L 135 - svar på spm. 6, om det er muligt at lave en ordning, der giver adgang til flere ind- og udrejser af Danmark under fasttrack-ordningen m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af UUI L 135 - spm. 6.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L135/spm/6/svar/1406333/1756127.pdf

Ministeren
Side 1/1
14. maj 2017
International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr.
Akt-id 233251
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 6 til L 135 efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6 til L 135:
Er det muligt at lave en ordning, der giver adgang til flere ind- og udrejser af Dan-
mark under fasttrack-ordningen, så længe det samlede ophold i Danmark ikke
overstiger 3 måneder i løbet af et kalenderår? Altså flere korte ophold uafhængigt
af hinanden, som samlet set udgør mindre end 90 dage i en 12 måneders periode.
Svar:
En løsning, som den foreslåede, hvor en opholdstilladelse på den ene side har 1
års gyldighed og på den anden side kun giver ret til ophold i op til 90 dage, vil
umiddelbart være problematisk.
Dette skyldes, at det bør fremgå klart af et opholdsdokument, i hvilken periode en
udlænding har ret til ophold. Herudover bør det fremgå klart, om udlændingen
har ret til at arbejde, og om der er begrænsninger i retten til at arbejde.
Hvis de fleksible rammer, som fast-track ordningen giver – for eksempelvis gen-
tagne korttidsophold på ordningens beløbsspor – skal bevares, er det mere nær-
liggende at undtage fast track-ordningen fra den ændring af beløbsordningen, der
følger af lovforslag L 135.
Inger Støjberg
/
Anne Thorsen
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 135 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt