L 175 - svar på spm. 6 om, at S-kursister tilbydes danskuddannelse inden for rammerne af et klippekort, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spm. 6.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L175/spm/6/svar/1406339/1756140.pdf

Ministeren
Side 1/1
14. maj 2017
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2017 - 7362
Akt-id 233603
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 til L 175 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr.6:
S-kursister tilbydes danskuddannelse inden for rammerne af et klippekort.
Klippekortet er gyldigt i 5 år fra det tidspunkt, kursisten kan påbegynde
undervisningen. Hvordan defineres dette starttidspunkt præcist?
Svar:
Det følger af lovforslaget, at det i § 6 a, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., at klippekortet er gyldigt i 5 år fra det tidspunkt, kursisten kan
påbegynde undervisningen. Det første klip aktiveres samtidig, dog tidligst når
kursisten er indplaceret på danskuddannelse og modul.
Kursisten kan påbegynde undervisningen, når kommunalbestyrelsen som led i et
introduktionsforløb har henvist vedkommende til danskuddannelse. Det fremgår
af integrationsloven, at henvisning skal ske senest en måned efter, at kommunen
har overtaget ansvaret for den pågældende udlænding.
Klippekortets starttidspunkt er således, når S-kursisten henvises til
danskuddannelse.
En kursist kan udskyde starttidspunktet for klippekortet ved at oplyse det til den
udbyder af danskuddannelse, som vedkommende er henvist til.
For så vidt angår EU-grænsependlere henvises til besvarelsen af spm. 8.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 175 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt


Besvarelse af spm. 8.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L175/spm/6/svar/1406339/1756141.pdf

Ministeren
Side 1/1
14. maj 2017
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2017 - 7371
Akt-id 233816
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 til L 175 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8:
En del af gruppen af S-kursister omfatter også grænsependlere, der er EU-
borgere, bosat i et naboland og arbejder fast i Danmark. Hvordan sikres det, at
gruppen af grænsependlere modtager information om deres ret til
danskuddannelse? Hvordan defineres det 5-årige klippekorts starttidspunkt
præcist for denne gruppe?
Svar:
EU-grænsependlere har ret til danskuddannelse i medfør af
danskuddannelseslovens § 2 a, hvis de kan godtgøre at have status som
arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende her i landet.
Kommunalbestyrelsen har pligt til for så vidt muligt at sørge for, at også EU-
grænsependlere orienteres om tilbud efter danskuddannelsesloven. Det kan fx
ske ved at informere virksomheder i kommunen om undervisningstilbuddet.
EU-grænsependlere er på linje med andre S-kursister omfattet af den foreslåede
bestemmelse i danskuddannelseslovens § 6 a, stk. 2, hvorefter klippekortet er
gyldigt i 5 år fra det tidspunkt, kursisten kan påbegynde undervisningen. Det
første klip aktiveres samtidig, dog tidligst når kursisten er indplaceret på
danskuddannelse og modul.
En EU-grænsependler kan påbegynde undervisningen, når kommunalbestyrelsen
har henvist vedkommende til danskuddannelse. For EU-grænsependlere, som ikke
har bopæl her i landet, sker henvisning til danskuddannelse først efter, at
grænsependleren selv har henvendt sig til kommunalbestyrelsen i den kommune,
hvor den pågældendes arbejdssted ligger.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 175 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt