikrafttrædelsen.
    Stk. 2. Ægtefæller kan efter § 65, jf. § 66, indgå aftale om,
    at den lov, der fandt anvendelse på deres formueforhold før
    lovens ikrafttræden, fortsat skal finde anvendelse.
    Stk. 3. Har ægtefæller før lovens ikrafttræden indgået en
    aftale om, hvilken stats lov der skal finde anvendelse på de-
    res økonomiske forhold, er aftalen gyldig fra lovens ikraft-
    træden, hvis aftalen opfylder betingelserne i §§ 65 og 66.
    Stk. 4. Er en ægtepagt, der er oprettet i udlandet, ikke an-
    meldt til tinglysning før lovens ikrafttræden efter det hidtil
    gældende § 53, stk. 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger,
    er ægtepagten gyldig her i landet fra lovens ikrafttræden,
    hvis den er gyldig efter den lov, der anvendes på ægtefæller-
    nes økonomiske forhold.
    Retshandler til fyldestgørelse af den daglige husholdning
    m.v.
    § 80. Har en ægtefælle før lovens ikrafttræden indgået en
    retshandel, der er omfattet af den hidtil gældende § 11 i lov
    om ægteskabets retsvirkninger, finder denne regel efter lo-
    vens ikrafttræden anvendelse på ægtefællernes hæftelse over
    for tredjemand.
    Gaver mellem ægtefæller givet uden ægtepagt
    § 81. Har en ægtefælle før lovens ikrafttræden givet sin
    ægtefælle en gave, uden at kravet i det hidtil gældende § 30,
    stk. 1, i lov om ægteskabets retsvirkninger var opfyldt, anses
    gaven som gyldigt givet ved lovens ikrafttræden. Bestem-
    melsen finder dog anvendelse, hvis den ægtefælle, der har
    givet gaven, eller denne ægtefælles kreditorer eller arvinger
    før lovens ikrafttræden har anlagt retssag med påstand om,
    at gaven skal tilbagegives.
    Tilbagesøgningskrav ved gaver mellem ægtefæller
    § 82. Den hidtil gældende § 33 i lov om ægteskabets rets-
    virkninger finder anvendelse på gaver, som den ene ægte-
    fælle har givet den anden ægtefælle før lovens ikrafttræden.
    Bosondring
    § 83. Har en ægtefælle før lovens ikrafttræden over for
    skifteretten fremsat anmodning om bosondring, behandles
    anmodningen efter de hidtil gældende regler i kapitel 5 i lov
    om ægteskabets retsvirkninger.
    Stk. 2. Ved formuedeling efter lovens ikrafttræden på
    grundlag af bosondring finder de hidtil gældende regler an-
    vendelse.
    Kapitel 21
    Territorial anvendelse
    § 84. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
    kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
    for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøs-
    ke og grønlandske forhold tilsiger.
    10