Vil ministeren i forlængelse af artiklen »Borgere kan ikke betale deres medicin« i Politiken den 15. maj 2017 oplyse, dels hvordan ministeren her og nu vil sikre, at apotekerne og tilskudssystemet sørger for, at udsatte og fattige borgere altid kan få deres medicin, således at sundhedssystemet lever op til sundhedslovens § 2 om let og lige adgang til sundhedssystemet og § 7-kravet om, at personer, der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser, dels om ministeren vil ændre tilskudssystemet, så udsatte borgere ikke fremadrettet kommer i klemme?

Tilhører sager:

Aktører:


Vil ministeren i forlængelse af artiklen »Borgere kan ikke betale deres medicin« i Politiken den 15. maj 2017 oplyse, dels hvordan ministeren her og nu vil sikre, at apotekerne og tilskudssystemet sørger for, at udsatte og fattige borgere altid kan få deres medicin, således at sundhedssystemet lever op til sundhedslovens § 2 om let og lige adgang til sundhedssystemet og § 7-krav om, at personer, der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser, dels om ministeren vil ændre tilskudssystemet, så udsatte borgere ikke fremadrettet kommer i klemme?

https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1205/spm/1756539.pdf

SPØRGSMÅL NR. S 1205
§ 20-SPØRGSMÅL TIL SKRIFTLIG BESVARELSE
Til: Sundhedsministeren
Dato: 15. maj 2017
Stillet af: Kirsten Normann Andersen (SF)
Vil ministeren i forlængelse af artiklen »Borgere kan ikke betale deres
medicin« i Politiken den 15. maj 2017 oplyse, dels hvordan ministeren her og
nu vil sikre, at apotekerne og tilskudssystemet sørger for, at udsatte og
fattige borgere altid kan få deres medicin, således at sundhedssystemet lever
op til sundhedslovens § 2 om let og lige adgang til sundhedssystemet og § 7-
kravet om, at personer, der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser,
dels om ministeren vil ændre tilskudssystemet, så udsatte borgere ikke
fremadrettet kommer i klemme?
(Spm. nr. S 1205).
Begrundelse
I dagbladet Politiken den 15. maj 2017 kan man læse, at udsatte og fattige
borgere ofte er afskåret fra at købe deres nødvendige medicin, på trods af at
ministeren i samme dagblad påpeger, at »apotekerne har pligt til at tilbyde en
økonomisk henstandsordning, hvis man har store udgifter til medicin«. Hvis
det er tilfældet, så er der ifølge spørgerens opfattelse ikke fri og lige adgang
til sundhedssystemet, og heller ikke en ret til at modtage systemets ydelser.
Derfor vil spørgeren have klarlagt, hvordan ministeren for det første vil få
stoppet apotekernes praksis, så borgerne altid kan få den nødvendige
medicin. For det andet vil spørgeren også gerne vide, om ministeren vil
overveje ændringer i egenbetalingen, som den tidligere minister også
indikerede som en mulighed i svar nr. S 32 til spørgeren i 2016, så udsatte
borgere ikke kommer i klemme f.eks. i begyndelsen af et tilskudsår.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Den 15. maj 2017
Svaret bedes sendt elektronisk til
spørgeren på
Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk,
sfolhk@ft.dk og til Lovsekretariatet
på lov@ft.dk.
2016-17
S 1205
Offentligt