Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2017

Redegørelse nr. R 16 (17/5 2017) Folketinget 2016-17
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 17/5 om erhvervsfremme og støtte 2017.
(Redegørelse nr. R 16).
Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):
1. SAMMENFATNING
I redegørelse om erhvervsfremme og støtte gives et overblik
over den danske erhvervsfremme og støtte.1
Erhvervsfremme og støtte er generelt begrundet i et ønske
om at fremme bestemte målsætninger. Det kan være i situati-
oner, hvor markedskræfterne ikke fører til den bedste sam-
fundsmæssige anvendelse af ressourcerne, fx hvor en enkelt
virksomheds aktivitet kan have negativ eller positiv afledt ef-
fekt for andre virksomheder, dvs. såkaldte eksternaliteter.
Erhvervsfremme og støtte ydes primært for at bidrage til
en række bredere samfundsbegrundede formål. Over halvde-
len af den statslige erhvervsfremme og støtte har således fo-
kus på grøn omstilling og vedvarende energi. Andre formål
er offentlig forskning, iværksætteri og innovation, udvik-
lingssamarbejdet2 osv. Den øvrige erhvervsstøtte til blandt
andet bestemte virksomheder, enkelte erhverv og den grønne
BoligJobordning udgør ca. 16 pct. af den samlede udgift til er-
hvervsfremme og støtte, se figur 1.
I 2017 forventes den statslige erhvervsfremme og støtte at ud-
gøre ca. 25,9 mia. kr.3
Udgifter til erhvervsfremme og støtte
via finansloven udgør 8,3 mia. kr., mens skatteudgifter, der er
støtte via skattesystemet, skønnes at udgøre ca. 12,3 mia. kr.4
Hertil kommer støtte til vedvarende energi, der finansieres af
elforbrugerne via PSO-systemet.5 Den forventes at udgøre 5,3
mia. kr. i 2017, se figur 2.
1
Redaktionen af Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2017 er afsluttet den
17. maj 2017.
2
De udvalgte instrumenter under udviklingssamarbejdet, Danida, har som
formål at fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse i udviklingslande,
herunder gennem mobilisering af dansk viden, teknologi og kapital, jf. stra-
tegi for Danmarks udviklingspolitiske og humanitære engagement, Verden
2030.
3
Alle statslige erhvervsfremme- og støtteordninger er beskrevet i særskilt bi-
lag, som er offentliggjort på www.em.dk.
4
Det bemærkes, at skatteudgifterne er opgjort i umiddelbar virkning, dvs.
før tilbageløb og adfærd.
5
Støtten via PSO-systemet bygger på Energistyrelsens PSO-fremskrivning,
november 2016. I redegørelsen medtages den støtte, der gives til producen-
ter af miljøvenlig el, biogas mv. i form af pristillæg, mens udgifter til fx
Grøn ordning, nettab og nettilslutning ikke medtages. Det bemærkes i for-
længelse heraf, at den generelle finansiering via finansloven (som følger af
hhv. Aftale om en vækstpakke 2014 og Aftale om afskaffelse af PSO) indreg-
nes med det fulde beløb, selvom midlerne medfinansierer de samlede PSO-
omkostninger. De samlede PSO-omkostninger forventes at udgøre ca. 8
mia. kr. i 2017.
2
I vurderingen af den samlede udgift til erhvervsfremme og
støtte skal det bemærkes, at erhvervsfremme og støtte via
skattesystemet (skatteudgifter) udelukkende opgør statens
umiddelbare mindreprovenu som følge af skattebegunstigel-
sesordningerne. Adfærdsændringer og afgiftsmæssigt tilba-
geløb indgår ikke i skønnet. Den umiddelbare udgift til er-
hvervsfremme og støtte via skattesystemet er typisk, men
ikke altid, større end det provenu, som alternativt ville kunne
anvendes til andre tiltag, hvis ordninger blev afskaffet.
Danske virksomheder og husholdninger har siden 2000
betalt PSO-afgift på elforbrug. Med Aftale om afskaffelse af
PSO-afgiften af 17. november 2016 bliver afgiften gradvist af-
skaffet i perioden 2017-2022. PSO-udgifterne til vedvarende
energi flyttes frem til 2022 gradvist over på finansloven i ste-
det for at blive betalt af elforbrugere via PSO-afgiften, jf. af-
snit 6. Ændringen indebærer samfundsøkonomiske gevin-
ster, da finansieringen via bundskatten er mindre forvriden-
de end PSO-afgiften. Der ydes stadig støtte til vindmølleelek-
tricitet, VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker mv.
Ud over den statslige erhvervsfremme og støtte, som Fol-
ketinget har direkte indflydelse på via finansloven, skattelov-
givning eller anden dansk lovgivning, afholder henholdsvis
kommuner og regioner samt EU også udgifter til erhvervs-
fremme og støtte. Danske kommuner og regioner ventes at
yde erhvervsfremme og støtte for 1,5 mia. kr. i 2017, mens
EU-støtten til Danmark udgjorde 11,4 mia. kr. i 2015.
2. STATSLIG ERHVERVSFREMME OG STØTTE
Den statslige erhvervsfremme og støtte målt i pct. af BNP er
omtrent uændret i 2017 i forhold til 2016 og ventes at udgøre
godt 1,2 pct. af BNP i begge år, se figur 3.
Den statslige erhvervsfremme og støtte er ca. 1,0 mia. kr.
højere i 2017 end i 20166
(målt i 2017-priser). Bevillinger til er-
hvervsfremme og støtte via finansloven er således steget med
2,1 mia. kr. i forhold til 2016. Denne stigning skyldes primært
en ændring i finansieringen af PSO-støtten til vedvarende
energi. Den har igennem mange år været betalt af elforbru-
gerne i form af den såkaldte PSO-afgift, men finansieres nu i
stigende grad via finansloven. Elforbrugernes del af PSO-til-
skuddet er i 2017 faldet med ca. 1,0 mia. kr.
6
Den statslige erhvervsfremme og støtte for 2016 er nedjusteret med 1 mia.
kr. i forhold til opgørelsen i Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2016,
hvilket fremgår af bilag 6, som er offentliggjort på www.em.dk.
3
Den samlede statslige erhvervsfremme og støtte via finans-
lov, skattesystem samt PSO-system er i tabel 1 opdelt på seks
områder, der angiver ordningernes formål.
Sammensætningen af formålene afspejler en politisk prio-
ritering. Det gælder blandt andet områder som grøn omstil-
ling, innovation og iværksætteri, ligesom der er ordninger,
som bidrager til, at Danmark lever op til sine målsætninger
på bl.a. klima- og forskningsområdet.
Dansk erhvervslivs adgang til de internationale markeder
understøttes endvidere af en række ordninger rettet mod glo-
bal markedsføring og internationale rammevilkår mv. Det er
ordninger, som fx fremmer eksport og turisme samt ordnin-
ger, som er begrundet i at sikre, at virksomheder i Danmark
har samme rammevilkår som i udlandet. Det gælder eksem-
pelvis DIS-ordningen.
Kultur og erhverv vedrører støtte til medier. Heri indgår
nulmoms for trykte aviser og blade, som udgør en stadig
mindre skatteudgift, i takt med at oplagene falder.
4
Tabel 1. Samlet statslig erhvervsfremme og støtte fordelt på områder, 2013 og 2017
Anm.: Beløb er afrundede. Fordelingen på de forskellige områder er baseret på en konkret vurdering af, hvilken kategori der er mest dækkende.
Samlet statslig erhvervsfremme og støtte udgøres af ordninger via finansloven samt via skatte- og PSO-system. Skatteudgifterne er opgjort
i umiddelbar virkning, dvs. før tilbageløb og adfærd.
Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk/Energistyrelsen samt egne beregninger.
Udviklingssamarbejdet bidrager til at opfylde, at Danmark
lever op til FN’s målsætning om at give 0,7 procent af BNI i
udviklingsbistand.
Øvrige ordninger er blandt andet støtteordninger rettet
mod enkelte virksomheder eller erhverv, herunder skattebe-
gunstigelser af fonde, reduceret grundværdi for produktions-
jord samt den grønne BoligJobordning for 2016 og 2017.
Over tid ændrer sammensætningen af den samlede er-
hvervsfremme og støtte sig. Særligt er andelen til grøn om-
stilling og vedvarende energi steget (fra 46 pct. i 2013 til 55
pct. i 2017) primært som følge af, at en stigende del af PSO-til-
skuddet finansieres via finansloven.
Alle de enkelte erhvervsfremme- og støtteordninger er be-
skrevet i særskilt bilag7.
3. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA FINANSLOVEN
Ordninger via finansloven dækker bevillinger i 2017 til ord-
ninger, som fremgår direkte på finansloven.
Erhvervsfremme og støtte via finansloven, dvs. eksklusive
PSO-tilskud finansieret af elforbrugere og skatteudgifter, for-
ventes at udgøre 8,3 mia. kr. i 2017. Fordeles udgifterne på
ministerområder, er det Energi-, Forsynings- og Klimamini-
steriet, der har det højeste niveau for udgifter til erhvervs-
fremme og støtte i 2017 på knap 4,0 mia. kr., se figur 4. Ord-
ningerne er steget kraftigt i de seneste år som følge af, at en
større andel af PSO-tilskuddene finansieres over finansloven
og en generel prioritering af ordninger vedrørende grøn om-
stilling.
Uddannelses- og Forskningsministeriets udgifter til forsk-
ning og uddannelse mv. udgør det næsthøjeste niveau for ud-
2013 2017
Pct. Pct. Mia. kr.
Grøn omstilling 46 55 14,4
Ordninger rettet mod miljø, klima og natur, fx støtte til innovation og udvikling i
primært landbrug, økologitilskud samt tilskud til vedvarende energi, herunder
PSO.
Innovation og iværksætteri mv. 16 15 4,0
Ordninger med fokus på at styrke uddannelse, innovation samt iværksætteri ge-
nerelt, fx tværgående ordninger på forskningsrammen og lempelige skatteregler
for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere.
Global markedsføring og internationale rammevilkår mv. 9 7 1,8
Ordninger begrundet i ensartet behandling mellem virksomheder i Danmark og
virksomheder i udlandet, fx generel eksportfremme, proceslempelser og DIS-ord-
ningen.
Kultur og erhverv 6 5 1,3
Ordninger på kulturområdet med et kommercielt sigte eksklusive licensfinansie-
ring, fx filmtilskud, tilskud til udgivelse af dagblade og nulmoms for trykte aviser
og blade.
Udviklingssamarbejdet 2 2 0,4
Udvalgte partnerskabsinstrumenter under udviklingssamarbejdet fx Danida Bu-
siness Finance.
Øvrige 22 16 4,1
Øvrige ordninger er blandt andet ordninger, som er rettet mod enkelte erhverv og
offentlig transport, herunder lempelig beskatning af fonde, reduceret grundværdi
for produktionsjord, indenlandske færger er undtaget for brændstofafgifter og Ny
grøn BoligJobordning i 2016 og 2017.
I alt 100 100 25,9
7
Beskrivelser af erhvervsfremme- og støtteordninger i 2017 er of-
fentliggjort på www.em.dk.
5
gifter til erhvervsfremme og støtte på 1,4 mia. kr. i 2017. Det
er lidt lavere end niveauet for udgifterne i 2013.
Erhvervsfremme og støtte på Miljø- og Fødevareministeri-
ets område udgør de tredjestørste udgifter. Udgifterne steg
fra 2013 til 2015, og siden er udgifterne faldet.
På Udenrigsministeriets område er støtten faldet siden
2013. Udgifterne til Kulturministeriets ordninger har ligget
forholdsvist stabilt siden 2013.
På Erhvervsministeriets område har der været en nettore-
duktion på knap 50 pct. i perioden 2013 til 2017.
Udgifterne til erhvervsfremme og støtte via finansloven er
generelt faldet, når der ses bort fra støtte til vedvarende ener-
gi, herunder den del af PSO-tilskuddet, der finansieres via fi-
nansloven. I bilag 1 er der en oversigt over hvert ministeri-
ums ordninger8.
Blandt de allerstørste ordninger via finansloven er ordninger
målrettet vedvarende energi, forskning og udvikling, udvik-
lingssamarbejdet samt mediestøtte, se tabel 2.
8 Bilag til erhvervsfremme- og støtteordninger i 2017 er offentliggjort på
www.em.dk.
6
Tabel 2. Statslig erhvervsfremme og støtte via finansloven, 2017
Mio. kr.
Udgifter til el-PSO 2.094
Tilskud til opgradering eller rensning af biogas 777
Teknologiudvikling og Innovation 683
Trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede medier 385
Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter 322
Udbygning af dansk energiforskning og -udvikling 311
Udbygning af dansk energiforskning og -udvikling 284
Danida Business Finance 1)
250
Eksport- og investeringsfremme mv. 241
Promilleafgiftsfonden for landbrug (promillemidler) 233
Pulje til målrettet PSO-lempelse af PSO for el-intensive virksomheder 232
Terminsrenter, afdrag og udtrækning mv. vedr. overtagne obligationer mv. 222
Medfinansiering af innovationsmiljøer 211
Udviklings- og forskningsaktiviteter i fødevaresektoren, GUDP 181
Tilskud til udvikling, produktion og formidling af spillefilm 177
Partnerskaber for markedsdrevet vækst (Danida) 1) 160
VisitDenmark 2) 117
Sygeforsikring for mindre private arbejdsgivere 89
Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, MUDP 80
Innovationsnetværk 78
Industriel kraftvarme 65
Biogas (til transport og proces) 65
Vandløbsrestaureringer 59
Foranstaltninger inden for fiskeri og akvakultur mv. 56
Sygeforsikring for selvstændige 55
Reserve til grønne klimatiltag 50
Pleje af græs- og naturarealer 48
Eksportstipendiater 47
Vækstlåneordning for iværksættere 45
Tilskud til udvikling, produktion mv. af kort- og dokumentarfilm 44
Landdistriktsprogram og vandramme; vådområder – realisering mv. 44
Aktiviteter vedr. bekæmpelsesmidler 40
Indløsning af statsgaranti vedr. lån til yngre jordbrugere 40
7
Anm.: Tabellen opgør alene ordninger via finansloven på minimum 25 mio. kr. »I alt« dækker over de samlede udgifter via finansloven og er altså ikke summen af de
ordninger, som er nævnt. Det bemærkes, at ordningen vedr. apotekertilskud på 285 mio. kr. ikke indgår i tabellen, idet beløbet er finansieret af en tilsvarende
apotekerafgift (§ 16.45.01.10).
1) De udvalgte instrumenter under udviklingssamarbejdet (Danida) har som formål at fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse i udviklingslande, herunder
gennem mobilisering af dansk viden, teknologi og kapital, jf. strategi for Danmarks udviklingspolitiske og humanitære engagement, Verden 2030. Støtten til
3GF og FN's Global Compact er fraregnet i støtten Partnerskaber for markedsdrevet vækst.
2) VisitDenmark har i 2017 en basisbevilling på 107,2 mio. kr. Hertil kommer en projektbevilling på 10 mio. kr. rettet mod at styrke markedsføringen af danske
kyst- og naturområder i udlandet, herunder særligt i Tyskland. Fra 2018 indgår projektbevillingen ikke.
Kilde: Finansministeriet.
4. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA
SKATTESYSTEMET
Ordninger via skattesystemet (skatteudgifter) indebærer, at
nogle virksomheder har en lempeligere beskatning end, hvad
der gælder generelt. Det kan fx være i form af særligt lave
skatte-, moms- eller afgiftssatser, skattefritagelse for særlige
aktiviteter, fordelagtige afskrivningsregler, eller fordi virk-
somhederne har et særligt fradrag. Skatteudgifterne er bereg-
nede størrelser.
Et eksempel på en skatteudgift er ordningen »straksaf-
skrivning af software«, som giver virksomhederne mulighed
for at straksafskrive udgifter til anskaffelse af software. Ellers
ville disse udgifter (ud over bagatelgrænsen på 12.900 kr.9
)
skulle saldoafskrives med maksimalt 25 pct. årligt. De gunsti-
ge regler understøtter isoleret set virksomhedernes investe-
ringer i ny teknologi, forskning og udvikling.
Skatteministeriet har for 2017 beregnet det umiddelbare
mindreprovenu ved skatteudgifterne til 12,3 mia. kr. Det be-
mærkes, at Skatteministeriet er i gang med en større revision
af opgørelsen af skatteudgifter, der først foreligger senere i
2017.
Skatteministeriet foretager beregningerne efter tabt prove-
numetoden, som indebærer en opgørelse af de umiddelbare
skatteindtægter, som det offentlige ville have fået, hvis skat-
teudgiften blev fjernet. Metoden tager som udgangspunkt
ikke hensyn til afledte virkninger på andre skatter eller afgif-
ter (tilbageløb) eller, at virksomheder eller personer vil ændre
adfærd, hvis en særlig begunstigelse i skattesystemet afskaf-
fes eller reduceres. For størstedelen af skatteudgifterne er det
sådan, at provenuet ved at afskaffe skatteudgifter er mindre,
hvis der tages hensyn til tilbageløb og adfærd, end hvis der
udelukkende ses på skatteudgiftens umiddelbare provenu.
Den beregnede skatteudgift for de enkelte ordninger frem-
står derfor som hovedregel større end det provenu, som sta-
ten alternativt kan anvende til andre tiltag, hvis skatteudgif-
ten fjernes. I boks 1 illustreres dette med udgangspunkt i
skatteudgiften for nulmoms.
Tilskud til zoologiske anlæg 36
Kulturministeriets tilskud til filmformål; Andre formål 36
Udenrigsministeriets fælles erhvervsfremstød 34
Innovationscentre 31
Økologifremme 30
Tilskud vedrørende talentudvikling 29
Ressourcestrategi vedr. genanvendelse 27
Strategisk og udfordringsdrevet forskning 27
Markedsmodningsfonden 25
I alt via finansloven 8.293
9
For indkomståret 2016.
8
Boks 1. Beregningseksempel af skatteudgiften af nulmoms for trykte aviser og blade
Kilde: Skatteministeriet.
Lidt mere end 35 pct. af erhvervsfremme og støtte via skatte-
systemet ydes til grøn omstilling. Den øvrige erhvervsstøtte
på knap 30 pct. går blandt andet til den grønne BoligJobord-
ning, men også til bestemte virksomheder, enkelte erhverv
mv. Derudover rettes godt 20 pct. mod innovation og iværk-
sætteri, se figur 5.
Der er forholdsvis flere store erhvervsfremme- og støtteord-
ninger via skattesystemet end via finansloven. En del af de
store ordninger er også her rettet mod forskning og udvik-
ling. Blandt de store ordninger er der også en del, der har ka-
rakter af branchestøtte, se tabel 3.
Erhvervsfremme og støtte via skattesystemet skønnes i 2017 at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 12,3 mia. kr. Dette
skøn bygger på beregninger fra Skatteministeriet, der er fremskrevet til 2017-niveau.
Merprovenuet ved at afskaffe en skattebegunstigelse er typisk mindre, hvis der tages hensyn til tilbageløb og adfærd, end
hvis der udelukkende ses på skatteudgiftens umiddelbare provenu. Det betyder, at det provenu som staten kan anvende til an-
dre formål, hvis en skatteudgift fjernes, som hovedregel er mindre end de beløb, der indgår i denne redegørelse.
Trykte aviser og blade er omfattet af nulmoms, hvilket betyder, at de er undtaget fra betaling af moms på salget. Derved fra-
viges hovedreglen i momssystemet om, at alle varer og tjenester pålægges moms på 25 pct. Aviser omfattet af nulmoms er i ste-
det pålagt lønsumsafgift. Da lønsumsafgiften i dag anses som knyttet til nulmomsen, er det besluttet, at skatteudgiften opgøres
som en nettovirkning af henholdsvis nulmomsen (skatteudgift) og lønsumsafgiften.
Skatteudgiften, ved at trykte aviser og blade er omfattet af nulmoms, skønnes i 2015 at have indebåret et umiddelbart min-
dreprovenu på 475 mio. kr. Tages der efterfølgende også højde for afledte virkninger på andre skatter eller afgifter (tilbageløb)
skønnes skatteudgiften at have indebåret et mindreprovenu på 370 mio. kr. i 2015. Tages der endvidere højde for ændret ad-
færd, skønnes mindreprovenuet til ca. 350 mio. kr. i 2015.
Tages der herudover hensyn til, at oplaget af (og dermed momsgrundlaget for) trykte aviser og blade forventes at falde frem-
adrettet, skønnes den varige provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd til 260 mio. kr. Det er det provenu, som staten alterna-
tivt kan anvende til andre permanente tiltag, hvis denne skatteudgift fjernes.
Mio. kr. 2015 Varig
Umiddelbart mindreprovenu 475
Mindreprovenu efter tilbageløb 370
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd 350 260
9
Tabel 3. Statslig erhvervsfremme og støtte via skattesystemet, 2017
Anm.: Tabellen opgør alene ordninger via skattesystemet på minimum 25 mio. kr. »I alt« dækker over de samlede udgifter via skattesystemet og omfatter ud over de
viste ordninger også 11 mindre skatteudgifter, der samlet set beløber sig til 75 mio. kr.
1) Skønnet forventes at blive opdateret i forbindelse med Skatteministeriets kommende genberegningsprojekt for samtlige skatteudgifter på baggrund af nyt
datagrundlag for grundværdierne fra det nye ejendomsvurderingssystem.2) Tonnagebeskatning af mobile borerigge skal statsstøttegodkendes, før den kan
træde i kraft.
3) Fradragsret for mindre private arbejdsgiveres udgifter til egne sygeforsikringer forventes opgjort i forbindelse med en genberegning af samtlige skatteudgif-
ter.
4) Fondes fradrag for almennyttige og ikke-almennyttige uddelinger forventes endeligt opgjort i forbindelse med en genberegning af samtlige skatteudgifter.
Se evt. yderligere i bilag 2, som er offentliggjort på www.em.dk.
Kilde: Skatteministeriet.
Mio kr.
Umiddelbart
mindreprovenu
Energiafgiftsfritagelse for biobrændsler mv. 4.445
Skattefrihed for søfolk under DIS-ordningen 950
Straksafskrivning af forsøgs- og forskningsaktiviteter 950
Forskere og nøglemedarbejdere (forskerskatteordningen) 780
Overførselsreglen for fonde 680
Reduceret grundværdi for produktionsjord 1) 670
Indenlandske færger er undtaget fra brændstofafgifter 645
Ny grøn BoligJobordning i 2016 og 2017 595
Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter 510
Nulmoms for trykte aviser og blade 475
Momsfritagelse for persontransport 360
Straksafskrivning af software 165
Undtagelser i energiafgiften til diverse processer 155
Reparationsgrænse for totalskadede biler 130
Erhvervsmæssig flytransport er undtaget for brændstofafgifter 120
Tonnagebeskatning for rederier 2)
115
Undtagelse fra selskabsbeskatning for andelsselskaber 70
Fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til egne
syge- og arbejdsskadeforsikringer 3)
70
Tilpasning af CO2-afgift til kvoteloven 65
Fondes bundfradrag 4) 55
Fondes konsolideringsfradrag 50
Fradrag for pengegaver til kulturinstitutioner 50
Fondsbeskattede foreningers bundfradrag 50
Etablerings- og iværksætterkontoordninger 40
Afskrivning på kunstkøb 40
Lempelige skatteregler for vedvarende energianlæg (vindmøller mv.) 25
I alt via skattesystemet 12.335
10
5. MINDRE ERHVERVSFREMME- OG STØTTEORDNINGER
I 2017 er den statslige erhvervsfremme og støtte udmøntet
igennem 146 ordninger10
. Heraf er de 109 ordninger via fi-
nansloven og PSO-systemet, mens de 37 ordninger er via
skattesystemet.
Ordningerne varierer væsentligt i størrelse. Således er 72
ordninger eller knap halvdelen af ordningerne på under 25
mio. kr., og mere end 40 pct. af ordningerne er på under 15
mio. kr. Det svarer til 60 ordninger.
Det er især erhvervsstøtte via finansloven, som indeholder
flere mindre ordninger. Der er således 61 ordninger via fi-
nansloven, eller knap 60 pct., som er på under 25 mio. kr.,
mens der er 11 ordninger via skattesystemet, svarende til ca.
30 pct., der er lavere end 25 mio. kr., se figur 6.
Hovedparten af erhvervsfremme- og støtteordninger på un-
der 25 mio. kr. er ordninger med fokus på grøn omstilling.
Derudover er der mange små ordninger i kategorien »øvrige«
som fx dækker støtte til landbrug, fiskeri og søfart, se figur 7.
6. PSO-TILSKUD
Danske virksomheder og husholdninger har siden 2000 betalt
PSO-afgift på elforbrug. Men med Aftale om tilbagerulning af
FSA mv. og lempelser af PSO af 14. juli 2014 blev der aftalt en
lempelse af PSO-afgiften, og med Aftale om afskaffelse af PSO-
afgiften af 17. november 2016 bliver afgiften gradvist afskaffet i
perioden 2017-2022. PSO-udgifterne til vedvarende energi
flyttes over denne årrække gradvist over på finansloven. Ind-
fasningen på finansloven udgør i 2017 ca. 30 pct., se figur 8.
Afskaffelsen af PSO-afgiften vil reducere virksomhedernes
udgifter til elektricitet og vil forbedre erhvervslivets konkur-
rencevilkår gennem lavere udgifter til el. Særligt internatio-
nalt konkurrenceudsatte virksomheder opnår en fordel, når
udgifter til el bliver lavere.
10
Der medtælles kun ordninger, der er aktive ordninger i 2017 og hvor udgif-
ten er over nul.
11
Dertil kommer, at ændringen indebærer samfundsøkono-
miske gevinster, da finansieringen via bundskatten er mindre
forvridende end PSO-afgiften.
Der ydes stadig støtte til vindmølleelektricitet, VE-anlæg,
decentrale kraftvarmeværker mv. Disse tilskud forventes i
2017 samlet at udgøre i størrelsesordenen 7,7 mia. kr., hvoraf
2,4 mia. kr. finansieres via finansloven. Sideløbende med af-
skaffelsen af PSO-afgiften, udfases det særlige kompensati-
onstilskud til el-intensive virksomheder på godt 230 mio. kr.
over en kortere årrække. Herudover indeholder aftalen andre
VE-besparelser, fx annulleres 22 MW forsøgsmøller ud af i alt
50 MW forsøgsmøller.
I perioden 2012-2017 er PSO-tilskuddene steget til mere
end det dobbelte af, hvad de var i 00’erne målt i faste priser,
se figur 8. Stigningen skyldes dels udviklingen i markedspri-
sen på el (hvor lave elmarkedspriser indebærer højere PSO-
tilskud), dels udbygningen med vedvarende energi, herun-
der store vindmølleparker. Faldet i 2016 skyldes dels højere
markedspriser på elektricitet, dels at vindmøllerne produce-
rede mindre. I 2017 ventes produktionen at blive som i et
»normalår«, og markedspriserne på el forventes at falde.
Samlet set betyder det, at der skal udbetales højere tilskud.
Derudover viser tilskuddene i hele perioden 2000-2017 ud-
sving fra år til år, som varierer med blandt andet elprisen. La-
vere energipriser i 2009, som følge af at krisen reducerede ef-
terspørgslen efter el, tredoblede PSO-tilskuddet i 2009. Den
slags udsving gør det vanskeligt at fremskrive udgifterne ved
PSO-tilskuddene.
7. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA EU, KOMMUNER
OG REGIONER
Ud over den statslige erhvervsfremme og støtte, som Folke-
tinget har direkte indflydelse på via finanslove, skattelovgiv-
ning eller anden dansk lovgivning, afholder henholdsvis
kommuner og regioner samt EU også udgifter til erhvervs-
fremme og støtte.
EU-støtten til Danmark udgjorde 11,4 mia. kr. i 2015, se fi-
gur 9. Heraf udgjorde støtten til landbrug, fiskeri og miljø
den største del med 8,0 mia. kr., svarende til 70 pct. Land-
brugsstøtten udgør hovedparten heraf.
19 pct. af EU-støtten anvendes til forskningsprogrammer,
innovation, iværksætteri mv., og 0,8 mia. kr. går til områder
via Social- og Regionalfonden, svarende til 7 pct.
Den øvrige del dækker omkostninger til administration
samt en række mindre initiativer inden for kultur, sundhed
og forbrugerrettigheder mv.
12
De regionale og kommunale udgifter til blandt andet er-
hvervsudvikling, turisme og landdistrikter forventes at belø-
be sig til 1,5 mia. kr. i 2017, se figur 10. Heraf afholder kom-
munerne ca. 1 mia. kr. og regionerne ca. 0,5 mia. kr. Der er
særligt sket en betydelig stigning i kommunernes udgifter til
erhvervsudvikling mv. siden 2008.
Udgifterne går blandt andet til at fremme vækst i det lokale
erhvervsliv, herunder til nye virksomheder gennem initiati-
ver igangsat af de fem vækstfora. Initiativerne understøttes
blandt andet af den lokale erhvervsservice og de regionale
væksthuse. Lidt mere end en femtedel af udgifterne anven-
des til at fremme turisme i kommuner, se figur 11.
Det er udtryk for en kommunal prioritering under kom-
munernes samlede ramme.
13
Udover de regionale og kommunale udgifter på 1,5 mia. kr.
til blandt andet erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter
forventes der i 2017 at blive anvendt yderligere 1,5 mia. kr.,
som finansieres via EU's strukturfond og regionalfond, land-
distriktsprogrammet samt landdistriktspuljen via finanslo-
ven. En væsentlig del af disse programmer er medfinansieret
af EU, se figur 12.
Hermed slutter redegørelsen.