L 103 - svar på spm. 12 om kommentar til henvendelsen af 3/5-17 fra Blue Capital A/S, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SAU spm. 12 (L 103).pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L103/spm/12/svar/1406305/1756050.pdf
Skatteudvalget Til: Skatteministeren Dato: 3. maj 2017 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: L 103 Forslag til lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven. (Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i vis- se anpartsprojekter). Af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Spørgsmål 12 Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. maj 2017 fra Blue Capital A/S, jf. L 103 - bilag 16. Svar bedes sendt elektronisk til lov@ft.dk. På udvalgets vegne Lea Wermelin formand 1/1 Skatteudvalget 2016-17 L 103 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt
Svar på SAU spm. 12 (L 103).pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L103/spm/12/svar/1406305/1756049.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 103 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og virksomheds- skatteloven (Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse anpartsprojekter). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 3. maj 2017. Karsten Lauritzen / Lise Bo Nielsen 11. maj 2017 J.nr. 2017 - 610 Skatteudvalget 2016-17 L 103 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. maj 2017 fra Blue Capital A/S, jf. L 103 - bilag 16. Svar Blue Capital har en række kommentarer til skatteministerens tidligere svar. Blue Capital anfører, at Danmark kun skal dele beskatningen med udlandet, når der fore- ligger en dobbeltbeskatningsaftale, og at Danmark kun mister skatteprovenu, når ejen- dommen sælges med et tab. Hvis ejendommen beskattes i udlandet, lemper Danmark for dobbeltbeskatningen ved at reducere den danske skat. Dette gælder, uanset om der er indgået en dobbeltbeskatnings- aftale eller ej. Dette gælder også, når ejendommen sælges med gevinst. Hvis udlandet be- skatter ejendomsavancen, reduceres den danske skat vedrørende ejendommen således med denne skat for at undgå dobbeltbeskatning. Danmark deler altså beskatningen med udlandet, når der er tale om udenlandske ejen- domme, sådan som det også er tilfældet med udenlandske solceller og vindmøller. Der fo- religger ikke oplysninger om størrelsen af det mistede danske skatteprovenu i forbindelse med anpartsinvesteringer i udenlandske ejendomme. Blue Capital finder det glædeligt, at skatteministeren med ændringsforslaget inddrager in- teressentskaber under indgrebet. Der spørges, om to selvstændige håndværkere, der dri- ver deres håndværksvirksomhed i interessentskabsform, vil blive omfattet af den foreslå- ede kildeartsbegrænsning, hvis de investerer i K/S-projekter. Som anført i svaret på spørgsmål 4, vil to selvstændige håndværksmestre ikke blive ramt af kildeartsbegrænsningen i en situation, hvor de begge deltager aktivt med en væsentlig arbejdsindsats i den fælles virksomhed. Svaret går på altså på deres fælles håndværkervirk- somhed. Hvis de imidlertid investerer i et 10-mandsprojekt og ikke deltager aktivt i denne virksomhed, vil de som alle andre personer blive omfattet af kildeartsbegrænsningen, men kun for så vidt angår denne passive investering i 10-mandsprojektet. Blue Capital finder, at der bør være adgang til at modregne underskud i et 10-mandspro- jekt i overskud i et andet 10-mandsprojekt. Blue Capital finder det vildledende og faktuelt forkert, når skatteministeren i svaret på spørgsmål 4 anfører, at der ”efter de gældende an- partsregler ikke eksisterer en sådan adgang”. Hertil bemærkes, at med ”de gældende anpartsregler” henvises til de regler, der gælder for anpartsprojekter med mere end 10 deltagere. For disse projekter er der ikke adgang til indbyrdes underskudsmodregning. De regler, der nu foreslås at gælde for 10-mandspro- jekter (altså for projekter med højst 10 deltagere), bør som anført i svaret på spørgsmål 4 ikke være anderledes end de regler, der gælder for masseudbudte anpartsprojekter i rela- tion til underskudsmodregning.
SAU spm. 12 (L 103) - (Bilag).doc
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L103/spm/12/svar/1406305/1756051.pdf
Aarhus 3. maj. 2017 Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 103 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven (Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse anpartsprojekter). Hermed sendes kommentar til Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 4 af 19. januar 2017. Med venlig hilsen Blue Capital A/S Martin Kibsgaard Jensen Skatteudvalget 2016-17 L 103 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt håndværker, der driver virksomhed i interessentskab eller enkelmandsvirksomhed, i stedet for et ApS eller 1) Ministerens antagelse om skatteasymmetri ved investering i udenlandske ejendomme: Ministeren beskriver, at for så vidt angår udenlandske ejendomme skal Danmark dele beskatningen med udlandet, sådan som det også er tilfældet med udenlandske solceller og vindmøller. Kommentar: Skatteministerens konklusion omkring dette er naturligvis korrekt – dog under forudsætning om, at der er indgået en dobbeltoverenskomstbeskatningsordning med det pågældende udland. Det bør til denne konklusion tilføjes, at samme ”udland” skal dele beskatningen med Danmark, såfremt en udlænding investere i en dansk ejendom. Ministeren undlader imidlertid at tage stilling til det indledende arguments pointe. Nemlig at det forhold, at Danmark skal dele beskatningen med udlandet ikke giver et mistet netto skatteprovenu til Danmark. Kun med antagelse om at ejendommen rent faktisk taber i værdi ift. til den oprindelige købesum kan det komme på tale, at Danmark mister et netto skatteprovenu, eftersom der ikke sker beskatning af genvundne afskrivninger. At ejendomme taber i værdi, er dog mere undtagelsen end reglen. Dette i modsætning til vindmøller og solceller, der med en mere eller mindre garanteret forudsigelighed taber i værdi over en længere årrække. Af samme grund fremføres argumentet om at ejendomme ikke er en del af problemet. Skatteudvalget opfordres til at se bort fra Ministerens argument om at ejendomme er en del af problemet om skatteasymmetri. Jeg vil samtidig opfordre Skatteudvalget til at bede ministeren om at redegøre for i hvor stort omfang, der rent faktisk har været et mistet skatteprovenu i Danmark på baggrund af (K/S) investering i udenlandske ejendomme. Jeg vil antage, at tallet er forsvindende lille og kun med stærkt begrænset relevans inden for de sidste ti år, hvor alt for mange ejendomme – også udenlandske, har måtte sælges med tab. 2) Ministerens svar vedr. interessentskaber og undtagelse til kildeartsbegrænsninger: Ministeren anerkender i sit svar til Folketingets Skatteudvalg, at L 103 medføre en retsusikkerhed. Kommentar: Det er glædeligt at Ministeren nu tager hånd om den påpegede retsusikkerhed L 103 giver ifm. med interessentskaber. Ministeren bemærker i den forbindelse, at to selvstændige håndværkere, der driver deres virksomhed i et interessentskab sammen, ikke vil blive berørt af den foreslåede kildeartsbegrænsning, når de deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Mange selvstændige erhvervsdrivende vælger at investere en del af deres opsparede overskud K/S projekter. Dette hvad enten de driver deres virksomhed gennem et ApS eller gennem et interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed. Folketingets skatteudvalg bør på den baggrund spørge ministeren om hvorvidt den selvstændig A/S, heller ikke vil blive berørt af kildeartsbegrænsningen. Der er stor usikkerhed omkring dette i L 103 og såfremt samme håndværker berøres af kildeartsbegrænsningen strider dette mod et grundlæggende princip om at der skal være samme skatteregler uanset selskabsform. 3) Ministerens svar til Deloittes forslag om at tillade løbende modregningsadgang mellem forskellige 10-mandsprojekter. Ministeren bemærker – og henviser i øvrigt til høringsskemaet, at der efter de gældende anpartsregler ikke eksisterede en sådan adgang. Kommentar: Ministerens svar vildleder Folketingets Skatteudvalg, da svaret er faktuelt forkert. Efter gældende lovgivning er der naturligvis modregningsadgang når virksomhedsordningen anvendes. Kun hvis kapitalafkastordningen anvendes er der som udgangspunkt ikke modregningsadgang. Det bemærkes hertil, at investering i K/S projekter - som alt overvejende hovedregel - foretages gennem virksomhedsordningen. Heri ligger navnet ”10-mandsprojekter”, da en forudsætning for at kunne anvende virksomhedsordningen netop er, at der maksimalt er 10 fysiske eller juridiske personer Et underskud i et K/S projekt kan således efter gældende lovgivning – naturligvis- modregnes i overskuddet i et andet K/S projekt. Folketingets Skatteudvalg bør bede ministeren bekræfte, at der efter gældende anpartsregler eksistere en modregningsadgang når virksomhedsordningen anvendes og genoverveje hvorvidt kildeartsbegrænsningen – der er et bærende element i L 103 - overhovedet bør vedtages. Med venlig hilsen Blue Capital A/S Martin Kibsgaard Jensen