Ændringsforslag , fra kulturministeren

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok nr. 17/01501-9
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
16. maj 2017
Kære Kulturudvalg
Som varslet ved 1. behandlingen af L 148 om ændring af bygningsfredningsloven den 9.
maj fremsender jeg hermed mit ændringsforslag til lovforslaget.
Jeg står naturligvis til rådighed for spørgsmål i forbindelse med udvalgets behandling
af forslaget.
Med venlig hilsen
Mette Bock
Kulturudvalget 2016-17
L 148 Bilag 4
Offentligt


Dok. nr. 17/00987-10
Til Kulturudvalget 10. maj 2017
Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om
bygningsfredning og bevaring af bygninger og
bymiljøer
Til titlen
1) Undertitlen affattes således:
”Det Særlige Bygningssyns sammensætning og kompetencer”.
[Præcisering af lovforslagets undertitel]
Til § 1
2) Nr. 1 udgår, og i stedet indsættes:
”1. § 22, stk. 1, affattes således:
Det Særlige Bygningssyn består af indtil 13 medlemmer, der beskikkes af
kulturministeren. Der skal blandt medlemmerne være repræsenteret faglige
kompetencer inden for arkitektur og kulturhistorie."
[Udvidelse af antal medlemmer fra 12 til 13 samt præcisering af faglige
kompetencer]
3) Nr. 2 og 3 udgår, og i stedet indsættes:
”2. § 22, stk. 1, 2. pkt. ophæves.”
[Ophævelse af bygningssynets vetoret]
Kulturudvalget 2016-17
L 148 Bilag 4
Offentligt
Side 2
Bemærkninger
Til nr. 1
Undertitlen på lovforslaget foreslås ændret til ”Det Særlige Bygningssyns
sammensætning og kompetencer”, da dette mere præcist beskriver indholdet af
lovforslaget med de nedenfor foreslåede ændringer.
Til nr. 2
Lovforslagets nr. 1 ophæves, idet der foreslås en udvidelse af Det Særlige
Bygningssyn fra 12 til 13 medlemmer samt en mere præcis angivelse af, hvilke
fagligheder der lægges vægt på.
Bygningsfredningsloven giver mulighed for at frede bygninger og selvstændige
landskabsarkitektoniske værker af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk
værdi. Til vurdering af arkitektonisk henholdsvis kulturhistorisk værdi er det af
betydning, at begge disse fagligheder er til stede blandt Det Særlige Bygningssyns
medlemmer.
Med bestemmelsen udvides det maksimale antal medlemmer af Det Særlige
Bygningssyn fra 12 til 13 for at styrke den kulturhistoriske fagkompetence.
Samtidig bestemmes det, at der blandt bygningssynets medlemmer skal være
repræsenteret faglige kompetencer inden for både arkitektur og kulturhistorie.
Blandt medlemmerne kan der derudover være andre faglige kompetencer
repræsenteret.
I bekendtgørelse nr. 826 af 1/7 2011 er fastsat nærmere regler for Det Særlige
Bygningssyn. Heraf fremgår det, at følgende organisationer hver indstiller et
medlem til udvalget: Arkitektskolen i Århus og Det Kongelige Danske
Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering indstiller i
fællesskab, Akademiraadet, Akademisk Arkitektforening, Det Faglige Råd for
Nyere Tids Kulturhistorie under Kulturarvsstyrelsen, Nationalmuseet, Dansk
Byplanlaboratorium, Miljøministeriet, Landsforeningen for Bygnings- og
Landskabskultur, Bygnings Frednings Foreningen, sammenslutningen af ejere,
administratorer og brugere af fredede ejendomme (BYFO), Danske
Landskabsarkitekter og Kommunernes Landsforening og kulturministeren.
Kulturministeren forventes at udmønte den udvidede hjemmel til at fastsætte
regler om, at det ekstra medlem indstilles af en organisation, som organiserer
kulturhistoriske museer for at øge disse fagsynspunkter i Det Særlige
Bygningssyn. Ændringen bliver gennemført som en ændring af bekendtgørelse nr.
826 af 1. juli 2011 om Det Særlige Bygningssyn.
Side 3
Til nr. 3
Nr. 2 og 3 ophæves, idet der foreslås en mere generel bestemmelse om Det Særlige
Bygningssyns kompetence i nedrivningssager om fredede bygninger.
Med bestemmelsen ophæves Det Særlige Bygningssyns vetoret over for ansøgning
om nedrivning af en fredet bygning.
I den gældende lovgivning kan en ejer, der ønsker sin fredede bygning nedrevet,
søge kulturministeren om tilladelse til nedrivning eller om ophævelse af fredning
jf. §§ 8 og 11. I begge tilfælde vurderes det, om bygningens fredningsværdier er
gået tabt eller ikke kan opretholdes, før der træffes afgørelse. I sager om ophævelse
af fredning har bygningssynet en indstillingsret jf. § 23 stk. 3. I nedrivningssager
har bygningssynet en vetoret jf. § 23, stk. 2.
Har ejeren fået afslag på ansøgning om nedrivning på grund af bygningssynets
veto, kan ejeren søge om ophævelse af fredning af ejendommen, hvorefter
bygningssynet ikke kan nedlægge veto, men skal komme med udtalelse. Gives der
medhold i ansøgningen om ophævelse af fredning kan bygningen herefter nedrives
uden kulturministerens tilladelse, da den ikke længere er fredet.
Med ophævelsen af bygningssynes vetoret i nedrivningssager skabes en ensartet og
mere gennemskuelig ansøgningsprocedure for affredning og nedrivning af fredede
bygninger. Ændringen forventes ikke at øge eller mindske antallet af fredede
bygninger, som nedrives, idet samme resultat allerede kan opnås i den
eksisterende lovgivning, jf. ovenfor.
Ændringsforslaget skaber en mere ensartet behandlingsproces mellem afgørelser
om affredning og nedrivning af fredede bygninger, idet Det Særlige Bygningssyn
med ændringsforslaget får ansøgninger om nedrivning til udtalelse forud for en
afgørelse, ligesom det i dag sker inden afgørelse om affredning.
Administrationen af loven er uddelegeret til Slots- og Kulturstyrelsen. Afgørelser
truffet af styrelsen om ophævelse af fredning og nedrivning af fredede bygninger
kan påklages til kulturministeren, jf. bekendtgørelse nr. 1442 af 12. december 2010
om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen.