Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
17. maj 2017
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
I forbindelse med behandlingen af L 121 blev der den 7. april 2017 sendt
en ændringsforslag i offentlig høring med høringsfrist den 27. april 2017.
Der er modtaget 25 høringssvar, hvoraf 16 har haft bemærkninger til æn-
dringsforslagene.
Som opfølgning på høringen er der fremsat ændringsforslag. Til oriente-
ring fremsender jeg hermed høringssvarene og høringsnotat.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121 Bilag 41
Offentligt


Modtaget på mail mandag 24-04-2017 11:51
Halsnæs Kommune har følgende bemærkninger til ændringsforslaget.
Ændringsforslaget lægger – som resten af planlovsmoderniseringen – også op til, at kommunerne skal
foretage en masse redegørelsesarbejde, før man kan gennemføre den reelle planlægning. Det er
vanskeligt at forholde sig til disse redegørelseskrav, da der ikke foreligger nogen nærmere angivelse af,
hvad der vil være nødvendigt. Men det skaber næppe en hurtigere, simplere og mere smidig
planlægningsproces for kommunerne!
Bort set fra det ses det grundlæggende som en fornuftig ting at skabe større sikkerhed omkring
eksisterende og planlagte erhvervsområder i forhold til at sikre områdernes fortsatte funktion i relation til
udlæg af nye miljøfølsomme funktioner. I forhold til eksisterende udlæg til miljøfølsomme funktioner har
disse jo en eksisterende ret til at være der.
Muligheden for at udlægge transformationsområder – og derved indføre en dansk udgave af Hamborg-
modellen, ses positivt, da det vil kunne være med til at løse en række potentielle konfliktsituationer i
allerede udbyggede aktive erhvervs- og boligområder – og det vil være kendt, at der vil skulle accepteres
mere f.eks. støj mod at få nogle andre fordele i dele af et område udlagt til støjfølsom anvendelse.
Venlig hilsen
Jørgen Krog
Planlægger
Direkte 4778 4415 · Mobil 5129 4663 · jkro@halsnaes.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121 Bilag 41
Offentligt
Greve Kommune
Teknik & Miljø
Høringssvar vedr. ændringsforslag til forslag om planlov
Greve kommune har med Erhvervsstyrelsens brev 10. april modtaget rap-
port fra Udvalget vedr. Revision af regler vedrørende virksomheders miljø-
påvirkning samt ændringsforslag til lovforslaget om modernisering af plan-
loven baseret på udvalgets anbefalinger.
Indledningsvis skal vi beklage, at den korte tidsfrist ikke muliggør en politisk
behandling af kommunens høringssvar.
Formålet med ændringsforslagene vedr. produktionsvirksomheder er at sik-
re lokaliseringsmuligheder for erhverv, der skal holdes adskilt fra miljøføl-
som anvendelse og sikre, at der ikke opstår miljøkonflikter som følge af by-
udvikling omkring områderne.
Greve Kommune er en aktiv erhvervskommune, hvis vækst i vid udstræk-
ning er baseret på at kunne tiltrække og fastholde erhverv, der kan drage
fordel af kommunens centrale placering i hovedstadsområdet og den gode
tilgængelighed, som erhvervsarealerne langs motorvejen har. Derfor er det
centralt for kommunens planlægning at fastholde de kvaliteter, der er i
kommunens erhvervsområder, herunder også at minimere risikoen for mil-
jøkonflikter i forbindelse med byudvikling omkring erhvervsarealerne.
Intensionerne i forslaget svarer således langt hen ad vejen til den planlæg-
ning kommunen allerede foretager.
Af forslaget til ny §11 a, stk.1 nr. 23 fremgår, at erhvervsområder udpeget til
produktionserhverv ”skal friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til
produktionserhverv”.
Greve Kommunes erhvervsarealer rummer typisk en blanding af produkti-
onsvirksomheder i planlovens forstand og logistikvirksomheder, som ikke er
omfattet af ændringsforslagets definition.
Rådhuset
Rådhusholmen 10
DK-2670 Greve
Telefon: 4397 9797
www.greve.dk
Dato: 26. april 2017
Tal med: Svend Otto Ott
Direkte: 4397 9566
E-mail: plan@greve.dk
Sikker post: sikkerpost@greve.dk
Sagsnr.: 253-2013-161315
EAN-nr.: 5798007855758
CVR: 44 02 39 11
Telefontider:
Mandag – onsdag 09.00-13.00
Torsdag 09.00-17.00
Fredag 09.00-12.00
Åbningstider:
Mandag – onsdag 10.00-14.00
Torsdag 10.00-17.00
Fredag Lukket
Tidsbestilling i Borgerservice
Tirsdag og torsdag 07.30-18.00
Onsdag 10.00-14.00
Erhvervsstyrelsen
hoeringplan@erst.dk
Side 2 af 2
En meget firkantet tolkning af denne ordlyd kan betyde, at nye logistik- og transportvirksomheder, ikke
fremover vil kunne placeres sammen med produktionsvirksomheder i planlovens forstand. En sådan
tolkning vil være uhensigtsmæssig i forhold til kommunens planlægning.
Det bør derfor i bemærkningerne præciseres, at logistik- og transportvirksomheder har en naturlig til-
knytning til produktionserhvervene i planlovens forstand og derfor kan udgøre en del af udpegnings-
grundlaget for de erhvervsområder, som ønskes beskyttet med ændringsforslaget.
Med venlig hilsen
Alice Trein Petersen
Plan & Miljøchef,
Center for Teknik & Miljø
1
Erhvervstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Att.: hoeringplan@erst.dk
21. april 2017
Vedr. høring af ændringsforslag vedr. produktionserhverv i forbin-
delse med modernisering af Planloven (L 121)
Erhvervsstyrelsen har den 18. april udsendt ovennævnte ændringsforslag i høring.
Foreningen Biogasbranchen hilser ændringsforslagene velkommen, idet det er vigtigt både af
hensyn til produktionsvirksomheder som såkaldt forurenings følsomme aktiviter, at kommunen
ikke planlægger for mulighed for sidstnævnte aktiviteter i områder, hvor der er eller er risiko for
en sådan påvirkning.
Der skal endvidere anmodes om, at Foreningen Biogasbranchen, der er stiftet ved sammenlæg-
ning af Brancheforeningen for Biogas og Foreningen for Danske Biogasanlæg, tilføjes på Er-
hvervstyrelsens generelle høringslister.
Med venlig hilsen
Bruno Sander Nielsen
Foreningen
Biogasbranchen
Axeltorv 3, 1.
1609 København V
Tlf. 3339 4267
E-mail: bsn@lf.dk
www.biogasbranchen.dk
ERHVERVSSTYRELSEN
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
hoeringplan@erst.dk
Høringssvar til ændringsforslag vedr. produktionserhverv til
L 121 om modernisering af planloven, jf. rapport fra udvalg for
revision af regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning
Danske Havne takker for muligheden for at bidrage til rapporten om Revision af regler
vedrørende virksomheders miljøpåvirkning og for at få lejlighed til at kommentere på
det fremlagte ændringsforslag.
Kriterier for udpegning af transformationsområder
Danske erhvervshavne er som oftest placeret i byer, og sameksisterer derfor tæt på
beboede områder. Erhvervshavne er i sagens natur rum for mange forskellige
virksomheder, der er placeret på havnen netop med udgangspunkt i den nære
beliggenhed til nødvendig infrastruktur eller har aktiviteter som finder sted i tilknytning
hertil. De forskelligartede aktiviteter, der udføres på havnen, kan imidlertid resultere i
miljøpåvirkning af havnens naboer.
Danske Havne har et stort ønske om at forebygge og ideelt set undgå konflikter med
havnenes naboer. Danske Havne er positive over for udpegningen af
konsekvensområder rundt om erhvervsområder. Dette giver virksomheder placeret i
erhvervshavne mere forudsigelige rammevilkår og dermed større sikkerhed ved
investeringer i nuværende og fremtidige aktiviteter.
Danske Havne ser en risiko for at der kan opstå flere miljøkonflikter erhvervshavne og
deres naboer imellem, ved udpegning af transformationsområder med særlig
byudviklingsinteresse. Der bør derfor tages flere forholdsregler forud for beslutning om
at udlægge et areal til transformationsområde, end der er lagt op til med
ændringsforslaget. Danske Havne foreslår derfor, med henblik på at kunne forebygge
potentielle miljøkonflikter, at man tager højde for ikke bare støj, men også lugt, støv
eller anden luftforurening i § 15 a. på samme måde som under § 15 b. stk. 1.
Forslaget til ændringen er markeret med fed:
”»02. I § 15 a, indsættes efter stk. 2, som nye stykker:
»Stk. 3. Lokalplaner, der tilvejebringes for arealer i et område, som i kommuneplanen er fastlagt som
et transformationsområde, kan uanset stk. 1 udlægge arealer, som er belastet af støj, lugt, støv eller
anden luftforurening fra eksisterende produktionsvirksomheder til boligformål, hvis…”
Som input til bemærkningerne i nr. 7 foreslår Danske Havne følgende tilføjelse efter
afsnit 2:
”Udover at overholde grænseværdierne for støj, skal der også ved udpegningen af
transformationsområder tages højde for arealets belastning af lugt, støv eller anden luftforurening fra
eksisterende produktionsvirksomheder med henblik på, indenfor transformationsområdet, at forebygge
potentielle miljøkonflikter mellem beboere i de nye boliger og eksisterende produktionsvirksomheder.”
Bredgade 23, 2. tv
1260 København K
Telefon 7211 8100
www.danskehavne.dk
26. april 2017
2
Udvidet definition af produktionsvirksomheder
På danske erhvervshavne er det almindeligt forekommende at der er etableret maritime
klynger, der rummer forskelligartede virksomheder og organisationer, der med deres
særlige sammensætning og placering tæt på hinanden skaber netværk og samarbejder
på et strategisk niveau. Danske Havne ønsker at lovforslaget tilgodeser, at
erhvervshavnene også fremover har mulighed for at danne og udbygge rammerne om
maritime klynger.
Derfor er det vigtigt at der under §11, stk. 1, vedrørende kommunalplanen er
retningslinjer, der tager højde for den variation af erhvervsaktiviteter erhvervshavnene
rummer.
Under §11 a, stk. 1, nr. 23 står der: ”beliggenheden af erhvervsområder, som skal være forbeholdt
produktionsvirksomheder og friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til
produktionsvirksomheder”.
I bemærkningerne defineres det hvad der forstås med produktionsvirksomheder. Ved
produktionsvirksomheder forstås virksomheder som er omfattet af
godkendelsesbekendtgørelsen, maskinværkstedsbekendtgørelsen og virksomheder
anført på brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1. Danske Havne anbefaler at man
udvider definitionen, så den tager højde for den særlige sammensætning af
virksomheder, der er på de erhvervsområder som erhvervshavnene udgør.
I bemærkningerne bør der derfor tilføjes følgende:
”Udover at være forbeholdt produktionsvirksomheder, skal erhvervsområder også være forbeholdt
virksomheder der udøver logistik og/eller andre understøttende aktiviteter med tilknytning til
produktionsvirksomheder.”
På den måde vil erhvervshavnene også i kommunalplanlægningen kunne danne ramme
for maritime virksomhedsklynger, der bidrager til udvikling og vækst i Det Blå
Danmark.
Danske Havne står til rådighed, hvis der skulle vise sig et behov i fremtiden.
Med venlig hilsen
Danske Havne
*SAG*
*SAGDI-2015-07040*
Høringssvar til høring af ændringsforslag vedr. produktionserhverv til L 121 om
modernisering af planloven, jf. rapport fra udvalg for revision af regler vedrørende
virksomheders miljøpåvirkning
Indledningsvis vil DI gerne give sin positive tilslutning til ændring af formålsparagraffen
i loven til nu at omfatte vækst og udvikling i hele landet. Dette skaber rammer for en
ligeværdig udvikling af hele landet og giver også anledning til indholdet i det
ændringsforslag til loven, som her er i høring.
DI tilslutter sig således signalerne i det oprindelige lovforslag om øgede hensyn til
produktionsvirksomheder. Disse er nu udfoldet med det foreliggende ændringsforslag til
lovforslaget. Der foreligger desuden som baggrund en udmærket embedsmands-rapport
om de reguleringsmæssige udfordringer, som intentionen bag lovforslaget og
ændringsforslaget hertil rejser.
