L 183 - svar på spm. 6 om, hvad mindreprovenuet i et givent år ville være ved at nedsætte bo- og gaveafgiften for erhvervsvirksomheder fra 15 pct. til 5 pct., såfremt en virksomhed til en værdi på 45 mia. kr. bliver omfattet af lempelsen, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på SAU L 183 spm. 6.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L183/spm/6/svar/1406874/1757042.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder og genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer m.v.) Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 10. april 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Karsten Lauritzen / Camilla Christensen 16. maj 2017 J.nr. 2017 - 208 Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes redegøre for, hvad mindreprovenuet i et givent år ville være ved at ned- sætte bo- og gaveafgiften for erhvervsvirksomheder fra 15 pct. til 5 pct., såfremt en virk- somhed til en værdi på 45 mia. kr. bliver omfattet af lempelsen. Svar Den præcise virkning for det eksempel, der nævnes i spørgsmålet, afhænger af, hvordan bo- og gaveafgiften finansieres i forbindelse med overdragelsen af en erhvervsvirksom- hed. I besvarelsen lægges det til grund, at afgiften finansieres ved en udlodning fra virk- somheden, som udløser aktieindkomstbeskatning på 42 pct. Under disse forudsætninger bliver den effektive beskatning i forbindelse med overdragelsen ca. 16,8 pct. efter gæl- dende regler (afgiftssats 15 pct.) og 6,3 pct., når afgiftsnedsættelsen er fuldt indfaset i 2020. Den umiddelbare reduktion i den samlede beskatning i forbindelse med overdragelsen kan hermed beregnes til ca. 4.730 mio. kr. svarende til ca. 3.570 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Af lovforslaget fremgår, at den skønnede provenuvirkning af de foreslåede regler svarer til en belastning af de offentlige finanser med knap 1 mia. kr. Dette skøn skal opfattes som virkningen i et gennemsnitsår, og der er tillige taget højde for, at lavere afgift m.v. i forbindelse med generationsskifte alt andet lige øger de disponible indkomster og dermed grundlaget for moms og afgifter m.v.