B 83 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 29/3-17 fra LGBT Danmark, fra sundhedsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU B 83 - svar på spm. 1.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/B83/spm/1/svar/1407225/1757613.pdf

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål B 83 nr. 1 til sundhedsministeren i forbindelse med B 83, som hermed be-
svares.
SUU B 83 – spørgsmål 1
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. marts 2017 fra LGBT”
Svar:
LGBT Danmark i deres henvendelse af 29. marts 2017 stillet otte ændringsforslag til
beslutningsforslag B 83 om sundhedsvæsnets behandlingstilbud til transkønnede.
Disse gennemgås nedenfor.
Spørgsmål 1: At sundhedsfaglig hjælp ved kønsmodificerende behandling reelt flyttes
fra sexologien og psykiatrien til specialer for det konkrete behandlingsønske som
f.eks. endokrinologi, gynækologi og plastikkirurgi.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at det væsentligste ifm med udredning og kønsmodifi-
cerende behandling, både medicinsk og kirurgisk, er, at indsatsen forankres i et tvær-
fagligt team med de nødvendige faglige kompetencer, som inddrager både fysiske og
psykosociale aspekter. Det betyder bl.a., at der i teamet bør indgå speciallæger i gy-
nækologi og psykiatri, psykologer m.v., og at teamet – ved kirurgisk behandling – sup-
pleres med speciallæge i plastikkirurgi.
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens faglige vurdering.
Spørgsmål 2: At udredningen alene vedrører det konkrete behandlingsønske og dermed
ikke skal være af psykiatrisk karakter.
Sundhedsstyrelsen forventer, at det i den nye faglige vejledning vil blive præciseret,
at omfanget af udredningen skal tilpasses den enkeltes situation. Den psykosociale
del af udredningen skal således stå i rimeligt forhold til formålet og omfanget af den
behandling, som den pågældende ønsker.
Ved kønsmodificerende behandling finder Sundhedsstyrelsen dog, at der må foregå
en indledende faglig vurdering af såvel somatiske som psykiske og sociale forhold for
at sikre, at det behandlingstilbud, der gives, er sundhedsfagligt forsvarligt. Dette med
henvisning til, at kønsmodificerende behandlinger er irreversible, og at kønsskifte må
betragtes som en meget indgribende behandling.
Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste, idet jeg forventer, at indi-
viduel tilpasset udredning vil erstatte det psykiatriske udredningsforløb, som nogle
har oplevet meget omfattende og som har føltes diskriminerende. Denne tilgang til
også stemme overens med den danske flytning af diagnosekoden på området.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W www.sum.dk
Dato 16. maj 2016
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPENS
Sagsnr.: 1702636
Dok. nr.: 357558
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
B 83 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2
Spørgsmål 3: At den behandlingsansvarlige skal være en speciallæge inden for det
speciale, som behandlingsønsket vedrører.
Sundhedsstyrelsen finder, at der i det tværfaglige team konkret fra sag til må aftales,
hvilke fagpersoner der skal være ansvarlige for forløbet med udgangspunkt i en faglig
vurdering af den enkelte persons situation, ønsker og behandlingsbehov. I den nye
vejledning på området forventer Sundhedsstyrelsen således ikke at stille krav om, at
den behandlingsansvarlige læge i alle tilfælde skal være en speciallæge i psykiatri,
men styrelsen vil omvendt heller ikke kræve, at det ikke må være en psykiater, hvis
det ud fra en konkret faglig vurdering findes mest hensigtsmæssigt.
Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste.
Spørgsmål 4: At speciallæger, der udfører nedre kirurgi har den fornødne faglige kom-
petence gennem et samarbejde med udenlandske klinikker/hospitaler.
Ved godkendelse af højtspecialiserede funktioner stiller Sundhedsstyrelsen en række
krav, so er eskrevet i ”Spe ialepla læg i g – egre er, pri ipper og krav”, so
ligger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Kravene omhandler blandt andet tilstræk-
keligt patientvolumen, at de nødvendige særlige ressourcer er tilgængelige, herunder
fx speciallæger med relevante kompetencer og et tæt samarbejde med andre specia-
ler på højt specialiseret niveau, samt at der foregår faglig udvikling, forskning og ud-
dannelse på området.
I den nye specialeplan, som Sundhedsstyrelsen netop har udsendt, og som skal imple-
menteres frem til den 1. juni 2017, godkendes Rigshospitalets plastikkirurgiske afde-
ling til at varetage kønsmodificerende kirurgi på kønsorganer.
Sundhedsstyrelsen finder, at antallet af personer, som ønsker nedre kønsmodifice-
rende kirurgi, og kompleksiteten af indgrebene tilsiger, at funktionen kun skal vareta-
ges på et sygehus i Danmark, men finder samtidigt, at antallet af operationer er til-
strækkeligt til at fastholde de nødvendige kompetencer, således at disse operationer
som udgangspunkt kan foretages i Danmark.
Sundhedsstyrelsen har i dialogen med Rigshospitalet specifikt ift. varetagelse af funk-
tionen vedr. fallosplastik (operation med tildannelse af mandligt lem) bedt om en ud-
dybende beskrivelse af Rigshospitalets varetagelse af funktionen, herunder vareta-
gelse på niveau med udenlandske centre, sikring af håndtering af komplikationer, til-
strækkelige kompetencer og sikring af kompetenceudvikling, acceptable ventetider
samt sikring af tilstrækkeligt volumen.
Rigshospitalet har i den forbindelse bl.a. oplyst, at udviklingen i antallet af patienter,
der ønsker behandling vedrørende kønsidentitetsforhold, gør, at man forventer at få
henvist flere patienter til kønsmodificerende kirurgi. Man har samtidig oplyst, at
funktionen varetages i et multidisciplinært team samarbejde (MDT-team). Den nedre
kirurgi varetages i samarbejde med gynækologer og urologer pga. kompleksiteten.
Operationerne er komplicerede og med store risici for komplikationer, og afdelingen
har et formalisereret vagtberedskab til varetagelse af evt. opståede komplikationer.
Operationerne kræver ekspertise inden for mikrokirurgi. Afdelingen har en mikroki-
rurgisk sektion med et mikrokirurgisk team med ekspertise og erfaring inden for fri
vævsforflytninger ved mikrokirurgi. Teamet har daglig erfaring med mikrokirurgi in-
den for andre typer indgreb. Rigshospitalet har oplyst, at der aktuelt pågår udvikling
af en kvalitetsdatabase på området.
Side 3
Rigshospitalet har desuden oplyst, at der er taget initiativ til dannelse af en nordisk
gruppe NPATH (Nordic Professional Association for Transgender Health) og vurderer
det hensigtsmæssigt, at der på nordisk plan fremadrettet udvikles et tættere samar-
bejde vedr. patientgruppen.
Sundhedsstyrelsen har på baggrund af ovenstående vurderet, at Rigshospitalet kan
varetage fallosplastikker uden inddragelse af udenlandsk center. I konkrete tilfælde,
og ud fra en individuel vurdering, vil hospitalet kunne henvise patienten til behand-
ling i udlandet jfr. bestemmelserne i sygehusbekendtgørelsen §25 og §26.
Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste ovenfor.
Spørgsmål 5: At personer, der er usikre på deres kønsidentitet, tilbydes hjælp til afkla-
ring om, hvorvidt de ønsker kønsmodificerende behandling eller ej.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at transkønnede kan henvises til sundhedsfaglig hjælp til
afklaring af kønsidentitet, herunder rådgivning om behandlingsmuligheder og samta-
ler til understøttelse af udvikling af egen kønsidentitet. Den sundhedsfaglige hjælp
kan varetages i det tværfaglige team på relevant specialiseringsniveau. Det kan f.eks.
ske ved psykolog, sygeplejerske, læge eller speciallæge.
Spørgsmål 6: At behandling og rådgivning alene sker med baggrund i og efter reglerne
om informeret samtykke.
Det følger af sundhedsloven, at enhver form for behandling som udgangspunkt kun må
foretages på baggrund af et informeret samtykke fra patienten. Et informeret sam-
tykke er på denne måde et fundamentalt grundlag for forholdet mellem lægen og pa-
tienten.
Et informeret samtykke skal gives på baggrund af fyldestgørende information fra en
sundhedsperson, og samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Sundhedsloven beskri-
ver hvordan og om hvad, sundhedspersonen skal informere.
Et informeret samtykke er dog ikke ensbetydende med, at patienten har valgfrihed
mellem behandlinger i sundhedsvæsenet. Det er lægen, der altid vurderer, om der er
indikation for behandling eller behov for yderligere udredning.
Ift. kastration kræves der ud over et informeret samtykke til behandlingen også en til-
ladelse fra Sundhedsstyrelsen til at foretage indgrebet. Det overvejes på nuværende
tidspunkt, hvorvidt reglerne vedr. kastration bør justeres, bl.a. således at det ikke frem-
går, at personen skal have stillet diagnosen transseksualitet, men at personen skal
være transkønnet.
Spørgsmål 7: At rådgivning, støtte og behandling bliver omfattet af udrednings- og be-
handlingsgarantierne og regler om frit sygehusvalg.
Transkønnedes udredning og behandling er omfattet af reglerne om frit sygehusvalg i
medfør at sundhedslovens § 86. Transkønnede henvist til udredning er også omfattet
af sundhedslovens bestemmelse i § 82 b om udredning inden for 30 dage, såfremt
dette er fagligt muligt. Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 82 b, at
”situatio er, hvor det ikke er fagligt uligt at udrede i den for 30 dage, kan fx være,
at der som led i udredningen skal udføres en række undersøgelser i forlængelse af
hinanden, eller at den behandlingsansvarlige læge har behov for en observationsperi-
ode for at ku e vurdere, o patie te s tilsta d er sta il.” I det omfang dette er til-
fældet for den aktuelle udredning, vil det ikke være fagligt muligt at udrede patienten
Side 4
inden for 30 dage. Patienten skal i den situation modtage en plan for det videre for-
løb.
I forhold til reglerne om udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med udredning og be-
handling, jf. sundhedslovens § 87, er bl.a. kønsskifteoperation undtaget. Begrænsnin-
gen i forhold til behandlingstilbud omfattet af det udvidede frie sygehusvalg blev fast-
sat ved det udvidede frie sygehusvalgs indførelse i 2002, jf. L 2002 143. Det fremgår
af bemærkningerne til lovforslaget, at ordningen bl.a. ikke omfatter en række be-
handlingsformer, hvor en ventetid på over 2 måneder i almindelighed ikke kan anses
for et problem, der bør prioriteres. Formålet med at lovændringen i 2016 om reel ret
til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved 30 dages ventetid på behandling
var ikke at udvide i forhold til, hvilke behandlingsområder det udvidede frie sygehus-
valg omfatter.
På baggrund af spørgsmålet, er Sundheds- og Ældreministeriet blevet opmærksom på,
at det fejlagtigt i § 21 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. fremstår, som
om de anførte undtagelser i forhold til det udvidede frie sygehusvalg også gælder i
forhold til udredning i medfør af sundhedslovens § 82 b. Dette vil snarest blive rettet
med en ændringsbekendtgørelse.
Afslutningsvis kan jeg informere, at jeg er i dialog med regionerne om, hvordan ven-
tetiderne for udredning og behandling af transkønnede kan nedbringes.
Spørgsmål 8: At det sikres, at kønsmodificerende behandling fortsat betales af det of-
fentlige.
Regeringen har aktuelt ingen planer om at indføre egenbetaling på området.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Emilie Norré Sørensen