L 175 - svar på spm. 14 om kommentar til henvendelse af 10/5-17 fra De Danske Sprogcentre, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar spm 14.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L175/spm/14/svar/1406345/1756153.pdf
Ministeren Side 1/2 15. maj 2017 Integrationskontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017-7716 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 14 til L 175 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 14: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 10. maj 2017 fra De Danske Sprogcentre, jf. L 175 - bilag 4. Svar: De Danske Sprogcentre ved formand Poul Neergaard fremfører i den i spørgsmålet nævnte henvendelse, at kommunerne i praksis ikke har mulighed for at informere nyankomne udlændinge om deres ret til danskuddannelse. Herudover anføres det, at klippekortet vil være vanskeligt at administrere. Endelig anføres det, at depositumordningen vil blive udhulet, idet der kan ske tilbagebetaling uden test eller prøve. På den baggrund anmoder De Danske Sprogcentre om foretræde for Udlændinge- og Integrationsudvalget. Spørgsmålene om kommunernes information til nyankomne udlændinge om ret til danskuddannelse og om administration af klippekortet er behandlet i høringsnotat af 14. marts 2017, hvortil der henvises. Herudover er spørgsmålet om kommunernes information til nyankomne udlændinge behandlet i svar på spørgsmål nr. 7 og 8 til L 175, hvortil der henvises. Det kan i øvrigt oplyses, at en kommunes evt. mangelfuld information til en nyankommen udlænding om retten til danskuddannelse ikke medfører, at udlændingens danskuddannelsesret reduceres. En S-kursists klippekort aktiveres derimod først, når udlændingen er henvist og indplaceret på danskuddannelse og modul. Fejl fra kommune eller sprogcenter kommer derfor ikke kursisten til skade. Endelig er spørgsmålet om depositumordningen behandlet i svar på spørgsmål nr. 12 og 13 til L 175, hvortil der henvises. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 L 175 endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Side 2/2 Herudover giver henvendelsen af 10. maj 2017 ikke i øvrigt anledning til bemærkninger. Inger Støjberg / Lars von Spreckelsen-Syberg
Svar spm. 13 til L 175.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L175/spm/14/svar/1406345/1756154.pdf
Ministeren Side 1/2 10. maj 2017 Integrationskontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 7381 Akt-id 233670 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 13 til L 175 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 13: Depositumordningen har til formål at skabe en tilskyndelse til, at kursisterne færdiggør det enkelte modul og en danskuddannelse og at reducere frafald. Hvis formålet med depositummet er at reducere frafald, er det uklart, hvorfor depositummet kan udbetales ved frafald, dvs. kan udbetales på trods af, at kursisten ikke har opfyldt lovens krav om at færdiggøre modulet. Denne undtagelse i loven ophæver ikke blot formålet med depositummet, men kan muligvis udgøre en trussel mod sprogcentrenes økonomi, idet sprogcentrene mister 70 pct. af modultaksten ved frafald. Hvorfor foreslås det, at et depositum kan tilbagebetales, før forudsætningen for tilbagebetalingen er opfyldt? Svar: Depositumordningen for arbejdstagere, studerende m.fl. indføres med henblik på at reducere frafald og fravær fra danskuddannelserne. Formålet er i videst muligt omfang at sikre, at tilmeldte kursister har et reelt ønske om at følge undervisningen og afslutte de påbegyndte uddannelsesmoduler. Et depositum forventes dermed at reducere frafaldet, ved at personer, der ikke reelt ønsker at fuldføre danskuddannelsen helt fravælger opstart på danskuddannelsen som følge af kravet om et depositum. Henset til, at der er tale om et depositum skal der være mulighed for, at S- kursister i nogle situationer kan få det indbetalte beløb tilbage, selvom den pågældende ikke har aflagt en modultest eller en afsluttende prøve. Det gælder fx, hvis en udlænding beslutter sig for helt at forlade Danmark og i den forbindelse afbryder danskuddannelsen. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 L 175 endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Side 2/2 Det kan oplyses, at der i en bekendtgørelse vil blive fastsat nærmere regler om depositum, herunder om tilbagebetaling. Inger Støjberg / Lars von Spreckelsen-Syberg
Svar spm 12.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L175/spm/14/svar/1406345/1756155.pdf
Ministeren Side 1/1 15. maj 2017 Integrationskontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017-7379 Akt-id 233815 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 12 til L 175 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 12: Der indføres et depositum for S-kursister, der skal betales ved uddannelsesstart og ved hvert modul. Depositummet tilbagebetales ved beståelse af en modultest og efter den afsluttende prøve. Ved indførelsen af depositumordningen forventes det, at udenlandske arbejdstagere og studerende, der på forhånd ikke ønsker at gennemføre en danskuddannelse eller dele deraf, ikke vil påbegynde en danskuddannelse og dermed undgå betalingen af depositummet. Hvor mange færre kursister forventes at tilmelde sig en danskuddannelse på grund af det nye depositum? Svar: Det forventes, at 12 pct. færre vil tilmelde sig danskuddannelsernes første modul som følge af indførelsen af depositummet. Skønnet er baseret på tidligere skøn for, hvor mange af S-kursisterne, som falder fra danskuddannelsen, før de har gennemført det første modul. Det antages, at denne gruppe af kursister har relativ lav motivation for undervisningen, og at indførelse af et depositum vil afholde dem fra at påbegynde danskuddannelsen. Inger Støjberg / Lars von Spreckelsen-Syberg Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 L 175 endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt
Besvarelse af spm. 8.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L175/spm/14/svar/1406345/1756156.pdf
Ministeren Side 1/1 14. maj 2017 Integrationskontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 7371 Akt-id 233816 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 8 til L 175 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 8: En del af gruppen af S-kursister omfatter også grænsependlere, der er EU- borgere, bosat i et naboland og arbejder fast i Danmark. Hvordan sikres det, at gruppen af grænsependlere modtager information om deres ret til danskuddannelse? Hvordan defineres det 5-årige klippekorts starttidspunkt præcist for denne gruppe? Svar: EU-grænsependlere har ret til danskuddannelse i medfør af danskuddannelseslovens § 2 a, hvis de kan godtgøre at have status som arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende her i landet. Kommunalbestyrelsen har pligt til for så vidt muligt at sørge for, at også EU- grænsependlere orienteres om tilbud efter danskuddannelsesloven. Det kan fx ske ved at informere virksomheder i kommunen om undervisningstilbuddet. EU-grænsependlere er på linje med andre S-kursister omfattet af den foreslåede bestemmelse i danskuddannelseslovens § 6 a, stk. 2, hvorefter klippekortet er gyldigt i 5 år fra det tidspunkt, kursisten kan påbegynde undervisningen. Det første klip aktiveres samtidig, dog tidligst når kursisten er indplaceret på danskuddannelse og modul. En EU-grænsependler kan påbegynde undervisningen, når kommunalbestyrelsen har henvist vedkommende til danskuddannelse. For EU-grænsependlere, som ikke har bopæl her i landet, sker henvisning til danskuddannelse først efter, at grænsependleren selv har henvendt sig til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældendes arbejdssted ligger. Inger Støjberg / Lars von Spreckelsen-Syberg Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 L 175 endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt
Besvarelse af spm. 7.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L175/spm/14/svar/1406345/1756157.pdf
Ministeren Side 1/1 15. maj 2017 Integrationskontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 7366 Akt-id 233615 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 7 til L 175 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 7: Kommunerne har pligt til at informere nytilkomne udenlandske borgere om deres ret til at modtage danskuddannelse. Hvordan sikres det, at kommunerne lever op til denne informationsforpligtelse på en måde og på et sprog, hvor S-kursister forstår de præcise regler og rammer for danskuddannelserne og de pligter og rettigheder, som danskuddannelserne giver? Svar: Ifølge danskuddannelseslovens § 8, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at udlændinge, der er omfattet af danskuddannelsesloven og bosat i kommunen, orienteres om tilbud efter danskuddannelsesloven. Hvis der er flere udbydere af tilbud efter danskuddannelsesloven i kommunen eller i nærmeste omegn, bør kommunalbestyrelsen informere om alle de udbydere, der findes. For udlændinge omfattet af et introduktionsforløb efter integrationslovens kapitel 4 a påhviler det kommunalbestyrelsen at henvise den enkelte udlænding til danskuddannelse senest 1 måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. integrationslovens § 24 d, jf. § 21. Det bemærkes, at det ikke indskrænker en udlændings ret til uddannelse, såfremt en kommune ved en fejl ikke i tide får informeret udlændingen om vedkommendes ret til at deltage i danskuddannelse. Det fremlagte lovforslag ændrer ikke ved kommunens informationspligt vedrørende danskuddannelse. Inger Støjberg / Lars von Spreckelsen-Syberg Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 L 175 endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt