L 41 - svar på spm. 80 om hvorledes Hvidvasksekretariatets søgelister sammensættes, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). (Spørgsmål 80)
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Kopi til: erhvervsministeren
- Stiller: Eva Kjer Hansen
- Stiller: Preben Bang Henriksen
Besvarelse - spm. 80 [DOK2306233].docm
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L41/spm/80/svar/1406179/1755820.pdf
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 41 endeligt svar på spørgsmål 80 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 80 til L 41 (hvidvaskloven) fra Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg: ”Ministeren bedes oplyse, hvorledes Hvidvasksekretariatets søgelister sammensættes, herunder beskrive hvilke kriterier der søges på baggrund af. Søges der alene op i mod i forvejen kendte navne i kriminalregistret, internationale terrorlister eller andet?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der bl.a. har oplyst følgende: ”Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna- tional Kriminalitet (SØIK), som bl.a. har oplyst følgende: ”Ad spørgsmål nr. 80 Som det bl.a. fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 71 vedrørende lovforslaget, er søgelisterne sammensat ud fra en række karakteristika, der lø- bende fastsættes og vedligeholdes via input fra na- tionale og internationale analyser af aktuelle trends på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet. Det kan f.eks. være oplysninger om lande med særlig risiko for bestemte typer af kriminalitet eller nøg- leord relateret til en særlig metode eller frem- gangsmåde på udvalgte kriminalitetsformer. Derudover søges der – uafhængigt af søgelisterne – løbende specifikt efter nye underretninger vedrø- rende kredsaktuelle personer, hvilket vil sige per- soner, der af politiet er registreret som eksempelvis rockere eller bandemedlemmer. Som supplement hertil fremsøges hvert kvartal – ligeledes uafhængigt af søgelisterne – de ifølge de modtagne underretninger mest aktive personer og selskaber ved anvendelse af en risikoscoremodel, der inddrager flere forhold om de pågældende per- soner og selskaber, end der inddrages ved visitatio- nen af de enkelte underretninger. Heri indgår f.eks. antallet af underretninger og forespørgsler vedrø- rende den pågældende person, summen af de rele- vante transaktioner og kontantandelen af transakti- onerne. 3 Endelig fremsøges underretninger i forbindelse med konkrete forespørgsler, efterforskninger eller analyser vedrørende personer eller miljøer, der mistænkes for hvidvask eller terrorfinansiering. Alle modtagne underretninger opbevares i Hvid- vasksekretariatets hvidvaskregister, hvor de kan fremsøges i forbindelse med konkrete senere fore- spørgsler og efterforskninger mv., og hvor de i øv- rigt indgår i den samlede datamængde, som danner grundlag for sekretariatets generelle analyser af hvidvask- og terrorfinansieringsområdet, herunder bidrag til nationale risikovurderinger.””
Bilag.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L41/spm/80/svar/1406179/1755821.pdf
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 41 endeligt svar på spørgsmål 80 Offentligt