L 175 - svar på spm. 14 om kommentar til henvendelse af 10/5-17 fra De Danske Sprogcentre, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar spm 14.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L175/spm/14/svar/1406345/1756153.pdf

Ministeren
Side 1/2
15. maj 2017
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2017-7716
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 14 til L 175 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 14:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 10. maj 2017 fra De Danske
Sprogcentre, jf. L 175 - bilag 4.
Svar:
De Danske Sprogcentre ved formand Poul Neergaard fremfører i den i
spørgsmålet nævnte henvendelse, at kommunerne i praksis ikke har mulighed for
at informere nyankomne udlændinge om deres ret til danskuddannelse.
Herudover anføres det, at klippekortet vil være vanskeligt at administrere. Endelig
anføres det, at depositumordningen vil blive udhulet, idet der kan ske
tilbagebetaling uden test eller prøve. På den baggrund anmoder De Danske
Sprogcentre om foretræde for Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Spørgsmålene om kommunernes information til nyankomne udlændinge om ret
til danskuddannelse og om administration af klippekortet er behandlet i
høringsnotat af 14. marts 2017, hvortil der henvises.
Herudover er spørgsmålet om kommunernes information til nyankomne
udlændinge behandlet i svar på spørgsmål nr. 7 og 8 til L 175, hvortil der henvises.
Det kan i øvrigt oplyses, at en kommunes evt. mangelfuld information til en
nyankommen udlænding om retten til danskuddannelse ikke medfører, at
udlændingens danskuddannelsesret reduceres. En S-kursists klippekort aktiveres
derimod først, når udlændingen er henvist og indplaceret på danskuddannelse og
modul. Fejl fra kommune eller sprogcenter kommer derfor ikke kursisten til skade.
Endelig er spørgsmålet om depositumordningen behandlet i svar på spørgsmål nr.
12 og 13 til L 175, hvortil der henvises.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 175 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
Side 2/2
Herudover giver henvendelsen af 10. maj 2017 ikke i øvrigt anledning til
bemærkninger.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg


Svar spm. 13 til L 175.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L175/spm/14/svar/1406345/1756154.pdf

Ministeren
Side 1/2
10. maj 2017
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2017 - 7381
Akt-id 233670
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 13 til L 175 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
Depositumordningen har til formål at skabe en tilskyndelse til, at kursisterne
færdiggør det enkelte modul og en danskuddannelse og at reducere frafald. Hvis
formålet med depositummet er at reducere frafald, er det uklart, hvorfor
depositummet kan udbetales ved frafald, dvs. kan udbetales på trods af, at
kursisten ikke har opfyldt lovens krav om at færdiggøre modulet. Denne
undtagelse i loven ophæver ikke blot formålet med depositummet, men kan
muligvis udgøre en trussel mod sprogcentrenes økonomi, idet sprogcentrene
mister 70 pct. af modultaksten ved frafald. Hvorfor foreslås det, at et depositum
kan tilbagebetales, før forudsætningen for tilbagebetalingen er opfyldt?
Svar:
Depositumordningen for arbejdstagere, studerende m.fl. indføres med henblik på
at reducere frafald og fravær fra danskuddannelserne. Formålet er i videst muligt
omfang at sikre, at tilmeldte kursister har et reelt ønske om at følge
undervisningen og afslutte de påbegyndte uddannelsesmoduler. Et depositum
forventes dermed at reducere frafaldet, ved at personer, der ikke reelt ønsker at
fuldføre danskuddannelsen helt fravælger opstart på danskuddannelsen som
følge af kravet om et depositum.
Henset til, at der er tale om et depositum skal der være mulighed for, at S-
kursister i nogle situationer kan få det indbetalte beløb tilbage, selvom den
pågældende ikke har aflagt en modultest eller en afsluttende prøve. Det gælder
fx, hvis en udlænding beslutter sig for helt at forlade Danmark og i den forbindelse
afbryder danskuddannelsen.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 175 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
Side 2/2
Det kan oplyses, at der i en bekendtgørelse vil blive fastsat nærmere regler om
depositum, herunder om tilbagebetaling.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg


Svar spm 12.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L175/spm/14/svar/1406345/1756155.pdf

