Ændringsforslag, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Ændringsforslag 2. behandling L 183 - nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte..docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L183/bilag/10/1758306.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 183 - Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder og genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer m.v.). Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af oven- nævnte lovforslag. Karsten Lauritzen / Camilla Christensen 17. maj 2017 J.nr. 2017 - 208 Skatteudvalget 2016-17 L 183 Bilag 10 Offentligt Side 2 af 12 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love (Ned- sættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder og genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer m.v.) (L 183) Til § 1 1) I det under nr. 2 foreslåede § 1 a, stk. 2, nr. 1, ændres ”der har” til: ”der di- rekte eller indirekte har”. [Indirekte ejerskab gennem datterselskaber sidestilles med direkte ejerskab] 2) I det under nr. 2 foreslåede § 1 b, stk. 3, 1. pkt., ændres ”stk. 5” til: ”stk. 1”. [Rettelse af forkert henvisning] 3) I det under nr. 2 foreslåede § 1 b, stk. 4, 1. pkt., ændres ”aktivets værdi” til: ”arvens værdi”. [Sproglig præcisering] 4) I det under nr. 10 foreslåede § 23 a, stk. 2, nr. 1, ændres ”der ejer” til: ”der direkte eller indirekte ejer”. [Indirekte ejerskab gennem datterselskaber sidestilles med direkte ejerskab] 5) I det under nr. 10 foreslåede § 23 a, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., ændres ”22, stk. 1” til: ”§ 22, stk. 1 og 2”. [Ved udlodning fra dødsbo skal medregnes svigerbørn til nærtstående ved vurde- ringen af overdragerens aktive deltagelse i virksomheden svarende til gavesituatio- nen] 6) I det under nr. 10 foreslåede § 23 a, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: Side 3 af 12 ”1. pkt. finder anvendelse ved afgiftsberegningen af gaver, der er modtaget samti- digt, og når der af en gave skal beregnes afgift efter både stk. 1 og § 23, stk. 1.” [Fordeling af grundbeløb skal ikke ske på tidligere modtagne gaver] 7) I det under nr. 10 foreslåede § 23 b, stk. 1, 1. pkt., ændres ”stk. 1” til: ”§ 23 a, stk. 1”. [Rettelse af forkert henvisning] 8) I det under nr. 10 foreslåede § 23 b, stk. 3, 1. pkt., ændres ”stk. 5” til: ”stk. 1”. [Rettelse af forkert henvisning] 9) I det under nr. 10 foreslåede § 23 b, stk. 3, 2. pkt., ændres ”§ 1 a, stk. 6, 2.- 4. pkt.” til: ”§ 1 b, stk. 2, 2. og 3. pkt.” [Rettelse af forkert henvisning] 10) I det under nr. 10 foreslåede § 23 b, stk. 4, indsættes som 3. pkt.: ”1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for overdragerens ægtefælle, i det om- fang tabet anvendes ved overførsel til denne.” [Modregning i værdi af tabsfradrag skal også ske ved overførsel af tab til ægte- fælle] 11) I det under nr. 11 foreslåede § 26 a, stk. 3, 1. pkt., ændres ”§ 23 a, stk. 5” til: ”§ 23 b, stk. 1”. [Rettelse af forkert henvisning] Til § 3 12) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer: ”01) I § 29, stk. 3, 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres ”1.-3. pkt.” til: ”1.-4. pkt.”” Side 4 af 12 [Ændring af henvisning] Til § 6 13) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 26, stk. 7, ændres ”, jf. dog 2. pkt.” til: ”, jf. dog 2. og 3. pkt.” [Konsekvens af ændringsforslag nr. 14] 14) Nr. 3 affattes således: ”3. I § 26, stk. 7, indsættes som 2. og 3. pkt.: ”Foretages eller ændres en ansættelse vedrørende en opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, hvor den skattepligtige har anvendt realisationsprincippet, men en anden opgørelsesmetode skulle have været anvendt, anvendes værdipapirets anskaffelsessum henholdsvis værdien ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår inden for fristen efter stk. 1 eller 2. Har den skattepligtige anvendt en anden opgørelsesme- tode end realisationsprincippet, men realisationsprincippet skulle have været an- vendt, anvendes værdipapirets anskaffelsessum, henholdsvis gældens værdi ved påtagelsen med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere ind- komstår som værdipapirets anskaffelsessum og gældens værdi ved påtagelsen.” [Præcisering af bestemmelsen om genoptagelse af skatteansættelse for værdipapi- rer m.v., hvor realisationsprincippet skulle have været anvendt] 15) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 27, stk. 4, ændres ”, jf. dog 2. pkt.” til: ”, jf. dog 2. og 3. pkt.” [Konsekvens af ændringsforslag nr. 16] 16) Nr. 5 affattes således: ”5. I § 27, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt.: ”Foretages eller ændres en ansættelse vedrørende en opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, hvor den skattepligtige har anvendt realisationsprincippet, men en anden opgørelsesmetode skulle have været anvendt, anvendes værdipapirets anskaffelsessum henholdsvis værdien ved Side 5 af 12 gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår inden for fristen efter stk. 1 eller 2. Har den skattepligtige anvendt en anden opgørelsesme- tode end realisationsprincippet, men realisationsprincippet skulle have været an- vendt, anvendes værdipapirets anskaffelsessum, henholdsvis gældens værdi ved påtagelsen med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere ind- komstår som værdipapirets anskaffelsessum og gældens værdi ved påtagelsen.” [Præcisering af bestemmelsen om genoptagelse af skatteansættelse for værdipapi- rer m.v., hvor realisationsprincippet skulle have været anvendt] Til § 8 17) I det under nr. 1 foreslåede § 80, stk. 1, 2. pkt., ændres ”§ 1 a, stk. 6” til: ”§ 1 b stk. 1”. [Rettelse af forkert henvisning] Til § 9 18) I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres ”eller senere” til: ”eller senere, jf. dog stk. 3”. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 20] 19) I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres ”nr. 9-13” til: ”nr. 9-11”. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 20] 20) I § 9, stk. 3, indsættes som 3. pkt.: ”§ 12 a, 2. og 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4, og § 1, nr. 12 og 13, har virkning for beregning af bo- og gaveafgift, hvor gaveanmeldelsen eller boopgø- relsen er modtaget af told- og skatteforvaltningen den 1. juli 2017 eller senere.” [De ændrede fristregler for SKATs sagsbehandling skal gælde for gaveanmeldel- ser og boopgørelser, der modtages fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2017] 21) I § 9, stk. 5, ændres ”1. juli 2017” til: ”30. juni 2017”. Side 6 af 12 [Præcisering af virkningstidspunkt for ændringen af pengetankreglen] 22) I § 9, stk. 7, ændres ”Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, 2. pkt., og § 27, stk. 4, 2. pkt., som indsat ved denne lovs § 6, nr. 2 og 3” til: ”Skatteforvaltningslo- vens § 26, stk. 7, 2. og 3. pkt., og § 27, stk. 4, 2. og 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 6, nr. 3 og 5”. [Rettelse af forkert henvisning og konsekvens af ændringsforslag nr. 14 og 16] 23) I § 9 indsættes som stk. 8: ”Stk. 8. Den skattepligtige kan i forbindelse med selvangivelsen for 2017 fastsætte værdien for værdipapirer m.v. efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, 2. og 3. pkt., og § 27, stk. 4, 2. og 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 6, nr. 3 og 5. Det er en betingelse, at told- og skatteforvaltningen har foretaget eller den skattepligtige har anmodet om en ændret ansættelse vedrørende værdipapiret m.v. for indkomstår forud for 2017.” [Reglerne for fastsættelse af værdien for værdipapirer m.v. ved genoptagelse skal også gælde ved selvangivelse for indkomståret 2017] Bemærkninger Til nr. 1 Den foreslåede nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af er- hvervsvirksomheder ved ejerens død er bl.a. betinget af, at afdøde har ejet virk- somheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet ved ejerskab af en per- sonligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der har ejet virk- somheden i den anførte periode. Det foreslås præciseret, at i tilfælde hvor afdøde har ejet virksomheden i form af aktier i et selskab, der har ejet virksomheden, er betingelsen ligeledes opfyldt, når det pågældende selskab ejer virksomheden indirekte gennem et datter- eller datter- datterselskab. Side 7 af 12 Til nr. 2, 7-9, 11 og 17 Der er tale om rettelser af forkerte henvisninger. Til nr. 3 Det følger af lovforslaget, at har udlodningen af et aktiv, der er omfattet af afgifts- nedsættelsen, medført et skattemæssigt tab, der kan udnyttes af boet, modregnes afgiftsnedsættelsen i skatteværdien af tabet ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst. Afgiftsnedsættelse er angivet som en procentdel af aktivets værdi, der vil udgøre 10 pct., hvis der er betalt boafgift med 5 pct., når afgiftsnedsættelsen er fuldt indfaset fra 2020. Det foreslås præciseret, at den afgiftsnedsættelse, der skal lægges til grund ved modregningen, beregnes som en procentsats af arvens værdi, som er den korrekte angivelse af den beløbsmæssige besparelse, der opnås ved den nedsatte afgift. Til nr. 4 Den foreslåede nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af er- hvervsvirksomheder ved gaveoverdragelse er bl.a. betinget af, at gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen, enten ved ejer- skab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet. Det foreslås præciseret, at i tilfælde hvor gavegiver har ejet virksomheden i form af aktier i et selskab, der er ejer virksomheden, er betingelsen ligeledes opfyldt, når det pågældende selskab ejer virksomheden indirekte gennem et datter- eller datter- datterselskab. Til nr. 5 Der stilles i lovforslaget, jf. forslaget til boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, krav til afdødes deltagelse i virksomheden. Afdøde eller dennes nærtstående skal således i mindst 1 år af ejertiden have deltaget aktivt i virksomheden. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at som afdødes nærtstående anses afdø- des ægtefælle og den i boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds, dvs. afdødes bedsteforældre, forældre, børn, svigerbørn og børnebørn m.fl. I forslaget til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2, vedrørende overdragelse af er- hvervsvirksomhed ved gave stilles der tilsvarende krav om gavegivers deltagelse i Side 8 af 12 virksomhed, men der er i opregningen af gavegivers nærtstående alene henvist til afdødes ægtefælle og den i boafgiftslovens § 22, stk. 1, anførte personkreds. Det foreslås, at der tillige indsættes en henvisning til boafgiftslovens § 22, stk. 2, der vedrører svigerbørn, således at kredsen af nære pårørende som forudsat i lov- forslagets bemærkninger er ens for både arv og gave. Til nr. 6 Afgiftspligten af gaver, der i et kalenderår er modtaget ud over det afgiftsfri beløb, indtræder ved modtagelsen af gaven. Gavegiver og gavemodtager skal senest den 1. maj i det følgende år indgive anmeldelse om gaven og dens afgiftspligtige værdi til SKAT. I forslaget til boafgiftslovens § 23 a, stk. 3, er det foreslået, at ved beregning af ga- veafgift af gaver omfattet af den lave afgiftssats (erhvervsvirksomhed) og gaver omfattet af den høje afgiftssats (anden formue) fordeles grundbeløbet forholds- mæssigt mellem henholdsvis den del af gaverne, hvoraf der skal betales den lave gaveafgift, og den del af gaverne, hvoraf der skal betales den høje afgift. Det foreslås, at den forholdsmæssige fordeling af grundbeløb kun skal gælde for gaver, der modtages samtidig, og når der af en gave skal beregnes afgift efter begge afgiftssatser. Herved undgås, at afgiftsberegningen skal genoptages for ga- ver, der er modtaget tidligere i det pågældende kalenderår. Til nr. 10 Det følger af forslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 4, at har overdragelsen af et aktiv ved gave omfattet af den nedsatte afgift medført et skattemæssigt tab, der kan udnyttes af overdrageren i det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted, mod- regnes afgiftsnedsættelsen i skatteværdien af tabsfradraget ved opgørelsen af over- dragerens skattepligtige indkomst. Det foreslås, at modregning af afgiftsnedsættelsen skal ske hos en eventuel ægte- fælle, hvis tabet overføres til anvendelse hos ægtefællen. Til nr. 12 Der er tale om ændring af en henvisning, der er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 2. Side 9 af 12 Til nr. 13 Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, foreslås indsat et nyt 3. pkt., jf. ændringsforslag nr. 14. Til nr. 14 Det følger af forslaget til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, 2. pkt., at der ved genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer m.v., hvor den skattepligtige har anvendt eller skulle have anvendt en anden opgørelsesmetode end realisations- princippet, anvendes værdipapirets anskaffelsessum henholdsvis værdien ved gæl- dens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere ind- komstår som værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår, der genop- tages. Hvis den skattepligtige har anvendt en anden opgørelsesmetode end realisations- princippet, men realisationsprincippet skulle have været anvendt, er der ikke tale om ansættelse af en værdi primo indkomståret for værdipapiret m.v. På den baggrund foreslås forslaget justeret, så det foreslåede 2. pkt. alene angår de tilfælde, hvor den skattepligtige skulle have anvendt en anden opgørelsesmetode end realisationsprincippet, fx lagerprincippet, men har anvendt realisationsprincip- pet. Det foreslås således, at værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår in- den for genoptagelsesfristen i disse tilfælde skal fastsættes til værdipapirets m.v. anskaffelsessum henholdsvis værdien ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår. Endvidere foreslås det, at der indsættes et nyt 3. pkt., således at det tydeliggøres, hvordan skatteansættelsen skal ske i tilfælde, hvor den skattepligtige skulle have anvendt realisationsprincippet, men hvor der er anvendt en anden opgørelsesme- tode, fx lagerprincippet. Det foreslås således, at værdipapirets anskaffelsessum henholdsvis gældens værdi ved påtagelsen i disse tilfælde skal opgøres som anskaffelsessummen henholdsvis gældens værdi ved påtagelsen med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår. Til nr. 15 Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 4, foreslås indsat et nyt 3. pkt., jf. ændringsforslag nr. 16. Side 10 af 12 Til nr. 16 Det følger af forslaget til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 4, 2. pkt., at der ved genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer m.v., hvor den skattepligtige har anvendt eller skulle have anvendt en anden opgørelsesmetode end realisations- princippet, anvendes værdipapirets anskaffelsessum henholdsvis værdien ved gæl- dens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere ind- komstår som værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår, der genop- tages. Hvis den skattepligtige har anvendt en anden opgørelsesmetode end realisations- princippet, men realisationsprincippet skulle have været anvendt, er der ikke tale om ansættelse af en værdi primo indkomståret for værdipapiret m.v. På den baggrund foreslås forslaget justeret, så det foreslåede 2. pkt. alene angår de tilfælde, hvor den skattepligtige skulle have anvendt en anden opgørelsesmetode end realisationsprincippet, fx lagerprincippet, men har anvendt realisationsprincip- pet. Det foreslås således, at værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår in- den for genoptagelsesfristen i disse tilfælde skal fastsættes til værdipapirets m.v. anskaffelsessum henholdsvis værdien ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår. Endvidere foreslås det, at der indsættes et nyt 3. pkt., således at det tydeliggøres, hvordan skatteansættelsen skal ske i tilfælde, hvor den skattepligtige skulle have anvendt realisationsprincippet, men hvor der er anvendt en anden opgørelsesme- tode, fx lagerprincippet. Det foreslås således, at værdipapirets anskaffelsessum henholdsvis gældens værdi ved påtagelsen i disse tilfælde skal opgøres som anskaffelsessummen henholdsvis gældens værdi ved påtagelsen med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår. Til nr. 18-20 I lovforslagets § 1, nr. 4, 12 og 13, er der foreslået regler for suspension ved bereg- ningen af fristerne for SKATs behandling af sager vedrørende værdiansættelse af arv og gaver, herunder fordelingen af værdierne mellem de to afgiftsgrundlag. Har SKAT ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættel- sen