L 199 - svar på MFU spm. 2 om, hvilke lovmæssige forhold der ligger til grund for, at man med respekt for EU-retten og de internationale konventioner, Danmark har underskrevet, kan fratage udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge og administrativt udviste udlændinge valgretten til kommunalbestyrelsen og regionsrådet samt til Europa-Parlamentet, fra økonomi- og indenrigsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
oim@oim.dk
Folketingets Børne-, Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Børne-, Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 vedrørende lovforslag nr. L 199 til økonomi- og indenrigsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke lovmæssige forhold der ligger til grund for, at man
med respekt for EU-retten og de internationale konventioner, Danmark har underskre-
vet, kan fratage udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge og admini-
strativt udviste udlændinge valgretten til kommunalbestyrelsen og regionsrådet samt til
Europa-Parlamentet, når disse udlændinge opholder sig lovligt i Danmark, og således
er under dansk jurisdiktion?”
Svar:
Spørgsmålet om forholdet mellem lovforslag nr. L 199 og Danmarks internationale
forpligtelser er behandlet indgående i det kommenterede høringsnotat.
For så vidt angår forholdet til EU-retten, fastslår artikel 22, stk. 1, 1. pkt., i Traktaten
om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), at enhver unionsborger, der har
bopæl i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, har valgret og er valgbar ved
kommunale valg i den medlemsstat, hvor han har bopæl, på samme betingelser som
statsborgerne i denne stat. TEUF artikel 22, stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at med forbe-
hold af TEUF artikel 223, stk. 1, og gennemførelsesbestemmelserne hertil, har enhver
unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, valgret
og er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor han har bopæl,
på samme betingelser som statsborgerne i denne stat.
EU-borgere, der er udvist ved endelig dom eller endelig administrativ beslutning, har
ikke et opholdsgrundlag i Danmark i EU-retlig henseende. Det er på baggrund heraf
vurderingen, at sådanne EU-borgere ikke kan anses for at have bopæl i Danmark i
den forstand, hvori udtrykket er anvendt i TEUF artikel 22, stk. 1 og 2, og de udmøn-
tende direktiver.
Udlændinge, der befinder sig i Danmark på tålt ophold, vil i praksis ikke være EU-
borgere.
EU-retten er på baggrund af ovenstående ikke til hinder for afskaffelsen af valgretten
til kommunale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg for de nævnte udlæn-
dinge.
Endvidere bemærkes i forhold til Danmarks øvrige internationale forpligtelser, at efter
artikel 6 i den europæiske konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt
niveau (jf. bekendtgørelse nr. 46 af 3. august 2000) forpligter hver part sig til, under
Sagsnr.
2016 - 665
Doknr.
465541
Dato
17-05-2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 199 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
iagttagelse af bestemmelserne i artikel 9, stk. 1 (en række undtagelser, der alene fin-
der anvendelse i tilfælde af krig o.lign.), at tillægge enhver udlænding valgret og valg-
barhed ved valg til lokale myndigheder, forudsat at den pågældende opfylder samme
juridiske krav, som gælder for statsborgere, og endvidere har haft lovligt og sædvan-
ligt ophold i den pågældende stat i de seneste fem år forud for valget.
Danmark opfylder denne forpligtelse ved reglerne i den kommunale og regionale valg-
lovs § 1, stk. 1, nr. 4, og § 3 om valgret og valgbarhed efter 3 års forudgående ophold
i riget til udlændinge, som ikke er EU-borgere eller statsborgere i et andet nordisk
land.
Udlændinge på tålt ophold og udviste udlændinge m.v. kan ikke anses for at have
lovligt og sædvanligt ophold i Danmark i denne konventions forstand. Afskaffelsen af
valgretten og valgbarheden for denne persongruppe rejser derfor ikke spørgsmål i
relation til konventionen.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), tillægsprotokol 1,
artikel 3, forpligter staterne sig til at lade afholde frie, hemmelige valg med passende
mellemrum under forhold, som sikrer folkets frie meningstilkendegivelse ved valget af
medlemmer til den lovgivende forsamling. Valgretten efter artikel 3 er ikke absolut. Der
er efter praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol overladt medlems-
staterne en vid skønsmargin ved den nærmere regulering af valgretten. Begrænsnin-
ger i valgretten skal forfølge et anerkendelsesværdigt formål og være proportionale.
Artikel 3 i tillægsprotokol 1 finder alene anvendelse ved valg til lovgivende forsamlin-
ger og er derfor ikke relevant i forhold til kommunale og regionale valg. For så vidt
angår valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet er det Økonomi- og Inden-
rigsministeriets opfattelse, at EU-borgere, der er udvist ved endelig dom eller endelig
administrativ beslutning, ikke har et opholdsgrundlag i EU-retlig henseende og derfor
ikke er omfattet af Rådets direktiv nr. 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse
af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for
unionsborgere, jf. ovenfor. Lovforslaget rejser på den baggrund ikke spørgsmål i for-
hold til tillægsprotokol 1, artikel 3 til EMRK.
Danmarks internationale forpligtelser er på baggrund af ovenstående ikke til hinder for
afskaffelsen af valgretten til kommunale og regionale valg samt Europa-
Parlamentsvalg for de nævnte udlændinge.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll