Henvendelse af 17/5-17 fra Danmarks Restauranter og Cafeer vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med deres foretræde for Retsudvalget den 18/5-17

Vores natteliv er et af de bedste og tryggeste i verden, og vi har et fælles ansvar for at sikre, at det er tilgænge-
ligt for alle, der ønsker at bidrage positivt.
De fleste vil nemlig det samme i nattelivet: At det bliver en festlig og tryg aften. Det kræver både gode inten-
tioner fra alle og et sæt klare spilleregler. Derfor er Københavns Kommune gået sammen med restauratører
i organisationerne HORESTA og DRC om charteret ’Et Fair Natteliv Uden Diskrimination’, som er en del af
initiativet ’Stemplet’. Underskrivere af charteret står sammen med Københavns Kommune om at tilslutte sig
fire hovedpunkter som udgangspunktet for et fair natteliv.
1) Fair indgang: Ligebehandling af gæster
Restauratørerne lever af at skabe en særlig stemning og atmosfære. Dér spiller gæsterne, deres påklædning
og adfærd en central rolle, og restauratørerne har også lovmæssig hjemmel til selv at bestemme, hvem der får
adgang til deres restauration, men hverken restauratører eller klubber må udøve ulovlig forskelsbehandling.
Underskriverne forpligter sig på ikke at udøve uretmæssig forskelsbehandling og sorteringen af potentielle
gæster på baggrund af køn, race, etnicitet, religion, handicap, alder, seksuel orientering, national oprindelse,
politisk overbevisning eller social baggrund.
2) Fair regler: Tydelig information om regler for indgang
Restauratører kan lave særlige retningslinjer for eksempelvis påklædning, hvis de ønsker at skabe en særlig stemning.
Såfremt man som underskriver har regler eller retningslinjer for, hvem der kan få adgang til restaurationen, for-
pligter underskriverne sig til at gøre disse let tilgængelige. Det kan eksempelvis ske ved opsætning af skilt/plakat
med retningslinjerne foran selve restaurationen, eller det kan fremgå tydeligt af restaurationens hjemmeside og
profil på sociale medier.
3) Fair arbejde: Instruktion af sikkerhedspersonale
Sikkerhedspersonalet er afgørende for, at København kan have et trygt og velfungerende natteliv for både
restauratører og gæster.
Underskriverne forpligter sig derfor til sikre sig, at sikkerhedspersonalet, de engagerer, forstår charteret og at
manglende efterlevelse kan få ansættelsesmæssige konsekvenser. Endvidere forpligter underskriverne sig til at
gøre en skærpet indsats over for grænseoverskridende adfærd gæsterne imellem.
4) Fair dialog: Tilmelding til dialog-app
En afvisning kan være ubehagelig, især hvis man oplever, at den sker på et urimeligt grundlag. I mange tilfælde
vil en grundigere forklaring på afvisningen gøre en stor positiv forskel, men det er ikke altid noget, som sikker-
hedspersonalet har tid og mulighed for i den konkrete situation.
Underskriverne forpligter sig til at tilbyde afviste mv. muligheden for efterfølgende at komme i dialog med re-
staurationen gennem ’Dialog-appen’ (Stemplet). Dette er ikke en substitut for en politianmeldelse, som fortsat
er den korrekte kanal i tilfælde af, at man mener, at man er udsat for en overtrædelse af lovgivningen.
Charter for et fair natteliv
uden diskrimination
Retsudvalget 2016-17
B 86 Bilag 1
Offentligt


ORC
DANMARKS
RESTAURANTER
&CAFEER
Mangfoldighedscharter
Ansvarlig adfærd for sikkerhedsværter
GLOBAL CSR
sustainable business consulting
Retsudvalget 2016-17
B 86 Bilag 1
Offentligt
Vores samfundsansvar
Danmarks Restauranter og Caféet (DRC) er en samfundsansvarlig organisation. Vi respekterer menneskerettighederne
og vurderer løbende, hvilke menneskerettigheder vi kan have negative indvirkninger på. Når vi finder mulige negative
indvirkninger, søger vi effektivt at forebygge og afbøde disse. Som brancheorganisation forventer vi naturligvis også at
vores medlemmer og forretningsrelationer respekterer menneskerettighederne. Dette dokument henvender sig til
sikkerhedsværten, og guider til ansvarlig handling, der respekterer menneskerettighederne.
Adgangskontrollen i restauranter rejser en række dilemmaer i forhold til menneskerettighederne.
Kontrollen søger blandt andet at sikre, at gæsterne i restauranten ikke udsættes for negative indvirkninger på gæsternes:
• Ret til personlig sikkerhed
• Ret til sundhed
• Ret til at deltage i kulturlivet
Kontrollen skal etableres således at negative indvirkninger på vores ansatte forebygges, blandt andet i forhold til:
• Ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø
Endelig vil kontrollen betyde at nogle personer vil blive afvist. Det er vigtigt effektivt at forebygge og afværge negative
indvirkninger på disse personers menneskerettigheder, herunder:
• Ret til ikke at blive udsat for diskrimination
• Ret til privatlivets fred
• Ret til personlig sikkerhed
• Ret til sundhed
Formål
At sikre at Restaurationen tjener penge ved at betjene gæster på værdig og ansvarlig vis.
Adgangskontrollen til restauranter er et emne, der nyder stor offentlig bevågenhed, ikke mindst fordi varetagelsen af
mange af de ovennævnte hensyn kan være modstridende. Som eksempel kan gæstens forventning om ikke at blive
forulempet betyde, at nogle mennesker bliver afvist ved døren. Denne afvisning kan opfattes som diskrimination, hvis den
afviste er en del af en minoritet. Eller sikkerhedsværtens brug af videokameraer, der kan øge sikkerhedsværtens ret til et
sikkert arbejdsmiljø, men udgøre en negativ indvirkning på kundens ret til privatlivets fred.
Disse retningslinjer har til hensigt at give sikkerhedsværten et værktøj, blandt flere, til at håndtere de mange svære
dilemmaer i overensstemmelse med vores ønske om, at alle involverede agerer som samfundsansvarlige virksomheder.
Da området ovenikøbet er underlagt forskellige lovmæssige krav gengives denne del også.
Arbejdet som sikkerhedsvært, hviler på en autorisation. Restaurationens autoriserede sikkerhedsværter kommer fra et
autoriseret vagtselskab eller ansættes direkte af restaurationen.
Restaurationsloven placerer i paragraf 32 ansvaret for at holde god ro og orden i restaurationen hos restauratøren. I
praksis sørger autoriserede sikkerhedsværter for dette, på vegne afrestauratøren.
2
Ofte stillede spørgsmål
Må vi holde mennesket ude fra restaurationen?
Ja, Restauranten må gerne vælge sine kunder.
Lovgivningsmæssigt udøves sikkerhedsværternes myndighed med udgangspunkt i Gwndlovens paragraf 72.
Paragraffen giver - herunder en restauratør - mulighed for suverænt og selvstændigt at afgøre, hvem der må opholde
sig på restaurationen. Med netop udgangspunkt i paragraf 72 kan restaurationens sikkerhedsvært til enhver tid
acceptere gæster eller afvise gæster, der ikke passer med målgruppebeskrivelsen samt bortvise gæster, der ikke
overholder restaurationens ordensregler.
Vi skal imidlertid være klar over at enhver afvisning — også ved døren til en restauration — vil opleves som et slag mod den
afviste persons værdighed. Derfor rummer afvisningen en konflikt, der i de værste tilfælde kan udvikle sig til
magtanvendelse.
Hvad skal du væte opmærksom på?
Som sikkerhedsvært bør du sikre dig:
1. Meget klar beskrivelse fra restaurationen af, hvem der kan lukkes og hvem der kan afvises
(målgruppebeskrivelse)
2. At beskrivelsen er tydelig og tilgængelig for både personale og gæster
3. At ingen af afvisningsgrundene udgør diskrimination; det vil sige at de ikke direkte eller indirekte medfører
afvisninger, der omfattes af diskriminationsgrundene:
a. ‘race
b. køn
c. hudfarve
d. nationalitet
e. etnicitet
f. tro
g. seksuel orientering
h. alder
i. handikap
DRC opfordrer forretningsrelationer, der står for sikkerhed, til at sikre, at medarbejdere tilbydes mulighed for at deltage i
kurser eller på anden vis få information, der kan tilsikre, at medarbejderne ikke handler baseret på forskellige fordomme,
de måtte have omkring personer, der tilhører grupper omfattet af ovennævnte diskriminationsgrunde.
Hverken vagtselskab eller sikkerhedsværter skal, hverken direkte eller indirekte, kunne kobles sammen med kriminelle
miljøer eller personer, der agerer aggressivt baseret på fordomme omkring nævnte minoritetsgrupper — såkaldte
hadforbrydelser.
3
Det er detfor vigtigt, at alle afvisninger sker på et gennemsigtigt grundlag.
De gæstet, som lukkes ind, skal svate til de gæstet, som restaurationen ønsker at betjene i forhold til deres målgtuppe.
Desto klarere restaurationen har bekrevet sin målgtuppe og hvem restaurationen ikke ønsket ind, desto lettere vil atbejdet
i døren foregå. En ‘positiv liste kan virke mere samfundsansvatlig end en ‘negativ’ liste.
hudfarve
nationalitet eller etniske opndelse
tro
Lov om forbud mod forskelsbehandling.
I loven om forbud mod forskelsbehandling* i patagraf i forklares det tydeligt, at der ikke må foretages afvisning af
gæstet på baggrund af følgende seks kriterier:
• ‘race’
•
•
• seksuelle orientering
Hvis en sikkerhedsvært ovettræder bestemmelsen, kan der tildeles en bøde. Hvis det kan bevises, at
sikkerhedsværten arbejdede efter instruks fra restauratøren, vil restaurationen ligeledes få en bøde.
*Lov nr. 289 af 9. juni i 971om forbud mod forskelsbehandling pà grund af face mv. med de ændhnger, der følger af lov nr. 357 af 3. juni 1987.
Lov om etnisk ligebehandling.
I loven om etnisk ligebehandling kan man som etnisk minoritet få tildelt en godtgørelse, hvis man bliver udsat for
direkte eller inditekte forskelsbehandling ellet chikane pâ grund af ‘race’ eller etnisk oprindelse. Instruktion til
forskelsbehandling ligestilles med fotskelsbehandling.
Sagerne er underlagt delt bevisbyrde; det vil sige at klageren skal sandsynliggøre at der kunne være tale om
forskelsbehandling, hvorefter indklagede skal bevise, at dette ikke var tilfældet. En indsats som beskrevet i dette
Chatter kan hjælpe til at løfte bevisbyrden. Ligebehandlingsnævnet træffer afgørelse i disse sager.
4
Kriterier, der kan anvendes så restaurationens ønsket til at betjene en specifik målgruppe overholdes.
1. Legitimation: På forlangende skal gæsten kunne fremvise ID i fotm af enten dansk pas, dansk kørekort eller
dansk studiekort sammen med dansk sygesikringsbevis. Der er intet krav om, at sikkerhedsværter skal give
adgang til gæster, der viser udenlandsk ID, som det ikke er muligt at få verificeret korrektheden af. Men
afvisning kan udgøre en negativ indvirkning på petsonens ret til ikke at blive diskrimineret på grund af
nationalitet, så der skal typisk være en særligt begrundet mistanke.
2. Visitation: På forlangende skal gæsten give sikkerhedsværter tilladelse til at kontrollere tasker, lommer m.v.
Hvis gæsten ikke samtykker, så kan adgang nægtes. Sikkerhedsværten skal være opmærksom på at
visitation udgør en negativ indvirkning på gæsters ret til privatlivets fred. Samtidig anbefales det, at visitation
foregår på en måde, der ikke kan opfattes som diskriminerende; f.eks. at alle visiteres eller, hvis kun enkelte
visiteres, at de visiterede repræsenterer alle grupper af gæster.
3. Alder: Ud over den generelle 18 års regel kan restaurationen fastsætte en højere alder som
adgangskriterium. Ligeledes kan der fastsættes en maksimal aldersgrænse for eksempel med krav om, at
gæster skal have et aktivt studiekort. Da alderskriteriet ikke er forbudt efter dansk lov, vil det ikke desto
mindre udgøre en negativ indvirkning på personens ret til ikke at blive diskrimineret på grund af alder. Derfor
anbefales det, at der er en god grund til at anvende kriteriet.
4. Påklædning: Der kan fastsættes konkrete regler for tøj, sko og smykker. Det er normalt, at pæn påklædning
påkræves, men der kan også være konkrete forbud mod, som eksempel dominerende guldkæder,
cargopants, joggingbukser mv. Her skal sikkerhedsværten være opmærksom på at afvisning på grund af
påk]ædning, der er påbudt af en anerkendt religion vil udgøre en negativ indvirkning på personens ret til ikke
at blive diskrimineret på grund af religion.
5. Tatoveringer: Mange restaurationer har forbud mod tatoveringer i hovedet samt på hals og hænder.
Tatoveringer på eksempelvis arme kan også udløse en afvisning, hvis de skønnes at være banderelateret i
form af for eksempel englevinger m.v.
6. Frisure: Det vil ikke være ualmindeligt, at der er regler for gæsternes frisurer. Det kan for eksempel være
forbud mod gæster med “Army Cut” eller at være kronraget. Igen skal sikkerhedsværten være opmærksom
på at moden skifter, og at frisure krav i nogle tilfælde kan udgøre indirekte diskrimination, hvis en gruppe
minoriteter (se diskriminationsgrundene) har en særligt udbredt brug af pågældende frisure.
7. Hygiejne: Gæster, der kommer enten uvaskede, i beskidt påklædning eller som lugter påfaldende afvises, da
de ofte vil kunne virke stødende på andre gæster.
8. Narko: Gæster med røde øjne, ualmindelig ansigtsmimik, gestikulation, store pupiller med nedsat
lysfølsomhed m.v. kan være påvirket af forskellige former for narko, og adgang kan derfor nægtes (eller
narkotest gennemføres). Sikkerhedsværten skal være opmærksom på at narkotest i sig selv udgør en
negativ indvirkning på gæstens ret til privatliv.
9. Beruselse: Gæster, der virker for berusede, kan afvises.
10. Adfærd: Gæster, der opleves som vrede, konfronterende, upassende, larmende eller på anden vis haren
problematisk adfærd kan afvises på deres væremåde.
11. Gruppe: Hvis gæster kommer i en gruppe, som I vurderer, at I ikke kan kontrollere, så kan afvisning af hele
eller dele af gruppen være relevant.
12. Kommunikation: Afvisning vil forekomme, hvis det vurderes, at der ikke på forsvarlig vis kan kommunikeres
med gæsten. Det kan være på grund af for eksempel beruselse eller mangelfulde kompetencer inden for
dansk eller et andet fremmedsprog, som sikkerhedsværten eller barpersonalet i øvrigt behersker
Ud over disse 12 observerbare kriterier, kan sikkerhedsværter også guides af det
13. Kriterium baseret på det, som kan kaldes “den 6. sans” eller “mavefornemmelse”. Hvis nogle gæster således
får jer til at føle jer utrygge eller intimiderede, så er der en høj grad af sandsynlighed for, at andre gæster vil
få samme oplevelse, I de situationer kan en afvisning være den korrekte reaktion.
Karantæneliste og restaurationsforbud
Ud over de 13 kriterier, så kan alle gæster, der tidligere er blevet afvist eller bortvist, altid afvises med henvisning til
tidligere oplevelse med gæsten. Det er op til den enkelte restauration at fastsætte længden af karantænen. Gæster
med restaurationsforbud udstedt af Politiet skal i sagens natur også altid afvises.
5
Samfundsansvaret betyder, at vi skal tænke os om ved afvisninger ved døren. Hvis adgangskriterierne (positive og/eller
negative) er gjort skriftlige og kommunikeret klart til gæsterne, vil mange misforståelser og skuffelser kunne forebygges.
I sidste instans handlet adgangskontrol om at sikre restaurationens indtjening, og de dermed positive afledte effekter i
forhold til beskæftigelse i lokalområdet samt moms- og skattebetaling. Gæster der oplevet sikkerhedsværter, der
behandler alle gæster med værdighed og professionalisme, vil alt andet lige være mere tilfredse gæster.
Det er sikkerhedsværtens ansvar at sikre de bedst mulige indtjeningsforhold for restauratøren. Oplevelser af og anklaget
om diskrimination og racisme er desværre blevet en del af dagligdagen for sikkerhedsværter. Så sørg for at benytte de
legitime ktiteriet, som dem ovenfor, i adgangskontrollen, så der undgås unødig mistanke om diskrimination. Bevar roen -
en myndig og bestemt, men venlig tone kan forebygge mange konfrontationer og eskalering af situationer.
Begrundelse for afvisning
Sikkerhedsværter er ikke forpligtede til at give en begrundelse for afvisningen. Det er nok at begrunde afvisningen
med, at “det er er min samlede vurdering”. Gæsten har aldrig krav på at få jeres begrundelse at vide, og det skal
nøje vurderes, om det vil være hensigtsmæssigt for den videre dialog at komme med en begrundelse. På den
anden side opleves en afvisning som et overgreb i sig selv. En manglende begrundelse kan eskalere konflikten.
Det afhænger af vurdengen af situationen, om der bør gives en begrundelse for afvisningen. AWsningen baseret
på sikkerhedsmæssige årsager bør kun anvendes i de situationer, hvor der er tale om enten kendte kriminelle eller
gæster, der skønnes at være tæt på en kriminel gruppering, der ikke ønskes ind på restaurationen.
Håndtering afpåstande om diskrimination i forbindelse med adgangskontrol
Sørg så vidt muligt for, at alle afvisninger og bortvisninger optages på Body Cam. Husk tydeligt at informere
gæsterne herom, for at afbøde den negative indvirkning på deres ret til privatlivets fred.
Sikkerhedsværter vil opleve, at samfundets udfordringer med minoriteter ofte bliver projiceret over på
restaurationens adgangskontrol, hvor afvisning eller borMsning i mange situationen vil skabe en påstand om
sikkerhedsværternes diskrimination og racisme. Det er sjældent hensigtsmæssigt, at gå ind i denne diskussion med
gæsteme, men vurder i stedet for, om det vil være bedre at henvise dem direkte til Politiet. Det er under alle
omstændigheder Politiet, der skal håndtere deres eventuelle anmeldelse.
I København er DRC gået sammen med Københavns Kommune om at udvikle et charter for et trygt naffeliv.
Chartret præciserer, hvordan der sikres et natteliv uden diskrimination og forskelsbehandling, hvor der samtidig tages
højde for, at dørmanden kan gøre sit arbejde. DRC opfordrer alle restaurationer i det københavnske natteliv til at tilslutte
sig det københavnske charter. Læs mere på: stemplet.kk.dklnafteliv.
Brancheforeningen Danmarks Restauranter og Caféer
Juli 2016
6