Med det lige udsendte ændringsforslag til planloven, som håndterer det øgede hensyn til
produktionsvirksomheder, finder DI, at ministeriet nok har åbnet mere for muligheder
for at flytte boliger og anden miljøfølsom arealanvendelse ind ved siden af
erhvervsvirksomheder, end det oprindeligt var intentionen i den diskussion, som førte til
arbejdet med et opdatere planloven. Problemstillingen blev primært rejst i forbindelse
med havnearealer, men den foreslåede løsning gælder nu alle erhvervsarealnære
områder. Dette betyder, at langt flere arealer vil kunne blive underlagt de nye regler. Der
er ikke i det foreliggende ændringsforslag lavet et overslag over, hvor store arealer som
kunne tænkes at blive omfattet af de nye regler.
For ikke at åbne porten på vid gab for de nye muligheder, hvilket ville kunne få
processen til at løbe af sporet, foreslår DI derfor, at kommuner begrænses til kun at
kunne udlægge et til to transformationsområder pr. kommune. Der er en række
problemstilling omkring de nye transformationsområder, som betyder, at det næppe vil
være hensigtsmæssigt at bruge dette nye planlægningsinstrument fuldt ud med det
samme.
Der kan med det nyeste forslag laves transformationsområder, hvor kommunerne kan
lave boligbyggeri helt ind til erhvervsområder, og hvor boligerne skal leve med en højere
støjbelastning. Det vi medføre, at erhvervsområderne kan pakkes ind boligområder,
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Alle 17
2100 København Ø
Sendes elektronisk til: hoeringplan@erst.dk
27. april 2017
MOLO
DI-2015-07040
hvilket ikke er hensigtsmæssigt og på langt sigt ikke er et øget hensyn til
produktionsvirksomheder.
Der mangler mere specifikke krav til kommunerne om, hvorfor de vil udlægge
transformationsområderne, og hvad de vi gøre for at realisere dem og over hvor lang tid.
Ændringsforslaget peger på, at der skal være "særlige byudviklingsinteresser", men der
er ikke lagt op til, at kommunerne skal redegøre for, hvori disse interesser består.
DI finder, at det er et problem, at meget store områder kan udlægges til transformations-
områder. Når kommunerne ved ændringen af planloven får lov at udpege en-to
udviklingslandsbyer, så bør de tilsvarende også have mulighed for at udlægge et
begrænset antal - et-to stk. - transformationsområder i hver kommuneplanperiode for,
at de kan koncentrere sig om at få dem til at lykkes.
Med begrebet transformationsområde hentydes der til, at området er på vej til en anden
tilstand – en transformation. De hidtidige regler om omdannelsesområder i planloven
har en tidshorisont på op til otte år. De regler, der foreslås for transformationsområder,
antyder ikke en udvikling i retning af en lavere miljøbelastning. Det betyder, at den
accepterede øgede miljøbelastning er permanent. Dette bør fremgår af lovteksten,
ligesom begrebet transformationsområde bør skifte benævnelse, så der ikke kan
forventes en transformation som følge af planlægningen, da tilstanden er permanent.
DI tilslutter sig i øvrigt, at der skal laves planredegørelse for konsekvensområder.
Om begrebet produktionsvirksomheder
Bemærkningerne til ændringsforslaget indeholder et forslag til en nærmere definition af
selve begrebet "produktionsvirksomheder", som kan fungere for begrebet "produktions-
virksomheder". Andet led af sætningen fra punkt 2 i den foreslåede tekst,
"beliggenheden af erhvervsområder, som skal være forbeholdt produktionsvirksomheder
og friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til produktionsvirksomheder", kan
forstås sådan, at erhvervsarealerne også forbeholdes den del af f.eks. transporterhvervet,
som er knyttet til produktionsvirksomheder.
Hvis imidlertid forvaltningen af denne regel i stedet vil anvende et snævert perspektiv,
vil det betyde, at en lang række virksomheder – især inden for transport- og
logistiksektoren, men også egentlige produktionsvirksomheder – ikke vil blive omfattet
af den øgede beskyttelse, fordi de ikke er omfattet af de tre bekendtgørelser. Som
eksempel kan nævnes havneområdet – som oprindelig var udgangspunktet for diskus-
sionen af disse nye regler – hvor forslaget vil give store huller i dækningen, hvilket vil
skabe en række praktiske og juridiske problemer.
I det følgende kommenterer DI på en række områder, som vi med vores erfaring med
vores medlemmers oplevede erfaringer med decentral planlægning vil påpege, kan blive
problemfyldte.
Logistik og transport er i dag integrerede elementer i produktion. Ofte kræver logistik og
transport ikke miljøgodkendelser eller lignende. Dermed vil eksempelvis en
trævarevirksomhed, som skal have en miljøgodkendelse til selve produktionen, ikke
skulle have en godkendelse til den logistik og transport, som er helt tæt forbundet med
produktionen, hvis den ikke foregår på virksomhedens matrikel.
Lovforslagets fokus på miljøgodkendelser vil dermed få den konsekvens, at hvis
ovennævnte trævarevirksomhed selv står for sin oplagring, transport og logistik på
virksomhedens eget areal, så vil dette være omfattet af den beskyttelse, der ligger i
udpegelsen som erhvervsområde og de dertil hørende konsekvensområder. Men hvis
trævarevirksomheden – som de fleste virksomheder gør i dag, fordi det giver øget
effektivitet og konkurrencedygtighed – outsourcer sin logistik og transport til en spe-
cialiseret logistik- og transportvirksomhed, der ligger placeret et andet sted og som
typisk ikke har en miljøgodkendelse, så vil disse aktiviteter ikke være omfattet af
definitionen i lovforslaget og heller ikke nyde samme beskyttelse. Det vil give en
incitament til insourcing af logistik- og transportydelser, hvilket på sigt kan skade dansk
konkurrenceevne.
Lovforslaget bør derfor udvides til i forbindelse med produktionsvirksomheder også at
omfatte den logistik og transport, som er tæt forbundet med produktionsvirksom-
hedernes aktiviteter.
I forhold til havnearealer finder DI, at der stadig er problematiske situationer i forhold
til fortolkning af, hvilke konsekvenser de nye regler vil medføre. Dette redegøres der
nærmere for nedenfor.
DI foreslår derfor, at § 11 a, stk. 1, nr. 23 formuleres som følger:
”beliggenheden af erhvervsområder, herunder erhvervshavne, som skal være forbeholdt
produktionsvirksomheder og virksomheder involveret i godstransport og friholdes for
anden anvendelse uden tilknytning til sådanne virksomheder.”
Tilsvarende vil vi bemærke til punkt 13) i det udsendte høringsforslag, at det kan være
fornuftigt også at lade mindre vognmandsvirksomheder etablere sig i overflødiggjorte
bygninger i landzonen. Der er en efterspørgsel efter denne løsning, og denne type
erhverv vil falde i tråd med øvrigt erhverv i disse områder og dermed understøtte vækst
og udvikling i hele landet.
Definitionen af de beskyttede virksomheder bør udvides til ikke blot at omfatte de tre
nævnte bekendtgørelser, men også ”virksomheder involveret i godstransport”. Dette kan
udfoldes i lovbemærkningerne ved at angive eksempler, f.eks. havne, eller som
godsbaneterminaler, landtransportcentre, lagerhoteller og lignende, hvor der er stor
godshåndterings- og transportaktivitet.
I forhold til en beskyttelse af samlede erhvervshavnearealer kan erhvervshavnebegrebet
med fordel defineres parallelt med havnelovens formulering om ”arealer, der anvendes
til erhvervsmæssige aktiviteter, der understøtter søtransport eller til andre aktiviteter,
der forudsætter havnenær beliggenhed” (havnelovens §6, stk. 2). Det vil være en fordel,
om der i lovgivningen bliver anvendt ensartede begreber om de samme typer aktiviteter.
Ligeledes vil DI anbefale, at der i bemærkningerne ikke blot nævnes container-
terminaler, men også andre former for terminaler, f.eks. færgeterminaler, bilterminaler,
bulkterminaler mv. der falder ind under havneaktiviteter.
DI forventer, at der i forbindelse med loven og tilhørende bekendtgørelser skal laves
vejledninger for bl.a. udpegelsen af erhvervsområder og konsekvensområder -
formentlig med udgangspunkt i den udmærkede rapport fra udvalget for revision af
regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning, bl.a. støj og lugt. Ovenstående
ændringer af formuleringer i lovteksten ville således også kunne udfoldes yderligere i en
vejledning.
Det udsendte forslag til ændringsforslag indeholder en dansk udgave af den såkaldte
"Hamborgmodel".
I det udsendte forslag peges der i punkt 7), nr. 1 på "produktionsvirksomheden", idet
ordet er sat i bestemt form. Dette indikerer umiddelbart, at det er virksomheden på
naboarealet, der er tale om som f.eks. lydkilde. Dette behøver ikke at være tilfældet. Det
kan sagtens være en virksomhed et par matrikler væk, der f.eks. støjer. Der er netop
mere lempelige støjkrav på erhvervsarealer, hvorfor en støjkilde kan ligge længere væk.
Her bør loven forholde sig til det samlede erhvervsareal.
Det er ikke klart ud fra teksten, om forslagsstiller forestiller sig en ubrudt række af
bebyggelse i den nævnte første række. I fald bebyggelsen i første række ikke er ubrudt,
vil der kunne ske en lydudbredelse ind mellem husene, og de fungerer da ikke længere
som lydbarriere.
Ad punkt 7), nr. 2. Da de nuværende støjregler benytter vejledende grænser, findes der
virksomheder, som har støjvilkår med et tillæg på 5-10 dB ud over de vejledende
grænser. Det bør indføjes, at den planlæggende myndighed skal være opmærksom på
dette og ikke kan udlægge konsekvensarealer i disse virksomheders nærhed som
transformationsområder.
Særligt om havnearealer
DI tillader sig ved denne lejlighed at uddybe nogle af de forhold, der i dag gør sig
gældende på eksisterende, danske erhvervshavne, og hvor det umiddelbart er svært at
se, at de foreslåede regler vil yde en sammenhængende beskyttelse af havnearealer og
naboarealer til havnene.
På de danske erhvervshavne ligger mange virksomheder med meget varierede transport-
og logistikaktiviteter så som pakhusdrift, lastning/losning af skibe og
spedition/shipping. Enkelte af disse aktiviteter kan være omfattet af en miljø-
godkendelse, f.eks. ved oplagring af gødning eller skrot. Men dette vil typisk være en
mindre del af en havnevirksomheds aktiviteter.
Det er derfor usikkert, om de ny regler vil give en samlet beskyttelse af erhvervshavnene,
eller om de tværtimod nu kan ”skæres” op i småstykker.
I kortbilag 1 ses et eksempel fra Kolding Havn. Der er her tale om en havn med et
traditionelt tilsnit, og som er tæt bebygget. En lokal havne- og shippingvirksomhed,
Svane Shipping A/S, har en række forskellige aktiviteter på ikke færre end 22 lokaliteter
på havnen (eksklusiv kajområder). Heraf er kun seks lokaliteter omfattet af en
miljøgodkendelse, mens de øvrige 16 ikke er. Enkelte af lokaliteterne er endog fremlejet
til andre virksomheder. Det er uklart, hvilke af havnevirksomhedens 22 lokaliteter, der
bliver omfattet af definitionen af begrebet "produktionsvirksomhed" – om det er hele
virksomheden, eller om det kun er de dele, hvor der foreligger en godkendelse. Der vil,
som det fremgår af kortbilaget, være tale om et kludetæppe af geografiske og
planlægningsmæssige udfordringer, hvis de nye regler forvaltes på matrikelniveau.
Dertil kommer at selve havnekajerne, hvor den fysiske godshåndtering foregår, end ikke
er omfattet.
Tillige må det tages i betragtning, at der over tid vil ske ændring af aktiviteterne, som
markedet vil udvikle sig.
Den komplekse virkelighed på en havn passer derfor ikke særligt godt til at blande
enkeltvirksomhedsbegrebet med den fysiske planlægnings arealtilgang, som lovforslaget
gør. Dette bør dog kunne løses ved at introducere en mulighed for at udpege hele
havneområder som erhvervsområder.
Det skal i øvrigt bemærkes, at eksemplet fra Kolding Havn er et typisk eksempel på tæt
bebyggede og intenst udnyttede havnearealer, hvilket forekommer på de fleste havne
rundt om i landet.
Et andet eksempel er fra en havn med et mere moderne tilsnit:
Vi henviser til bilag 2 og 3 med eksempler fra hhv. Esbjerg Havn og Aarhus Havn, som
har anlagt eller er i færd med at anlægge denne nye form for åbne og fleksible
havneareal, der ikke skal bebygges eller landtidsudlejes, men anvendes af mange
forskellige virksomheder, f.eks. til udskibning af vindmøller eller indskibning af
biomasse, der anvendes i energiforsyningen.
I mange tilfælde er sådanne havnearealer slet ikke lejet ud – eller kun udlejet for meget
korte perioder. Dette gælder bl.a. næsten alle kajområder på havnene, men i stigende
grad også egentligt baglandsareal, som anvendes ad hoc til skiftende aktiviteter for
skiftende virksomheder. Den samme havnekaj kan i princippet anvendes til håndtering
af hhv. korn, stål og anløb af krydstogtskib inden for samme uge. Et åbent og fleksibelt
havneareal kan anvendes til oplagring af træflis i den ene uge, stenskærver i den næste,
for derefter at lejes ud i et år til et offshore vindmølleprojekt. I disse havne har hverken
havneadministrationen eller de relevante virksomheder en traditionel miljøgodkendelse,
idet det normalt ikke kræves for godshåndteringsaktiviteter – selv om de kan være både
støjende og støvende.
Ændringsforslaget til lovforslaget vil desværre ikke dække denne arealtype, og dermed
heller ikke de mange aktiviteter derpå. Dette til trods for at den politiske aftale og
lovforslagets hensigt jo er at beskytte virksomheder med sådanne aktiviteter på grund af
deres vigtige betydning for erhvervslivet og samfundsøkonomien.
I DI er vi glade for muligheden for at kommentere det fremsendte lovforslag og stiller os
hermed gerne til rådighed for en uddybning af vores kommentarer.
Med venlig hilsen
Morten Løber
lUll IL
a n
nøglen l grøn Hansport
Havnekontor
r|) Kaj nr.
Havnegrænser
Skibe
Max dgbgang 6,8 m
Max længde 190 m
Max bredde 27,4 m
Kajlængde 2,5 km
7 kraner - max 100 t
Bugserbåd - Gaspar 6ts
pæletræk
lé£
/thJi n inr i 1-22.
he tfr M-td
Idlj ' g oåk J J
%
*
*
ft
ft
ft
ft
ft
ft
ft
ft
ft
ft
ft
ft
Page 1 of 1
Esbjerg Havn - Google Maps
ilctq 2
Go gfe Maps Esbjerg Havn fi sk bl fri/v ir l
v> é rx / asi ds .
Dd indl td cch D JJ 1 d- racbcf inal
/ i ~ /_ J .. L Lfr/s* ~ Eilleder ©2017 Google,Aerodata International Surveys,Kortdata ©2017 Google 200
il Tno iam$.Trp{riKlCtr\. I -rrnir\ . j/\
dvJ.dLw u tf\ tot S- iA dft Tcr)
prodcjki forts Ti / on iTd
https://www.google.dk/maps/place/Esbjerg+Havn/@55.4602942,8.458 632,2246m/data=!3ml!le3!4m5!3m4!ls0x464b20dbffffffff:0xc... 20-04-2017
Page 1 of 1
Aarhus Havn - Google Maps
2> i [a a
Go gie Maps Aarhus Havn no 'lo/
Billeder ©2017 Google,TerraMetrics.Kortdata ©2017 Google 200 m
https://www.google.dl /maps/place/Aarhus+Havn/@56.1517668,10.2368471,3106m/data=!3ml!le3!4m5!3m4!ls0x464c3 9aalbeb4ff:0... 26-04-2017
Dato: 19. april 2017
Sags ID: SAG-2015-05616
Dok. ID: 2342317
E-mail: CRO@kl.dk
Direkte: 3370 3861
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 5
Høringssvar
KL høringssvar til ændring af lov om planlægning
vedr. produktionserhverv
KL takker for muligheden for at komme med bemærkninger til ændringsfor-
slagene vedr. produktionserhverv til forslag til lov om ændring af lov om
planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.
Grundet den korte tidsfrist for høringen tager KL forbehold for den efterføl-
gende politiske behandling af høringssvaret.
Generelle bemærkninger:
 KL anser samlet set de nye ændringsforslag som værende en for-
bedring af lovforslaget. KL noterer med tilfredshed det ændringsfor-
slag, som medtænker forslag fra KL, hvor der foreslås at indføre en
dansk version af ”Hamborgmodellen”, og det er fint, at forslaget når
at komme med i den igangværende revision af planloven.
 KL anser det for fornuftigt, at der i planlægning tæt på produktions-
virksomheder inddrages problemstillinger i relation til støv, lugt og
anden luftforurening, men det er væsentligt, at der findes smidige
modeller til den praktiske håndtering af dette i planlægningen, så der
ikke bruges unødig tid og ressourcer.
 KL bemærker, at der forestår et omfattende arbejde med at udpege
områder, som skal forbeholdes produktionserhverv og i forbindelse
med disse fremadrettet at indtænke virksomheders ”udviklingsrum” i
lokalplanlægning, være i dialog med virksomhederne om fremtids-
planer mv.. Det er her desuden væsentligt, at der findes en model
for dette, som ikke indskrænker eksisterende brug og rettigheder på
naboarealerne.
 KL foreslår, at de hermetisk lukkede bygninger, som kan opføres i
en konsekvenszone nær et erhvervsområde, udpeget til produkti-
onserhverv, kan bruges af alle de typer erhverv, som efterspørger
og egner sig til at bruge den type bygninger.
 KL ser frem til nye støjvejledninger, og at disse for transformations-
områderne afspejler, at støj her måles ”a la Hamborgmodel”, dvs. fx
med åbne vinduer i sove/hvilerum vendt væk fra støjkilden.
 KL er tilfreds med, at nogle af de umiddelbare rettigheder, der ellers
som noget nyt skulle gives i landzonen, nu annulleres i forbindelse
med de nye konsekvenszoner i det åbne land. KL bemærker, at de
nye regler må forventes at øge kompleksiteten, og dermed det
kommunale ressourceforbrug, i forbindelse med administrationen af
det åbne land.
Dato: 19. april 2017
Sags ID: SAG-2015-05616
Dok. ID: 2342317
E-mail: CRO@kl.dk
Direkte: 3370 3861
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 5
NOTAT
Detaljerede bemærkninger til de enkelte ændringsforslag:
Ændringsforslag punkt 1) § 11a, stk. 1, nr. 8
Der er tale om en konkretisering af teksten i det oprindelige lovforslag, hvil-
ket er positivt. Henvisningen til § 15b definerer, at der er tale om forurening
med lugt, støv eller anden luftforurening. KL går ud fra, at dette kun gælder
for planlægning i zoner om produktionserhverv. Hvis ikke, bør det fremgå af
bemærkningerne.
Ændringsforslag punkt 2).
Her henvises til afsnittet nedenfor om kommentarer til lovbemærkninger om
planzonernes størrelse.
Ændringsforslag punkt 5) Ingen bemærkninger.
Ændringsforslag punkt 6) Ingen bemærkninger.
Ændringsforslag punkt 7)
Her indføres den danske ”Hamborg-model”. Det er positivt. Det fremgår af
lovbemærkningerne til dette ændringsforslag, at støjvejledningen skal opda-
teres, herunder skal der defineres en grænse for indendørs støjniveau med
åbne vinduer i transformationsområderne. Det er ligeledes positivt. Vejled-
ningen bør tage udgangspunkt i at sondre mellem soverum og andre rum,
således, at der kan differentieres i krav til forskellige vinduesåbninger, så det
sikres, at regelsættet kan bruges efter hensigten.
Ændringsforslag punkt 8): Ingen bemærkninger.
Ændringsforslag punkt 9):
KL forudsætter, at formuleringen ’kontorformål’ i ændringsforslaget også
dækker ’liberale erhverv’, og øvrigt serviceerhverv, der kan overholde miljø-
kravene i og ved brug af denne type bygninger. Dette bør præciseres i lov-
bemærkningerne, så vi ikke opnår en unødig indskrænkning af anvendel-
sesmulighederne.
Ændringsforslag punkt 10) §16, stk. 8 og 9:
Der savnes en nærmere beskrivelse af kravene til redegørelse i forbindelse
med lokalplanlægning, og hvorledes der tilvejebringes oplysninger til brug for
redegørelsen. Det bør fremgå, hvordan virksomhederne i området har pligt
til at levere oplysninger til brug for kommunernes lokalplanarbejder, og lige-
ledes miljømyndighedens pligter (som ikke nødvendigvis er kommunen
selv). KL forstår forslaget således, at kommunerne kan pålægge de bygher-
rer, der får gavn af den ændrede lokalplanlægning, at afholde udgifterne til
analyserne. Er dette tilfældet bør det fremgå klart af bemærkningerne til
lovforslaget. Og hvis ikke, er det så kommunerne, der skal finansiere analy-
ser og vurderinger af miljøbelastningen på specifikke arealer? Dette bør
klargøres.
Erfaringerne fra nogle af de kommuner, der har lavet planlægning indenfor
komplekse områder med inddragelse af mange miljøparametre er, at under-
søgelserne kan være særdeles omkostningstunge.
Dato: 19. april 2017
Sags ID: SAG-2015-05616
Dok. ID: 2342317
E-mail: CRO@kl.dk
Direkte: 3370 3861
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 5
NOTAT
Til dette ændringsforslag henvises i lovbemærkningerne til virksomhedernes
udviklingsmuligheder. Kommunal vurdering af udviklingsmuligheder for virk-
somheder har allerede i nogle år været gældende i havneaftalen, hvor erfa-
ringen er, at det er en vanskelig opgave. Det er derfor vigtigt, at den kom-
mende vejledning adresserer udfordringen, og er grundig på dette område.
Redegørelseskravet vedr. udviklingsrum bør ikke gælde, hvis der lokalplan-
lægges for eksisterende anvendelser, som allerede lægger begrænsninger
for virksomhedernes udvikling, og begrænsningen ikke øges. Dette bør
fremgå af lovbemærkningerne.
Ændringsforslag punkt 13) og 14):
Forslaget begrænser nogle af de umiddelbare rettigheder i landzone, hvilket
KL finder positivt, om end ikke ukompliceret. Det er ligeledes positivt, at det
bliver ministeren, der fastlægger regler om konsekvenszoner omkring hus-
dyrbrug, og at disse bliver generelle og ikke medfører, at kommunerne skal
planlægge.
Af lovforslaget fremgår det, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med be-
handling af ansøgninger skal vurderer potentielle miljøkonflikter mellem hus-
dyrbrug og ny bolig, og derved tage højde for husdyrbruget og dets eventu-
elle planer om udvidelse. Ligesom i byerne må dette nye vurderingskriterie
forventes at øge det kommunale ressourceforbrug i sagsbehandlingen.
Med de nye konsekvenszoner præsenteres samtidig endnu en knopskyd-
ning i et i forvejen meget kompliceret regelsæt for regulering af landzonen.
Risikoen er at der sker fejltolkninger af regelsættet. En anden udfordring
handler om at ejendomsejere vil have svært til at forstå reglerne eller bag-
grunden herfor. Disse forhold bør inddrages, når planlovsændringerne som
planlagt skal evalueres i 2020.
Det fremgår af forslaget, at husdyrbrug foreslås defineret i overensstemmel-
se med husdyrgodkendelseslovens og husdyrbrugslovens definitioner af
"husdyrbrug". Dette begreb udfases dog pr. 1. august 2017, hvor husdyrbrug
defineres som: Husdyranlæg, der tilsammen har et produktionsareal på me-
re end 100 m2, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbyg-
ninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom.
I den forbindelse gøres der opmærksom på, at hvis man følger definitionen
af husdyrbrug i den nye husdyrgodkendelseslov, vil mange husdyrbrug blive
omfattet af reglerne om tilladelseszoner, også hobbyprægede husdyrbrug.
En meget lav grænse for, hvornår et husdyrbrug skal have en tilladelseszo-
ne, kan medføre, at omdannelsen af tiloversblevne landbrugsbygninger i det
åbne land bliver sværere.
Kommentarer til lovbemærkningerne i forslaget:
Vedr. konsekvenszoner rundt om erhvervsområder udlagt til produktions-
virksomheder:
Ændringsforslaget opererer jf lovbemærkningerne med, at der som ud-
gangspunkt defineres en konsekvenszone omkring et givet område forbe-
holdt produktionserhverv på 500 m. Denne afstand svarer til den, der gælder
for virksomhedsklasse 7 i Håndbog om miljø og planlægning, og til den gæl-
Dato: 19. april 2017
Sags ID: SAG-2015-05616
Dok. ID: 2342317
E-mail: CRO@kl.dk
Direkte: 3370 3861
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 5
NOTAT
dende opmærksomhedsafstand omkring risikovirksomhed. Ønskes en min-
dre konsekvenszone skal den afgrænses på baggrund af nærmere analyser
og dialog med de produktionsvirksomheder, som ligger i de pågældende
erhvervsområder.
Dette er uhensigtsmæssigt, og vil sjældent være relevant rent miljømæssigt,
da de helt miljøtunge virksomheder kun udgør en meget lille andel af virk-
somhederne. Det foreslås i stedet at ”basis-konsekvenszonen” om områder-
ne defineres ved den afstand for den højeste/mest miljøtunge virksomheds-
klasse, der er mulig at placere i det pågældende erhvervsområde ud fra de
allerede gældende kommuneplanrammer. På den måde bliver reglerne mere
sammenhængende og mere klare for naboområderne. For virksomhederne
videreføres deres gældende rammer blot.
Vedr: Lokalplanlægning for eksisterende følsomme anvendelser inden for en
konsekvenszone:
Ændringsforslaget beskriver et øget redegørelseskrav, hvis der skal lokal-
planlægges for følsomme arealanvendelser inden for en konsekvenszone
omkring et område udpeget til produktionserhverv. Der skelnes i teksten ikke
mellem ny lokalplanlægning for nye anvendelser og opdatering/ ny lokalplan-
lægning for anvendelser, der allerede er etableret i området. Lokalplaner for
eksisterende følsomme anvendelser bør være undtaget for det nye redegø-
relseskrav. Dette bør præciseres i lovbemærkningerne, således at der alene
skal redegøres, hvis der lokalplanlægges for ændringer, som potentielt kan
medføre nye stramninger for eksisterende virksomheder.
Vedr. ”udviklingsrum” for virksomheder:
Det fremgår af lovbemærkningerne, at virksomhedernes udviklingsmulighe-
der ikke må begrænses. I den kommende vejledning på området må det
beskrives nærmere, hvad der præcist menes.
Det bør fremgå tydeligere, hvordan udviklingsmuligheder skal belyses og
vurderes. Kommuneplanerne gælder på 12 års sigt, og erfaringen viser, at
mange virksomheder, naturligt nok, ikke kender deres udviklingsbehov så
langt frem i tiden. Derfor bør der tages udgangspunkt i gældende udviklings-
rum, dvs. rum indenfor eksisterende tilladelser, og muligheder i forhold til luft
op til vejledende grænseværdier mv. Det er endvidere vigtigt, at eksisteren-
de begrænsninger fra naboanvendelser tages med i betragtning i vurderin-
gen af udviklingsrummet, da nogle virksomheder er placeret, så deres mil-
jømæssige råderum ikke kan forøges.
Bemærkninger vedrørende økonomiske konsekvenser af forslaget
Da ændringsforslagene er ret omfattende i forhold til det oprindelige forslag,
ønsker vi lovforslaget i en ny økonomisk høring. 15.-16.000 virksomheder
forventes at være omfattet af den i lovforslaget valgte afgrænsning af pro-
duktionserhverv. Det er et stort antal virksomheder, som med de nye regler
medfører en planopgave af ganske betragteligt omfang. KL opfordrer til, at
den økonomiske høring afspejler opgavens omfang.
Omfang og omkostninger vil mere præcist afhænge af den endelige lovtekst
og lovbemærkninger, af oversigten over nationale interesser, og af hvordan
opgaverne for kommunerne konkretiseres i den efterfølgende vejledning.
Dato: 19. april 2017
Sags ID: SAG-2015-05616
Dok. ID: 2342317
E-mail: CRO@kl.dk
Direkte: 3370 3861
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 5
NOTAT
Et væsentligt element er her hvilket niveau af viden om virksomhedernes
miljøpåvirkninger, der skal foreligge, som baggrund for ny planlægning mv.,
og hvem der skal tilvejebringe og afholde omkostninger for eventuelle nye
oplysninger. Det er her vigtigt, at reglerne følges op med de nye støjvejled-
ninger, som der lægges op til i lovforslaget. Desuden er der brug for en ny-
skrivning af indholdet i ”Håndbog om miljø og planlægning”, så den er opda-
teret og kan bruges til at præcisere den kommunale opgave.
Modtaget på mail 27-04-2017 11:01
Til Erhvervsstyrelsen
Frederikssund Kommune har modtaget udkast til ændringsforslag til lov om planlægning vedr.
produktionserhverv til høring og har følgende bemærkninger:
I udvalgets rapport om revision af regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning s. 23, står der vedr.
Forsvarets øvelsesområder: " For at sikre Forsvarets øvelsesaktiviteter uden at sætte al byudvikling i
nærliggende bysamfund i stå, er der i den nuværende planlov åbnet op for, at der kan ske byudvikling i
områderne omkring Forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesområder, dog ikke hvor støjen væsentligt
overstiger LC,DEN = 55 dB (planlovens § 15 a, stk. 3).
Frederikssund Kommune skal gøre Erhvervsstyrelsen opmærksom på, at Forsvaret de seneste ca. 10 år har
sagt nej til enhver byudvikling i Jægerspris indenfor støjkonsekvenszonen og at Erhvervsministeriet følger
Forsvarets afvisning af alle byudviklingsønsker. Dette gælder helt ud til kanten af støjkonsekvenszonen, hvor
det ikke kan påstås, at støjen væsentligt overstiger grænseværdien. Forsvaret hindrer bl.a. en
planlægningsmæssigt meget hensigtsmæssig omdannelse af en nedlagt virksomhed i et boligkvarter i
Jægerspris by til 8 boliger, omdannelse af 2 parcelhusgrunde til rækkehuse og omdannelse af et
sommerhusområde på kanten af støjkonsekvenszonen til byzone. Den administration af planloven som
rapporten beskriver, hvor der både tages hensyn til Forsvarets aktiviteter og til byudviklingen i nærliggende
bysamfund må Frederikssund Kommune konstatere ikke praktiseres i forhold til Jægerspris. Der vedhæftes
et notat om den ønskede omdannelse af den nedlagte virksomhed. Frederikssund Kommune ved
undertegnede står til rådighed med yderligere informationer om praksis, såfremt dette ønskes.
Venlig hilsen
Anker Riis
Chefkonsulent
Teknik, Miljø og Erhverv
Torvet 2, 3600 Frederikssund
47 35 23 26
ariis@frederikssund.dk
www.frederikssund.dk
Dato 27. april 2017
Side 1 af 5
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
erst@erst.dk
Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af
planloven.
Erhvervsstyrelsen har den 6. april 2017 udsendt ændringsforslag til L 121 om modernisering af
planloven med høringsfrist den 27. april 2017.
Landbrug & Fødevares bemærkninger til ændringsforslaget er delt op i ændringer med betydning
for henholdsvis produktionsvirksomheder og husdyrbrug.
Produktionsvirksomheder
Landbrug & Fødevarer finder det særdeles positivt, at man med lovforslaget har til hensigt at sikre,
at virksomheder ikke fremover skal bebyrdes med stramme vilkår til lugt, støj og støv, hvis der
etableres følsom anvendelse, fx beboelse, i deres nærhed. Der er tale om en klar forbedring i
forhold til nuværende praksis, hvor virksomheder pålægges omkostninger til foranstaltninger på
grund af opførelse af beboelse i deres nærhed. Den hidtidige praksis skaber utryghed og
usikkerhed i forhold til kommende investeringer.
Da virksomheder ikke har retlig indflydelse på, hvor der etableres boliger, er det efter Landbrug &
Fødevarers opfattelse kun rimeligt, at eventuelle udgifter forbundet med etableringen af nye boliger
pålægges bygherren af disse boliger. Allerede nu har Landbrug & Fødevarer kendskab til en større
fødevarevirksomhed, som vil kunne blive beskyttet mod skærpede støjvilkår som følge af
ændringsforslaget.
For at undgå uhensigtsmæssigheder i forhold til implementeringen af lovforslaget i vejledninger mv.
bør det tydeligt anføres i bemærkningerne, at implementeringen ikke må medføre skærpede krav til
virksomheder. Landbrug & Fødevarer finder ændringer vedr. grænseværdier for lugt som særlig
kritisk i sin nuværende form, idet de vil medføre skærpede lugtvilkår, jf. bemærkningerne nedenfor.
Grænseværdier for lugt
Det omtales flere steder i lovforslagets bemærkninger, at grænseværdier for lugt skal overholdes i
1½ meters højde. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at hvis mennesker opholder sig i
højere bygninger, gælder grænseværdien i den højde, hvor mennesker kan blive udsat for den
forurenende luft. Denne gengivelse af eksisterende regler mener Landbrug & Fødevarer ikke er
korrekt.
Ændringen giver god mening i en situation, hvor man skal vurdere, hvorvidt det skal tillades at
bygge et højhus i nærheden af en eksisterende virksomhed, men hvis reglen bringes i anvendelse i
forhold til eksisterende virksomheder og boliger, vil der være tale om en væsentlig skærpelse af de
nugældende regler, som må forventes at medføre store økonomiske omkostninger for
virksomhederne.
Side 3 af 5
skærpes væsentligt for eksisterende virksomheder. Den mulige lempelse på 5 dB bør således i alle
situationer tillægges en virksomheds eksisterende støjvilkår uanset en eventuelt ændret
arealanvendelse i omkringliggende områder.
Inddragelse af virksomheder (nr. 10)
Det er meget positivt, at der stilles krav om at inddrage de berørte virksomheder i planlægningen,
og at virksomhederne som et minimum skal forelægges ændringer med betydning for dem i god tid
inden offentliggørelse.
Husdyrbrug
Indførelsen af konsekvensområder for husdyrbrug er en positiv foranstaltning som følge af de
øgede muligheder lovforslaget giver for at oprette beboelse i overflødiggjorte bygninger.
Ændringsforslaget giver efter Landbrug & Fødevarers opfattelse en god balance mellem ønsket om
at skabe mere liv i det åbne land samtidig med, at husdyrproduktionen beskyttes. Forslaget har dog
væsentlige mangler, som bør tilrettes inden formålet fuldt ud kan indløses, jf. bemærkningerne
nedenfor.
Øvre grænse for konsekvensområder bør fjernes (nr. 14)
Det er særdeles problematisk, at konsekvensområder for husdyrbrug ikke beskytter husdyrbrug på
over 1000 DE. Den manglende beskyttelse skyldes, at der i bemærkningerne til ændringsforslaget
foreslås en øvre grænse for konsekvensområdernes størrelse svarende til en produktionsudvidelse
til 1000 DE. Konsekvensområder for husdyrbrug på over 1000 DE vil således ikke få beskyttet
deres eksisterende produktion. For husdyrbrug på mellem 500 og 1000 DE vil husdyrbrugene ikke
få tilstrækkelig beskyttelse af deres udvidelsesmuligheder (svarende til en fordobling af deres
produktion).
For at løse ovenstående problem foreslås det at slette tredjesidste afsnit i nr. 14, som starter med
”Da der imidlertid ikke er fastlagt en øvre grænse for, hvor stort….”.
Som konsekvens heraf bør også 1 punktum i det anden sidste afsnit slettes. Endelig bør ordet
”ligeledes” i den følgende sætning slettes.
Retsgrundlaget for husdyrbrug med konsekvensområder (nr. 14)
I femte afsnit beskrives en nedre grænse for husdyrbrug på 75 DE, som omfattes af
konsekvensområderne. Det fremgår af den samtidigt fremlagte rapport: ”Revision af regler
vedrørende virksomheders miljøpåvirkning – Udvalgets forslag til løsninger”, side 21 næstsidste
afsnit, at det afgørende er, at husdyrbruget har en tilladelse eller godkendelse til en produktion
svarende til minimum 75 DE (dog 25 DE for mink). Afstandskravet gælder således uanset, hvilket
retsgrundlag, tilladelsen/godkendelsen hviler på, dvs. uanset om husdyrbruget har en tilladelse fra
før husdyrbrugsloven fx en godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, en godkendelse efter
husdyrgodkendelsesloven eller en tilladelse/godkendelse efter husdyrbrugslovens nye regler, som
træder i kraft 1. august 2017.
Et husdyrbrug kan være lovligt bestående på andet grundlag end de nævnte
tilladelser/godkendelser, herunder anmeldelser.
For at undgå begrænsninger eller misforståelser, bør det derfor præciseres, at ”alle husdyrbrug
over 75 DE (25 DE for mink)” er omfattet af reglerne om konsekvensområder.
Side 4 af 5
Konsekvenser af bortfald af dyreenheder som følge af ændringer til husdyrbrugsloven (nr. 14)
Skiftet fra gammel til ny husdyrregulering giver udfordringer i denne sammenhæng, idet grænsen
på 75 dyreenheder ændres til en grænse for ammoniakemission på 750 kg NH3-N (henvisningen til
husdyrbrugslovens § 27, stk. 2), der svarer til væsentligt andre størrelser af husdyrbrug afhængigt
af dyretypen. For slagtesvin vil den anførte emissionsgrænse svare til omkring 61 dyreenheder,
mens den for malkekøer inkl. opdræt vil svare til omkring 131 dyreenheder (der er anvendt
vejledende cirkatal fra en tidlig udgave af ministeriets forslag til ændring af husdyrbrugsloven). Det
vil i praksis betyde, at det kan blive afgørende, om et konkret husdyrbrug skal vurderes i forhold til
dyreenheder eller ammoniakemission.
Det foreslås, at den nedre grænse ikke i lovforarbejderne låses fast til husdyrbrugslovens § 27, stk.
2, men at ministeren gives bemyndigelse til at fastlægge en nedre grænse svarende til de 75
dyreenheder, så der bliver tid til at fastlægge en hensigtsmæssig grænse på det tilsigtede niveau.
Husdyrbrug og umiddelbare rettigheder
Det foreslås at indføre afstandskrav fra eksisterende husdyrbrug, hvor der skal ansøges om
landzonetilladelse inden lovforslagets nye muligheder for at etablere bolig i overflødiggjorte
bygninger kan tages i brug. Kravet vil imidlertid kun gælde for planlovens nye muligheder for at
etablere bolig i overflødiggjorte bygninger (fx en gammel smedje eller skole). Det betyder, at der
fortsat ikke vil blive stillet krav om landzonetilladelse for etablering af boliger i overflødiggjorte
bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom
Forslaget vil således medføre, at der vil gælde forskellige regler alt efter, om der etableres bolig i en
overflødiggjort bygning på en landbrugsejendom eller en nedlagt landbrugsejendom (intet krav om
landzonetilladelse) eller i andre overflødiggjorte ejendomme (krav om landzonetilladelse).
Landbrug & Fødevarer foreslår, at ændringsforslaget tilpasses, så kravet om landzonetilladelse
også kommer til at gælde for etablering af bolig i overflødiggjorte bygninger omfattet af de
nuværende regler. Det vil i langt højere grad sikre enkle og gennemskuelige regler samt bedre
beskyttelse af husdyrbrugene.
Hensyn til ”samlet bebyggelse”
Det er positivt, at det i bemærkningerne faslægges, at kommunen i afgørelsen af en
landzonetilladelse kan lægge vægt på, om etablering af en ny bolig vil medføre, at der bliver tale
om en ”samlet bebyggelse” i husdyrbrugslovens forstand. Dette er væsentligt, da en ”samlet
bebyggelse” afkaster markant skærpede lugtkrav til nærliggende husdyrbrug.
Da samlet bebyggelse kan medføre markant skærpede lugtkrav, skal Landbrug & Fødevarer
kraftigt opfordre til, at det i bemærkningerne fremgår, at kommunen skal lægge vægt på, om der
med en ny bolig bliver etableret en ”samlet bebyggelse”.
Landbrug & Fødevarer skal endvidere opfordre til, at der i sidste sætning i sidste afsnit til nr. 14
tilføjes ”eller udstykning” efter ”den nye bolig”.
Redaktionel bemærkning
I forslagets punkt 14/05, § 37, stk. 6, nr. 2 henvises til § 11a, stk. 1, nr. 24. Der skal formentlig
henvises til § 11a, stk. 1 nr. 26.
Såfremt der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.
Side 5 af 5
Med venlig hilsen
Henrik Borg Kristensen
Chefkonsulent
D 33 39 46 56
M 51 67 15 49
E hbk@lf.dk
Rådhusstræde 6, 1.
DK-1466 København K
Tlf. 33137281 db@byplanlab.dk
www.byplanlab.dk
Nordea 2132 5494380597
CVR-nr. 56 73 61 15
Til erhvervsministeriet 27/4 - 17
Bemærkning til høring om ændringsforslag vedrørende
produktionserhverv til L121
I Dansk Byplanlaboratorium har vi gennem vores netværk i kommunerne ofte stødt på
konkrete problemstillinger i forbindelse med omdannelse af erhvervsområder. Vi vil
derfor kvittere for forslaget om at kommunalbestyrelsen som undtagelsesbestemmelse kan
udpege såkaldte transitionsområder, hvor der er særlige interesser i at udnytte arealerne til
byformål. Det giver kommunerne større manøvrerum og mulighed for aktiv planlægning.
Vi vil gerne stille os til rådighed til at følge hvordan de nye bestemmelser – også i forhold
til konsekvensområderne - bliver brugt - og se på den påvirkning de vil få for den samlede
byudvikling, de nærmeste naboer og erhvervsvirksomheder.
Vi deltager desuden gerne i den pågående diskussion af støjbestemmelser. Som et
yderligere aktivt instrument for kommunernes udpegning kunne det være værdifuldt at
udvide støjbegrebet, så det ikke blot forbliver et kvantitativt begreb med en fast
grænseværdi – men udvides til at omfatte en vurdering af støjens kvalitet.
Vi ser som sagt frem til at følge udviklingen
Med venlig hilsen
Direktør Ellen Højgaard Jensen og Formand Maj Green
Dansk Byplanlaboratorium
Erhvervsstyrelsen
hoeringplan@erst.dk
27. april 2017
Danmarks Vindmølleforenings bemærkninger til ændringsforslag vedr.
produktionserhverv til L 121 om modernisering af planloven
1.
Danmarks Vindmølleforening kvitterer med anerkendelse af, at vort høringssvar
pr. 12-10-2016 har bidraget til, at ændringsforslaget indebærer, at
kommunerne kan udpege konsekvenszoner – hvori de umiddelbare rettigheder
ikke gælder - omkring tekniske anlæg og vindmøller, der efter kommunens
vurdering bør sikres særlig beskyttelse.
2.
I den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 6, nr. 2 henvises til § 11a, stk. 1, nr.
24. Der bør vel henvises til nr. 26: beliggenheden af konsekvensområder
omkring tekniske anlæg, vindmøller og støjende fritidsanlæg m.v. i landzone,
som skal friholdes for ny støjfølsom eller anden forureningsfølsom anvendelse.
Med venlig hilsen
Jens Peter Hansen
Energipolitisk senioranalytiker
Danmarks Vindmølleforening
+45 24 48 16 04 / +45 87 33 14 31
jh@dkvind.dk
27. april 2017
Sagsbeh.: JD
Erhvervsstyrelsen
hoeringplan@erst.dk
Frederiksberg Kommunes høringssvar vedr. Planloven
Med forbehold for By- og Miljøudvalgets endelige godkendelse, sender jeg
hermed Frederiksberg Kommunes høringssvar vedr. ’Ændringsforslag vedr.
produktionserhverv til L 121 om modernisering af planloven’.
Frederiksberg Kommune har i tidligere høringssvar af 17. oktober 2016 be-
mærket, at udvidelse af forureningsbegrebet fra støjforurening til også at om-
fatte lugt, støv og anden luftforurening kan vanskeliggøre byplanmæssig hen-
sigtsmæssig byudvikling på Frederiksberg.
Frederiksberg er tæt bebygget, hvilket også gælder i de få tilbageværende
områder, hvor der stadig eksisterer industrivirksomheder. Byomdannelsen vil
som følge af det udvidede begreb blive mere krævende og vanskeligt, da der
ved udarbejdelse af kommune- og lokalplaner i højere grad skal tages stilling
til miljømæssige hensyn.
Derfor skal Frederiksberg Kommune holde fast i forslaget om, at der udarbej-
des tilhørende vejledninger, hvor administrationen af de nye regler, herunder
mulighederne og kravene for afværgeforanstaltninger er nærmere beskrevet
og fastsat, med henblik på at sikre en smidig og fleksibel byudvikling
Venlig hilsen
Jesper Dahl
Byudviklingschef
J.nr.: 00.15.10-G01-1-17
By Byggeri og Ejendomme
Frederiksberg Rådhus
2000 Frederiksberg
www.frederiksberg.dk
1
FAB – Dronningensgade 2 – 1420 København K – www.fabnet.dk
d. 27. April 2017
Erhvervsstyrelsen
hoeringplan@erst.dk
Hermed fremsendes Foreningen af Byplanlæggeres kommentarer til ændringsforslag vedr. produktionserhverv til
L121 om modernisering af planloven.
På grund af den utroligt korte høringsfrist har det ikke været muligt for forenings bestyrelse at udarbejde et
tilfredsstillende fagligt høringssvar. Vores høringssvar angår derfor udelukkende netop den korte høringsfrist. Vi
mener, at det er uanstændigt at sende sådanne forslag i høring i så kort tid. At høringen udsendes efter, at
størstedelen af kommunedanmark må forventes at være gået på påskeferie (7. april kl. 18.30) og således strækker sig
over en periode på 19 dage indeholdende 10 feriedage er udtryk for manglende respekt for de instanser lovarbejdet
vedrører og peger på et demokratisk underskud i lovgivningsarbejdet.
I det materiale styrelsen udsender til kommunerne om processer omkring styrelsens behandling af kommunernes
planforslag og lignende, beder styrelsen om forlængede høringsfrister for dem, såfremt fx planforslag sendes i høring i
forbindelse med ferier. Det gælder tilsyneladende kun én vej.
Foreningen af Byplanlæggere
Bestyrelsen
Modtaget på mail 27-04-17
Til Erhvervsstyrelsen.
Brancheforeningen Danske Havnevirksomheder vil gerne bakke op om DIs høringssvar vedr.
ændringsforslag til ændring af planloven.
Med venlig hilsen
Jakob Svane
Danske Havnevirksomheder
Modtaget 27-04 pr mail
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har modtaget en høring af ændringsforslag vedr. produktionserhverv
til L 121 om modernisering af planloven, jf. rapport fra udvalg for revision af regler vedrørende virksomheders
miljøpåvirkning.
På vegne af Forsvarsministeriet skal det oplyses, at Forsvaret har bemærkninger til ændringsforslagets nr.
14, idet den foreslåede formulering i det nye § 37, stk. 6, nr. 1 ikke er dækkende for alle
støjkonsekvenszoner omkring Forsvarets anlæg. Der er således ud over støjkonsekvenszoner omkring
Forsvarets skyde- og øvelsesterræner også støjkonsekvenszoner omkring Militære flyvepladser og
Forsvarets skydebaner.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse finder derfor, at § 37, stk. 6, nr.1 - for så vidt angår Forsvarets anlæg
- skal have følgende ordlyd (her fremhævet med fed skrifttype):
1) udpegede statslige og kommunale støjkonsekvensområder omkring flyvepladser godkendt efter
luftfartslovens § 55, lægehelikopterflyvepladser, militære flyvepladser, forsvarets skydebaner og
forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner.
Med venlig hilsen
Nina Kjær Nielsen
Cand. jur.
Fuldmægtig
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Ejendomsforvaltningssektionen
Arsenalvej 55
DK-9800 Hjørring
Telefon: +45 728 13281
Mobil: +45 4138 3266
E-mail: fes-efs04@mil.dk
www.forsvaret.dk/fes


17. maj 2017
17/02573-42
NOTAT
Høringsnotat om udkast til ændringsforslag vedr. produktionser-
hverv til L 121 om modernisering af planloven, jf. rapport fra udvalg
for revision af regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning
1. Indledning
Med lovforslag L 121 til lov om ændring af lov om planlægning foretages
en modernisering af planloven som følger af aftalen om ”Danmark i bed-
re balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i
hele landet”, der er indgået mellem regeringen, Socialdemokraterne og
Dansk Folkeparti i juni 2016. Lovforslag L 121 er 1. behandlet i Folke-
tinget og henvist til udvalgsbehandling den 2. februar 2017.
I forlængelse af aftalen er der igangsat et udvalgsarbejde med henblik på
at revidere regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning, herunder
undersøge muligheden for at indføre den såkaldte Hamborg-model. Ud-
valget har bestået af repræsentanter fra Erhvervsministeriet (formand),
Miljø- og Fødevareministeriet, Transport- Bygnings- og Boligministeriet
og Finansministeriet.
Udvalget har færdiggjort sit arbejde, jf. publikation ”Revision af regler
vedrørende virksomheders miljøpåvirkning – Udvalgets forslag til løsnin-
ger”. Som opfølgning på udvalgets forslag er der udarbejdet udkast til
ændringsforslag til bestemmelserne om planlægning for produktionser-
hverv i L 121.
Udkast til ændringsforslagene blev sendt i høring den 7. april 2017 med
høringsfrist den 27. april 2017 hos en bred kreds af myndigheder, organi-
sationer m.v. Der er modtaget 25 høringssvar, hvoraf 16 har haft be-
mærkninger til ændringsforslagene.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
udkastene til ændringsforslag gennemgås og kommenteres nedenfor.
Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-
ciseringer i ændringsforslagene og bemærkningerne. Disse ændrer ikke
ved substansen i de pågældende forslag og omtales derfor ikke nærmere i
dette notat.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121 Bilag 41
Offentligt
2/15
2 Generelle bemærkninger
KL anser ændringsforslagene som en forbedring af lovforslaget, og note-
rer med tilfredshed, at KL’s forslag om ”Hamborgmodellen” er med i
revisionen af planloven. Landbrug og Fødevarer (L&F) finder det særde-
les positivt, at lovforslaget har til hensigt at sikre, at virksomheder ikke
fremover skal bebyrdes med stramme vilkår til lugt, støj og støv, og at der
er tale om en klar forbedring i forhold til nuværende praksis, hvor virk-
somheder pålægges omkostninger. Danske Havne er positive for udpeg-
ningen konsekvensområder rundt om erhvervsområder, men ser en risiko
for miljøkonflikter ved erhvervshavne ved udpegningen af transformati-
onsområder. Københavns Kommune deler i vid udstrækning KL’s syns-
punkter til forslaget. Danmarks Vindmølleforening kvitterer med aner-
kendelse af at deres tidligere høringsvar til revision af planloven, vedrø-
rende beskyttelse af tekniske anlæg og vindmøller, har bidraget til æn-
dringsforslagene. DI og Danske Havnevirksomheder tilslutter sig for-
målsparagraffen og er overvejende positive for det nye hensyn til vækst
og udvikling i hele landet, men finder at ændringsforslagene har åbnet for
muligheder for at flytte boliger og anden miljøfølsom anvendelse ind ved
siden af erhvervsvirksomheder, mere end det oprindeligt var intentionen.
Foreningen Biogasbranchen, Dansk Byplanlaboratorium, Greve Kommu-
ne, og Halsnæs Kommune ser positivt på ændringsforslagene. FAB me-
ner, at høringsfristen har været for kort. KL tager forbehold for efterføl-
gende politisk behandling af høringssvaret.
3. Bemærkninger til konkrete udkast til ændringsforslag
Ændringsforslag nr. 1: Planlægning af retningslinjer for arealer belastet
med lugt, støv og anden luftforurening (§ 11 a, stk. 1, nr. 8)
Københavns Kommune bemærker, at ændringsforslagene konsekvent
tager udgangspunkt i, at de vejledende grænseværdier skal overholdes. De
bemærker at jf. hidtidig praksis har visse virksomheder haft lempelser fra
de vejledende grænseværdier. De vurderer, at det er uhensigtsmæssigt i
områder, hvor eksisterende produktionsvirksomheder ligger side om side
med andre anvendelser og er omfattet af disse lempelser. I de områder vil
lokalplanlagt nybyggeri alene skulle tage udgangspunkt i de vejledende
grænseværdier uden lempelser, mens eksisterende byggeri har bestået
med lempelserne. Dette vil ligge et pres på kommunerne for ikke at forny
lempede miljøkrav, til ugunst for virksomhederne.
KL ønsker smidigere modeller til den praktiske håndtering af støv, lugt og
anden luftforurening i planlægningen, og herudover en præcisering i lov-
bemærkningerne om at planlægning for lugt, støv og anden luftforurening
kun gælder for zoner om produktionserhverv.
3/15
Kommentarer
Planlovsændringen har til formål, at beskytte virksomhederne mod skær-
pede krav som følge af byudvikling. Fremover skal kommunerne ved plan-
lægning af ny bebyggelse således tage højde for bl.a. lugt, støv og anden
luftforurening – og ikke kun støj som hidtil. Samtidigskal kommunen tage
højde for, at de i deres planlægning tager hensyn til virksomhedernes
udviklingsmuligheder ved bl.a. ikke at planlægge for tæt på virksomhe-
derne. Planlovens bestemmelse regulerer ikke eksisterende boliger, og
kan derfor ikke give grundlag for skærpede vilkår. Planlovens bestemmel-
se skal således sikre, at der netop ikke kan bygges nye boliger mv. på
arealer eller i de højder, hvor lugt, støv og anden luftforurening oversti-
ger Miljøstyrelsens grænseværdier. Er lugtgrænseværdierne f.eks. over-
skredet i 10 meters højde vil bygningen således ikke kunne bygges i denne
højde. Dette skal imødegå miljøkonflikter og dermed sikre virksomheder-
nes driftsvilkår. Der vil blive udsendt en vejledning om planlægning for
produktionsvirksomheder, herunder om hvordan kommunerne bedst mu-
ligt forebygger miljøkonflikter vedr. støj og støv-, lugt- og anden luftforu-
rening.
Planlovens bestemmelser gælder alene ved udlæg af nye boliger mv., og
ikke har indflydelse på den måde, man regulerer lugt fra eksisterende
godkendelsespligtige virksomheder efter Miljø- og Fødevareministeriets
regler. Dette præciseres i bemærkningerne til ændringsforslaget.
Ændringsforslag nr. 2: Planlægning af retningslinjer for beliggenheden
af erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, konsekvensom-
råder, transformationsområder og konsekvensområder i landzone (§ 11 a,
stk. nr. 23-26)
DI, Danske Havne, Danske Havnevirksomheder og Danske Maritime
finder, at definitionen af produktionserhverv er for snæver, og påpeger at
godstransport, logistik-, transport- og lagervirksomheder, som understøt-
ter produktionserhvervet ikke skal have en miljøgodkendelse og derfor
ikke vil blive omfattet af definitionen og få samme beskyttelse som pro-
duktionserhvervet, idet de ikke er omfattet af de tre nævnte bekendtgørel-
ser. Organisationerne nævner havnerelaterede virksomheder, som oprin-
deligt var udgangspunkt for diskussionen af de nye regler. I forhold til
havne gør organisationerne opmærksom på, at de nuværende bestemmel-
ser kan medføre, at eksisterende havne vil blive opdelt i mindre dele, da
ikke alle virksomheder er omfattet af definitionen produktionsvirksomhe-
der. Lovforslagets definition af produktionsvirksomheder bør derfor også
at omfattet logistik og transport forbundet til produktionsvirksomheders
aktiviteter.
4/15
Greve Kommune gør opmærksom på, at deres erhvervsarealer typisk
rummer en blanding af produktionsvirksomheder og logistikvirksomhe-
der. En firkantet fortolkning kan betyde, at logistik- og transportvirksom-
heder fremover ikke vil kunne placeres sammen med produktionsvirk-
somheder, hvilket vil være uhensigtsmæssigt. Logistik- og transportvirk-
somheder bør derfor kunne udgøre en del af udpegningsgrundlaget for de
nye erhvervsområder.
Københavns Kommune finder det unødigt indskrænkende, at områder
skal friholdes for anvendelser, som ikke medfører begrænsning for pro-
duktionserhvervene, men kun fordi de ikke er omfattet af definition for
produktionsvirksomheder, f.eks. lagervirksomhed.
L&F mener, at der bør udpeges konsekvensområder omkring alle virk-
somheder med en miljøgodkendelse.
KL påpeger, at den foreslåede 500 m zone kan være uhensigtsmæssig, da
det ifølge KL reelt er et fåtal af virksomheder, hvor denne afstand er mil-
jømæssig relevant, og ønsker derfor, at konsekvenszonen defineres ud fra
den mest miljøtunge virksomhedsklasse, der er mulig i det udpegede er-
hvervsområde af hensyn til sammenhængende og klare regler for nabo-
områderne.
Kommentarer
Transport- og logistikvirksomheder understøtter i høj grad produktions-
virksomhedernes rammevilkår. Da de ikke vil indskrænke virksomheder-
nes miljøvilkår, og det er vigtigt for virksomhedernes rammebetingelser,
at også transportvirksomheder kan indgå i et erhvervsområde justeres
ændringsforslaget, så de udpegede erhvervsområder til produktionsvirk-
somheder kan indeholde transport- og logistikvirksomheder.
Ændringsforslag nr. 5: Fastsættelse af rammer for konsekvens- og trans-
formationsområder (§ 11 b, stk. 1, nr. 14 og 15)
DI og Danske Havnevirksomheder ønsker at begrænse kommunernes
mulighed for at udpege transformationsområder til et til to transformati-
onsområder pr. kommune for hver kommuneplanperiode. De ønsker mere
specifikke krav til kommunerne om, hvornår de kan udlægge transforma-
tionsområder, og hvad de vil gøre for at realisere dem og over hvor lang
tid.
Danske Havne er positive over for udpegningen af konsekvensområder
omkring erhvervsområder. De ser dog med ændringsforlaget om trans-
5/15
formationsområder en risiko for, at der kan opstå flere miljøkonflikter i
erhvervshavnene og ønsker flere forholdsregler forud for udlæg af et areal
til transformationsområde. Endvidere ønsker Danske Havne, at der tages
højde for ikke bare støj, men også lugt, støv eller anden luftforurening.
L&F mener, at kommunerne bør forpligtes til at oprette konsekvenszoner
for alle miljøgodkendte virksomheder.
Københavns Kommune mener, at det bør præciseres at der alene skal op-
tages bestemmelser i rammerne, hvor der er foretaget en konkret vurde-
ring.
Kommentarer
Udlæg af transformationsområder mhp. opførelse af boliger i områder,
der ikke opfylder Miljøstyrelsens støjgrænser, vil kunne begrænse virk-
somhedernes drifts- og udviklingsmuligheder. Det er derfor vigtigt, at
udlæg af transformationsområder sker, hvor der er en egentlig og aktuel
interesse for at udvikle områderne, således at udpegede områder reelt
også udvikles. Mhp. at understøtte dette justeres ændringsforslaget, så
antallet af transformationsområder begrænses til to pr kommune hvert 4.
år, dog således at kommuner kan udpege et yderligere transformations-
område, hver gang der i et af de transformationsområder, der er udpeget
indenfor den 4. årige periode, er givet byggetilladelse tilsvarende 80 % af
byggeretten i et af de udpegede områder. Hvis kommunalbestyrelsen vur-
derer, at et udlagt transformationsområde ikke længere er aktuelt, kan
planen for området ophæves, og der vil tilsvarende kunne udlægges et nyt
område. Dermed begrænses risikoen for, at der udpeges en række trans-
formationsområder, hvor der ikke sker reel udvikling, samtidig med at
kommuner, hvor der er så stort et pres på boligbyggeriet, fortsat vil kunne
bruge muligheden.
Til spørgsmålet vedr. at konsekvensområder kun skal fremgå af kommu-
neplanens rammer, når de er konkret fastlagt, skal det bemærkes, at kon-
sekvensområderne er en opmærksomhedszone så evt. investorer ved, om
der skal foretages konkrete undersøgelser mv., hvorfor de bør fremgå af
kommuneplanens rammer
Ændringsforslag nr. 6: I en lokalplan kan der optages bestemmelser om
afskærmningsforanstaltninger for lugt og støv med mekanisk ventilation
Københavns Kommune gør opmærksom på, at der med det hidtidige lov-
forslag var lagt op til en bredere mulighed for anvendelse af afværgefor-
anstaltninger. Det nye forslag indskrænker muligheden til alene at gælde
for kontorerhverv. De finder indskrænkningen ubegrundet og uhensigts-
6/15
mæssig, idet en række serviceerhverv, hvis følsomhed er på linje med
kontorerhverv, nu ikke længere er omfattet.
KL foreslår, at hermetisk lukkede bygninger kan anvendes af alle typer af
erhverv, der egner sig til den type bygninger. De foreslår en udvidelse
med f.eks. liberale erhverv og øvrigt serviceerhverv.
Kommentarer
Det har været intentionen ikke at sænke borgernes beskyttelsesniveau.
Derfor er anvendelse som boliger og lignende følsomme anvendelser und-
taget, mens bygninger som er afskærmet i forhold til støv, luft og lugtfor-
urening ifølge lovforslaget kan anvendes til kontorer.
Det vurderes, at erhverv som f.eks. showrooms, liberale erhverv kan side-
stilles med kontorerhverv og dette præciseres i ændringsforslaget.
Ændringsforslag nr. 7: En lokalplan i et transformationsområde kan
udlægge arealer, der er belastet med støj (§15 a, stk. 3 og 4)
KL ser positivt på indførelsen af en dansk Hamborg-Model og bemærker,
at støjvejledningen i forbindelse med dette skal opdateres. KL mener, at
vejledningen bør tage udgangspunkt i at sondre mellem soverum og andre
rum, således at der kan differentieres i kravene til forskellige vinduesåb-
ninger.
Halsnæs Kommune og Dansk Byplanlab ser positivt på muligheden for at
udlægge transformationsområder. Dansk Byplanlab mener, at forslaget
giver kommunerne større manøvrerum og mulighed for aktiv planlæg-
ning.
Københavns Kommune vurderer, at tinglysningen med informationer om
overskridelse af grænseværdien med op til 5 dB, er i modstrid med at lo-
kalplaner ikke længere tinglyses og anbefaler at stk. 4 udgår. Københavns
Kommune forstår endvidere forslaget således, at der kan stilles krav om
opførelse af den afskærmende bygning før ibrugtagningen af den bagved-
liggende bygning, og gør i denne forbindelse opmærksom på at dette ikke
er indlysende hjemlet i planloven, jf. at der ikke kan stilles krav om eta-
pevis etablering.
Danske Havne foreslår at der tages højde for ikke alene støj, men også
lugt, støv og anden luftforurening for at forebygge potentielle miljøkon-
flikter.
7/15
L&F forslår at der indføres en undtagelse, så der kan etableres boliger på
varigt støjbelastede områder, hvor støjen kan være op til 5 dB højere end
vejledende grænseværdier. L&F påpeger videre at der altid bør tages ud-
gangspunkt i virksomhedernes konkrete grænseværdier for støj, der i nog-
le tilfælde allerede har lempede miljøvilkår.
Danske Maritime ser bestemmelsen som en forbedring. De finder dog den
foreslåede grænse på 5 dB som et udtryk for en uhensigtsmæssig gennem-
snitstanke. De ser gerne bestemmelsen suppleret med, at kommunerne får
mulighed for at foretage en konkret vurdering af støjoverskridelsens for-
ventede virkninger i forhold til den påtænkte anvendelse og udformning.
De ønsker endvidere, at kommunerne er forpligtiget til at sikre mulighe-
der for fremtidige udvidelser.
DI mener, at anvendelsesmulighederne for transformationsområder åbner
øgede mulighed for at flytte boliger og anden miljøfølsom anvendelse ind
ved siden af erhvervsvirksomheder end det oprindeligt var intentionen i
diskussionen, som førte til planlovsforslaget. De mener, at problemstillin-
gen oprindeligt blev rejst i forbindelse med havnearealer, men nu gælder
alle erhvervsnære områder, og dermed at langt flere arealer vil kunne un-
derlægges de nye regler. DI gør endvidere opmærksom på, at støjbelast-
ning af et areal ikke nødvendigvis kommer fra nabovirksomheden, idet
der er lempeligere støjkrav til erhvervsarealer. Dvs. at en virksomhed, der
ligger et par grunde væk, kan støje mere, idet virksomheden har andre
virksomheder som nabo, end virksomheden der har boliger som nabo.
Kommentarer
Planlægning i transformationsområder drejer sig om at give mulighed for
at opføre boliger i første række mod produktionsvirksomheden, selvom
støjniveauet på facaden er overskredet miljøstyrelsens vejledende støj-
grænser med max 5 dB. De indendørs støjgrænser med vinduer på klem
skal fortsat overholdes. Lugt, støv og luftforurening opfører sig anderle-
des end støj. Det er således ikke muligt at afskærme sig mod lugt og støv
med åbne vinduer på samme måde som støj. Lugt, støv og luftforurening
har derfor andre konsekvenser end støj for borgerne, og er derfor ikke
medtaget i de lempede regler vedr. transformationsområder. Det er vur-
deret, at en overskridelse på mere end 5 dB vil gøre det vanskeligt at
overholde de vejledende grænseværdier i anden række. Vedr. tinglysning
af de forhøjede grænseværdier for støj er det et ønske at gøre det transpa-
rent for de kommende beboere, at de flytter ind i et område, som er støj-
belastet.
Det fremføres i høringssvarene, at der ikke kan stilles krav om opførelse
af en afskærmende bebyggelse før ibrugtagning af den bagvedliggende
bebyggelse, som skal skærmes mod støj. Der er i den eksisterende lovgiv-
8/15
ning forskellige redskaber til at sikre dette. Det kan enten være en række-
følgeplan i kommuneplanen eller det kan være som en forudsætning for
ibrugtagningstilladelse, at støjskærmen, i form af en boligbebyggelse, er
etableret. Det fremgår af § 15 stk. 2 nr. 13 at der som forudsætning for
ibrugtagningstilladelse skal etableres afværgeforanstaltninger, men det
vil være hensigtsmæssigt at det også præciseres, at det kan være en bo-
ligbebyggelse i 1. række. Dette præciseres derfor i ændringsforslaget.
Det har bl.a. været intentionen, i aftalen Danmark i bedre balance, at
give kommunerne nye muligheder og et større ansvar. Det vurderes, at
det er op til den enkelte kommune at vurdere, hvor der kan udlægges
transformationsområder.
Ændringsforslag nr. 8: Omkring forsvarets øvelsespladser kan er-
hvervsministeren tilladelse fravigelse af støjgrænser ved planlægning af
ferie- og fritidsanlæg (§ 15 a, stk. 5)
Frederikssund Kommune gør opmærksom på, at Forsvaret de seneste ca.
10 år har sagt nej til enhver byudvikling i Jægerspris indenfor støjkonse-
kvenszonen.
Kommentarer
Vedr. de nye ændringer i lovforslaget om Forsvarets øvelsesterræner så
gælder de kun for nye turismeanlæg og ikke for almindelig byudvikling.
De nuværende regler vedr. dette fortsætter.
Det vurderes på den baggrund, at bemærkningerne ikke bør fører til æn-
dringer i lovforslaget, dog har Forsvaret ønsket en præcisering af støj-
konsekvensområder omkring forsvarets anlæg, som foreslås imødekom-
met, jf. ændringsforslag 14 nedenfor.
Ændringsforslag nr. 9: En lokalplan i et konsekvensområde kan udlægge
arealer belastet med lugt og støv til kontorformål (§ 15 b, stk. 1 og 2)
L&F mener, det er rimeligt, at eventuelle udgifter til etableringen af boli-
ger pålægges bygherren. L&F gør desuden opmærksomme på, at reglerne
vedr. lugt ikke bør gælde i forhold til eksisterende virksomheder og boli-
ger, idet det vil være en væsentlig skærpelse. De mener, at det er vigtigt at
præcisere i lovbemærkningerne, at de nuværende lugtemissioner fortsat
skal overholdes i 1,5 meters højde. KL ønsker, at det skal fremgå klart af
bemærkningerne, at kommunerne kan pålægge bygherren udgifterne til
analyser af miljøbelastningen på det specifikke areal. Danske Maritime og
Danske Havnevirksomheder opfordrer til, at afværgeforanstaltninger ved
9/15
kilden finansieres af den miljøfølsomme anvendelse og at det formuleres i
lovbemærkningerne, at afværgeforanstaltninger ikke kan kræves finansie-
ret af eksisterende virksomheder.
Kommentarer
En af hovedintentionerne med lovforslaget er bl.a. ikke at bebyrde pro-
duktionsvirksomheder med omkostninger som følge af byudviklingen. Det
fremgår indirekte af lovens § 15 stk. 2 nr. 13, at afværgeforanstaltninger
skal betales af bygherrer. Det vil ske en præcisering, således at der til
bemærkningerne indføjes, at det er bygherrer af den nye bebyggelse, der
skal afholde udgifterne til afværgeforanstaltninger og ikke den virksom-
hed, som bebyggelsen ligger ved siden af.
Planlovsændringen har til formål at beskytte virksomhederne mod skær-
pede krav som følge af byudvikling. Fremover skal kommunerne ved plan-
lægning af ny bebyggelse således tage højde for bl.a. lugt – og ikke kun
støj som hidtil. Planlovens bestemmelse regulerer ikke eksisterende boli-
ger, og kan derfor ikke give grundlag for skærpede lugtvilkår. Planlovens
bestemmelse skal således sikre, at der netop ikke kan bygges nye boliger
mv. på arealer eller i de højder, hvor lugten overstiger Miljøstyrelsens
grænseværdier. Er lugtgrænseværdierne f.eks. overskredet i 10 meters
højde vil bygningen således ikke kunne bygges i denne højde. Dette skal
imødegå miljøkonflikter og dermed sikre virksomhedernes driftsvilkår.
Planlovens bestemmelser gælder alene ved udlæg af nye boliger mv., og
ikke har indflydelse på den måde, man regulerer lugt fra eksisterende
godkendelsespligtige virksomheder efter Miljø- og Fødevareministeriets
regler, hvilket præciseres i bemærkningerne til ændringsforslaget.
Ændringsforslag nr. 10: Redegørelseskrav for lokalplanforslag i konse-
kvensområder og transformationsområder (§ 16, stk. 8 og 9)
DI, Danske Havnevirksomheder og Danske Maritime tilslutter sig redegø-
relseskravet, mens L&F er positive overfor, at kommunerne skal inddrage
virksomhederne i planlægningen.
KL mener, at eksisterende følsomme anvendelser bør undtages redegørel-
seskravet og ønsker en præcisering i lovbemærkningerne om, at der alene
skal redegøres for ændringer, som potentielt kan medføre nye stramninger
for virksomhederne. KL mener, at det bør fremgår, hvordan virksomheder
og andre miljømyndigheder har pligt til at levere oplysninger til kommu-
nen. De mener endvidere, at kommunerne skal huske at tage eksisterende
begrænsninger fra naboarealerne med i vurderingen af virksomhedernes
udviklingsmuligheder.
10/15
Halsnæs Kommune mener, at det er vanskeligt at forholde sig til redegø-
relseskravet, da der ikke ligger nogen nærmere angivelse af, hvad der er
nødvendigt.
Kommentarer
Lovforslaget medfører ikke et krav om, at eksisterende lokalplaner, som
ikke ændres, skal have udarbejdet en redegørelse vedr. konsekvenserne
for produktionsvirksomhederne. Hvis der udarbejdes en ny lokalplan skal
den, hvis den ligger indenfor konsekvensområdet, ledsages af en redegø-
relse vedr. lokalplanens indflydelse på virksomhederne i det nærliggende
erhvervsområde. Vurdering af potentielle miljøkonflikter har indtil nu
været et lovkrav vedr. evt. konflikter i forhold til støj, jf. § 15a. Der er
med forslaget medtaget alle forureningsformer samt et ønske om at gøre
planlægningen omkring produktionsvirksomheder mere transparent.
Det vurderes på den baggrund, at bemærkningerne ikke bør fører til æn-
dringer i lovforslaget.
Ændringsforslag nr. 13: Umiddelbare rettigheder i landzone gælder ikke
for boliger i konsekvensområder for husdyrbrug (§ 37, stk. 2, nr. 4)
KL ser positivt på, at ændringsforslaget begrænser nogle af de umiddelba-
re rettigheder i landzone, men fremhæver at ændringsforslaget gør regel-
sættet mere kompliceret, og at reguleringen i landzonen i forvejen er et
kompliceret regelsæt, som også ejendomsejere vil have svært ved at for-
stå. KL gør herudover opmærksom på, at definitionen for husdyrbrug
ændres til husdyranlæg pr. 1. august 2017, og at denne definition også vil
omfatte landzonetilladelse for hobbyprægede husdyrbrug. KL udtrykker i
den forbindelse bekymring for, at grænsen for antal DE er for lav, og at
dette kan gøre det svært at omdanne tiloversblevne landbrugsbygninger.
L&F er positive overfor ændringsforslaget og mener, at der er en god ba-
lance mellem at skabe mere liv i det åbne land og beskytte husdyrbruge-
ne. Herudover ønsker L&F, at ændringsforslaget også skal gælde for nu-
værende umiddelbare rettigheder. L&F gør endvidere opmærksomme på,
at kommunerne bør tage med i deres overvejelser, om en ny bolig i en
overflødiggjort bygning kan medføre, at der bliver tale om en samlet be-
byggelse.
DI ønsker mulighed for, at vognmandsvirksomheder kan etablere sig i
overflødiggjorte bygninger.
Kommentarer
11/15
Med det fremsatte planlovsforslag er det et ønske at give nye udviklings-
muligheder i landdistrikterne, herunder at give bedre mulighed for at
drive virksomhed, arbejde og bo i landdistrikterne. Der er derfor bl.a.
åbnet mulighed for, at andre overflødiggjorte bygninger end overflødig-
gjorte landbrugsbygninger, kan tages i brug til forskellige formål.
Det har i forlængelse i høringen ikke været enighed i forligskredsen om
forslaget om at udpege konsekvensområder omkring husdyrbrug. Forsla-
get fremsættes derfor ikke.
Hvorvidt der kan meddeles landzonetilladelse til vognmandsvirksomheder
er en del af de generelle landzonebestemmelser og ikke af næreværende
bestemmelser.
Ændringsforslag nr. 14: Kommunalbestyrelsen kan give landzonetilla-
delse til boliger i støjkonsekvensområder og konsekvensområder ved
tekniske anlæg, samt hjemmel til at udarbejde bekendtgørelse om kon-
sekvensområder omkring husdyrbrug (§ 37, stk. 6 og 7)
Forsvarets Ejendomsstyrelse vurderer, at ændringsforslaget ikke er dæk-
kende for alle støjkonsekvenszoner omkring Forsvarets anlæg. Der er ud
over støjkonsekvenszoner omkring Forsvarets skyde- og øvelsesterræner
også støjkonsekvenszoner omkring Militære flyvepladser og Forsvarets
skydebaner. De ønsker derfor, at militære flyvepladser, forsvarets skyde-
baner og forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner tilføjes
ændringsforslaget.
L&F opfatter det som særdeles problematisk, at konsekvensområder ikke
beskytter husdyrbrug over 1000 dyreenheder (DE). L&F foreslår derfor,
at tredje sidste afsnit slettes i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 14,
så husdyrbrug med over 1.000 DE medtages. Endvidere mener L&F, at
det bør præciseres i bemærkningerne, at alle husdyrbrug over 75 DE (25
DE for mink) er omfattet af reglerne om konsekvensområder. L&F påpe-
ger, at skiftet til en ny husdyrregulering pr. 1 august 2017 betyder, at den
foreslåede nedre grænse for fastlæggelse af konsekvensområder efter ny
husdyrregulering, svarer til væsentlige andre størrelser af husdyrbrug af-
hængig af dyretypen, end de 75 DE efter nuværende regulering og fore-
slår, at ministeren gives bemyndigelse til at fastlægge en nedre grænse
svarende til de 75 DE, så der bliver tid til at fastlægge en nedre grænse på
det tilsigtede niveau.
Kommentarer
Hensigten med ændringsforslaget er at støjkonsekvenszonerne for tekni-
ske anlæg omfatter alle Forsvarets anlæg hvor etableringen af en støj-
12/15
konsekvenszone er relevant. Ændringsforslaget justeres på den baggrund,
således, at militære flyvepladser, forsvarets skydebaner og forsvarets
øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner tilføjes.
Forslaget om at udpege konsekvensområder rundt om husdyrbrug udgår
af ændringsforslaget, jf. ovenfor.
Øvrige bemærkninger
Københavns Kommune og KL bemærker at eventuelle merudgifter for
kommunerne skal kompenseres i DUT-forhandlingerne.
Frederiksberg Kommune holder fast i sit tidligere høringssvar, hvor de
gør opmærksomme på, at det bliver vanskeligt at byudvikle og blive mere
krævende, når forureningsbegrebet udvides til også at omfatte lugt, støv
og anden luftforurening.
KL ser frem til vejledningen for produktionsvirksomheder og mener, at
der bør udarbejdes smidigere modeller for håndtering af lugt, støv og an-
den luftforurening. DI, Danske Maritime og Danske Havnevirksomheder
mener, at der skal udarbejdes en ny lugtvejledning.
KL mener, at de økonomiske konsekvenser for lovforslaget bør sendes i
fornyet høring.
Det kan bemærkes, at der i forbindelse med det videre arbejde med plan-
lægning for produktionsvirksomheder vil blive udarbejdet en vejledning
mv.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup
Kommune, Billund Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby
Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommu-
ne, Esbjerg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Fanø Kommune,
Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia
Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frede-
rikssund Kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe
Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune,
Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune,
Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning
Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune,
Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-
Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj
Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde
13/15
Kommune, Kolding Kommune, Københavns Kommune, Køge Kommu-
ne, Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland
Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord
Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommu-
ne, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder
Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommu-
ne, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommu-
ne, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune,
Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive
Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune,
Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs
Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tårnby Kommu-
ne, Tønder Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen
Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kom-
mune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommune,
Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, 3F – Fagligt Fælles Forbund, 92-
gruppen, Advokatfirmaet Henning Moritzen, Advokatrå-
det/Advokatsamfundet, Affald Danmark, Akademikernes Centralorgani-
sation, Akademirådet, Akademiet for de tekniske videnskaber, Andelsbo-
ligforeningernes Fællesrepræsentation, Akademisk Arkitektforening, Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråd, Antenne-, Satellit- og Kabel-tv-
branchens Fællesorganisation (ASK), Asfaltindustrien, ATV – Akademiet
for de Tekniske Videnskaber, Batteriforeningen, Bekæmpelsesmiddelrå-
dets medlemmer, Benzinforhandlernes Fælles repræsentation, Biokemisk
Forening ved Vivian Dyrup Juhl, BL – Danmarks almene Boliger, Boxer
TV ApS, Branchen Forbruger-Elektronik (BFE), Branchearbejdsmiljørå-
det Jord til Bord, Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, By &
Havn, BYFO – Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i
Danmark, Bygherreforeningen, Byggeskadefonden, Byggesocietetet,
Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Canal Digital Danmark
A/S, Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark
(CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Dan-
mark, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), Danmarks Apo-
tekerforening, Danmarks Cykel Union, Danmarks Fiskeriforening, Dan-
marks Frie AutoCampere, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerfor-
bund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk
Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk
Automobil Sports Union (DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blinde-
samfund, Dansk Botanisk forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsin-
spektørforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union,
Dansk Cyklistforbund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Entomologisk For-
ening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme,
Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund,
14/15
Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk
Jægerforbund, Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning
(DLBR), Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landskabsarkitektforening,
Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk
Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerfor-
ening, Dansk Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System),
Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk skovforening,
Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Super-
marked I/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vand-
og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske
Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Dagblades For-
ening, Danske Designere, Danske Døves Landsforbund, Danske Handi-
caporganisationer, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Maskinsta-
tioner og Entreprenører, Danske Mediers, Danske Overfladebehandlere,
Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Specialmedier, Danske
Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Udlejere, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, De Danske Skytteforeninger, De Samvirken-
de Købmænd, DELTA, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Land-
inspektørforening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale
Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det Nationale Institut for Kommu-
ners og Regioners Analyse og Forskning – KORA, Det Ny Public Ser-
viceråd, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI, Dk4, DONG
Energy, Danske Regioner, att.: Danske Regioner Jura, Politik og Strategi,
Dyrenes Beskyttelse, EHS Foreningen af el-overfølsomme, Ejendomsfor-
eningen Danmark, Elretur, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, Envi-
Na, Erhvervslejernes Landsorganisation og Storkøbenhavns Erhvervslejer
Forening, FAB – Foreningen af byplanlæggere, Feriehusudlejernes Bran-
cheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet, Forbrugerrådet,
Forbundet arkitekter og designere, FORCE Technology, Foreningen Be-
varingsværdige Bygninger, Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger,
Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, For-
eningen af Danske Interaktive medier (FDIM), Foreningen af Danske
Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af
Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i
Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,
Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (Envi-
Na), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Dansk Internet
Handel, Foreningen Vandværker i Danmark, Foreningen Digitale Publici-
ster, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Forenin-
gen Ugeaviserne, Forsikring & Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejernes
Landsforening, FTVS – fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, GI
– GenvindingsIndustrien, Godkendt Teknologisk Service – GTS, Gold
FM/Klassisk FM ApS, Green Network, Greenpeace Danmark, Grønne
Familier, Hedeselskabet, HK Handel, HK Danmark, HK-Kommunal, HK-
Kommunal Miljøudvalg, HOFOR, HORESTA, Høreforeningen, Hånd-
15/15
værksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Center Planlægning, ICP
A/S, International Transport Danmark (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk-
og Teglværksforeningen, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kolonihavefor-
bundet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, Kyst, Land
& Fjord, Københavns Kommune – Center for byudvikling, Landbrug &
Fødevarer, LandBoUngdom, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyrådet,
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for
Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Lands-
foreningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsfor-
eningen Ældre Sagen, LO, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Læ-
gemiddelindustriforeningen (LIF), Lægeforeningen, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, Nordicom, Mejeriforeningen, METV – Mesopotamia TV,
Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3
v/Anne Louise Vogensen, MTG A/S, Mærsk Olie & Gas A/S, National-
park Thy, sekretariatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Natio-
nalpark Vadehavet, sekretariatet, Natur og Ungdom, Novo Nordisk A/S,
Parcelhusejernes Landsforening, Plastindustrien, Praktiserende Landin-
spektørers Forening, Radio 100FM, Radio 2, RealDania, Realkreditfor-
eningen, Realkreditrådet, ReturBat, Rådet for Danske Campister, Rådet
for Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, SBS-
Net, SBS Radio A/S, att. Jim Receveur, SBS TV A/S, Skovdyrkerfor-
eningerne, Skov & Landskab (Københavns Universitet), Småskovsfor-
eningen Danmark, Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforsk-
ningsinstitut (Aalborg Universitet), Stofa A/S, TDC, Teknologi-Rådet,
Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Telenor, Trolle Ad-
vokatfirma, TV Midt Vest, TV Syd, TV 2 Bornholm, TV 2/Danmark A/S,
TV 2/Fyn, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3
A/S, Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove, Viasat, Videnscenter
for Landbrug, Visit Denmark, WAOO, YOUSEE, , Økologisk Landsfor-
ening, Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Arki-
tektskolen i Århus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks
Tekniske Universitet, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, Helle
Tegner Anker, Københavns Universitet, Kunstakademiets Arkitektskole,
Københavns Universitet, Peter Pagh, Københavns Universitet, RUC –
Roskilde Universitetscenter og Syddansk Universitet.
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger
til lovforslaget:
Frederiksberg Kommune, Frederikssund Kommune, Greve Kommune,
Halsnæs Kommune, Københavns Kommune, Foreningen Biogasbran-
chen, Dansk Byplanlaboratorium, Danske Havne, Danske Havnevirksom-
heder, Danmarks Vindmølleforening, Danske Maritime, DI, FAB, For-
svarsministeriets Ejendomsstyrelse, KL, Landbrug & Fødevarer,