eller fordelingen af værdierne, suspenderes fristen – 6 måneder ved gaveafgift – i den periode, der forløber, fra SKAT anmoder om disse oplysningerne, indtil oplysningerne modtages. Side 11 af 12 Ifølge lovforslaget har reglerne virkning for overdragelser, der sker den 1. januar 2016 eller senere, svarende til virkningstidspunktet for afgiftsnedsættelsen. Det foreslås, at de ændrede regler for beregning af sagsbehandlingsfristen tillæg- ges virkning for nye sager, dvs. boopgørelser og gaveanmeldelser der modtages fra og med den 1. juli 2017. Med forslaget undgås det, at de ændrede regler får virk- ning for allerede afsluttede eller verserende sager. Til nr. 21 Det er i lovforslagets § 9, stk. 4, foreslået, at de ændrede regler for overdragelse med succession i aktieavancebeskatningslovens § 34 og dødsboskattelovens § 29 tillægges virkning for overdragelse af aktier og virksomheder, der sker den 1. juli 2017 eller senere. Det er endvidere i lovforslagets § 9, stk. 5, foreslået, at ved opgørelsen af, om et selskabs virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse (pen- getankreglen), finder aktieavancebeskatningslovens § 34, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 8. september 2015, anvendelse for perioden til og med den 1. juli 2017, mens § 34, som foreslået ændret ved lovforslagets § 2, finder anvendelse for perio- den fra og med den 1. juli 2017. Med ændringsforslaget foreslås det, at der ved opgørelsen af, om et selskabs virk- somhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse (pengetankreglen), finder aktieavancebeskatningslovens § 34, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 8. sep- tember 2015, anvendelse for perioden til og med den 30. juni 2017, mens § 34 som foreslået ændret ved lovforslagets § 2, finder anvendelse for perioden fra og med den 1. juli 2017. Der er tale om en præcisering, således at regnskabsforhold vedrø- rende den 1. juli 2017 ikke indgår i begge opgørelser. Til nr. 22 Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, og § 27, stk. 4, foreslås indsat et nyt 3. pkt., jf. ændringsforslag nr. 14 og 16. Der er endvidere tale om rettelse af forkert henvisning. Til nr. 23 Efter lovforslaget skal loven træde i kraft den 1. juli 2017, og de nye bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, 2. og 3. pkt., og § 27, stk. 4, 2. og 3. pkt., finder anvendelse fra og med indkomståret 2017, selv om det tidligste indkomstår Side 12 af 12 inden for genoptagelsesfristerne ikke er indkomståret 2017, men et tidligere ind- komstår. Hvis den skattepligtige imidlertid i forbindelse med selvangivelsen for indkomst- året 2017 finder ud af, at der f.eks. fejlagtigt er anvendt realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst eller tab på et værdipapir i de tidligere år, kan den skatteplig- tige anmode om genoptagelse i henhold til de gældende bestemmelser i skattefor- valtningslovens §§ 26 og 27. Der kan herefter ske genoptagelse for indkomstårene forud for 2017. For så vidt angår skatteansættelsen for indkomståret 2017, er der imidlertid ikke et spørgsmål om genoptagelse for indkomståret 2017, hvis den skattepligtige endnu ikke har selvangivet, eller SKAT ikke har foretaget en skatteansættelse for året. Det findes ikke hensigtsmæssigt, at den skattepligtige først skal selvangive efter de hidtidige bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27, f.eks. efter lager- princippet, hvorefter der skal anmodes om genoptagelse og ændret skatteansæt- telse efter de nye regler. Det foreslås derfor, at de foreslåede regler også skal finde anvendelse for indkomståret 2017 i tilfælde, hvor det allerede i forbindelse med selvangivelsen for 2017 står klart, at opgørelsen for tidligere år ikke er foretaget korrekt. Den skattepligtige vil herefter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i for- bindelse med selvangivelsen for 2017 tilsvarende kunne fastsætte værdien for vær- dipapirer m.v. efter de bestemmelser, der i relation til genoptagelse af skatteansæt- telsen forslås indsat i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, 2. og 3. pkt., og § 27, stk. 4, 2. og 3. pkt.