L 121 - svar på spm. 17 om kommentar til henvendelse af 10/2-17 fra Feriehusudlejernes Brancheforening, fra erhversministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 121 - Svar på spm. 17.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L121/spm/17/svar/1406496/1756421.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 15. maj 2017 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 17 ad L 121 stillet af udvalget den 13. febru- ar 2017. Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 10. februar 2017 fra Ferie- husudlejernes Brancheforening, jf. L 121 - bilag 10. Svar: I henhold til planloven må sommerhuse som udgangspunkt kun anvendes til kortvarige ferieophold i vinterperioden. Formålet med anvendelsesbe- grænsningen er navnligt at forhindre, at sommerhuse anvendes til helårs- beboelse. Derfor stilles der i dag krav om afbrydelser af en vis varighed mellem sommerhusophold i vinterperioden – uanset om der er tale om én eller flere forskellige brugere. Jeg har noteret mig at erhvervet oplever kravet om mellemliggende pau- ser som en administrativ byrde, da pauser i anvendelsen er vanskeligt at administrere for udlejningsbureauerne og indebærer, at sommerhusene skal stå opvarmede i pauseperioderne, hvor de ikke anvendes. Der ønskes derfor en lempelse af anvendelsesbegrænsningen, så der ikke stilles krav om afbrydelser mellem forskellige brugeres ophold i sommerhuset. For at give sommerhusejerne større fleksibilitet med hensyn til tilrette- læggelsen af anvendelse i vinterperioden, har jeg fremsat et ændringsfor- slag til lovforslaget. Ændringsforslaget gør det muligt at foretage sam- menhængende udlejning eller udlån af sommerhuse til skiftende brugere, idet den enkelte brugers ophold dog fortsat ikke må overstige 4 uger af gangen. Ændringsforslaget ændrer ikke ved, at den samlede anvendelse, herunder ejerens eget ophold i sommerhuset, lige som i dag maksimalt må udgøre halvdelen af vinterperioden. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 121 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt