Udkast til lovforslag

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 33 95 80 00 • EAN 5798000877955 • mail@lfst.dk • www.lfst.dk
Den 11. maj 2017
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering følger her udkast til forslag til Lov om ændring af lov om
Landdistriktsfonden, som blev sendt i høring 1. februar 2017.
Esben Lunde Larsen / Palle Nielsen
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 166 Bilag 6
Offentligt


Naturerhvervsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 33 95 80 00 • EAN 5798000877955 • mail@naturerhverv.dk • www.naturerhverv.dk
EU & Erhverv
J.nr.
Ref. Oen
Den 1. februar 2017
Udkast til forslag til ændring af lov om landdistriktsfonden
(mulighed for at undtage støtteordninger med
standardomkostninger fra tilbudslovens regler)
§ 1.
I lov om landdistriktsfonden, jf. lov nr. 1360 af 16. december 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stk. 4:
”Ministeren for miljø- og fødevarer kan fastsætte regler om, at reglerne i tilbudsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007, som ændret senest ved § 198 i lov nr. 1564 af 15.
december 2015, ikke gælder for private udbydere af bygge- og anlægsarbejder, som modtager offentlig
støtte efter denne lov, i det omfang, at størrelsen af den offentlige støtte bygger på
standardomkostninger.”
§ 2.
Lovforslaget træder i kraft 1. juli 2017.
Indledning
Miljø- og Fødevareministeriet (Landbrugs- og Fiskeristyrelsen) har siden efteråret 2014 arbejdet for at
indføre standardomkostninger på projektstøtteordninger. Muligheden for at anvende
standardomkostninger blev indført i den tidligere programperiode for Landdistriktsprogrammet
(2007-2013) på baggrund af et ønske fra medlemsstaternes side om et mere simpelt og
gennemskueligt system. Siden har Den Europæiske Revisionsret anbefalet, at medlemsstaterne i
højere grad gør brug af metoden i den nye programperiode (2014-2020), da erfaringerne viser, at
fejlraterne er langt mindre samt at den administrative byrde mindskes.
Anvendelse af standardomkostninger indebærer, at størrelsen af tilskud i de enkelte sager ikke
fastsættes med udgangspunkt i faktisk afholdte udgifter, men efter et forud fastsat bestemt beløb for
den pågældende type af indkøb m.v.
Miljø- og Fødevareministeriet forventer på denne baggrund, at indførelse af standardomkostninger på
ministeriets støtteordninger vil give væsentlige kortere sagsbehandlingstider og væsentlige
administrative lettelser for erhvervet og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. De foreløbige erfaringer viser,
at sagsbehandlingstiden i forbindelse med ansøgninger om udbetalinger kan forkortes med ca. 75 pct..
Brugen af standardomkostninger er imidlertid ikke foreneligt med tilbudslovens bestemmelser.
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 166 Bilag 6
Offentligt
2
Dels har EU-Kommissionen i brev af 13. april 2016 til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen oplyst, at
standardomkostninger ikke kan anvendes i sager, hvor der ifølge national lovgivning er krav om at
følge reglerne om offentlige indkøb. Kommissionen har anført, at anmodningen om flere tilbud vil
være overflødig, hvis der anvendes standardomkostninger, da de beløb, der skal betales, vil være kendt
i forvejen. Kommissionen har samtidig accepteret, at ordninger, hvor der i 2016 anvendes
standardomkostninger, kan køre videre.
Dels gør anvendelse af standardomkostninger det overflødigt, at landmanden går frem efter
tilbudslovens bestemmelser (i praksis indhenter to underhåndstilbud efter tilbudslovens § 12). De to
underhåndsbud bruges normalt til at fastsætte størrelsen af den offentlige støtte, men med
standardomkostninger er størrelsen af den offentlige støtte fastsat på forhånd. Det er alene den
offentlige støtte, der er årsagen til, at tilbudsloven finder anvendelse. Loven omfatter således som
udgangspunkt ikke private indkøb.
Regeringen foreslår derfor, at miljø- og fødevareministeren får mulighed for at undtage
støtteordninger fra tilbudslovens regler i det omfang, at støtten er fastsat på baggrund af
standardomkostninger.
Forslaget vil alene have praktisk betydning for offentligt støttede private bygge- og anlægsarbejder,
som i dag er de eneste private indkøb, der er omfattet af tilbudsloven.
Lovforslagets baggrund og indhold
1. Gældende ret
Efter tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 2, gælder loven for private udbydere, når de udbyder bygge- og
anlægsopgaver, der modtager offentlig støtte. Bestemmelsen omfatter kun den konkrete opgave,
hvortil der ydes støtte, men gælder for denne opgave uanset kontraktens værdi.
Tilbudsloven bestemmer, at for bygge- og anlægskontrakter med en værdi op til og med 300.000 kr.
eksklusiv moms, kan tilbudsindhentning ske ved underhåndsbud fra én enkelt tilbudsgiver.
Hvis kontraktværdien ligger mellem 300.000 kr. og 3 mio. kr. eksklusiv moms, kan
tilbudsindhentning ske ved underhåndsbud fra mindst to tilbudsgivere og højest 3. Hvis ordregiver
ønsker at indhente et 4. bud, skal dette komme fra en tilbudsgiver, der ikke kommer fra lokalområdet.
Kontrakter, som har en værdi mellem 3 mio. kr. og den gældende tærskelværdi for bygge- og
anlægskontrakter i udbudsloven, skal udbydes efter reglerne om begrænset eller offentlig licitation i
tilbudsloven. Dette gælder dog efter bkt. nr. 817 af 23. august 2005 ikke for bygge- og anlægsarbejder,
der får tilsagn om offentlig støtte, og der kan for disse kontrakters vedkommende indhentes
underhåndsbud.
Ved en kontraktværdi over den gældende tærskelværdi for bygge- og anlægskontrakter (ca. 38 mio.
kr.) skal opgaven udbydes efter reglerne i udbudsloven.
Privates køb af varer og tjenesteydelser skal ikke konkurrenceudsættes.
Efter Kommissionen gennemførelsesforordning nr. 809 af 17. juli 2014, art. 48, skal den
administrative kontrol i konkrete sager om støtte fra en række EU-fonde omfatte kontrol af
omkostningernes rimelighed, f.eks. ved sammenligning af to tilbud.
3
For ansøgere om f.eks. landbrugsstøtte omfattet af tilbudsloven indebærer disse regler samlet, at de
pågældende først – for at opnå tilsagn om støtte – skal indhente to tilbud, der dokumenterer
omkostningernes rimelighed, og dernæst – for at få støtten udbetalt – skal have udbudt opgaven efter
tilbudslovens regler. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen fører i de enkelte sager kontrol med, at ansøgere
har overholdt disse regler.
Forordning 1303/2013 indeholder en række fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og generelle
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,
Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
Efter forordningens art. 67, stk. 1, kan medlemsstaterne yde tilskud i form af bl.a. refusion af faktisk
afholdte og betalte støtteberettigede udgifter og standardsatser for enhedsomkostninger.
Anvendelse af standardsatser for enhedsomkostninger indebærer, at støtten gives på baggrund af et
forud fastsat bestemt beløb for den pågældende type af indkøb m.v. Størrelsen af beløbet fastlægges på
grundlag af forudgående undersøgelser af markedsprisen for indkøbet.
Samtidig fremgår det af forordningens art. 67, stk. 4, at standardomkostninger ikke kan anvendes, hvis
”en operation eller et projekt, der udgør en del af en operation, gennemføres udelukkende gennem
offentlige indkøb af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser”.
Kommissionen har i brev af 13. april 2016 til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen oplyst, at
standardomkostninger ikke kan anvendes i sager, hvor der ifølge national lovgivning er krav om at
følge reglerne om offentligt indkøb. Kommissionen har anført, at anmodningen om flere tilbud vil
være overflødig, hvis der anvendes standardomkostninger, da de beløb, der skal betales, vil være kendt
i forvejen.
2. Regeringens overvejelser og forslag
Regeringen finder det væsentligt, at EU-reglernes muligheder for at forenkle og effektivere
sagsbehandlingen i – de ofte meget komplicerede – tilskudssager kan udnyttes.
Implementeringen af standardomkostninger vil som nævnt indebære, at størrelsen af støtten ikke
fastsættes med udgangspunkt i faktisk afholdte udgifter, men efter et forud fastsat bestemt beløb for
den pågældende type af indkøb m.v. Der bliver således med standardomkostninger gjort op med
størrelsen af den offentlig støtte.
Tilbudslovens regler om underhåndsbud har til formål at fastsætte størrelsen af den offentlige støtte,
og det er derfor regeringens opfattelse, at disse regler ikke tjener noget formål i relation til den
offentlige støtte, når der anvendes standardomkostninger.
Samtidig er tilbudslovens regler i dag til hinder for, at mulighederne for at forenkle EU-
støtteordningerne ved anvendelse af standardomkostninger kan udnyttes.
Anvendelse af standardomkostninger vil give væsentlige effektiviseringsgevinster, ligesom anvendelse
af standardomkostninger vil sikre en højere grad af transparens og mere ensartet sagsbehandling til
glæde for erhvervet.
4
Regeringen foreslår derfor, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at tilbudslovens
regler ikke skal gælde for sager, hvor private udfører bygge- og anlægsopgaver, som modtager offentlig
støtte, og hvor den offentlige støtte bygger på standardomkostninger.
Regeringen har lagt vægt på, at EU-Kommissionen har opsat en række metodemæssige krav til
medlemsstater, der anvender standardomkostninger. Disse indebærer bl.a., at metoden til beregning
af standardomkostninger skal være rimelig, dvs. virkelighedsnær og ensartet på tværs af ansøgninger.
Endvidere skal metoden være retfærdig, dvs. indebære ligebehandling af ansøgere, og kontrollerbar,
dvs. at der skal foreligge dokumentation for metodebeskrivelse, datagrundlag samt beregningen af
standardomkostningen. Endeligt skal det være muligt at konkludere, om ansøger har gennemført
projektet (krav til dokumentation for udbetaling).
Standardomkostninger skal beregnes ud fra valide data, der baserer sig på ét eller flere af følgende
kriterier: Historiske data, markedsundersøgelser og/eller i samarbejde med eksterne eksperter. Oftest
vil den endelige beregning tage udgangspunkt i flere af de ovennævnte kriterier for at sikre, at det
tilvejebragte datagrundlag er så omfattende som muligt, og at de endelige standardomkostninger
afspejler markedsprisen. Endelig er det et krav, at de endelige fastsatte standardomkostninger
verificeres af et uafhængigt organ.
Standardomkostninger kan først bringes til anvendelse, når det metodiske grundlag samt de anvendte
data er godkendt af EU-Kommissionen.
Regeringen finder derfor, at anvendelse af standardomkostninger på en betryggende måde varetager
samme hensyn som tilbudsloven; at sikre en rimelig størrelse af den offentlige støtte i forhold til
markedsprisen på den støtteberettigede investering.
Regeringen påtænker aktuelt at anvende standardomkostninger på de fire ordninger, der forventes at
åbne i 2017 og 2018 (modernisering af kvægstalde, miljøteknologi, Natura 2000 og minivådområder).
I nogle tilfælde kan offentlige myndigheder søge om EU-støtte på samme måde som private. Det kan
f.eks. være støtte til naturgenopretningsprojekter. Da offentlige indkøb er i kerneområdet af lovens
anvendelsesområde, foreslås det imidlertid, at undtagelsen alene omfatter private.
Forslaget berører ikke reglerne om udbud i udbudsloven, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015, da disse
arbejder er omfattet af forbuddet mod at anvende standardomkostninger i forordning 1303/2013 art.
67, stk. 4. Udbudsloven skal således fortsat altid følges ved offentligt støttede arbejder over de i
udbudslovens fastsatte tærskelværdier.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vil give væsentlige lettelser af sagsbehandlingen i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. På de
ordninger, hvor der anvendes standardomkostninger, vil komplekse og ressourcekrævende
vurderinger af omkostningers rimelighed og forholdet til tilbudslovens regler blive afløst af
prædefinerede priser, ligesom kravene til dokumentation vil blive reduceret betydeligt.
Alene i relation til tilbudslovens regler skal Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i dag bl.a. påse, om der er
tale om et bygge- og anlægsarbejde eller varekøb, om et udbud er udtryk for kunstig opdelingen, om
5
projektet er udvidet, uden at udvidelsen har været i udbud, samt, hvis lovens regler ikke er overholdt,
hvilken sanktion den manglende overholdelse skal mødes med.
Alene med hensyn til sagsbehandlingstiden i forbindelse med ansøgninger om udbetalinger forventes
det, at denne reduceres med ca. 75 pct.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vil give væsentlige lettelser for landbrugserhvervet. På de ordninger, hvor der anvendes
standardomkostninger, skal de enkelte landmænd ikke længere skal indhente to tilbud i forbindelse
med vurdering af omkostningernes rimelighed og heller ikke indhente to tilbud efter tilbudslovens
regler. Endvidere skal landmændene ikke opfylde de krav til dokumentation for opfyldelse af disse
krav, som Landbrugs- og Fiskeristyrelsen stiller som led i kontrollen i sagerne.
Indhentelse af dokumentation for omkostningernes rimelighed og indhentelse af tilbud efter
tilbudsloven er i dag en stor administrativ byrde for landmændene, og det har i praksis vist sig, at de
gældende regler volder erhvervet store vanskeligheder med den følge, at udbetaling af tilskud i de
enkelte sager enten bliver forsinket eller slet ikke kan gennemføres.
Alene med hensyn til fire ordninger, der forventes at åbne i 2017 og 2018 (modernisering af
kvægstalde, miljøteknologi, Natura 2000 og minivådområder) vil der være besparelser for erhvervet
på 60 mi0. kr. i årene 2017-2020.
Med tiden vil de samlede besparelser løbende blive større, efterhånden som standardomkostninger
udbredes på flere og flere ordninger.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. De miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Efter forordning 1303/2013, art. 67, stk. 1, kan medlemsstaterne anvende forskellige muligheder for
prisfastsættelse i forbindelse med de af forordningen omfattede støtteordninger. Forordningen
indeholder fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske
Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.
En af mulighederne er anvendelsen af standardsatser for enhedsomkostninger.
Det fremgår af forordningens art. 67, stk. 4, at standardomkostninger ikke kan anvendes, hvis ”en
operation eller et projekt, der udgør en del af en operation, gennemføres udelukkende gennem
offentlige indkøb af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser”.
Det vil derfor ikke være muligt at implementere standardomkostninger i sager, der er omfattet af EU-
udbudsregler. Disse bestemmelser findes i dag i den danske udbudslov.
6
Lovforslaget rejser ikke i sig selv spørgsmål om statsstøtte. Der stilles i relation til statsstøtte visse krav
til selve etablering af ordninger med standardomkostninger, som Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
iagttager i forbindelse med etableringen af ordningerne. Således skal den metode, der ligger til grund
for beregningen af standardomkostninger sikre, at kun visse støtteberettigede typer af omkostninger
dækkes, og at standardomkostninger i rimelig grad afspejler de faktiske udgifter.
Standardomkostninger kan først bringes til anvendelse, når det metodiske grundlag samt de anvendte
data er godkendt af EU-Kommissionen. I Danmark er metoden udviklet af Ernest og Young og
valideret af Københavns Universitet.
8. Hørte myndigheder og organisationer
[…]
9. Skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Forslaget vil give mulighed for
at opnå væsentlige lettelser i
Landbrugs- og
Fiskeristyrelsens
administration af tilskudssager.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
Erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Forslaget vil give mulighed for
at opnå væsentlige lettelser for
erhvervet i forbindelse med
ansøgninger om støtte.
Ingen
Administrative konsekvenser
for
Borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget vil inden for miljø- og fødevareministerens område give
mulighed for at anvende standardomkostninger på
støtteordninger omfattet af forordning 1303/2013 om fælles
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,
Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
JA NEJ
X
7
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, stk. 4
Den foreslåede bestemmelse giver miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte regler
om, at udbydere af bygge- og anlægsarbejder, som modtager offentlig støtte efter lov om
landdistriktsfonden, kan undtages fra tilbudslovens regler i det omfang, størrelsen af den offentlige
støtte bygger på standardomkostninger.
Bestemmelsen omfatter standardomkostninger fastsat med hjemmel i forordning 1303/2013, art. 67,
stk. 1.
Hvis en støtteordning er sammensat på en måde, så der kan ydes støtte både i form af standardpriser
for enhedsomkostninger og refusion af faktiske udgifter, er det alene den del, der omfatter
standardomkostninger, der er undtaget fra lovens regler.
Der vil som udgangspunkt være tale om, at støtten er finansieret af EU-midler, men dette er ikke
afgørende for anvendelsen af bestemmelsen. Således kan også ordninger med national
medfinansiering undtages fra lovens bestemmelser i det omfang, at støtten bygger på
standardomkostninger.
Bestemmelsen gælder for ”bygge- og anlægsarbejder”. Dette udtryk skal forstås på samme måde som
det tilsvarende udtryk i lovens § 1, stk. 2, nr. 2, som igen stammer fra EU's udbudsdirektiver.
Sondringen mellem bygge- og anlægsarbejder og varekøb kan i nogle tilfælde give anledning til
vanskeligheder. Der lægges ved vurderingen af, om der i konkrete sager er tale om et bygge- og
anlægsarbejde eller et varekøb, afgørende vægt på, hvad der må antages at være kontraktens
hovedformål.
Privates varekøb er dog i forvejen ikke omfattet af tilbudslovens regler, og sondringen vil derfor i
relation til den foreslåede bestemmelse ikke have praktisk betydning.
Bestemmelsen omfatter alene udbydere, der i dag er omfattet af tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 2, om
andre (ikke offentlige) udbydere. Statslige, regionale og lokale myndigheder og offentligretlige organer
omfattet af tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 1, skal således fortsat gå frem efter tilbudslovens regler, selvom
de modtager støtte bygget på standardomkostninger.
I sager, hvor ansøgning indgives af private og offentlige partnerskaber, skal tilbudslovens regler som
udgangspunkt følges, medmindre det er klart, at indkøb af ydelser hos underentreprenører alene
forestås af private.
Arbejder, der er omfattet af udbudsloven, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015, er ikke omfattet af
bestemmelsen. Udbudsloven omfatter – med hensyn til private indkøb – bygge- og anlægsarbejder med
en værdi på over godt 38 mio. kr., når det offentlige yder et tilskud på mere end 50% af kontraktens
værdi.