L 206 - svar på spm. 11 om, hvordan bostederne konkret skal registrere og dokumentere, at de rent faktisk har afprøvet mindre indgribende metoder, og hvem der skal føre tilsyn med, at bostederne gør dette, fra børne- og socialministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SOU L 206 - svar på spm. 11.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L206/spm/11/svar/1406411/1756292.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 11 (L 206) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF). Spørgsmål nr. 11: ”Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det enkelte bosted skal have forsøgt at forebygge en beboers farlige, truende eller chikanerende adfærd med socialpædago- giske metoder og øvrige indsatser på anden og mindre indgribende vis, inden en be- boer kan flyttes fra bostedet uden beboerens samtykke. Ministeren bedes redegøre for, hvordan bostederne konkret skal registrere og dokumentere, at de rent faktisk har afprøvet mindre indgribende metoder, og hvem der skal føre tilsyn med, at bostederne gør dette.” Svar: Med lovforslaget etableres der en sagsbehandlingsprocedure, som sikrer beboernes retssikkerhed. Den indebærer, at kommunen eller botilbuddet ikke kan træffe afgørel- se om at flytte en borger uden samtykke, men at det alene er Statsforvaltningen, der har denne kompetence. Kommunen kan indstille til Statsforvaltningen at træffe afgø- relse om, at en beboer kan flyttes uden samtykke. Til kommunens indstillinger er der stillet en række krav. Lever indstillingen ikke op til disse krav, kan Statsforvaltningen ikke træffe afgørelse på baggrund af den. Et af kravene til indstillingen er, at den skal indeholde en redegørelse for den hjælp, socialpædagogiske bistand og øvrige indsatser efter lovens afsnit V (Voksne), der har været iværksat eller tilbudt den pågældende for at forebygge personens farlige, truen- de eller chikanerende adfærd, før indstilling om optagelse i et bestemt botilbud blev besluttet. Er denne redegørelse ikke tilfredsstillende, kan Statsforvaltningen ikke træf- fe afgørelse på baggrund heraf. Jeg antager derfor, at det vil være i kommunernes interesse at udarbejde fyldestgørende redegørelser. Det bemærkes desuden, at socialtilsynene løbende fører tilsyn med botilbuddenes kvalitet, ligesom kommunen skal føre et personrettet tilsyn med deres borgere på bo- tilbud. Med venlig hilsen Mai Mercado Sagsnr. 2016 - 8170 Doknr. 473345 Dato 15-05-2017 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 L 206 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt