L 41 - svar på spm. 77 om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra åbent samråd 20/4-17, jf. L 41 - samrådsspm. A-D, fra justitsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 41 endeligt svar på spørgsmål 77
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 77 til L 41 (hvidvaskloven) fra Folketingets Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalg:
”Vil ministeren tilsende udvalget sit talepapir fra åbent samråd
20/4-17, jf. L 41 - samrådsspm. A-D?”
Svar:
Der vedlægges det udkast til talepapir, som dannede grundlag for justits-
ministerens besvarelse af 20. april 2017 af samrådsspørgsmål A-D til L 41
(hvidvaskloven) fra Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.


Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 41 endeligt svar på spørgsmål 77
Offentligt
2
Samrådsspørgsmål C:
”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren er tilfreds med
den hidtidige sagsbehandling og sagsbehandlingstid af indbe-
retninger fra de indberetningspligtige virksomheders til SØIKs
Hvidvasksekretariat.”
Samrådsspørgsmål D:
”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren er enig i, at de
indberetningspligtige virksomheder i sit store arbejde med at
undersøge og indberette skal have vished om, at de indberetnin-
ger, som de indsender, rent faktisk fører til grundig sagsbe-
handling der kan føre til underretning eller egentligt efterforsk-
ningsoplæg til politikredsene eller PET. I bekræftende fald be-
des ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre det i
fremtiden.”
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Thomas Jensen (S).
3
Svar:
[Indledning]
1. Jeg takker for muligheden for at deltage i samrådet i dag og
besvare spørgsmålene om indsatsen på hvidvaskområdet i Hvid-
vasksekretariatet hos SØIK.
Lad mig indledningsvist understrege – som jeg også gjorde det i
et andet samråd om bl.a. hvidvask her i udvalget for to uger si-
den – at det er centralt for mig, at kriminalitet er så lidt lukrativt
som muligt.
Det i sig selv gør en stærk indsats mod hvidvask vigtig.
Dagens samråd ligger jo tematisk i forlængelse af samrådet den
7. april, hvor erhvervsministeren, skatteministeren og jeg var i
samråd her i udvalget også om hvidvask.
Spørgsmålene, som vi skal besvare i dag, lægger op til, at I får
en grundig indføring i, hvordan Hvidvasksekretariatet arbejder,
og hvem og hvad de arbejder med.
Dagens samrådsspørgsmål kredser nemlig om tre hovedtemaer:
1) sagsbehandlingen af hvidvaskunderretningerne, herunder
sagsbehandlingstiderne,
2) resultaterne af de mange underretninger, som bankerne
og de øvrige underretningspligtige indsender til Hvidva-
sksekretariatet, og
4
3) samarbejdet med og tilbagemeldinger til de underret-
ningspligtige.
Jeg vil tillade mig at besvare spørgsmålene samlet.
Det er muligt, at nogen af jer i forvejen er godt bekendte med
stoffet, men jeg vil da håbe, at jeg så alligevel kan berige jer
med nogle ekstra detaljer i dag.
2. Inden jeg besvarer samrådsspørgsmålene, er der dog en poin-
te, som jeg gerne vil sige et par ord om:
Spørgsmålene synes at hvile på den præmis, at en hvidvaskun-
derretning, som modtages i Hvidvasksekretariatet, skal behand-
les som andre politianmeldelser af strafbare forhold, og at man
derfor også kan måle effekt og sagsbehandlingstider ud fra,
hvor mange afgørelser i form af f.eks. tiltaler, der kommer ud af
underretningerne.
Som jeg også pointerede på samrådet den 7. april, så er det en
forkert præmis.
Hvidvaskloven betyder, at banker og en række andre virksom-
heder skal indsende oplysninger – i hvidvaskloven kaldet under-
retninger – til Hvidvasksekretariatet, hvis der opstår en mistan-
ke om hvidvask eller terrorfinansiering, som ikke umiddelbart
kan afkræftes.
5
En hvidvaskunderretning er altså ikke en politianmeldelse. Det
er derimod en efterretning.
Og Hvidvasksekretariatet er en særlig enhed under SØIK, der
ikke er en del af SØIK’s politi- eller anklagervirksomhed, men
derimod nærmere en finansiel efterretningstjeneste, hvis arbejde
kan føre til sager hos både SØIK, politikredsene og hos andre
myndigheder.
Hvidvasksekretariatet modtager og analyserer underretninger –
eller tip – ligesom myndigheder, som arbejder med efterretnin-
ger.
Denne grundlæggende forståelse er vigtig at have med, når man
ser på SØIKs og Hvidvasksekretariatets håndtering af hvidvask-
området.
3. Det er også vigtigt at være helt med på, hvad underretninger-
ne kan forventes at blive brugt til.
Som jeg netop sagde – en underretning vedrører en mistanke
om hvidvask eller terrorfinansiering, som ikke umiddelbart kan
afkræftes.
I praksis kan det bl.a. være oplysninger om en helt sædvanlig
transaktion, som bare er usædvanlig i forhold til den pågælden-
de kunde.
6
Et konkret eksempel kan være, at en kunde i en bank modtager
et beløb på sin konto, som ikke er sædvanligt i forhold til kun-
dens øvrige transaktionsmønster.
Det kan også være, at kunden møder op i banken i en dyr bil,
selv om vedkommende modtager sociale ydelser.
En undersøgelse af de to eksempler kan ende med at vise, at
kunden havde fået tilbagebetalt et lån, eller at kunden havde lånt
en bil af sin nabo.
Det er selvfølgelig helt lovligt og skal ikke føre til en straffesag.
Men disse oplysninger kan måske alligevel være væsentlige for
myndighederne at få. Det skal jeg komme tilbage til.
4. Og lad mig så vende mig mod samrådsspørgsmålene.
[Sagsbehandlingen]
5. I samrådsspørgsmål A spørges der om, hvordan jeg vil sik-
re, at de underretningspligtige virksomheders underretninger til
Hvidvasksekretariatet bliver grundigt sagsbehandlet.
Til det kan jeg sige, at SØIK har oplyst klart over for mig, at det
bliver de allerede i dag.
Men lad mig benytte lejligheden til at redegøre nærmere for,
hvordan denne behandling foregår:
7
Hvidvasksekretariatet har som bekendt som én af sine opgaver
at modtage hvidvaskunderretninger.
Nogle modtages på baggrund af reglerne i hvidvaskloven – det
gælder f.eks. underretninger fra bankerne. Andre modtages fra
myndigheder, virksomheder eller borgere, som finder et forhold
mistænkeligt, og som derfor underretter Hvidvasksekretariatet
uden at være underlagt en underretningspligt.
Derudover modtager sekretariatet orienteringer fra SKAT om
såkaldte cross-border-transaktioner, som er oplysninger om
kontanter ind og ud af Danmark. Her foreligger altså ikke en
konkret mistanke.
Sekretariatet modtager også oplysninger af forskellig art fra
udenlandske samarbejdspartnere, men her er der heller ikke tale
om egentlige underretninger.
6. Når en underretning modtages i Hvidvasksekretariatet, foreta-
ger sekretariatets visitationsgruppe en visitation af sagen.
I visitationsgruppen tager man straks stilling til, hvilke skridt
der bør foretages i forhold til den enkelte underretning.
Her udpeges de underretninger, som har særlig interesse i for-
hold til hvidvask.
8
Udpegningen sker elektronisk ved anvendelse af særlige søgeli-
ster og oplysninger fra f.eks. politikredsene om de såkaldte
”kredsaktuelle personer”, hvilket vil sige personer, der af politi-
et er registreret som eksempelvis rockere eller bandemedlem-
mer. Der er altså tale om en analysebaseret tilgang.
Visitationsgruppen tager umiddelbart stilling til, om oplysnin-
gerne i underretningen f.eks. skal sendes til en politikreds som
en efterretning, eller om oplysningerne kan være af betydning
for andre myndigheder så som SKAT eller de sociale myndig-
heder.
Visitationsgruppen kan overdrage underretningen til sekretaria-
tets sagsbehandlergruppe, der udarbejder et egentligt efterforsk-
ningsoplæg, hvis der ud fra sekretariatets øvrige viden kan pe-
ges på yderligere efterforskningsmuligheder.
7. Visitiationsgruppen har en søsterenhed – efterretningsgrup-
pen – som i nært samarbejde med PET vurderer, om en under-
retning kan have relation til terror eller terrorfinansiering eller
til personer på internationale sanktionslister.
Desuden monitorerer efterretningsgruppen i samarbejde med
analyseenheden løbende området og udarbejder egne efterforsk-
ningsoplæg til PET.
Dertil kommer det vigtige arbejde, der udføres af analytikerne.
Analytikerne finder bl.a. udviklingsmønstre på hvidvask- og
9
terrorfinansieringsområdet, som kan bruges til at målrette ind-
satsen hos SØIK og andre myndigheder.
Analyserne anvendes også til at fastsætte karakteristika i for-
hold til at udpege de relevante underretninger.
8. Denne organisering af sagsbehandlingen i Hvidvasksekretari-
atet i en visitationsgruppe, en sagsbehandlergruppe og en efter-
retningsgruppe er af ny dato.
Organiseringen af sagsbehandlingen hænger sammen med den
analysebaserede tilgang – altså anvendelsen af særlige søgelister
og oplysninger fra f.eks. politikredsene om de såkaldte
”kredsaktuelle personer” til at udpege de underretninger, der har
særlig interesse.
Strukturen er implementeret pr. 1. februar i år og er gennemført
for at være bedre rustet til at håndtere det stigende antal under-
retninger, som sekretariatet modtager.
9. Under den nuværende struktur er det Hvidvasksekretariatets
målsætning, at alle underretninger, som modtages i visitations-
gruppen, skal være visiteret inden for én uge.
I praksis visiteres de fleste underretninger dog i øjeblikket i lø-
bet af en dag. Der kan selvfølgelig være mindre ophobninger
henover weekender og lignende, men som udgangspunkt hånd-
teres visitationen af alle underretninger fra dag til dag.
10
Efterretningsgruppen arbejder med et klart mål om inden for
samme dag at forelægge og videresende relevante underretnin-
ger til PET.
Det er sekretariatets målsætning, at denne ”dag-til-dag”-tilgang
skal opretholdes, hvilket jeg bestemt synes er et tilfredsstillende
mål. Hermed skulle jeg gerne have besvaret samrådsspørgsmål
B.
[Resultater]
10. I samrådsspørgsmål C er der spurgt, om jeg er tilfreds med
den hidtidige sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Hvidvask-
sekretariat.
Jeg har forstået på SØIK, at visiteringen af underretningerne før
omstruktureringen den 1. februar 2017 var tilrettelagt sådan, at
sagerne gik gennem flere hænder, inden der blev taget stilling
til, om der skulle udsendes en efterretning eller udarbejdes et
efterforskningsoplæg.
Det betød, at sagernes behandling var administrativt tidskræ-
vende, og der blev opbygget en stigende sagspukkel.
Den sagspukkel er nu afviklet. Og det er glædeligt.
Udvalget har allerede modtaget en del oplysninger ved skriftlige
besvarelser om bl.a. antal af modtagne underretninger, og hvor
11
mange der går videre i form af såkaldte efterretninger til andre.
Så det vil jeg ikke gennemgå her.
11. Men lad mig lige minde om den pointe, som jeg var inde på
indledningsvist:
En hvidvaskunderretning er – og anvendes som – en efterret-
ning, der indgår i et samlet billede.
Derfor er det efter min opfattelse heller ikke retvisende at måle
sekretariatets og politiets effektivitet ved kun at se på, hvor stor
en andel af underretningerne der f.eks. fører til udsendelse af
efterretninger eller efterforskningsoplæg til politikredsene, eller
hvor mange af disse efterretninger som fører til tiltale eller
domfældelse.
12. Efterretningerne anvendes nemlig på flere forskellige måder
hos de modtagende myndigheder.
I en politikreds kan efterretningen danne udgangspunkt for at
igangsætte en ny efterforskning, eller den kan bruges til at un-
derbygge en allerede igangværende efterforskning – f.eks. til at
vinkle efterforskningen i en bestemt retning.
I begge tilfælde vil oplysningerne i en underretning i sidste ende
også kunne anvendes som muligt bevis i straffesagen. Men det
er langt fra i alle tilfælde, at oplysningerne i sig selv fører til en
strafferetlig afgørelse.
12
En efterretning kan derudover – i lighed med øvrige efterretnin-
ger, som politikredsen modtager – indgå i politiets samlede for-
ståelse af kriminalitetsbilledet eller risici inden for forskellige
områder. Det sker i kredsenes efterretnings- og analyseenheder.
Den generelle nytteværdi skal man ikke underkende.
13. Det er også værd at understrege, at en underretning efter
hvidvaskloven ikke kun er et potentielt bevis i en hvidvasksag.
Oplysningerne kan være relevante for efterforskningen af en
hvilken som helst form for kriminalitet.
I den forbindelse vil jeg gerne gøre udvalget opmærksom på, at
man faktisk på sekretariatets hjemmeside kan se eksempler på
straffesager, hvor underretninger har haft en betydning.
14. Udvalget har ved flere skriftlige spørgsmål til lovforslaget
ønsket at få oplyst, i hvor mange tilfælde en udsendt efterret-
ning har ført til henholdsvis tiltale eller domfældelse.
Som det fremgår af besvarelserne af spørgsmålene, er det ikke
muligt at trække disse oplysninger elektronisk.
Det er heller ikke muligt elektronisk at trække oplysninger om,
hvilken betydning en underretning i øvrigt har haft for politik-
redsens arbejde – f.eks. til at underbygge en efterforskning eller
til måludpegning.
13
15. Men jeg forstår godt udvalgets ønske om at få belyst, i hvor
høj grad politikredsene anvender oplysningerne i de mange un-
derretninger, som bankerne og de øvrige virksomheder bruger
mange ressourcer på at indsende.
Derfor har SØIK undersøgt mulighederne for at afklare dette
nærmere.
Resultatet fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 71 vedrøren-
de lovforslaget.
16. Så lad mig blot skitsere svaret helt kort her.
Når Hvidvasksekretariatet videregiver oplysningerne til f.eks.
en politikreds, vedlægges i dag en blanket til brug for en efter-
følgende og overordnet feedback til sekretariatet om anvendel-
sen af oplysninger.
SØIK har gennemført en manuel gennemgang af de senest regi-
strerede 500 blanketter, som sekretariatet har fået fra politikred-
sene.
Gennemgangen giver et billede af, hvordan de modtagende
kredse på feedbacktidspunktet selv har vurderet, hvordan oplys-
ninger fra underretningerne har været anvendt.
Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at undersøgelses-
metoden er behæftet med en ret stor usikkerhed.
14
Det er også baggrunden for, at skemaerne ikke tidligere har dan-
net grundlag for statistik på området, men det er formentlig den
bedste metode til at imødekomme udvalgets ønsker her og nu.
17. Gennemgangen viste, at der er modtaget feedbackblanketter
i cirka halvdelen af sagerne.
I halvdelen af disse sager er efterretningerne indgået i en straf-
feretlig afgørelse eller i en verserende efterforskning på feedba-
cktidspunktet.
Godt en tredjedel af efterretningerne er henlagt, hvilket – som
jeg var inde på tidligere – ikke nødvendigvis betyder, at efterret-
ningerne ikke vil kunne anvendes på et senere tidspunkt.
De resterende 14 pct. af efterretningerne har politikredsene vi-
deresendt til andre myndigheder, f.eks. SKAT.
Det synes jeg vidner om, at der er en ret markant nytteværdi i
ordningen.
18. Jeg kan i øvrigt sige, at SØIK er fuldt ud opmærksom på, at
der er et behov for at skaffe yderligere data på området.
SØIK vil derfor sammen med de relevante myndigheder se på
mulighederne for fremover at skaffe yderligere oplysninger om
bl.a. den efterfølgende anvendelse af hvidvaskunderretningerne,
når de videregives til politikredsene og andre myndigheder, og
SØIK vil mere generelt styrke sekretariatets dataindsamling.
15
19. Og lad mig tilføje, at jeg er enig med SØIK i, at der er be-
hov for at styrke dataindsamlingen i forhold til anvendelsen af
oplysningerne, der videregives fra sekretariatet til andre myn-
digheder.
Og hermed skulle jeg også gerne have svaret på samrådsspørgs-
mål D.
[Afslutning]
20. Jeg vil runde af med at opsummere:
Hvidvasksekretariatets effektivitet skal ses i en bredere forstand
end antallet af efterretninger og efterforskningsoplæg, der sen-
des ud af sekretariatet.
Sekretariatet har været presset af en voldsom stigning i antallet
af modtagne underretninger, men SØIK har taget skridt til at
ruste sekretariatet til at kunne håndtere denne situation.
Og jeg forventer, at SØIK sikrer, at sekretariatet også vil være i
stand til at varetage de yderligere opgaver, som følger af lovfor-
slaget.
Hvidvasksekretariatet er en vigtig aktør i indsatsen mod hvid-
vask. Men den baserer i høj grad sit arbejde på den indsats, der
udføres af tilsynsmyndigheder og de underretningspligtige virk-
somheder og personer.
16
Derfor er et stærkt myndighedssamarbejde og ikke mindst et tæt
samarbejde mellem de relevante myndigheder og brancher fort-
sat af afgørende betydning.
SØIK har igennem længere tid samarbejdet med aktører på om-
rådet, og navnlig igennem det seneste halve år har SØIK inten-
siveret denne kontakt med brancherne.
Der er med andre ord skabt en god ramme for en yderligere
styrkelse af samarbejdet på forskellige niveauer.
Det var alt fra mig – tak for ordet.