Ministeren
Side 1/1
15. maj 2017
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2017-7379
Akt-id 233815
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 12 til L 175 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 12:
Der indføres et depositum for S-kursister, der skal betales ved uddannelsesstart
og ved hvert modul. Depositummet tilbagebetales ved beståelse af en modultest
og efter den afsluttende prøve. Ved indførelsen af depositumordningen forventes
det, at udenlandske arbejdstagere og studerende, der på forhånd ikke ønsker at
gennemføre en danskuddannelse eller dele deraf, ikke vil påbegynde en
danskuddannelse og dermed undgå betalingen af depositummet. Hvor mange
færre kursister forventes at tilmelde sig en danskuddannelse på grund af det nye
depositum?
Svar:
Det forventes, at 12 pct. færre vil tilmelde sig danskuddannelsernes første modul
som følge af indførelsen af depositummet.
Skønnet er baseret på tidligere skøn for, hvor mange af S-kursisterne, som falder
fra danskuddannelsen, før de har gennemført det første modul. Det antages, at
denne gruppe af kursister har relativ lav motivation for undervisningen, og at
indførelse af et depositum vil afholde dem fra at påbegynde danskuddannelsen.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 175 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt


Besvarelse af spm. 8.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L175/spm/14/svar/1406345/1756156.pdf

Ministeren
Side 1/1
14. maj 2017
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2017 - 7371
Akt-id 233816
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 til L 175 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8:
En del af gruppen af S-kursister omfatter også grænsependlere, der er EU-
borgere, bosat i et naboland og arbejder fast i Danmark. Hvordan sikres det, at
gruppen af grænsependlere modtager information om deres ret til
danskuddannelse? Hvordan defineres det 5-årige klippekorts starttidspunkt
præcist for denne gruppe?
Svar:
EU-grænsependlere har ret til danskuddannelse i medfør af
danskuddannelseslovens § 2 a, hvis de kan godtgøre at have status som
arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende her i landet.
Kommunalbestyrelsen har pligt til for så vidt muligt at sørge for, at også EU-
grænsependlere orienteres om tilbud efter danskuddannelsesloven. Det kan fx
ske ved at informere virksomheder i kommunen om undervisningstilbuddet.
EU-grænsependlere er på linje med andre S-kursister omfattet af den foreslåede
bestemmelse i danskuddannelseslovens § 6 a, stk. 2, hvorefter klippekortet er
gyldigt i 5 år fra det tidspunkt, kursisten kan påbegynde undervisningen. Det
første klip aktiveres samtidig, dog tidligst når kursisten er indplaceret på
danskuddannelse og modul.
En EU-grænsependler kan påbegynde undervisningen, når kommunalbestyrelsen
har henvist vedkommende til danskuddannelse. For EU-grænsependlere, som ikke
har bopæl her i landet, sker henvisning til danskuddannelse først efter, at
grænsependleren selv har henvendt sig til kommunalbestyrelsen i den kommune,
hvor den pågældendes arbejdssted ligger.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 175 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt


Besvarelse af spm. 7.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L175/spm/14/svar/1406345/1756157.pdf

Ministeren
Side 1/1
15. maj 2017
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2017 - 7366
Akt-id 233615
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 til L 175 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7:
Kommunerne har pligt til at informere nytilkomne udenlandske borgere om deres
ret til at modtage danskuddannelse. Hvordan sikres det, at kommunerne lever op
til denne informationsforpligtelse på en måde og på et sprog, hvor S-kursister
forstår de præcise regler og rammer for danskuddannelserne og de pligter og
rettigheder, som danskuddannelserne giver?
Svar:
Ifølge danskuddannelseslovens § 8, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at
udlændinge, der er omfattet af danskuddannelsesloven og bosat i kommunen,
orienteres om tilbud efter danskuddannelsesloven. Hvis der er flere udbydere af
tilbud efter danskuddannelsesloven i kommunen eller i nærmeste omegn, bør
kommunalbestyrelsen informere om alle de udbydere, der findes.
For udlændinge omfattet af et introduktionsforløb efter integrationslovens kapitel
4 a påhviler det kommunalbestyrelsen at henvise den enkelte udlænding til
danskuddannelse senest 1 måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for
den pågældende, jf. integrationslovens § 24 d, jf. § 21.
Det bemærkes, at det ikke indskrænker en udlændings ret til uddannelse, såfremt
en kommune ved en fejl ikke i tide får informeret udlændingen om
vedkommendes ret til at deltage i danskuddannelse.
Det fremlagte lovforslag ændrer ikke ved kommunens informationspligt
vedrørende danskuddannelse.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 175 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt