L 174 - svar på spm. 1 om der er efterspørgsel efter en ordning, som nævnt i høringssvaret fra Rådet for Etniske Minoriteter m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Mattias Tesfaye
UUI L 174 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L174/spm/1/svar/1406334/1756129.pdf
Ministeren Side 1/2 14. maj 2017 Integrationskontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 7092 Akt-id 227745 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til L 174 efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål 1 til L 174: ”Er det ministerens vurdering, at der er efterspørgsel efter en ordning, som nævnt i høringssvaret fra Rådet for Etniske Minoriteter, hvor udlændinge, der ønsker at benytte sig af repatrieringsloven, og som har familie i Danmark, får mulighed for at besøge deres familie og venner gennem en nem indrejse til Danmark, hvor de er fritaget for at skulle igennem en eventuel besværlig visumansøgningsproces?” Svar: En udlænding, der repatrierer med støtte i medfør af repatrieringsloven, opgiver sin opholdstilladelse i Danmark, og er derfor efter repatriering stillet som enhver anden borger i det pågældende land for så vidt angår eventuelle krav om visum ved indrejse og ophold i Danmark. Der kan godt være repatrierede, der har ønske om en mere lempelig adgang til visum og indrejse i Danmark. Det fremgår konkret af Dansk Flygtningehjælps evalueringsrapport ”At flytte fra ét hje la d til et a det” fra oktober 2012, at kravet om visum opleves som en unødvendig begrænsning for ældre, der ønsker at repatriere til Tyrkiet, idet mange nærer en bekymring for, om de fremover vil kunne besøge familien i Danmark. Uanset at der kan være forhold, der gør, at man har et ønske om nemt at kunne genindrejse i Danmark, er det dog efter min opfattelse rimeligt, at når man har opgivet sin opholdstilladelse i Danmark og frivilligt er vendt tilbage til sit hjemland, så skal man opfylde de samme grundlæggende betingelser for at indrejse på besøg i Danmark som alle statsborgere i det pågældende land. Samtidig er der i de gældende retningslinjer netop taget højde for repatrieredes situation; det fremgår således af Udlændinge- og Integrationsministeriets vejledning om behandling af ansøgninger om visum til Danmark, at en udlændings tidligere uproblematiske ophold i Danmark med opholdstilladelse i en række Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 L 174 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Side 2/2 tilfælde vil blive tillagt positiv vægt ved en ansøgning om Schengenvisum til Danmark. Jeg kan i øvrigt oplyse, at bestemmelser om visumpligt og visumfritagelse er fastsat i visumforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav), som finder direkte anvendelse i Danmark. Det betyder bl.a., at Danmark ikke egenhændigt kan beslutte at indføre visumfrihed for visse nationaliteter, f.eks. tyrkiske statsborgere, ved indrejse til Danmark. Ligeledes er det heller ikke muligt nationalt at undtage statsborgere fra visumpligtige tredjelande, der har haft permanent opholdstilladelse i Danmark, men som har opgivet denne i forbindelse med repatriering, som persongruppe fra den generelle visumpligt. Inger Støjberg / Lars von Spreckelsen-Syberg