3. udkast til betækning

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den [18. maj 2017]
3. udkast
(Ændringsforslag fra erhvervsministeren)
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og
lov om aktindsigt i miljøoplysninger
(Modernisering af planloven, bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet)
[af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 43 ændringsforslag til lovforslaget. Er-
hvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-34 og
36-43. Enhedslistens, Alternativets, Socialistisk Folkepartis
og og Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet
ændringforslag nr. 35 til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. januar 2017 og var til
1. behandling den 2. februar 2017. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og erhvervs-, vækst- og eksportministeren
sendte den 20. september 2016 dette udkast til udvalget, jf.
ERU alm. del – bilag 382 (folketingsåret 2015-16). Den 25.
januar 2017 sendte erhvervsministeren de indkomne hø-
ringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Anonymiseret henvendelse,
COOP Danmark,
Danske Havne og Danske Havnevirksomheder,
Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Gartneri,
De Samvirkende Købmænd, Wagner Ejendomme og
COOP Danmark,
DTL - Danske Vognmænd,
Feriehusudlejernes Brancheforening,
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,
Foreningen grodzisk Wlkp,
Friluftsrådet,
Fritidshusejernes Landsforening,
Halsnæs Kommune,
Holbæk Kommune,
Hjørring Erhvervscenter,
Københavns Kommune,
Nyborg Kommune,
Odense Kommunes By- og Kulturudvalg,
Henrik Olsen, Lille Skensved,
Ringkøbing-Skjern Kommune og
Varde Kommune
Erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret
de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede-
gjort for deres holdning til lovforslaget:
COOP Danmark,
Danmark Naturfredningsforening,
Danske Havne og Danske Havnevirksomheder,
DTL - Danske Vognmænd,
Feriehusudlejernes Brancheforening,
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,
Nyborg Kommune og
Til lovforslag nr. L 121 Folketinget 2016-17
Journalnummer
DokumentId
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121 Bilag 39
Offentligt
Odense Kommunes By- og Kulturudvalg
Spørgsmål
Udvalget har stillet 100 spørgsmål til erhvervsministeren
til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret. ]
3. Tilkendegivelse fra erhvervsministeren
Erhvervsministeren har i orientering af 15. maj 2017 til
udvalget anmodet udvalget om at optrykke en præcisering af
lovforslagets bemærkninger, jf. L 121 - bilag 38, der er op-
trykt som bilag 2 til betænkningen.
4. Indstillinger <og politiske bemærkninger>
<>
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af erhvervsministeren, tiltrådt af <>:
1) Nr. 12 affattes således:
»12. I § 5 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.«
[Lovteknisk ændring]
2) Nr. 20 affattes således:
»20. I § 5 m, stk. 4, 1. pkt., udgår: », herunder bymidter og
aflastningsområder, hvori der kan etableres store butikker,
jf. § 5 q, stk. 2«.«
[Lovteknisk ændring]
3) Nr. 22 affattes således:
»22. § 5 n, stk. 1 og stk. 2, affattes således:
Ȥ 5 n. Ud over bymidter og bydelscentre kan der
1) udlægges arealer til aflastningsområder i byer, hvor der
er et tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give
plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i
bymidten,
2) udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter eller
placeres enkeltstående butikker, som alene tjener til lo-
kalområdets daglige forsyning,
3) udlægges arealer til butikker, der alene forhandler sær-
lig pladskrævende varer eller varer, som frembyder
særlige sikkerhedsmæssige forhold, som f.eks. motor-
køretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, ha-
vebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og
betonvarer, møbler, samt ammunition og eksplosiver,
og
4) udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne
produkter i tilknytning til en virksomheds produktions-
lokaler.
Stk. 2. Aflastningsområder efter stk. 1, nr. 1, kan ikke ud-
lægges til én enkelt dagligvarebutik eller udelukkende dag-
ligvarebutikker.««
[Lovteknisk ændring]
4) Nr. 30 affattes således:
»30. I § 11 a, stk. 1, indsættes efter nr. 7, som nyt nummer:
»8) sikring af, at arealer der er belastet af lugt, støv og an-
den luftforurening, ikke udlægges til boliger, institutio-
ner, kontorer, rekreative formål m.v., jf. dog § 15 b,«
Nr. 8-14 bliver herefter til 9-15.«
[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler
vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]
5) Nr. 33 affattes således:
»33. I § 11 a, stk. 1, nr. 20, ændres »§ 5 b og« til: »§ 5 b,«
og i nr. 21 ændres »§§ 3 og 5 j. « til: »§§ 3 og 5 j,«.«
[Lovteknisk ændring]
6) Nr. 34 affattes således:
»34. I § 11 a, stk. 1, indsættes som nr. 22-26:
»22) beliggenheden af omdannelseslandsbyer,
23) beliggenheden af erhvervsområder herunder erhvervs-
havne, som skal være forbeholdt produktionsvirksom-
heder, transport og logistikvirksomheder og friholdes
for anden anvendelse uden tilknytning til sådanne
virksomheder,
24) beliggenheden af konsekvensområder omkring er-
hvervsområder, jf. nr. 23,
25) udpegning af op til 2 transformationsområder hvert 4.
år indenfor konsekvensområder, jf. nr. 24, som er
arealer, der er belastet af støj fra eksisterende produk-
tionsvirksomheder og er centralt beliggende i byen, og
hvor der er særlige byudviklingsinteresser. Dog kan
der udpeges et yderligere transformationsområde in-
den for den 4. årige periode, hver gang der er givet
byggetilladelse svarende til 80 pct. af byggeretten i et
af de udpegede områder, og
26) beliggenheden af konsekvensområder omkring tekni-
ske anlæg, vindmøller og støjende fritidsanlæg m.v. i
landzone, som skal friholdes for ny støjfølsom anven-
delse.««
[Ændring som følge af forslag fra udvalget for revision af
regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]
7) De under nr. 39 foreslåede § 11 a, stk. 6 og 7, affattes
således:
»Stk. 6. Ved fastsættelse af retningslinjer efter stk. 1, nr.
1, kan kommunalbestyrelsen omfordele allerede udlagte
arealer til byvækst.
2
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan udlægge nye arealer til
byzoner for at dække det forventede behov for byvækst i en
periode på 12 år, jf. dog § 11 a, stk. 12.«
[Ændring af § 11a, stk. 6: Omfordeling af allerede udlagte
byzonearealer til byvækst. Stk. 7, udlægning af nyt areal til
byzone uden omfordeling]
8) Det under nr. 39 foreslåede § 11 a, stk. 9, udgår.
Stk. 10-13 bliver herefter til 9-12.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 15]
9) I det under nr. 39 foreslåede § 11 a, stk. 10, der bliver
stk. 9, ændres »stk. 6-8 og 13« til: »stk. 8«.
[Lovteknisk ændring]
10) I det under nr. 39 foreslåede § 11 a, stk. 11, der bliver
stk. 10, ændres »stk. 10« til: »stk. 9«.
[Lovteknisk ændring]
11) I det under nr. 39 foreslåede § 11 a, stk. 12, der bliver
stk. 11, udgår: »jf. § 29,« og »og 13«.
[Lovteknisk ændring]
12) Det under nr. 39 foreslåede § 11 a, stk. 13, der bliver
stk. 12, affattes således:
»Stk. 12. Erhvervsministeren fastsætter regler om kom-
munalbestyrelsens metode til at opgøre det forventede be-
hov for at inddrage nye arealer til byvækst, herunder om ad-
gangen til at fravige metoden på baggrund af et dokumente-
ret behov for at udlægge yderligere arealer til byvækst.«
[Bemyndigelse til ministeren om fastsættelse af regler om
opgørelse af arealer til byvækst]
13) Efter nr. 40 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 11 b, stk. 1, nr. 12, ændres »sommerhusområder,
og« til: »sommerhusområder,« og i § 11 b, stk. 1, nr. 13, æn-
dres ».« til: »,«.«
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 41]
14) Nr. 41 affattes således:
»41. I § 11 b, stk. 1, indsættes som nr. 14 og nr.15:
»14) sikring af at erhvervsarealer langs motorvejen priori-
teres til transport- og logistikvirksomheder og andre
transportunge virksomheder, og
15) konsekvensområder omkring erhvervsområder forbe-
holdt produktionsvirksomheder og transformations-
områder indenfor konsekvensområder.««
[Nr. 14 vedrører planlægning af erhvervsarealer langs mo-
torvejen. Nr. 15 er følge af løsningsforslag fra udvalget for
revision af regler vedrørende virksomheders miljøpåvirknin-
ger]
15) Efter nr. 41 indsættes som nye numre:
»02. I § 11 b, stk. 2, ændres »§ 11 a, stk. 1, nr. 9« til: »§ 11
a, stk. 1, nr. 10«.
03. I § 11 b indsættes som stk. 3 og stk. 4:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, uanset § 11 a, stk. 8, i
særlige tilfælde fastsætte rammer i kommuneplanen for ek-
sisterende fødevarevirksomheder med besøgsfaciliteter, der
bidrager til områdets turisme, hvis,
1) fødevarevirksomheden udspringer af en produktion
knyttet til lokale råvarer og stadig baserer produktionen
på råvarer fra landbruget,
2) fødevarevirksomheden har eksisteret på stedet i mindst
5 år,
3) fødevarevirksomheden ønsker at etablere eller udvide
faciliteter til besøgsturisme, som bidrager til områdets
turisme, og
4) der er en funktionel sammenhæng mellem fødevare-
virksomheden og besøgsfaciliteterne.««
[Ad nr. 02. Konsekvensændring som følge af rykningsklau-
sulen i lovforslagets § 1, nr. 30. Ad nr. 03. Stk. 3 omhandler
fastsætte af rammer i kommuneplanen for fødevarevirksom-
heder med besøgsfaciliteter uden direkte tilknytning til eksi-
sterende bymæssig bebyggelse. Stk. 4. Byudvikling for eksi-
sterende produktionsvirksomheder]
16) Efter nr. 42 indsættes som nyt nummer:
»04. § 11 e, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) grundlaget for udpegning af naturområder, som skal
indgå i Grønt Danmarkskort, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 14,
og § 11 a, stk. 2.««
[Konsekvensændring som følge af ændringen af reglerne om
udpegning til Grønt Danmarkskort i lovforslagets § 1, nr. 31
og 35]
17) Efter nr. 49 indsættes som nyt nummer:
»05. I § 15, stk. 2, nr. 13, indsættes efter »og lignende«: »,
herunder bebyggelse i første række i transformationsområ-
der,«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 21]
18) Det under nr. 50 foreslåede § 15, stk. 2, nr. 14, affat-
tes således:
»14) krav om mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal
placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv
og anden luftforurening er overholdt til opførelse af
ny bebyggelse til kontorformål og lignende og ved
ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse til kon-
torformål og lignende,«.
[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler
vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]
19) I den under nr. 51 foreslåede ændring af § 15, stk. 10,
ændres »15« til: »16«.
[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i § 1,
nr. 50]
20) I den under nr. 52 foreslåede ændring af § 15 a, stk. 1,
ændres »20 og 23« til: »21 og 24«.
[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i § 1,
nr. 50]
3
21) Efter nr. 52 indsættes som nye numre:
»06. I § 15 a indsættes efter stk. 2, som nye stykker:
»Stk. 3. Lokalplaner, der tilvejebringes for arealer i et om-
råde, som i kommuneplanen er fastlagt som et transformati-
onsområde, kan uanset stk. 1 udlægge arealer, som er bela-
stet af støj fra eksisterende produktionsvirksomheder til bo-
ligformål, hvis
1) arealet er beliggende i første række mod produktions-
virksomhederne,
2) støjen på arealet ikke overskrider grænseværdier for
støj med mere end 5 dB på den facade og udendørs op-
holdsarealer, der vender ud mod virksomheden,
3) lokalplanen fastsætter krav om isolering mod støj, der
sikrer, at grænseværdier for støj indendørs med åbne
vinduer er overholdt,
4) der i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen er ad-
gang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdier
for støj er overholdt, og
5) grænseværdier for støj kan overholdes for bagvedlig-
gende boliger og udendørs opholdsarealer i tilknytning
hertil.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal på ejendomme, der er
omfattet af en lokalplans arealudlæg til boligformål, jf. stk.
3, lade tinglyse, at grænseværdier for støj kan være over-
skredet med op til 5 dB, jf. stk. 3, nr. 2.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
07. I § 15 a indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 5, som nyt
stykke:
»Stk. 6. I forbindelse med planlægning for ferie- og fri-
tidsanlæg med et særligt oplevelsesøkonomisk potentiale, og
som ligger inden for støjkonsekvensområdet omkring for-
svarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesområder, kan er-
hvervsministeren i helt særlige tilfælde og efter indhentet til-
sagn fra Forsvarsministeriet tillade fravigelser af stk. 1, hvor
støjbelastningen ikke overstiger LC, DEN 65 dB.««
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9.
[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler
vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]
22) Nr. 53 affattes således:
»53. Efter § 15 a indsættes:
»§ 15 b. En lokalplan må kun udlægge arealer, der er be-
lastet af lugt, støv eller anden luftforurening til boliger, in-
stitutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis lokalpla-
nen med bestemmelser om bebyggelsens højde og placering
kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forure-
ning.
Stk. 2. En lokalplan kan uanset stk. 1, udlægge arealer i kon-
sekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 24, der er belastet af
lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny be-
byggelse til kontorformål og lignende, hvis planen ved be-
stemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger,
jf. § 15, stk. 2, nr. 14, kan sikre, at grænseværdier for lugt,
støv og anden luftforurening overholdes indendørs og på
udendørs opholdsarealer.««
[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler
vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]
23) Efter nr. 53 indsættes som nyt nummer:
»08. I § 16 indsættes efter stk. 7 som stk. 8 og stk. 9:
»Stk. 8. redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i § 15
b, stk. 2, skal der gøres rede for, hvordan planen tager højde
for produktionsvirksomhederne indenfor erhvervsområdet.
Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog
med produktionsvirksomhederne.
Stk. 9. I redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i §
15 a, stk. 3, skal indeholde de i stk. 8, nævnte forhold, samt
oplysninger om støj i transformationsområdet.««
[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler
vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]
24) I den under nr. 55 foreslåede ændring af § 19, stk. 1,
ændres »tidsbegrænses til maksimalt 3 år dog 10 år for stu-
dieboliger« til: »eller tidsbegrænses til maksimalt 3 år, dog
10 år for studieboliger,«.
[Lovteknisk præcisering]
25) I den under nr. 67 foreslåede ændring af § 26, stk. 2,
ændres »18« til »19«.
[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lov-
forslagets § 1, nr. 50]
26) Efter nr. 71 indsættes som nyt nummer:
»09. I § 29, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Retten til at fremsætte indsigelse efter 1. pkt., gælder og-
så for stiftsøvrigheden.««
[Hjemmel til at stiftsøvrigheden kan fremsætte indsigelse
mod et lokalplanforslag]
27) I det under nr. 75 foreslåede § 33, stk. 3, ændres »6.
pkt.« til: »7. pkt,«.
[Lovteknisk ændring]
28) Efter nr. 75 indsættes som nyt nummer:
»010. I § 33, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »6. pkt.« til »7.
pkt.««
[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lov-
forslagets § 1, nr. 75]
29) Efter nr. 81 indsættes som nyt nummer:
»011. Efter § 35 indsættes:
»§ 35 a. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde
meddele tilladelse efter § 35 til udvidelse eller ændring af
eksisterende vognmandsvirksomheder, der før 15. juni 2017
har ligget på stedet i en længere årrække.««
[Landzonetilladelse til eksisterende vognmandsvirksomhe-
der]
4
30) I den under nr. 86 foreslåede ændring af § 36, stk. 1,
nr. 14, der bliver nr. 15, ændres »§ 37, stk. 1« til: »§ 37, stk.
1,«.
[Lovteknisk ændring]
31) Efter nr. 88 indsættes som nyt nummer:
»012. I § 36, stk. 1, nr. 16, som bliver nr. 19, ændres »nr.
15« til: »nr. 17««.«
[Lovteknisk ændring]
32) Nr. 90 affattes således:
»90. I § 36, stk. 2, 1. pkt., ændres »13 og 14« til: »14 og
15««.«
[Lovteknisk ændring]
33) Nr. 97 affattes således:
»97. I § 37 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Andre overflødiggjorte bygninger end de i stk. 1,
nævnte, kan uden tilladelse efter § 35, stk. 1, tages i brug til
håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, libera-
le erhverv, forenings- og fritidsformål og en bolig, jf. dog
stk. 4 og stk. 6, samt lager- og kontorformål m.v. hvis,
1) virksomheden eller boligen etableres i bestående byg-
ninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt om-
fang,
2) bygningen ikke er opført inden for de seneste 5 år, og
3) bygningen ikke er beliggende inden for klitfrednings-
og strandbeskyttelseslinjen eller i kystnærhedszonen
uden for udviklingsområder«
Stk. 2-4 bliver herefter til 3-5.«
[Lovteknisk præcisering]
34) Efter nr. 99 indsættes som nye nummer:
»013. I § 37 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk. 1, til
ændret anvendelse af bygninger som omhandlet i stk. 1 og 2
i følgende områder
1) statsligt og kommunalt udpegede støjkonsekvensområ-
der omkring flyvepladser godkendt efter luftfartslovens
§ 55, lægehelikopterflyvepladser, militære flyveplad-
ser, forsvarets skydebaner, forsvarets øvelsespladser og
skyde- og øvelsesterræner og vindmøller,
2) de af kommunalbestyrelsen udpegede konsekvensom-
råder omkring tekniske anlæg, vindmøller og støjende
fritidsanlæg m.v., jf. § 11 a, stk. 1, nr. 26.««
[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler
vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]
Af et mindretal (EL, ALT, SF og RV), tiltrådt af <>:
35) Efter nr. 100 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 38 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Byggeri i henhold til § 36, stk. 1, nr. 10, 14 og 20,
må kun ske efter forudgående anmeldelse til kommunalbe-
styrelsen. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, om bygge-
riet, ud fra de hensyn loven tilsigter at varetage, uanset be-
stemmelserne i § 36, stk. 1, nr. 10, 14 og 20, forudsætter til-
ladelse efter § 35, stk. 1. Har kommunalbestyrelsen ikke rea-
geret inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget,
kan byggeriet opføres.««
[Anmeldepligt og mulighed for at bestemme, at visse til- og
ombygninger skal have landzonetilladelse]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af <>:
36) I den under nr. 101 foreslåede ændring af § 38 a, stk.
1, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
[Lovteknisk ændring]
37) I den under nr. 102 foreslåede ændring af § 40, stk. 1,
ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
[Lovteknisk ændring]
38) Efter nr. 102 indsættes som nyt nummer:
»014. I § 40 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
»Stk. 3. En bolig i et sommerhusområde kan uanset stk. 1,
anvendes til kontinuerlig udlejning til skiftende brugeres
korvarige ferieophold, når den samlede anvendelse i perio-
den ikke herved overstiger 9 uger.««
[Adgang til i vinterperioden at udleje sommerhuse til skif-
tende brugere uden pause]
39) I den under nr. 104 foreslåede ændring af § 49, stk. 3,
ændres »nr. 21« til: »nr. 22«.
[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lov-
forslagets § 1, nr. 50]
40) Nr. 112 affattes således:
»112. I § 58, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »jf. dog«: »§ 4 a,
stk. 4, og«.«
[Lovteknisk ændring]
Til § 2
41) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 78, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »§ 65 a, stk. 2«: »og
5«, og i stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »65 a, stk. 1«: »og 4«.«
[Lovteknisk ændring]
Til § 4
42) Stk. 1 affattes således:
»Stk. 1 Loven træder i kraft den 15. juni 2017, jf. dog stk.
2.«
[Fastsættelse af dato for lovens ikrafttræden]
43) Efter stk. 4 indsættes som stk. 5:
»5. Bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007 om af-
grænsning af bymidter og bydelscentre, ophæves.«
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets§ 1, nr. 18]
5
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Der er tale om en lovteknisk ændring, idet nr. 20 som føl-
ge af lovforslagets § 1, nr. 32, ikke rykker.
Til nr. 2
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 3
Der er tale om en lovteknisk ændring, idet nr. 4 ved en
fejl er udeladt i lovforslaget. Nr. 4 svarer til den gældende
nr. 4.
Til nr. 4
I forlængelse af aftalen »Danmark i bedre balance – Bed-
re rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele
landet« blev der igangsat et tværministerielt udvalgsarbejde
med henblik på at revidere regler vedrørende virksomheders
miljøpåvirkning og undersøge muligheden for at indføre den
såkaldte Hamborg-model med henblik på f.eks. placering af
nye boliger på støjbelastede arealer i nærheden af eksister-
ende virksomheder, der ikke medfører en indskrænkning af
virksomhedernes aktiviteter. Udvalget har også undersøgt,
hvordan planlægningen kan tage højde for, at aktiviteter fra
eksisterende produktionsvirksomheder ikke bliver begræn-
set.
Den foreslåede ændring i § 11 a, stk. 1, nr. 8, er fremsat
bl.a. på baggrund af udvalgets rapport fra marts 2017. Der
henvises i øvrigt til ændringsforslagets § 1, nr. 4, 6, 14, 18,
22, 23, 24, 33 og 34, der også omhandler ændringer som føl-
ge af udvalgets rapport.
Det foreslås i nr. 8, at indføre et krav om, at kommunal-
bestyrelsen som led i kommuneplanlægningen udarbejder
retningslinjer der sikrer, at der ikke kan planlægges for boli-
ger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v. på arealer
og i højder, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt,
støv og anden luftforurening ikke kan overholdes. Såfremt
en lokalplan kan sikre den fremtidige anvendelse mod en så-
dan forurening, vil der kunne ske planlægning, jf. den fore-
slåede § 15 b, stk. 1.
Ændringen medfører, at de miljøhensyn som kommunal-
bestyrelsen skal varetage i planlægningen, udvides fra alene
at omhandle støj til også at omfatte lugt, støv og anden luft-
forurening.
Planloven regulerer ikke grænserne for virksomheders
udledning af lugt, støv og anden luftforurening, men plan-
lægningen skal ses i sammenhæng med de grænseværdier
for belastning med lugt, støv og anden luftforurening, der
fremgår af vejledninger og bekendtgørelser herom. Planlo-
ven indretter og henholder sig på den måde til de grænse-
værdier, der fremgår af Miljøstyrelsens vejledning og be-
kendtgørelser.
I praksis betyder det, at planlægningen skal sikre, at Mil-
jøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv og anden luftfor-
urening kan overholdes for anvendelsen, i den højde og den
placering på de arealer, der planlægges for. Bestemmelsen i
nr. 8 vil indebære, at grænseværdier for lugt, støv og anden
luftforurening skal være overholdt såvel på udendørs op-
holdsarealer og på facader, som i luften indendørs.
Bestemmelsen skal således f.eks. sikre, at fremtidige be-
boere kan åbne vinduerne i deres boliger, uden at de udsæt-
tes for lugt, støv eller anden luftforurening over Miljøstyrel-
sens grænseværdier. Da bestemmelsen skal sikre, at det for-
udsatte beskyttelsesniveau som anført i Miljøstyrelsens vej-
ledninger og bekendtgørelser skal opretholdes ved planlæg-
ningen af anvendelsen på arealerne, vil bestemmelsen
samtidig indebære, at produktionsvirksomheder ikke kan
blive mødt af skærpede krav.
Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv og anden
luftforurening er fastsat som udendørs værdier, der typisk
skal være overholdt i 1½ meters højde. Hvis mennesker op-
holder sig i højere bygninger, gælder grænseværdien i den
højde, hvor mennesker kan blive udsat for den forurenende
luft. Det vil sige, at der kan være grunde tæt på en virksom-
hed, hvor grænseværdierne er overholdt i 1½ meters højde,
men hvor grænseværdierne ikke nødvendigvis er overholdt,
hvis der bygges i større højde. Bestemmelsen sikrer, at der
på disse arealer ikke vil kunne bygges boliger, institutioner,
kontorer, rekreative formål m.v. I modsætning til regulering
af støj, hvor de vejledende grænseværdier er differentieret
efter anvendelsen af arealerne, er grænseværdierne for støv
og anden luftforurening (B-værdien) uafhængig af arealan-
vendelsen.
Dog foreslås det i § 1 nr. 9, at der som undtagelse til ho-
vedreglen kan planlægges for etablering af kontorbyggeri og
lignende indenfor konsekvensområder for erhvervsområder
til produktionsvirksomheder med afskærmningsforanstalt-
ninger i form af mekanisk ventilation og kontrolleret luftind-
tag, hvor bygningens luftindtag er placeret i en højde, hvor
Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv og anden luft-
forurening er overholdt, og hvor grænseværdier er overholdt
på alle udendørs opholdsarealer. Med den nævnte form for
afskærmningsforanstaltning vil vinduerne i disse kontorbyg-
ninger og lignende ikke kunne åbnes, og personer der ophol-
der sig i bygningerne vil derfor ikke kunne udsættes for lugt,
støv og anden luftforurening over Miljøstyrelsens grænse-
værdier. Denne form for afskærmningsforanstaltning vil dog
alene kunne anvendes for kontorbyggeri og ikke boliger,
plejehjem, institutioner m.v.
Til nr. 5
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 6
I den foreslåede § 11, stk. stk. 1, nr. 22 er der tale om en
lovteknisk ændring. Der henvises derfor til de foreslåede be-
mærkninger til lovforslagets § 1, nr. 24.
Den foreslåede nr. 23 indebærer, at kommunalbestyrelsen
som led i kommuneplanlægningen skal udarbejde retnings-
linjer for beliggenheden af erhvervsområder, herunder er-
hvervshavne, der skal forbeholdes produktionsvirksomhe-
der, transport og logistikvirksomheder og friholdes for an-
den anvendelse uden tilknytning til disse virksomheder.
Transport og logistikvirksomheder vil kunne være beliggen-
6
de i erhvervsområder fordi de i høj grad understøtter pro-
duktionsvirksomheders rammevilkår.
Med produktionsvirksomheder forstås virksomheder om-
fattet af godkendelsesbekendtgørelsen, maskinværkstedsbe-
kendtgørelsen og virksomheder anført på brugerbetalingsbe-
kendtgørelsens bilag 1, dog ikke husdyrbrug. Definitionen
af produktionsvirksomheder indebærer, at de erhvervsområ-
der, der kan udpeges til produktionsvirksomheder, skal for-
beholdes virksomheder med en vis miljøbelastning og f.eks.
med investeringer knyttet til deres beliggenhed og som der-
for ikke kan flyttes uden væsentlige omkostninger eller med
en vigtig funktion så som containerterminaler, færgetermi-
naler, bilterminaler, bulkterminaler, transport og logistikvi-
rksomheder m.v., der falder ind under godshavneaktiviteter.
Udpegningen kan således ikke omfatte områder til virksom-
heder som pizzeriaer, cafeer, restauranter m.v., der kan ind-
passes i de øvrige byområder.
I mange erhvervsområder sker der over tid en ændring af
sammensætningen af virksomheder, hvor mere kontorlig-
nende arbejdspladser erstatter de produktionsvirksomheder,
som områderne oprindeligt blev udpeget til. Derfor kan det i
nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at afgrænse udpegnin-
gen til de dele af erhvervsområdet, hvor der reelt stadigt er
eksisterende produktionsvirksomheder, som har behov for
beskyttelse mod miljøkonflikter. Ved udpegningen af area-
ler til produktionsvirksomheder skal hensynet til adgangen
til og fra den overordnende infrastruktur herunder havne og-
så inddrages.
Den foreslåede nr. 24 indebærer, at kommunalbestyrelsen
som led i kommuneplanlægningen skal udpege retningslin-
jer for konsekvensområder omkring erhvervsområder for
produktionsvirksomheder.
Kommunalbestyrelsen kan afgrænse konsekvensområder
som en fast grænse på mindst 500 meter omkring de udpe-
gede erhvervsområder for produktionsvirksomheder. Denne
grænse svarer til den afstand, der normalt anvendes i plan-
lægningen for særligt forurenende virksomheder (miljøklas-
se 7) og for planlægningen omkring risikovirksomheder.
Dette sikrer, at Miljøstyrelsen grænseværdier for støj, lugt,
støv og anden luftforurening kan overholdes, så det ikke gi-
ver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne ef-
ter reglerne i miljøbeskyttelsesloven om miljøgodkendelser
og påbud.
Kommunalbestyrelsen kan også afgrænse konsekvens-
områder ud fra en konkret vurdering af, hvilken forurenings-
belastning de pågældende virksomheder har og virksomhe-
dernes udviklingsbehov. I praksis kan der tages udgangs-
punkt i virksomhedernes gældende miljøvilkår som følge af
miljøgodkendelser m.v. og på den baggrund fastlægges me-
re præcise krav til planlægningen der sikrer, at Miljøstyrel-
sens grænseværdier for støj, lugt, støv og anden luftforure-
ning kan overholdes, så det ikke giver grundlag for at skær-
pe vilkårene for virksomhederne efter reglerne i miljøbe-
skyttelsesloven om miljøgodkendelser og påbud. I forbin-
delse med udpegning af konsekvensområder bør kommuner-
ne inddrage virksomhedernes synspunkter.
For produktionsvirksomheder med stor miljøbelastning
kan der være behov for et større konsekvensområde for at
tage højde for virksomhedernes drift- og udviklingsmulighe-
der. Uanset hvilken metode der benyttes, vil det være et
krav, at der ikke planlægges for boliger, institutioner, konto-
rer, rekreative formål m.v. i områder eller i de højder, hvor
Miljøstyrelsens grænseværdier for støj, lugt, støv eller anden
luftforurening ikke kan overholdes.
Planlovens § 15 a, stk. 1, indeholder et forbud mod at
planlægge for støjfølsom anvendelse på støjbelastede area-
ler, medmindre anvendelsen kan sikres mod støjgener. Be-
stemmelsen har til formål at sikre, at der som udgangspunkt
ikke udlægges ny støjfølsom anvendelse som f.eks. boligbe-
byggelse, hvor boligerne bliver belastet med uacceptabel
støj. Samtidig er det målet at hindre, at eksisterende virk-
somheder begrænses som følge af byudvikling.
Planlovens § 15 a, stk. 2, giver mulighed for at udpege
såkaldte omdannelsesområder, hvor der tillades at planlæg-
ning for støjfølsom anvendelse, selvom støjen er 5 dB over
de vejledende grænseværdier, så længe der er sikkerhed for,
at støjen bliver nedbragt indenfor en 8 års periode. Flere
kommuner har imidlertid ønsker om, at kunne planlægge for
støjfølsom anvendelse på særlige attraktive og centralt be-
liggende arealer i byerne f.eks. i havneområder, hvor støjen
er over de vejledende grænseværdier, og hvor der fortsat er
velfungerende virksomheder, som ikke forventes at flytte,
og hvor støjen derfor ikke kan nedbringes indenfor en 8 års
periode.
Det foreslås derfor i nr. 25, at der indføres en undtagel-
sesbestemmelse i forhold til planlægning for støjfølsom an-
vendelse på støjbelastede arealer indenfor såkaldte transfor-
mationsområder.
Efter bestemmelsen i nr. 25, kan kommunalbestyrelsen
som led i kommuneplanlægningen udpege retningslinjer for
transformationsområder på støjbelastede arealer indenfor
konsekvensområder omkring udpegede produktionsvirk-
somheder, hvor der er særlige interesser for at udnytte area-
lerne til byformål – dvs. på områder hvor der efter den gæl-
dende planlov ikke er muligt at opføre boliger. Det foreslås,
at kommunalbestyrelsen vil kunne udpege op til to transfor-
mationsområder hvert 4. år i forbindelse med revisionen af
kommuneplanen, jf. planlovens § 23 a, stk. 2. Efter sidste
led i nr. 25, vil kommunalbestyrelsens inden for den 4. årige
periode kunne udpege et nyt transformationsområde forud-
sat, at der er givet byggetilladelse svarende til 80 pct. af
byggeretten i et af de udpegede områder.
Transformationsområder vil typisk omfatte ældre er-
hvervsområder i de centrale dele af byerne. Det kan f.eks.
være havneområder eller nedlagte slagterier og kraftværker.
Transformationsområderne er desuden karakteriseret ved at
være områder af byen, hvor der er særlig efterspørgsel efter
attraktivt beliggende arealer og dermed stærke økonomiske
incitamenter for grundejere, herunder kommuner og bygher-
rer, til at skabe blandede byudviklingsområder med høj tæt-
hed, men hvor nærheden til blivende produktionsvirksomhe-
der medfører mindre overskridelser af de vejledende græn-
seværdier for støj. Transformationsområderne – ikke mindst
havnene – vil samtidig være kendetegnet ved at rumme vel-
fungerende virksomheder, hvor placeringen i havnen er cen-
7
tral i forhold til transport af varer til og fra Danmark samt
for fiskerierhvervet.
For at udpege transformationsområder skal der være en
særlig byudviklingsinteresse knyttet til områder. Det kan
f.eks. være havneområder, hvor nærheden til vandet er at-
traktiv i forhold til etablering af boliger fremfor kontorer
Et område vil kun kunne udpeges som transformations-
område, hvis området støder op til produktionsvirksomhe-
der, dvs. ligger i 1. række mellem det udpegede område til
produktionsvirksomheder og bagvedliggende byområder.
Transformationsområder vil således ikke kunne udpeges på
arealer belastet af støj over Miljøstyrelsens vejledende
grænseværdier for støj fra veje, jernbaner, flyvepladser,
vindmøller, skydebaner m.v. Miljøstyrelsens grænseværdier
for lugt, støv og anden luftforurening skal være overholdt
indenfor transformationsområder og ved fremtidig anven-
delse indenfor transformationsområder.
Den foreslåede nr. 26 vil give kommunalbestyrelsen mu-
lighed for at udpege konsekvensområder omkring anlæg i
landzone, som ønskes beskyttet mod miljøkonflikter som
følge af planlægning for boliger, institutioner, kontorer, re-
kreative formål m.v. på naboområderne. Det er beskyttelses-
hensynet, der vil afgøre, om der vil kunne udpeges konse-
kvensområder. Konsekvensområder vil f.eks. kunne udpeges
omkring biogasanlæg, private flyvepladser eller eksisterende
vindmøller, i det omfang udpegningen kan begrundes i hen-
synet til at sikre anlægget eller virksomheder mod miljøkon-
flikter. Bestemmelsen i nr. 26 åbner endvidere for, at kom-
munalbestyrelsen kan udpege konsekvensområder omkring
eksisterende vindmøller, hvor der ikke tidligere har været
udpeget konsekvensområder.
Udpegningen af konsekvensområderne, som foretages i
kommuneplanen, vil være bindende i forhold til kommunal-
bestyrelsens egne dispositioner. De umiddelbare rettigheder
til anvendelsen af overflødiggjorte bygninger i § 37, stk. 1,
og den i ændringsforslaget foreslåede stk. 2, vil ikke finde
anvendelse inden for de udpegede konsekvensområder. Ved
kommunalbestyrelsens vurdering af, om der vil kunne gives
landzonetilladelse, skal der lægges vægt på at undgå miljø-
konflikter i forhold til de anlæg, som er udgangspunktet for
konsekvensområdet.
Til nr. 7
Udmøntningen af planlovsaftalen i lovtekst er sket med
udgangspunkt i gældende praksis for statens tilsyn med
kommunernes planlægning, og formålet har været at skabe
klare regler for kommunernes administration.
I lovforslagets nr. 39 foreslås det i stk. 6, at kommunalbe-
styrelsen, kun kan udlægge et nyt areal til byzone, hvis der
samtidig udtages et andet areal med tilsvarende størrelse ud-
lagt til byzone. I lovforslaget nr. 39 foreslås det samtidig i
stk. 7, at kommunalbestyrelsen kan udlægge et nyt areal til
byzone uden samtidig at udtage et andet areal med en tilsva-
rende størrelse udlagt til byzone, hvis der i den 12-årige
planperiode er et dokumenteret behov for at udlægge yderli-
gere arealer til byzone. Det foreslås endelig af lovforslagets
nr. 39, stk. 13, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om
kommunalbestyrelsens metoder til at dokumentere behovet
for at udlægge yderligere arealer til byzone.
Denne ordning har givet anledning til kritik, da den vil
kunne indebære en utilsigtet begrænsning, navnlig i forhold
til reglerne for omfordeling af arealer. Lovforslaget rummer
endvidere ikke i tilstrækkelig grad muligheden for at imøde-
komme en differentieret regulering, der tager hensyn til lo-
kale behov.
For ikke at skabe uhensigtsmæssige begrænsninger for
kommunernes planlægning for byudvikling, foreslås det i
ændringsforslaget at ændre lovforslagets regler om omforde-
ling af byzonearealer, så der gives mulighed for en større
fleksibilitet.
I ændringsforslagets § 11 a, stk. 6, foreslås det således
præciseret, at kommunalbestyrelsen får adgang til at omfor-
dele allerede udlagte arealer til byvækst. Kommunalbesty-
relsen vil med forslaget således få mulighed for at udlægge
nye arealer til byzone, så længe der samtidig udtages andre
tilsvarende arealer, der allerede er udlagt til byzone, men
endnu ikke er udnyttet.
Hensynet med ændringsforslaget er at give kommunalbe-
styrelsen en vis grad af fleksibilitet. Det er således ikke hen-
sigten, at omfordelingen skal ske som en opgørelse af areal-
størrelserne i nøjagtig 1:1. Omfordelingsprincippet er til for
at give kommunalbestyrelsen mulighed for at prioritere de
aktuelle og mest attraktive arealudlæg til byzone i kommu-
neplanen og samtidig ophæve uaktuelle udlæg af ca. tilsva-
rende størrelse i ha.
Ud over muligheden for at omfordele arealer til byvækst
foreslås det, at kommunalbestyrelsen også efter den foreslå-
ede stk. 7, vil kunne udlægge nyt byzoneareal for at dække
det forventede behov for yderligere arealer til byvækst i den
12-årige planperiode, jf. planlovens § 11, stk. 1. Hvis kom-
munalbestyrelsen ønsker at udlægge nye arealer til byvækst
uden at kompensere med et tilsvarende areal et andet sted i
kommunen, skal kommunalbestyrelsen således dokumente-
re, at der i den 12-årige planlægningsperiode er behov for
yderligere areal til byvækst end de allerede udlagte. Mulig-
hederne for byomdannelse og fortætning af allerede udlagte
arealer skal indgå i vurderingen af behovet for udlæg af nye
arealer til byvækst.
Det foreslås i den forbindelse, jf. ændringsforslagets § 1,
nr. 6, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nær-
mere regler om de metoder, som kommunerne skal anvende
til opgørelse af det forventede arealbehov i planperioden.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring af ændringsforslag
nr. 15. Den foreslåede § 11 a, stk. 9, i lovforslaget om kom-
muneplanretningslinjer for fødevarevirksomheder med be-
søgsfaciliteter, flyttes til § 11 b, stk. 2, der omfatter fastsæt-
telse af rammer for lokalplanlægningen i kommuneplanen.
Til nr. 9
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 10
Der er tale om en lovteknisk ændring.
8
Til nr. 11
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 12
I § 11 a, stk. 12, foreslås, at erhvervsministeren bemyndi-
ges til at fastsætte nærmere regler for de metoder, som kom-
munalbestyrelsen i henhold til stk. 7, skal anvende til opgø-
relse af det forventede arealbehov i den 12-årige planperio-
de. Endvidere vil der efter stk. 12, kunne fastsættes bestem-
melser om adgangen til, at fravige metoden på baggrund af
et dokumenteret behov for at udlægge yderligere arealer til
byvækst eller ved opgørelse af rummeligheden, hvor f.eks.
rummelighed i mindre bysamfund i tilbagegang ikke med-
regnes.
Det er hensigten, at der fastsættes regler om, at opgørel-
sen til brug for dokumentation af behovet for yderligere ud-
læg skal tage udgangspunkt i alment accepterede kilder, som
f.eks. oplysninger fra Danmarks Statistik om befolkningsud-
vikling, byggeaktivitet, beskæftigelse m.v. og standardisere-
de opgørelser af ubenyttede arealer i kommuneplanen. Me-
toden skal være tiltrækkelig fleksibel til, at en kommune sik-
res tilstrækkelige udviklingsmuligheder.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov-
forslagets § 1, nr. 41.
Til nr. 14
Det foreslås i § 11 b, stk. 1, nr. 14, at der fremover skal
fastsættes rammer for lokalplanens indhold med hensyn til
sikring af, at erhvervsarealer langs motorvejen skal priorite-
res til transport- og logistikvirksomheder og andre transport-
tunge virksomheder.
Bestemmelsen fastsætter, at det ved lokalplanlægning af
erhvervsområder langs motorveje gennem anvendelsesbe-
stemmelser sikres, at disse prioriteres til transport- og logis-
tikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.
Med transport- og logistikvirksomheder menes virksomhe-
der, hvis udviklingsmuligheder er afhængig af god tilgænge-
lighed til det overordnede vejnet, og som primært genererer
godstransporter, der så vidt muligt skal ledes uden om by-
mæssige bebyggelse. Der er samtidigt tale om virksomheder
med behov for bygninger til lager, oplagsplads, rangerområ-
der m.v., som gør dem pladskrævende.
Der skal prioriteres plads til transport- og logistikvi-
rksomheder og andre transporttunge virksomheder i er-
hvervsområder langs motorveje, så de erhverv, der har tung
trafik sikres en placering tæt på motorvejenes til- og frakørs-
ler. Derudover kan der planlægges for, at andre erhverv end
transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge
virksomheder kan placeres i erhvervsområderne langs mo-
torveje under hensyntagen til en effektiv transportafvikling,
herunder så det f.eks. undgås at blande tung transport med
personbiler mv.
Det skal i planlægningen så vidt muligt undgås at lede
godstransport gennem tætbefolkede områder i byen. I tilfæl-
de, hvor et erhvervsområde ved en motorvej ligger tæt på
centrum, og hvor omgivelserne har bymæssig og tæt befol-
ket karakter, kan hensynet til at undgå tung trafik således
betyde, at erhvervsområder prioriteres til andet end trans-
port- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virk-
somheder. Erhvervsarealer langs motorveje i hovedstadsom-
rådet, som samtidigt er udpeget som stationsnære områder,
vil fortsat kunne anvendes til de formål, som følger af Fin-
gerplanen. Endvidere vil det være muligt for kommunalbe-
styrelsen at udarbejde en ny lokalplan til andre formål, så
længe det kan ske inden for de nuværende kommuneplan-
rammer.
Den foreslåede nr. 15 fastsætter, at kommunalbestyrelsen
skal fastsætte rammer for lokalplanlægningen, inden for
konsekvensområder omkring produktionsvirksomheder samt
for transformationsområder. Hvis udpegningen af konse-
kvensområder, jf. den foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 24, er
foretaget som en 500 meter afgrænsning uden nogen nærme-
re vurdering af miljøforholdene, skal retningslinjerne fast-
lægge et krav om, at der skal foretages en vurdering af, hvil-
ke effekter den planlagte anvendelse i konsekvensområdet
eller transformationsområdet, jf. den foreslåede § 11 a, stk.
1, nr. 25, vil have for produktionsvirksomhedernes gælden-
de og fremtidige miljøvilkår. Er afgrænsningen af konse-
kvensområder foretaget ud fra en konkret vurdering af pro-
duktionsvirksomhedernes miljøvilkår, skal rammerne fast-
lægge de begrænsninger for byggeriets udformning (f.eks.
højde), placering på grunden (afstand) m.v. og for støj, her-
under de evt. afskærmningsforanstaltninger jf. § 15 a, stk. 1
m.v., som sikrer, at Miljøstyrelsens grænseværdier kan over-
holdes, så det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene
for virksomhederne efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven
om miljøgodkendelser og påbud.
Til nr. 15
Ad nr. 02
Der er for så vidt angår nr. 02 tale om en konsekvensæn-
dring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1, nr.
30.
Ad nr. 03
I lovforslagets § 11 a, stk. 8, foreslås det, at al byudvik-
ling skal ske i byzone og i direkte tilknytning til eksisteren-
de byområder og bebyggelse. Formålet med dette »indefra-
og ud princip« er at undgå spredt bebyggelse ved byerne og
landzonen generelt og derved at fremme at investeringer i
infrastruktur, herunder veje, energiforsyning, kloakering
mv. foretages samfundsøkonomisk effektivt samt undgå
miljøkonflikter i det åbne land, hvor landbruget har behov
for gode rammer for deres produktion.
I § 11 b, stk. 3, foreslås det, at kommunalbestyrelsen,
uanset lovforslagets § 11 a, stk. 8, i særlige tilfælde kan
planlægge for udvidelse af eksisterende fødevarevirksomhe-
der, som udspringer af en produktion knyttet til landbrugs-
og fiskeriprodukter, som har udviklet sig til attraktioner for
borgere og turister. Det kan være fødevarevirksomheder
som mikrobryggerier, vin- og alkoholproducenter, lokalt
produceret eller forarbejdet frugt, grønt, kød- og mejeripro-
dukter, der ønsker at etablere eller udvide faciliteter til be-
søgsturisme, der har en naturlig sammenhæng med den eksi-
sterende fødevareproduktion. Bestemmelsen retter sig mod
9
virksomheder, der har behov for bygningsudvidelser, der
ligger ud over, hvad der kan gives landzonetilladelse til. An-
dre nationale interesser som landskab, kulturarv m.v. vil
fortsat kunne tale for en indsigelse i den konkrete sag.
Det følger af den første betingelse i nr. 1, at fødevare-
virksomheden skal udspringe af en produktion knyttet til lo-
kale råvarer og stadig basere produktionen på råvarer fra
landbruget. Med landbruget menes, at produktionen skal
være baseret på landbrugs- og/eller fiskeriprodukter. I nr. 2,
stilles der krav om, at fødevarevirksomheden har eksisteret
på stedet i mindst 5 år. I nr. 3, stilles der krav om, at fødeva-
revirksomheden ønsker at etablere eller udvide faciliteter til
besøgsturisme, som bidrager til områdets turisme. I nr. 4,
stilles der krav om, at der er en funktionel sammenhæng
mellem fødevarevirksomheden og besøgsfaciliteterne.
Uden direkte tilknytning til byerne er der dog flere steder
gennem årene etableret virksomheder, hvor der er foretaget
væsentlige investeringer i bygninger mv. over en længere
årrække. Det kan f.eks. være mellemstore produktionsvirk-
somheder, der er udvidet ad flere omgange på baggrund af
landzonetilladelser eller store virksomheder, der allerede er
udvidet væsentligt på baggrund af en lokalplan.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde
gives mulighed for at tilvejebringe lokalplaner, der overfører
arealerne, hvor disse virksomheder er beliggende, til byzo-
ne, således at det kan sikres, at virksomhederne kan udvide
på den pågældende lokalitet. Overførslen til byzone sker ved
lokalplanlægning for virksomheden og dens udvidelse.
Forslag til bestemmelsen i § 11 b, stk. 4, retter sig mod
virksomheder, der har behov for bygningsudvidelser, der
ligger ud over, hvad der kan gives landzonetilladelse til. Det
kan f.eks. dreje sig om mellemstore produktionsvirksomhe-
der, hvor der over en længere årrække er foretaget væsentli-
ge investeringer i bebyggelse eller produktionsanlæg, som
kun vanskeligt kan flyttes til en anden lokalitet. Forslaget til
stk. 3 har således fokus på virksomheder, der af historiske
årsager ligger på det pågældende sted, og som gennem årene
har foretaget betydelige investeringer på stedet.
Det er fortsat ikke hensigten, at der generelt skal være
mulighed for udlæg af arealer til større udvidelse af eksister-
ende virksomheder i det åbne land. Det skal som hovedregel
fortsat henvises til erhvervsområder i byerne, der er indrettet
til formålet.
Stk. 4, er således ikke rettet mod nyetablerede virksom-
heder, som allerede i forbindelse med etableringen vil kunne
forudses at få behov for større udvidelser. Det forhold, at en
virksomhed er etableret i en overflødiggjort bygning og evt.
i den forbindelse har foretaget ombygning og/eller udvidelse
med 500 m2 uden landzonetilladelse, kan ikke i sig selv be-
grunde, at bestemmelsen i stk. 3 kan bringes i anvendelse.
Ved planlægningen for udvidelse af de i stk. 4 nævnte ek-
sisterende virksomheder skal i øvrigt samme planlægnings-
mæssige hensyn lægges til grund, som normalt indgår i de
planlægningsmæssige overvejelser, herunder hensyn til jord-
brugserhvervet, miljøbeskyttelse og landskabelige interes-
ser, trafikale hensyn og infrastruktur, samt øvrige nationale
interesser, jf. lovforslagets § 29, stk. 1, 1. pkt. I denne for-
bindelse vil der også skulle ske en afvejning af, om det ud
fra en samlet samfundsøkonomisk vurdering vil blive dyrere
for kommunen at planlægge for en forbliven på stedet frem
for at placere virksomheden i et udlagt erhvervsområde i en
by.
Det vil således i almindelighed være en forudsætning for
at kunne planlægge for udvidelse af de i stk. 4 nævnte virk-
somheder, at der i forvejen er tilstrækkelig infrastruktur og
offentlig service, så virksomhedens udvidelse ikke forudsæt-
ter eller vil medføre behov for nye offentlige investeringer i
f.eks. større veje eller veje med større bæreevne, kloakering,
kollektiv trafik m.v. Således er bestemmelsen ikke møntet
på en virksomhed, der har behov for betydelig tung transport
på steder, hvor det eksisterende vejnet vurderes ikke at kun-
ne bære dette, ligesom det f.eks. ikke er møntet på vogn-
mandsvirksomheder, der som hovedregel bør henvises til
udlagte erhvervsområder i byerne.
Til nr. 16
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
dringen af reglerne om Grønt Danmarkskort i lovforslagets
§ 1, nr. 31 og 35.
Til nr. 17
Den foreslåede ændring i § 15, stk. 2, nr. 13, skal ses i
sammenhæng med den foreslåede bestemmelse om lokal-
planlægning til boligformål i et transformationsområde, som
er belastet med støj, jf. § 15 a, stk. 3.
I planlovens § 15, stk. 2 nr. 13, fremgår bl.a., at der i en
lokalplan kan fastsættes krav om afværgeforanstaltninger
som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse. Den fore-
slåede ændring af nr. 13, vil betyde, at der i en lokalplan kan
fastsættes krav om, at bebyggelse til boligformål i første
række i et transformationsområde kan anvendes som af-
skærmningsforanstaltning mod støj. Der vil således kunne
stilles krav om opførelse af afskærmende bebyggelse mod
støj, før ibrugtagning af ny bebyggelse til boligformål for de
bagvedliggende boliger, dvs. de boliger der ikke ligger i
første række mod produktionsvirksomhederne.
I forbindelse med opførelse af bebyggelse efter de fore-
slåede bestemmelser i § 15 a, stk. 3, og § 15, stk. 2, nr. 3, vil
det være bygherren, der skal afholde udgifterne til afværge-
foranstaltninger og ikke produktionsvirksomheder, som be-
byggelsen ligger op til.
Til nr. 18
Den foreslåede § 15, stk. 2, nr. 14, fastsætter, at der i lo-
kalplaner kan optages bestemmelser om afskærmningsforan-
staltninger for støv, lugt og anden luftforurening ved plan-
lægning til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og
lignende, f.eks. showrooms, liberale erhverv og serviceer-
hverv, i form af mekanisk ventilation, hvor luftindtaget pla-
ceres i en højde, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier er
overholdt. Dette vil indebære, at vinduerne i bygningen ikke
vil kunne åbnes, så personer der opholder sig i bygningen
ikke udsættes for uforsvarlig støv, lugt og anden luftforure-
ning over Miljøstyrelsens grænseværdier. For alle udendørs-
opholdsarealer vil grænseværdierne skulle overholdes.
10
Nr. 14 gælder alene ved opførelse af ny bebyggelse til
kontorbebyggelse og ved ændret anvendelse af eksisterende
bebyggelse til kontorformål og lignende i konsekvensområ-
der, jf. den foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 24. Bestemmelsen
vil således ikke kunne anvendes for boliger, institutioner, re-
kreative formål m.v.
Det henvises i øvrigt til bemærkningerne i ændringsfor-
slagets § 1, nr. 9, hvor afskærmningsforanstaltninger for
støv, lugt og anden luftforurening også behandles.
Til nr. 19
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af ryk-
ningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50.
Til nr. 20
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af ryk-
ningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50.
Til nr. 21
Ad nr. 06
Det foreslås i § 15 a, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i et
transformationsområde kan udarbejde lokalplaner, der ud-
lægger støjbelastede arealer til boliger. Den foreslåede æn-
dring i stk. 3, indebærer, at kommunalbestyrelsen kan fravi-
ge planlovens § 15 a, stk. 1, om, at kommunalbestyrelsen ik-
ke må udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendel-
se, medmindre der foretages afskærmningsforanstaltninger.
Bestemmelsen vil give mulighed for at bygge nye boliger
i første række mod en produktionsvirksomhed, på varigt
støjbelastede områder indenfor særligt udpegede transfor-
mationsområder, hvor støjen kan være op til 5 dB over Mil-
jøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj.
Bestemmelsen vil alene gælde bygninger i »første ræk-
ke« mod produktionsvirksomheder, og hvor overskridelsen
er begrænset til boligbyggeriets facade, der vender mod
virksomhederne, jf. den foreslåede stk. 3, nr. 1 og nr. 2.
Bygninger og udendørs opholdsarealer, der etableres bag
ved 1. række skal leve op til Miljøstyrelsens grænseværdier.
Bestemmelsen skal således muliggøre, at der kan etableres
én række af nye boliger f.eks. på et havneområde, der med
støjisolering kan fungere som en støjskærm for de øvrige
bagvedliggende boliger og opholdsarealer i området.
Det vil være en forudsætning at støjisolere boligen, så det
sikres, at et nærmere fastsat indendørs støjkrav er overholdt
med åbne vinduer, jf. nr. 3.
Der gives mulighed for, at de vejledende grænseværdier
for støj kan overskrides på udvalgte udendørs opholdsarea-
ler, f.eks. på altaner vendt mod virksomhederne, med op til
5 dB over de vejledende grænseværdier for støj, under for-
udsætning af, at der fortsat er adgang til andre udendørs op-
holdsarealer, f.eks. gårdrum, hvor de vejledende grænsevær-
dier er overholdt, jf. nr. 4.
I stk. 4 foreslås det, at kommunalbestyrelsen forpligtes til
at lade det tinglyse på de ejendomme, der i en lokalplan for
et transformationsområde med hjemmel i stk. 3 udlægges til
boligformål, at vejledende grænseværdier for støj kan være
overskredet med op til 5 dB. Baggrunden for bestemmelsen
er, at købere og andre rettighedshavere skal gøres særligt
opmærksomme på, at ejendommen er beliggende i et støjbe-
lastet område, hvor støjen kan være op til 5 dB over gælden-
de grænseværdier. Ligeledes bør ejere, der lejer ud oplyse
lejerne om de særlige støjregler. Kommunalbestyrelsen skal
efter planlovens § 54 b indberette forslag til, og endeligt
vedtagne lokalplaner til PlansystemDK, bl.a. for at offentlig-
heden kan gøre sig bekendt med oplysninger i en plan. Der
er ikke krav om, at lokalplaner skal tinglyses på de ejen-
domme, der er omfattet af planen. Stk. 4, er således en yder-
ligere forpligtelse for kommunen. Tinglysningen tjener et
informativt formål og er ikke en gyldighedsbetingelse i for-
hold til lokalplanen og dens indhold
Som følge af stk. 3, vil der ske en supplering af anvisnin-
gerne i et tillæg til Miljøstyrelsens vejledning om støj fra
virksomheder, herunder fastsættelse af grænseværdier for
støj, som skal være overholdt indendørs med åbne vinduer.
Ad nr. 07
Det foreslås i § 15 a, stk. 5, at erhvervsministeren i helt
særlige tilfælde kan meddele tilladelse til, at der i områder
med et særligt oplevelsesøkonomisk turismepotentiale, som
er beliggende nær forsvarets øvelsespladser og skyde- og
øvelsesområder, gives mulighed for at fravige de vejledende
grænseværdier for støj for at opføre ferie- og fritidsanlæg.
Det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen,
at erhvervsministeren har indhentet tilsagn fra Forsvarsmini-
steriet. Dette fordi det er en væsentlig national interesse at
sikre, at byudvikling omkring forsvarets arealer ikke medfø-
rer begrænsninger af forsvarets øvelsesaktiviteter på kort el-
ler lang sigt.
Baggrunden for stk. 5, er, at forsvarets øvelsespladser og
skyde- og øvelsesområder ofte ligger i kystnære områder
med særlige herlighedsværdier. I disse områder kan mulig-
heden for at etablere turismefaciliteter være af væsentlig be-
tydning for den lokale beskæftigelse i turismeindustrien.
Med stk. 5, foreslås det derfor, at der åbnes op for at tillade
etablering af f.eks. et hotel eller lignende overnatningsmu-
ligheder. Konkret foreslås det, at erhvervsministeren i helt
særlige tilfælde kan meddele tilladelse til planlægning for
denne type ferie- og fritidsanlæg i områder, hvor støjbelast-
ningen ikke overstiger LC,DEN = 65 dB.
Med særligt oplevelsesøkonomisk turismepotentiale skal
forstås hoteller mv., som understøtter den lokale turisme og
giver et væsentligt bidrag til et områdes samlede turismeud-
bud.
Bestemmelsen giver ikke mulighed for etablering af som-
merhuse, institutioner, boliger, m.v. og ej heller tilladelse til
helårsanvendelse af sådanne.
Til nr. 22
Den foreslåede § 15 b, stk. 1, skal sikre, at der ikke kan
opføres boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål
m.v. i områder og i højder, som er belastet af lugt, støv og
anden luftforurening over Miljøstyrelsens grænseværdier.
I stk. 2, foreslås det, at en lokalplan kan udlægge arealer
belastet af lugt, støv og anden luftforurening til opførelse af
ny bebyggelse til kontorformål og lignende, f.eks. show-
rooms, liberale erhverv og serviceerhverv, hvis planen med
bestemmelser om etablering af afværgeforanstaltninger, jf.
11
den foreslåede § 15, stk. 2, nr. 14 i ændringsforslaget, kan
sikre den fremtidige anvendelse mod forureningsbelastning.
Stk. 2 vil alene omfatte udlæg af arealer til kontorformål og
lignende i konsekvensområder omkring eksisterende pro-
duktionsvirksomheder, og ikke boliger, institutioner, rekrea-
tive formål m.v.
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for lugt, støv
og anden luftforurening er fastsat som udendørs værdier, der
typisk skal være overholdt i 1½ meters højde. Hvis menne-
sker opholder sig i højere bygninger, gælder grænseværdien
i den højde, hvor mennesker kan blive udsat for den forure-
nende luft. Det vil sige, at der kan være arealer tæt på en
virksomhed, hvor grænseværdierne er overholdt i 1½ meters
højde, men hvor grænseværdierne ikke nødvendigvis er
overholdt, hvis der bygges i større
højde. Bestemmelsen omhandler alene arealudlæg til nye
boliger, institutioner, kontorer, rekreative anvendelser mv.,
og bestemmelsen har derfor ikke indflydelse på den måde
lugt fra eksisterende virksomheder reguleres ift. eksisteren-
de boliger, jf. Miljøstyrelsens lugtvejledning.
Afskærmningsforanstaltning for kontorbygninger i form
af mekanisk ventilation med kontrolleret luftindtag placeret
i en højde, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv
og anden luftforurening er overholdt kan sikre, at ventilati-
onsluften i bygningen ikke er forurenet med støv, lugt eller
anden luftforurening, jf. den foreslåede § 15, stk. 2, nr. 14.
Det vil dog fortsat være et krav, at grænseværdier for støv,
lugt og anden luftforurening er overholdt på alle udendørs
opholdsarealer, herunder altaner.
Afskærmning af bygninger ved kontrolleret luftindtag be-
tyder, at det ikke vil være muligt at åbne vinduerne. Med
henblik på at sikre, at beboerne kan åbne vinduerne i deres
boliger, uden at de udsættes for lugt, støv eller anden luftfor-
urening over Miljøstyrelsens grænseværdier foreslås det, at
stk. 2, ikke finder anvendelse for boliger, institutioner, re-
kreative formål m.v., men alene begrænses til kontorbygge-
ri. De nævnte afskærmningsforanstaltninger vil alene kunne
anvendes til kontorbyggeri i konsekvensområder omkring
produktionsvirksomheder i erhvervsområder, hvor der er
særligt pres på arealerne og kommunalt ønske om byudvik-
ling i form af kontorbyggeri.
Til nr. 23
Den foreslåede § 16, stk. 8, fastsætter, at redegørelsen til
et lokalplanforslag, som foreslået i § 15 b, stk. 2, for et kon-
sekvensområde skal indeholde oplysninger om, hvordan pla-
nen tager højde for produktionsvirksomhederne i området.
Det kan f.eks. være oplysninger om, hvordan etablering af
støjafskærmninger kan sikre, at Miljøstyrelsens grænsevær-
dier er overholdt, så det ikke giver grundlag for at skærpe
vilkårene for virksomhederne efter reglerne i miljøbeskyttel-
sesloven om miljøgodkendelser og påbud. Redegørelsen
skal ligeledes indeholde en vurdering af, hvordan lokalpla-
nen tager højde for virksomhedernes drifts- og udviklings-
muligheder.
Redegørelsen skal udarbejdes af kommunalbestyrelsen,
men det vil være mest hensigtsmæssigt, at berørte produkti-
onsvirksomheder inddrages i arbejdet, hvis de er villige til at
medvirke, eller som minimum at de berørte produktionsvirk-
somhedere forelægges et udkast i god tid inden den offent-
liggøres.
Det foreslåede stk. 9, fastsætter at redegørelsen til et lo-
kalplanforslag, for et transformationsområde, jf. den foreslå-
ede § 11 a, stk. 1, nr. 25, skal indeholde de samme oplysnin-
ger som den foreslåede stk. 8, samt redegøre for oplysninger
om støjforhold og støjkilders påvirkning af boligerne i et
transformationsområde.
Til nr. 24
Der er tale om en lovteknisk præcisering i lovforslagets §
1, nr. 55.
Til nr. 25
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af ryk-
ningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50.
Til nr. 26
Efter planlovens § 29, stk. 3 kan en statslig myndighed
fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag. Statslige myn-
digheder omfatter også centrale og decentrale myndigheder
som f.eks. stiftsøvrigheden. Med lovforslagets § 1, nr. 71
foreslås det, at det fremover vil være en minister, og ikke
centrale og decentrale myndigheder, der fremsætter indsi-
gelser mod et lokalplanforslag.
Den foreslåede ændring i § 29, stk. 3, medfører, at stifts-
øvrigheden også fremover kan fremsætte indsigelse efter
planlovens § 28 mod et lokalplanforslag ud fra de særlige
hensyn, som stiftsøvrigheden som myndighed varetager.
Baggrunden for ændringen er at afspejle den særlige rolle
som kirken har i det danske samfund og sikre, at den kom-
munale planlægning tager hensyn til kirkerne som del af den
danske kulturarv.
Til nr. 27
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 28
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af ryk-
ningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 75.
Til nr. 29
Kommunalbestyrelserne kan efter planloven meddele
landzonetilladelse til etablering af vognmandsvirksomheder
baseret på en konkret afvejning af, om tilladelsen vil være
forenelig med de interesser planlovens landzonebestemmel-
ser tilsigter at varetage, herunder f.eks. hensyn til at undgå
spredt bebyggelse, hensyn til landskab og miljø, udnyttelse
af eksisterende infrastruktur m.v.
Større vognmandsvirksomheder bør som hovedregel hen-
vises til planlagte erhvervsområder i byerne. Det skyldes, at
etablering af større vognmandsvirksomheder i landzone kan
medføre en væsentlig ændring i det omgivende miljø, hvil-
ket bl.a. kan genere naboer. Vognmandsvirksomheder kan
typisk ikke etableres i bestående bygninger, men har behov
for oplagsplads til biler containere mv., ligesom de ofte
medfører betydelig tung trafik.
12
I landzone uden for byerne er der dog flere steder vogn-
mandsvirksomheder, der har brugt en længere årrække på at
opbygge deres virksomhed et bestemt sted. Det er virksom-
heder, der af historiske årsager har ligget det pågældende
sted og nu er så store, at ekspansion vil ligge ud over det,
der i almindelighed kan gives landzonetilladelse til.
Det foreslås i § 35 a, at det skal være muligt, at de pågæl-
dende eksisterende virksomheder, som er etableret før 15.
juni 2017 og har ligget det pågældende sted i mere end 10
år, kan blive liggende på baggrund af en landzonetilladelse
fra kommunalbestyrelsen og således spare virksomheden for
etableringsomkostninger ved flytning til et erhvervsområde i
byerne.
Der vil fortsat skulle ske en afvejning af landskabelige,
rekreative og arealressourcemæssige hensyn og andre sam-
fundsmæssige interesser, f.eks. trafikale hensyn og hensyn
til naboer.
Det er således ikke hensigten, at virksomhederne skal
kunne vokse ubegrænset på stedet på baggrund af landzone-
tilladelser. Hvis virksomheden f.eks. har en betydelig bil-
park (skønnet udover 15-20 lastbiler m.v.) der belaster om-
rådet og vejnettet med betydelig tung transport, eller hvis
yderligere ekspansion på stedet vil medføre væsentlige æn-
dringer i det omgivende miljø og lign., bør virksomheden
henvises til et erhvervsområde i byerne.
§ 35 a er som anført møntet på eksisterende virksomhe-
der, der har ligget på stedet en længere årrække. Det er der-
for fortsat ikke hensigten, at større vognmandsvirksomheder
kan få landzonetilladelse til at flytte ud i det åbne land.
Til nr. 30
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 31
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 32
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 33
I ændringsforslagets § 37, stk. 2, bliver det præciseret,
hvilke bygninger der er overflødiggjorte. Endvidere bliver
der i forhold til lovforslaget indsat et nyt nr. 4, som følge af
løsningsforslag fra udvalget for revision af reglerne vedrø-
rende virksomheders miljøpåvirkninger.
Ud over mulighederne i planlovens § 37, stk. 1, for at
etablere virksomheder m.v. i tidligere landbrugsbygninger
foreslås det i § 37, stk. 2, at også andre overflødiggjorte
bygninger skal kunne tages i brug til håndværks- og indu-
strivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings-
og fritidsformål og en bolig, samt lager- og kontorformål
m.v., hvilket indholdsmæssigt svarer til den foreslåede i §
37, stk. 1, jf. lovforslagets nr. 95. Overflødiggjorte bygnin-
ger kan eksempelvis være nedlagte mejerier, skoler, foder-
stofvirksomheder og maskinstationer eller overflødiggjorte
boliger i landzone. Den foreslåede ændring giver således vi-
dere rammer end de gældende regler i planlovens § 37, stk.
1, for etablering af virksomheder i overflødiggjorte bygnin-
ger.
Det er en betingelse, at bygningen er overflødiggjort. Om
det er tilfældet, afhænger af en konkret vurdering af sagens
omstændigheder. Som det gælder for tidligere landbrugs-
bygninger efter planlovens § 37, stk. 1, foreslås det i § 37,
stk. 2, nr. 1 og 2, at det er en betingelse, at virksomheden
eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om-
eller tilbygges i væsentligt omfang, og at bygningerne ikke
er opført inden for de seneste 5 år. Det er således en betin-
gelse, at der er tale om bygninger, der er egnede til formålet.
Bestemmelsen finder således ikke anvendelse på f.eks. driv-
huse, staklader eller presenningshaller, uanset den tidligere
anvendelse af disse. Bestemmelsen finder heller ikke anven-
delse på udhuse, carporte og skure. Det er et krav, at bygnin-
gen er overflødiggjort.
Det foreslås i nr. 3 at muligheden for etablering af virk-
somheder i overflødiggjorte bygninger ikke skal gælde in-
den for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen samt inden
for kystnærhedszonen uden for udviklingsområder. De hidtil
gældende regler om etablering af virksomheder gælder til
gengæld fortsat i hele kystnærhedszonen, hvor der således
fortsat kan ske udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed i
det åbne land, som er lovligt etableret i en tidligere land-
brugsbygning, dog ikke inden for klitfrednings- og strandbe-
skyttelseslinjerne.
Er der flere overflødiggjorte bygninger på en ejendom,
kan der kun etableres en bolig efter den foreslåede stk. 2, i
én af disse bygninger, jf. henvisningen til den foreslåede §
37, stk. 4, i lovforslaget.
Til nr. 34
Der er i dag udpeget støjkonsekvensområder omkring an-
læg af national interesse, hvor der er fastsat særlige regler,
der skal sikre, at opførelsen af støjfølsom anvendelse så som
boliger mv. ikke betyder indskrænkning i disse anlægs an-
vendelsesmuligheder. Det gælder f.eks. støjkonsekvensom-
råder omkring større lufthavne f.eks. Københavns Lufthavn
og forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner.
De umiddelbare rettigheder i landzonen efter planlovens §
37, stk. 1, og de foreslåede umiddelbare rettigheder i § 37,
stk. 2, jf. ændringsforslagets nr. 13, kan imidlertid betyde, at
der f.eks. kan etableres boliger tæt på forsvarets øvelses-
pladser og skyde- og øvelsesterræner, hvilket kan medføre
indskrænkninger i de støjende aktiviteter, der kan foregå i
området.
Efter forslagets § 37, stk. 6, vil den umiddelbare ret til
ændret anvendelse af bygninger derfor ikke gælde for de i
nr. 1 og nr. 2 nævnte områder. Kommunalbestyrelsen vil
kunne meddele en landzonetilladelse efter planlovens § 35,
stk. 1, til ændret anvendelse af bygningerne. Landzonetilla-
delsen skal dog sikre at gældende grænseværdier kan over-
holdes, så det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene
for de i nr. 1 og nr. 2 nævnte virksomheder.
Til nr. 35
Ændringsforslaget tilsigter at give kommunalbestyrelser-
ne mulighed for gennem en anmeldepligt at bestemme, at
til- eller ombygning af et helårshus op til 500 m2 eller til-
bygninger på indtil 500 m2 på visse erhvervsvirksomheder
13
skal gøres til genstand for en behandling efter planlovens §
35, stk. 1, med dertilhørende høring af naboer m.v.
Efter ændringsforslaget skal kommunalbestyrelsen reage-
re på anmeldelsen inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er
modtaget, hvis den vurderer, at byggeriet forudsætter land-
zonetilladelse.
Til nr. 36
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 37
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 38
Med henblik på at styrke turismeerhvervet foreslås det i §
40, stk. 3, at det skal være muligt at udleje et sommerhus i et
sommerhusområde til skiftende brugeres kortvarige ferieop-
hold uden krav om pause imellem de enkelte ophold. Udlej-
ningen må dog ikke overstige de 9 uger, som det ifølge lov-
forslagets § 1, nr. 102, fremover samlet bliver muligt at an-
vende et sommerhus i, i et sommerhusområde i vinterperio-
den (perioden fra 1. november til udgangen af februar).
Det er i dag ikke klart, hvilken betydning anvendelsesbe-
grænsningen i planlovens § 40, stk. 1, har for udlejning af
sommerhuse til skiftende lejere. Ifølge højesteretsdommen
UfR 1997, side 883/2H var kontinuerlig udlejning af et som-
merhus i 9 ½ uge i strid med planlovens § 40, stk. 1. Be-
stemmelsen har herefter i praksis været fortolket sådan, at
den også forhindrer længerevarende udlejning til skiftende
brugere. Det har derfor været forudsat, at udlejningen skal
afbrydes med en pause på formentlig mindst 1 uge efter 3-4
ugers anvendelse. Denne praksis har været kritiseret af ferie-
husudlejningsbranchen, fordi det besværliggør administrati-
onen af udlejningen og indebærer unødvendige udgifter, da
sommerhusene står opvarmet i udlejningspauserne.
Det vurderes ikke at være i strid med det overordnede
formål med anvendelsesbegrænsningen i § 40 at afskaffe
kravet om pause imellem udlejningsperioderne. Det vurde-
res således ikke at have nogen stor betydning for sommer-
husområdernes karakter eller sliddet på naturen i området,
om sommerhusene kan anvendes af skiftende lejere i 9 uger
i træk, eller om anvendelsen sker med en pause efter hver 4.
uge.
Forslaget til § 40, stk. 3, betyder, at et sommerhus i et
sommerhusområde i vinterperioden kan udlejes til skiftende
brugere til ophold af f.eks. 1-2 ugers varighed uden pauser i
9 sammenhængende uger. Sommerhuset kan således f.eks.
udlejes til skiftende brugere fra 1. november og 9 uger frem
og så lukkes ned frem til marts, hvor sommerperioden be-
gynder.
Forslaget ændrer ikke ved, at sommerhuset ikke kan ud-
lejes til eller stilles til rådighed for den samme bruger i mere
end 4 uger ad gangen, idet sammenhængende ophold af me-
re end 4 ugers varighed ikke kan anses for kortvarige.
Reglen gælder også ved udlån, som ikke sker mod beta-
ling, ligesom ejer selv kan anvende sommerhuset til kortva-
rige ferieophold i umiddelbar forlængelse af udlejningen,
når den samlede anvendelse af sommerhuset ikke overstiger
9 uger. Ejer kan f.eks. udleje sommerhuset i 7 uger i træk til
skiftende brugere, og derefter selv anvende sommerhuset i 2
uger i direkte forlængelse heraf. Ejer kan også udlåne som-
merhuset i 3 uger til f.eks. et familiemedlem, og derefter
selv anvende sommerhuset i 3 uger i direkte forlængelse
heraf. Det afgørende er, at den samlede anvendelsesperiode
ikke overstiger 9 uger, og at de enkelte brugeres ophold ikke
har en varighed på over 4 uger.
Det bemærkes, at selve udlejningen af sommerhuset er
reguleret i sommerhusloven og skal ske i overensstemmelse
hermed.
Til nr. 39
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af ryk-
ningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50.
Til nr. 40
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 41
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 42
Det foreslås med nyaffattelsen af stk. 1, at loven skal træ-
de i kraft den 15. juni 2017, jf. dog overgangsbestemmelsen
i stk. 2.
Til nr. 43
I stk. 5 til lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse fore-
slås det, at bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007
om afgrænsning af bymidter og bydelscentre, ophæves.
Ophævelsen er en konsekvens af, at hjemlen til bekendt-
gørelsen nyaffattes i lovforslagets § 1, nr. 18, om § 5 m, stk.
2. Bekendtgørelsen vil derfor ikke længere være aktuel og
foreslås derfor ophævet som en konsekvens heraf. Det er
hensigten, at erhvervsministeren vil udarbejde en vejledning
om afgrænsning af bymidter og bydelscentre.
Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Lise Bech (DF) Tilde Bork (DF)
Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Eva Kjer Hansen (V) Jacob Jensen (V)
Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Villum Christensen (LA) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. Anders Johansson (KF)
Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Kaare Dybvad (S) Morten Bødskov (S) fmd.
14
Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Pelle Dragsted (EL) Henning Hyllested (EL) René Gade (ALT)
Christian Poll (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
15
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 121
Bilagsnr. Titel
1 Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2 Henvendelse af 25/1-17 fra Nyborg Kommune
3 Henvendelse af 31/1-17 fra Fritidshusejernes Landsforening
4 Udkast til tidsplan
5 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6 Henvendelse af 10/2-17 fra Ringkøbing-Skjern Kommune
7 Henvendelse fra Søren Elbæk, Ringkøbing Skjern Kommune, omdelt i
ULØ
8 Henvendelse af 9/2-17 fra Odense Kommunes By- og Kulturudvalg
9 Henvendelse af 12/2-17 fra Foreningen grodzisk Wlkp
10 Henvendelse af 10/2-17 fra Feriehusudlejernes Brancheforening
11 Henvendelse af 14/2-17 fra Foreningen af Lystbådehavne I Danmark
12 Henvendelse af 9/2-17 fra Danske Vognmænd (DTL)
13 Henvendelse af 23/2-17 fra Feriehusudlejernes Brancheforening
14 Materiale fra Danmarks Naturfredningsforenings foretræde for udval-
get den 23/2-17
15 Kopi af EUU alm. del - svar på spm. 70, om forsøgsordning på Lange-
land med at give udenlandske statsborgere ret til at købe danske som-
merhuse, fra erhvervsministeren
16 Kopi til orientering af EUU alm. del - svar på spm. 69 om forsøgsord-
ning på Langeland med at give udenlandske statsborgere ret til at købe
danske sommerhuse, fra justitsministeren
17 Henvendelse af den 9/3-17 fra Holbæk Kommune
18 Henvendelse af 10/3-17 fra Halsnæs Kommune
19 Henvendelse af 13/3-17 fra Københavns Kommune
20 Henvendelse af 15/3-17 fra Henrik Olsen, Lille Skensved
21 Henvendelse af 21/3-17 fra Friluftsrådet
22 Anonymiseret henvendelse af 21/3-17
23 Henvendelse af 29/3-17 fra COOP
24 Danske Vognmænds præsentation fra deres foretræde for udvalget den
30/3-17
25 Pressemeddelelse og notater fra Erhvervsministeriet: »Erhvervsminis-
ter vil give hovedstadskommuner nye udviklingsmuligheder«
26 Henvendelse af 17/3-17 fra Hjørring Erhvervscenter
27 Henvendelse af 6/4-17 fra De Samvirkende Købmænd og COOP Dan-
mark
28 1. udkast til betænkning
29 Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
30 Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse
31 Henvendelse af 21/4-17 fra Dansk Gartneri
32 Henvendelse af 21/4-17 fra Varde Kommune
33 Henvendelse af 28/4-17 fra Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,
til erhvervsministeren
34 Henvendelse af 28/4-17 fra DTL-Danske Vognmænd
16
35 Præsentation fra Danske Havne og Danske Havnevirksomheder
36 Henvendelse af 9/5-17 fra Danmarks Naturfredningsforening
37 2. udkast til betænkning
38 Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 121
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/1-17 fra Kenneth Muhs,
borgmester Nyborg Kommune, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
2 Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/1-17 fra Fritidshusejernes
Landsforening, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3 Spm. om lovforslaget muliggør, at byggeretten på en grund til eksem-
pelvis et husmandssted bevares i op til 10 år efter en eventuel nedriv-
ning, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
4 Spm., om ministeren vil redegøre for lovforslaget og dets betydning
for reglerne om pensionisters ret til at benytte fritidshuse eller som-
merhuse som helårsboliger, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
5 Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer, at kommu-
nen får mulighed for gennem en anmeldepligt for erhvervsvirksomhe-
der at vurdere, om en udvidelse af virksomheden i det åbne land bør
gøres til genstand for en landzoneansøgning med dertilhørende høring
af naboer m.v., til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
6 Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer, at kommu-
nen får mulighed for gennem en anmeldepligt for borgeren at vurdere,
om en udvidelse af en helårsbolig på op til 500 m2 i landdistrikter bør
gøres til genstand for en landzoneansøgning med dertilhørende høring
af naboer m.v., til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
7 Spm., om ministeren vil sikre et offentligt tilgængeligt datagrundlag,
der kan dokumentere fremtidigt byggeri i kystzonen og landzonen
med henblik på, at kommuner, stat og borgere kan følge udviklingen i
landdistrikterne og dermed have reel mulighed for at vurdere lovæn-
dringens virkning, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
8 Spm., om ministeren på baggrund af de kortere høringsfrister vil tilgo-
dese borgernes retssikkerhed og inddragelse i planlægningen ved at
give borgerne mulighed for at få indsigt og valide data om byggeri og
ændringer, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
9 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kystzonen og landzonen,
herunder de grønne kiler, i hovedstadsområdet, fortsat kan fastholdes
som fastlagt i landsplandirektivet om Fingerplanen, og ikke fremover
inddrages til byudvikling og tilfældig placering af byfunktioner som
følge af lovændringen, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-
på
10 MFU spm. om, hvilke konsekvenser begrænsningerne på størrelsen af
udvalgsvarebutikker, som der lægges op til i lovforslaget, får for det
samlede antal udvalgsvarebutikker, den geografiske fordeling af ud-
17
valgsvarebutikkerne samt for antallet af udvalgsvarebutikker i bymid-
terne i små og mellemstore byer med under 50.000 indbyggere, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
11 MFU spm. om, hvorvidt det fortsat vil være muligt at genindføre be-
stemmelserne i den nuværende planlov, uden at dette vil medføre er-
statningskrav fra ejere af grunde og anden fast ejendom i landzonen,
hvis regeringens lovforslag og dermed de nye landzonebestemmelser i
lovforslaget vedtages, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-
på
12 MFU spm. om, hvilke former for indsigelser mod en kommuneplan el-
ler ændringer til en kommuneplan, som gøres i dag, der fremadrettet
ikke vil blive foretaget, hvis det fremlagte lovforslag vedtages, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
13 MFU spm., om den nye planlov åbner op for, at en kommune på egen
hånd vil kunne give tilladelse til at ændre en sommerhusstatus til hel-
årsstatus på et sommerhus, som ligger i et område, hvor øvrige ejen-
domme har helårsstatus, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
14 Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/2-17 fra borgmesteren og
kommunaldirektøren i Ringkøbing-Skjern Kommune, til erhvervsmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
15 Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/2-17 fra Odense Kommu-
nes By- og Kulturudvalg, til erhvervsministeren, [og ministerens svar
herpå]
16 Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/2-2017 fra Peer Pedersen,
Foreningen grodzisk Wlkp, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
17 Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/2-17 fra Feriehusudlejer-
nes Brancheforening, til erhversministeren, og ministerens svar herpå
18 Spm. op kommentar til henvendelsen af 14/2-17 fra Foreningen af
Lystbådehavne I Danmark, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
19 Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/2-17 fra DTL Danske
Vognmænd, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
20 Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/2-17 fra Feriehusudlejer-
nes Brancheforening, og ministerens svar herpå
21 Spm. om kommentar til materialet fra Danmarks Naturfrednings fore-
træde for udvalget 23/2-17, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
22 Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/3-17 fra Borgmester Steen
Hasselriis, Halsnæs Kommune, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
23 Spm., om regeringen vil afsætte flere ressourcer til ankenævnet som
konsekvens af lovforslaget og de yderligere lag af bestemmelser, der
lægges oveni en i forvejen meget kompliceret planlov med mange re-
lationer til anden lovgivning, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
18
24 Spm., om der som en konsekvens af lovforslaget vil blive afsat flere
ressourcer til kommunernes forpligtelser og administration af planlo-
ven, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
25 Spm., om eksterne eksperter vil blive involveret i den varslede revi-
sion af loven, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
26 Spm. om begrundelsen for at gennemføre de foreslåede ændringer, i
stedet for at iværksætte tiltrængte analyser og udredningsarbejder med
henblik på en gennemgribende revision og ægte modernisering af
planloven, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
27 Spm., om regeringen har planer om at revidere planloven med henblik
på en ægte modernisering, således at loven bliver mere gennemskuelig
for dem, der skal administrere bestemmelserne til dagligt, til erhvervs-
ministeren, og ministerens svar herpå
28 Spm. om bemærkningerne til lovforslaget (pkt. 1, s. 11) hvor det anfø-
res, at »Den fysiske planlægning skal i dag håndtere væsentligt ander-
ledes udfordringer, end da planloven blev skabt.« Hvilke anderledes
udfordringer tænkes der på?, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
29 Spm. om bemærkningerne til lovforslaget (pkt. 1, Indledningen, s. 11),
hvor det anføres, at »Planloven indebærer i dag en række udfordringer
for, at kommunerne kan give rum for initiativ og engagement fra virk-
somheder og borgere, som kan skabe vækst og udvikling lokalt.«, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
30 Spm. om, at formålsparagraffen skal ændres i følge lovforslagets § 1,
nr. 1, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
31 Spm. om lovforslagets § 1, nr. 69, til erhvervsministeren, og ministe-
rens svar herpå
32 Spm., om at erhvervsministeren har pligt til at fremsætte indsigelse
over for forslag til kommuneplaner og ændringer heraf, når forslaget
ikke er i overensstemmelse med bl.a. nationale interesser, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 69, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
33 Spm., om kommunalbestyrelsen kan modsætte sig udvidelse af eksi-
sterende virksomheder med henvisning til naturbeskyttelseslovens el-
ler skovlovens bestemmelser om bl.a. Natura 2000 områder, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
34 Spm. om, at grundejeren ifølge bestemmelse i § 36, stk. 1, nr. 9, har
en umiddelbar ret til en ombygning af et enfamilieshus til op til 250
m2, som foreslås hævet til 500 m2, til erhvervsministeren, og ministe-
rens svar herpå
35 Spm. om, at en ny beboelsesbygning til en landbrugsejendom over 30
ha, som omfattet af § 36, stk. 1, nr. 3, under forskellige forudsætninger
skal kunne etableres op til 50 m væk fra eksisterende bebyggelse, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
36 Spm. om, hvordan erhvervsministeren vil sikre landbrugsbedrifter
imod klager fra ejere af nye beboelseshuse og liberalt erhverv vedr.
f.eks. støv- og støjgener fra høstning, forurening fra marksprøjtning,
lugt fra gylletanke og åbne stalde osv., til erhvervsministeren, og mi-
nisterens svar herpå
19
37 Spm. om, at kommunalbestyrelsen kan forbyde en udvidelse af en ek-
sisterende lovlig virksomhed i en overflødiggjort bygning ved at ned-
lægge § 14 forbud og derefter undlade at udarbejde lokalplan. Men det
forudsætter, at byggeriet er i modstrid med kommunens planlægning,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
38 Spm., om kommunen vil være forpligtiget til at udarbejde en lokal-
plan, selvom et byggeri i sig selv ikke er lokalplanpligtigt, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
39 Spm., om kommunen ud fra en konkret vurdering kan afslå etablering
uden for den eksisterende bebyggelse, hvis en landbrugsbedrift har
brug for en ny beboelsesbygning, til erhvervsministeren, [og ministe-
rens svar herpå
40 Spm. om, at en ejers ret forøges til byggeri op til 500 m2 i landzone
uden landzonetilladelse, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
41 Spm. om, at der foreslås tidsfrister for udnyttelse af en landzonetilla-
delse forlænget generelt fra 3 til 5 år, og kommunalbestyrelsen i tilla-
delser efter § 35, stk. 1, kan fastsætte længere frist end 5 år, dog mak-
simalt 10 år til genopførelse af en bolig, såfremt der samtidig stilles
krav om nedrivning af den hidtidige bolig, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
42 Spm. om, at ministeren under forskellige vilkår kan meddele tilladelse
til planlægning og meddelelse af landzonetilladelser til op til 15 nye
turismeprojekter uanset bestemmelserne § 5 b stk. 1, nr. 1, 3 og 4, og
§ 35, stk. 3, vedrørende byggeri og opførelse af sommerhusområder i
kystnærhedszonen, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
43 Spm. om, at ministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelser kan
fastsætte regler, der åbner mulighed for, at der ved en lokalplan ud-
lægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen og tilbageføre ek-
sisterende ubebyggede sommerhusområder i kystnærhedszonen til
landzone, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
44 Spm. om, at de nyudlagte sommerhusgrunde kun må benyttes til fri-
tidsboliger, idet der dog er 2 undtagelser, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
45 Spm. om, at ministeren kan fastsætte yderligere regler, der muliggør
udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen, hvis udviklings-
områderne ikke omfatter arealer med særlige natur-, miljø- og land-
skabsinteresser, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
46 Spm. om, at ministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelser i
særlige tilfælde kan meddele tilladelse til planlægning for et afgrænset
areal til byzone uanset § 11 a, stk. 6-8 og 13, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
47 Spm. om, at redegørelsen for den del af kommuneplanen, som inde-
holder bestemmelser om en ændret afgrænsning af bymidten eller by-
delscentre bl.a. skal indeholde en vurdering af og begrundelse for be-
hovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til
butiksformål ved ændret afgrænsning af bymidten eller bydelscentret,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
20
48 Spm. om, at hensynet til den gående, cyklende og kollektive trafik ud-
går som kriterie for planlægning af butiksstrukturen, til erhvervsmini-
steren, og ministerens svar herpå
49 Spm. om definitionen af »velfungerende markeder« og »en effektiv
butiksstruktur«, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
50 Spm. om, at der skal kunne udlægges arealer til aflastningscentre, og
at eksisterende aflastningscentre skal kunne udvides, hvor der er »et
tilstrækkeligt kundegrundlag«, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
51 Spm. om, at de maksimale butiksstørrelser hæves, til erhvervsministe-
ren, og ministerens svar herpå
52 Spm. om kommuneplanens redegørelse for den del af planen, som in-
deholder rammer for aflastningsområder, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
53 Spm. om, at det vil være en betingelse for etablering af et aflastnings-
center, at der samtidig med tilladelse til dagligvarebutikker gives tilla-
delse til etablering af en udvalgsvarebutik, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
54 Spm. om, hvem der skal varetage hensyn til situationer, hvor der er
uoverensstemmelser imellem 2 kommuners kommuneplaner, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
55 Spm., om ministeren vil redegøre for de trafikale og klimamæssige ef-
fekter af den ændrede detailhandelsstruktur, der følger af lovforslaget,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
56 Spm. om, at erhvervsarealer langs motorveje skal forbeholdes trans-
port- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder
for at sikre optimal adgang til motorvejsnettet, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
57 Spm. om, at der indsættes en ny bestemmelse i § 15, stk. 2, om foreta-
gelse af afværgeforanstaltninger i forhold til lugt, støv og anden luft-
forurening, til erhvervsministeren, [og ministerens svar herpå]
58 Spm. om, at høringsfristen for kommuneplantillæg og lokalplaner re-
duceres til 4 uger, lokalplaner »af mindre betydning« dog kun 2 uger,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
59 Spm. om, at der åbnes mulighed for at dispensere fra principperne i en
lokalplan, når dispensationen tidsbegrænses til maksimalt 3 år, for stu-
dieboliger 10 år, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
60 Spm. om, at kommunalbestyrelsen efter forskellige kriterier kan udpe-
ge omdannelseslandsbyer, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
61 Spm. om, ændringen i § 1, nr. 34 og 79 betyder, at der efter forslaget
skal kunne udlægges omdannelseslandsbyer i de grønne kiler i Finger-
planen, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
62 Spm. om formålet med at udlægge omdannelseslandsbyer i Hoved-
stadsområdet og i nærheden af de store byer som f.eks. Aarhus kom-
mune, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
63 Spm., om omdannelseslandsbyer også skal kunne ligge i Kystnær-
hedszonen og om de samtidig vil skulle udpeges til udviklingsområ-
21
der, for at den ændrede § 35 skal gælde, til erhvervsministeren, og mi-
nisterens svar herpå
64 Spm., om de omtalte hensyn vedr. omdannelseslandsbyer ikke kan va-
retages igennem landzonelokalplaner, til erhvervsministeren, og mini-
sterens svar herpå
65 Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/3-17 fra Københavns
Kommune, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
66 Spm. om, at der lægges op til, at statslige myndigheders ret til at frem-
sætte indsigelse med vetovirkning mod et forslag til lokalplan ud fra
de særlige hensyn myndigheden varetager, begrænses til, at ministeren
kan fremsætte sådanne indsigelse mod forhold, der er af væsentlig na-
tional interesse, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
67 Spm., om ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål 6 vil yde
den tekniske bistand til udformning af ændringsforslag, som der er
bedt om i spørgsmålet, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-
på
68 Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/3-17 fra Henrik Olsen,
Lille Skensved, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
69 Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/3-17 fra borgmester Søren
Kjærsgaard, Holbæk Kommune, og ministerens svar herpå
70 MFU spm. om, hvordan ministerens svar på spørgsmål 10 skal forstås,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
71 MFU spm. om, hvorvidt det er muligt at målrette de nye muligheder,
som forslaget til de liberaliserede landzoneregler giver, til erhvervsmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
72 MFU spm. om, hvorvidt ministeren finder det i strid med den politiske
aftale om planloven at undtage hovedstadsregionen fra de liberalisere-
de regler, så intentionen i den politiske aftale om, at de liberaliserede
landzoneregler skal styrke landdistrikterne, reelt efterleves, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
73 MFU spm. om, hvilke konsekvenser forslaget til de liberaliserede
landzoneregler vil have for hovedstadsregionens landskaber og grønne
kiler, hvis regionen omfattes af de liberaliserede landzoneregler, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
74 MFU spm. om høringssvaret fra Faaborg-Midtfyn Kommune, hvori
det fremgår, at de liberaliserede landzoneregler vil udgøre et problem
for kommuneplanlægningen, giver ministeren anledning til at overve-
je, om ikke de nye muligheder fortsat bør kræve en landzonetilladelse,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
75 MFU spm., om ministeren vil redegøre for, om høringssvaret fra Ege-
dal Kommune, hvori det fremgår, at de liberaliserede landzoneregler
vil have negative effekter for deres landskab, giver ministeren anled-
ning til at overveje, om ikke de liberaliserede regler, der skal fremme
udviklingen i landdistrikterne, bør forbeholdes landdistrikterne, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
76 MFU spm., om ministeren mener, at det er et problem for sikringen af
Danmarks kyster, at lovforslaget giver mulighed for, at en landbrugs-
22
bedrift der består af flere ejendomme, kan samle alle sine bygninger
på én ejendom, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
77 MFU spm., om ministeren mener, at der er grundlag for at se på mu-
ligheden for at lokalplanlægge for landbrugsbyggeri, når lovforslaget
samtidig åbner for, at landbruget fremover kan samle endnu større
bygninger på et sted, hvis de indgår i en bedrift, der består af flere
landbrugsejendomme, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-
på
78 MFU spm. om, hvorvidt der er muligt at lade udviklingen i naturarea-
ler indført på Grønt Danmarkskort indgå som en del af lovens evalue-
ring, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
79 Spm., om ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål 5 vil yde
den tekniske bistand til udformning af ændringsforslag, som der er
bedt om i spørgsmålet, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-
på
80 Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/3-17 fra Friluftsrådet, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
81 Spm. om kommentar til anonymiseret henvendelse af 21/3-17, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
82 Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/3-17 fra COOP, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
83 Spm. om kommentar til Danske Vognmænds præsentation fra deres
foretræde for udvalget den 30/3-17, til erhvervsministeren, og ministe-
rens svar herpå
84 Spm., om ministeren vil redegøre for kommunernes og eventuelle an-
dre myndigheders tilsynsforpligtelse i forhold til at påse, om reglerne
for virksomheders placeringer i landzone overholdes, til erhvervsmini-
steren, og ministerens svar herpå
85 Spm., om der med den i lovforslagets § 1, nr. 53, foreslåede § 15 b
fremover vil kunne bygges boliger, plejehjem, børneinstitutioner m.v.
kun med mekanisk ventilation uden at beboerne kan åbne deres vind-
uer i områder med for høj luftforurening, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
86 Spm., om ministeren kan bekræfte, at etablering af boliger uden ad-
gang til at åbne deres vinduer og få frisk luft er en sænkelse af beskyt-
telsesniveauet i forhold til i dag, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
87 Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/3-17 fra Hjørring Er-
hvervscenter, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
88 Spm om kommentar til henvendelsen af 6/4-17 fra De Samvirkende
Købmænd og COOP Danmark, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
89 Spm. om, hvilke muligheder den nye planlov åbner op for i forhold til
at kunne give dispensation fra en lokalplan i forhold til midlertidige
studieboliger, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
90 Spm. om, tiltag der fra en kommunes side kan lægges vægt på i for-
hold til den nye planlov for at understøtte, at der kan gives dispensa-
tion fra en lokalplan for at opnå den ønskede effekt, nemlig muliggø-
23
relsen af midlertidige studieboliger, til erhvervsministeren, og ministe-
rens svar herpå
91 Spm. om kommunerne alene med begrundelsen midlertidige studiebo-
liger kan give dispensation fra en lokalplan for at opnå hensigten med
lovændringen, der træder i kraft med den nye planlov, til erhvervsmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
92 Spm., om kommentar til henvendelsen af 21/4-17 fra Dansk Gartneri,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
93 Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/4-17 fra Varde Kommu-
ne, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
94 Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/4-17 fra Foreningen af
Lystbådehavne i Danmark, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
95 Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/4-17 fra DTL-Danske
Vognmænd, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
96 MFU spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag om, at udviklingsområder udgår af lovforslaget, fordi
områderne betyder en vedvarende afvikling af kystnærhedszonen, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
97 MFU spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag om, at forsøgsordningen for kyst- og naturturisme
med 0-15 nye projekter udgår af lovforslaget, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
98 MFU spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag om, at muligheden for nye aflastningscentre udgår af
lovforslaget, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
99 Spm. om kommentar til præsentation fra Danske Havne og Danske
Havnevirksomheder, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
100 Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-17 fra Danmarks Natur-
fredningsforening, til erhvervsministeren, og ministeren svar herpå
24
Bilag 2
Tilkendegivelse fra erhvervsministeren
L 121 – bilag 38
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering præcisering af lovbemærkningerne i L 121 om aflastnings-
området i Aarhus.
Erhvervsministeriet er blevet opmærksomt på, at der ved en beklagelig fejl er intern uoverensstemmelse i
lovbemærkningerne til L 121 vedr. § 1, nr. 17 hhv. nr. 21 vedr. aflastningsområder i Aarhus.
Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17, at beliggenheden af aflastningsområ-
der for hovedstadsområdet og Aarhus fremadrettet fortsat fastlægges af erhvervsministeren. Det er ikke
korrekt.
Det er derimod korrekt, som angivet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21, at erhvervsministeren
fremover kun skal fastlægge beliggenheden af aflastningsområder i hovedstadsområdet, og at kommunal-
bestyrelsen i Aarhus Kommune skal fastlægge beliggenheden af aflastningsområder i Aarhus Kommune.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 21, vil det gældende landsplandirektiv for detailhandel i
Aarhus blive ophævet administrativt samtidig med, at lovforslaget træder i kraft.
Jeg vil på den baggrund anmode udvalget om at optage dette præciserende brev i betænkningen til L 121.
25