Henvendelse af 16/5-17 fra ERFA-gruppen om rottebekæmpelse

1
ERFA-gruppen om rottebekæmpelse
Østerbrogade 226
2100 København Ø
Til Folketingets Plan og Miljøudvalg 14. maj 2017
B-124 - Foretræde den 17. maj 2017
ERFA-gruppen om rottebekæmpelse har fulgt udviklingen i Miljøstyrelsens rottebekæmpelse gennem mange år (årtier). En
bekendtgørelse fra 2001 blev først moderniseret i 2012 gennem en massiv oplysningsindsats fra ERFA-gruppen overfor
Folketingets Miljøordførere. Indførelsen af rotte-klap-spærrer har vist sig at være en fornuftig disposition trods modstand
fra flere sider. Område efter område med rotte-klap-spærrer melder om kloakrottefri status.
Derfor lægger B-124 op til en yderligere anvendelse af rotte-klap-spærrer, som kan anvendes ca. 99 % af de steder det
giver mening at anvende dem.
Med vedtagelsen af B-124 vil Folketingets ja-stemmer pålægge Regeringen at tage ansvar for at revidere bekendtgørelsen
i retning af forebyggende giftfri indsats mod kloakrotter. Jo færre kloakrotter desto færre overfladerotter.
Det meget store antal klagesager fra borgere, der pligtskyldigt indberetter rotteangreb skal nedbringes. Risikoen for
sygdomsspredning fra rotter skal nedbringes.
Opdriften (på 300%) i antal rotteklager skyldes desværre en forfejlet indsats mod rotter fra Miljøministeriet. Det var ERFA-
gruppen der fik indført forsøg med rotte-klap-spærrer i 2007 og det var ERFA-gruppen der dokumenterede deres gode
effekt dels i Hillerød. Siden har også Bornholm, Malmø, Høje Taastrup, Århus og mange andre steder haft glæde af rotte-
klap-spærrer.
ERFA-gruppen arbejder med egne midler og med de midler kommuner i sin tid bevilgede til f.eks. Torben Sønnichsen:
Forslag til Paradigmeskift i Dansk Rottebekæmpelse.
Miljøstyrelsen vedbliver med at krybe uden om en effektiv indsats mod rotter, hvilket bl.a. ses i Miljøstyrelsens
kommentarer til B-124. Miljøstyrelsen mener ikke at de tog fejl i deres giftpolitik og indførelsen af såkaldte
sikringsordninger.
ERFA-gruppen har gennem årene haft stor politisk bevågenhed, hvor Miljøstyrelsens embedsværk med ansvar for
rottebekæmpelse hyppigt har beklaget sig over manglende politisk bevågenhed.
En ja-stemme til B-124 vil være en kraftig opfordring til at siddende Miljøminister og Miljøministeriet tager skeen i den
anden hånd og indarbejder de forslag i en ny bekendtgørelse, som ERFA-gruppen har fremsendt. Miljøministeriet må
koordinere indsatsen mod rotter med Sundhedsstyrelsen og Trafik- og Bygningsstyrelsen, sidstnævnte for nødvendig
ændring af bygningsreglementet.
På ERFA-gruppens vegne
Torben Sønnichsen, Formand
Mikkel Dahl Hansen, Rolf Bekker Ravnskov og Torben Jensen
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
B 124 Bilag 2
Offentligt
2
Notat til besvarelse af Generelt notat vedr. bekæmpelse af rotter af 6. april 2017 Miljø- og Fødevareministeriet.
Udviklingen af rottebestanden: Der har aldrig været flere borgeroplevede rotteangreb end i de seneste år. Man må tage
udgangspunkt i dagspressens analyser og optegnelser der viser at antallet af borgere der oplever rotter og rotteangreb er
stigende og ikke faldende, som man må kunne forvente ved den indsats som Miljøstyrelsen er ansvarlig for. Miljøstyrelsen
bør udstille bindende mål for sin indsats.
Svana ved Mikkel Hald udtrykker da også i TV Lorry at rottebekæmpelsen er løbet Svana af hænde.
For ca. 15 år siden udtalte Peter Weile fra Miljøstyrelsen at et normal-år er et år, hvor man registrerede 60.000
anmeldelser. Ligeledes udtalte Peter Weile gennem dagspressen at halvdelen af udgifterne til renovering af kloakkerne i
Københavns Kommuner skyldes rotteangreb i kloakkerne. Nu er vi på 180.000 anmeldelser årligt, en stigning på 300%.
Sygdomsrisiko: Miljøstyrelsen synes ikke at tage sagens udvikling alvorligt, da den hidtidige indsats ikke kan ses i en
nedgang i antal rotteangreb på trods af at kommunerne bruger flere penge nu end nogensinde og følger de råd som
Miljøministeriet udsteder til kommunerne.
Miljøministeriet synes ikke klar over hvor stor smitte- og sygdomsrisiko kloakrotterne udgør for folkesundheden.
Kloakrotter er raske smittebærere af en lang række sygdomsfremkaldende organismer herunder herpes, candida, svampe,
parasitter, og Weils syge. Folk er døde af kontakt med kloakrotter eller ved indtag af rotteurin. De mange ekstremregn
hændelser bringer befolkningen i kontakt med rotter og senest så vi at foldboldfans smed rotter ud på Brøndby stadion.
Dertil kommer der nu mange andre tilstødende uforklarlige utilsigtede hændelser såsom infektioner efter operationer på
de danske sygehuse, nu også af uforklarlige angreb af kødædende bakterier og MRSA i de danske sygehuse, der alle har
rotter i deres kloakker og som ikke har installeret rotte-klap-spærrer, fordi dette ikke er taget med i bekendtgørelsen fra
2012. Disse nye infektionssygdomme skyldes bakterier og virus som man ikke kan behandle med penicillin, som meget vel
kan stamme fra de kloakrotter der lever i og ved sygehusene. I Århus har man udtaget kloakrotter fra sygehusets
kloaksystem for at forske i hvilke miljøfremmede stoffer kloakrotterne optager og hvorledes deres immunforsvar kan klare
eksponering af de mange farlige stoffer i sygehusenes spildevand. Rapporten er ikke offentlig tilgængelig.
Det er dette, der er baggrunden for forslaget om at gøre sygehusene kloakrottefri med rotte-klap-spærrer og ikke undtage
dem fra bekendtgørelsen i 2012 vel vidende at sygehuse ejes af regionerne.
Miljøstyrelsen har og er ansvarlig for at dansk rottebekæmpelse er slået fejl og det er da også noteret at Statens
Skadedyrslaboratorium i Virum blev nedlagt på grund af manglende resultater i rottebekæmpelsen.
Der synes ikke belæg for de forsøg på statistiske udredninger om rottebestand etc. der foretages i Miljøstyrelsens notat så
meget desto mere at indsamling og bearbejdning af rottedata ikke er underlagt Danmarks statistik. Så der er ingen evidens
i de årsagssammenhænge Miljøstyrelsen bevæger sig ud i omkring faktorer der har betydning for rottebestanden.
At der er flere der anmelder rotteangreb kan slet og ret tolkes som at der er 3 gange så mange rotteangreb nu som i
normalårene i nullerne og ikke med de forklaringer Miljøstyrelsen kommer med.
Den faktor der har haft størst betydning for opblomstringen i antal rotteangreb er:
3
1. Overbefolkning af kloakrotter i kommunernes kloakker, der medfører at rotterne søger op og over i selv helt ny-
kloakerede områder såsom Trekroner og Ørestaden. Der er jo tale om vandrerrotter som er udbredt over det
ganske land takket være Miljøstyrelsens arbejde for kloakeringer over det ganske land. Områder der ikke før
havde rotter har samtidigt med kloakeringer fået tilført rotter via forsyningsselskabernes kloakker. Derfor er det
vel ikke for meget forlangt at forsyningsselskaberne får pålagt at anvende rottespærrer så de holder
kloakrotterne inde i egne rørledninger i stedet for at forsyne oplandet med kloakker og kloakrotter. Omkring
bemærkninger om misligholdelse af kloakker er dette en udokumenteret påstand og kan ligeså godt gælde
forsyningsselskabers misligholdelse, som lodsejers påståede misligholdelse. Det er derfor med stor interesse at
ERFA-gruppen har noteret sig at Claus Møller Pedersen fra Århus vand har foreslået at forsyningsselskaberne
overtager ejerskabet af de mange nu privatejede stikledninger som forsyningsselskaberne modtager spildevand
fra.
2. Miljøstyrelsens bekæmpelsesstrategi har jo netop været fejlslagen fordi det har vist sig at den rottegift man
anbefalede at bruge forebyggende i de grimme metal rottegiftkasser som Miljøstyrelsen har anbefalet i tidligere
vejledninger blot fungerede som rottefoder fordi giften viste sig virkningsløs på grund af resistens. Miljøstyrelsens
giftstrategi er derfor den direkte årsag til at den forebyggende giftudlægning ingen virkning havde snarere det
modsatte og gavnede rotterne.
3. Der er ingen belæg for at påstå at klimaet har haft indflydelse på en større rottebestand i og med at
Miljøstyrelsen netop ikke kan opgøre rottebestanden, og der ikke er forsøgt valide tiltag, der kunne estimere
rottebestanden i by og på land.
Udfasning af gift:
Miljøstyrelsens giftpolitik har været en fejl i mange år. At anvende den svage gift før indtil det er påvist at giften er
virkningsløs før man kunne tillade at anvende en lidt stærkere gift, har vist sig at være en fejlagtig metode udtænkt af
Miljøstyrelsen. Når man nu ved at traditionel rottegift med Bromadiolon efter årtiers anvendelse ingen virkning har i
rottebekæmpelsen på grund af resistens så er det jo ejendommeligt at Miljøstyrelsen vedblivende indtil 2013 og i
vejledningen forklarer hvorledes man skal fodre rotter med virkningsløs gift. Dette virker da ikke betryggende, når der i de
samme år er sket en 300 % øgning i rotteangreb fra 60.000 i et normalår til 180.000.
Man kan undre sig over at de forebyggende og giftfri metoder som ERFA-gruppen har udviklet med anvendelse af rotte-
klap-spærrer er gået så upåagtet hen over Miljøstyrelsen, ja nærmest er blevet negligeret, trods de flotte resultater på
Bornholm, Hillerød, Halmtorvet og 3-400 andre lokaliteter, nu hvor der er opsat næsten 90.000 rotte-klap-spærrer og hvor
der indløber erfaringer fra de områder, de er anvendt at der ingen kloakrotteproblemer er mere og hvor driftstilsyn er til
at overkomme.
Giftfri metoder er metoder der ikke fordrer anvendelse af gift og her har Svana udgivet metoder som en ugle-pind og en
rovfugle-balje, hvor man bruger disse fugle arter til at bekæmpe rotterne.
Man må så håbe at de ikke æder giftsvækkede rotter, som jo er det som Miljøstyrelsen beskriver som op koncentrering i
fødekæden. Ja Miljøstyrelsens giftpolitik har bevirket at en masse rotter og mus delvist svækket af gift var nemmere bytte
for rovdyr og rovfugle i den danske natur.
I landbrug bruges ekstremt mange ressourcer til tilsynsbesøg som kunne spares væk, og bekæmpelsen overlades til
landmændene, der blot kan tilbydes et kursus i forebyggende giftfri indsats.
4
At Miljøstyrelsen ikke har været vaks i EU-biocid bekendtgørelsen er en skam. For her kunne man have legaliseret
anvendelse af CO2 også kaldet tøris til bekæmpelse af rotter i ved nedpumpning rottegangene, en metode der anvendes i
dyreparker i Tyskland med stor succes. Der skal ikke ret meget CO2 til at dræbe en rotterne i gangene og der er ingen
bivirkninger ved metoden. Ved blot en 10-15 % CO2 i gangene dør rotterne. CO2 kendes i gartnerier hvor CO2 er et
vækstmedium, og i supermarkeder hvor det sprøjtes ud i grøntafdelinger, ligesom fiskeriet kender anvendelsen af tøris.
CO2 kendes også som rottegift af laboratorier og til drab af mink i lukkede kamre, ingen bivirkninger.
Miljøstyrelsen bør pålægges politisk at arbejde for at legalisere CO2 til rottebekæmpelse i landbrug og dyreparker. Det er
vel ikke EU-landene der skal bestemme om vi må bruge tøris til rottebekæmpelse i dyreparker og landbrug.
Sikringsordningerne har ikke samme betydning længere som før, og der ses mange opsigelser af sikringsordninger, fordi
der ikke længere må anvendes gift i disse kasser.
En rationeringsordning på mere virksom akut virkende gift må derfor indføres ligesom i Sverige. En kortvarig
giftanvendelse giver resultater og derefter indføres rotte-klap-spærrerne.
Ligesom alle der køber gift skal redegøre for giftanvendelsen, ligesom sælgerne, og der bør registreres hvilket autorisation
der har købt og anvendt hvilken gift. Adgang til dispensationer skal frigives mod dokumentationskrav og registreres under
autorisationshaveren.
Kommunernes arbejde med rottebekæmpelse:
Miljøstyrelsen anerkender ikke det faktum at kommunerne ikke sætter rotte-klap-spærrer op når kommunerne skønner
det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt, derved undlader kommunerne at opsætte rotteklapspærrerne op alt for mange
steder og de beder heller ikke forsyningsselskaberne om at sætte dem op i stikledningerne ved skel. Det er for længst
påvist at der kan sættes rotte-klap-spærrer i 99 % af alle stikledninger og at kommunerne anvender denne juridisk
angribelige formulering til at spare på budgetterne.
Rotte-klap-spærrer skal anvendes systematisk, således at de afgrænser byområder for indvandring af kloakrotter, således
som vi gjorde ved Hillerød Hospital. Derfor skal kommunerne kun undlade med at sætte rotte-klap-spærrer når det er
beviseligt og doku e teret tek isk u uligt. Passus ed ”he sigts æssigt og tek isk uligt” er kritiseret af iljøjurister,
der opfatter det som en gummiparagraf der tjener det formål at kommunerne kan reducere anvendelsen af rotte-klap-
spærrer.
Rottebekendtgørelsen skal ændres til at indføre bestemmelser for anvendelse af rottespærrer dels ved sygehuse, dels i
forsyningsselskabernes områder som skelbrønde og dels således at rottespærrerne områdevis afgrænser rotternes
indvandring og succes. Rotte-klap-spærrerne fungere fint som forebyggende og er en giftfri metode hvor udgifter til tilsyn
og vedligehold er langt mindre end ved den traditionelle rottebekæmpelse med rottefælder og gift.
Kommunerne bør derfor indføre områdevis kloakrottebegrænsning med rotte-klap-spærrer og indsamle data fra disse
områder og følge med i nedgangen af rotteangreb og rotteklager områdevis i prioriteringsområder. Hillerød Hospital
svarer til en bydel med 30- 0 byg i ger og ed e daglig ”befolk i g” på -5000 (patienter, personale og beboere).
Eksemplet med Hillerød kan eftergøres i mange kommuner, og i et område som Halmtorvet har man har gjort lignende
erfaringer trods voldsomme rotteangreb i årtier, trods 250 blikkasser med virkningsløs rottegift leveret af 9 forskellige
firmaer i årtier.
5
Etablering af ”rottefælder” i kloakker:
Begrebet rottefælder må redifineres:
En rottefælde er et elektronisk eller mekanisk system der dræber rotter og hvor man jagter rotterne.
En rotte-klap-spærrer er en mekanisk enhed der monteres i kloakstikledninger og som virker passivt ved at
forhindre kloakrotter i at komme ind til føde- og redemuligheder under bygningerne. Metoden er giftfri og
forebyggende. Og den virker.
Opsætning af rotte-klap-spærrer er altid foregået i samarbejde med en kloakmester, som regel er de også autoriserede til
at bekæmpe rotter. Det vil sige at en og samme person er autoriseret til at udføre opgaven.
Det er rigtigt at der er ønsker i branchen om at rottespærrer kan opsættes af folk kun med autoriseret
rottebekæmpelseskursus bevis. Dette må Miljøstyrelsen og Erhvervsministeriet mægtigt gerne arbejde videre med.
Men i kommunerne og dvs. kloakforsyningerne er der ikke kutyme for at pågældende der monterer udstyr i kloakkerne er
autoriseret med kloakmestereksamen, blot der en er overordnet der tager ansvaret for opgavens udførelse, sådan har det
fungeret i årtier.
Imidlertid opstår problemerne omkring anvendelse af elektroniske fælder af forskellig art de såkaldte rottedræbere, hvor
det er autoriserede rottebekæmpere eller firmaer, der ser en fordel i at bekæmpe rotterne i kloakkerne ved at flytte rundt
på rottedræbere af forskellig art. Denne metode anses for at være en meget kostbar metode.
Flere ministerier må inddrages:
Ud over Miljøministeriets ansvar påhviler ansvaret for fejlslagen indsats mod rotter tillige embedsværket i
Sundhedsstyrelsen og Trafik- og Byggestyrelsen, hvor en nødvendig ændring af bygningsreglementet er påkrævet.
Torben Sønnichsen
Formand for ERFA-gruppen om rottebekæmpelse.