B 119 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 27/3-17 fra LGBT Danmark, fra børne- og socialministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Ligestillingsudvalg
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 9. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 1
vedrørende B 119 forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af personers juridi-
ske køn i børneloven til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes kommenterer henvendelse af 27. marts 2017 fra LGBT Danmark,
jf. B 119 - bilag 1, og herunder specifikt svare på følgende tre spørgsmål:
1) Er ministeriet enig i, at en person, der har gennemført juridisk kønsskifte til
mand
• som får et barn med en kvinde ved hjælp af donorsæd, og
• har givet samtykke til fertilitetsbehandling, i og med, at han er mandlig juridisk
partner til moderen vil skulle tillægges faderskab til barnet ved ægteskab, anerkendel-
se eller dom?
2) Er ministeriet enig i, at i en situation,
• hvor der ved en fertilitetsklinik er afgivet samtykke til behandling,
• og hvor der er modtaget information og vejledning om familieretlige forhold
på klinikken,
• og hvor der anvendes donorsæd leveret gennem godkendt vævscenter, er betingel-
serne til stede for anvendelse af børnelovens bestemmelser om fastlæggelse af juri-
disk forældreskab ved ægteskab eller anerkendelse?
3) Er ministeriet enig i, at Statsforvaltningen i forbindelse med registrering af forælder-
skab ikke har nogen retlig interesse i en forælders eventuelle tidligere juridiske køn?”
Svar:
LGBT Danmark har den 27. marts 2017 skrevet til Børne- og Socialministeriet med
kopi til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget samt Sundheds- og Ældreudvalget. Hen-
vendelsen er sendt på baggrund af en sag, der har været omtalt i artikler i Informatio-
nen, hvor et par får et barn, men hvor manden ikke anerkendes som far, idet han bio-
logisk er kvinde og har fået et juridisk kønsskifte til mand.
I henvendelsen redegør LGBT Danmark for baggrunden for de gældende regler i pri-
mært børneloven og i lov om assisteret reproduktion, som er relevante for foreningens
medlemmer. Foreningen perspektiverer bl.a. dette i forhold til lovgivningens sprogbrug
omkring køn og kønsrelaterede roller, som foreningen finder uklar. Foreningen stiller
desuden en række opklarende spørgsmål til lovgivningen. Disse spørgsmål er gengi-
vet af spørgeren i dette udvalgsspørgsmål.
Generelt skal jeg bemærke, at LGBT Danmark er en vigtig aktør på området, og at
foreningen i høj grad er med til at sætte dagsorden på området bl.a. ved at rejse rele-
Sagsnr.
2017 - 2040
Doknr.
473317
Dato
11-05-2017
Ligestillingsudvalget 2016-17
B 119 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
vante problemstillinger i den løbende debat om, hvordan vi indretter vores lovgivning,
sådan at den rummer mangfoldigheden og de mange familieformer vi har i dag.
Henset til, at udvalget ønsker spørgsmålet besvaret inden 1. behandlingen af beslut-
ningsforslaget samt det forhold, at LGBT Danmarks generelle bemærkninger også er
materialiseret ved de tre stillede konkrete spørgsmål, vil jeg herefter svare på disse:
1. I børneloven er det det biologiske køn, der er udslagsgivende for, hvornår der kan
fastsættet et retligt moderskab, et retligt faderskab og et retligt medmoderskab.
En mulig forælders biologiske køn samt dennes relation til barnets mor er desuden
bestemmende for, om vedkommende kan anses som part i en sag om faderskab eller
i en sag om medmoderskab. Dette gælder i forhold til at få fastslået et faderskab eller
medmoderskab, anfægte et registreret faderskab eller medmoderskab inden for de
første 6 måneder efter barnets fødsel og i forhold til at få genoptaget en sag om fader-
skab eller medmoderskab. Hertil kommer, at der kan anvendes retsgenetiske under-
søgelser i sager, hvor den mulige forælder er en mand – både til at fastslå et fader-
skab men også til at udelukke en faderskabsmulighed.
Børneloven har således i sin struktur afsæt i, at der skal anvendes kønsceller fra både
en mand og en kvinde til undfangelsen af et barn, også når der anvendes assisteret
reproduktion. Det køn, man bruger til at forplante sig med, er således udslagsgivende
for det retlige forældreskab i loven. At en donor træder i stedet, eller at en forælder
efterfølgende ændrer sit juridiske køn, får ikke betydning.
Derimod giver børneloven mulighed for, at en person, der ikke føder et barn, kan blive
forælder som henholdsvis far eller medmor alt afhængig af personens biologiske køn.
Reglerne i børneloven er derfor ikke til hinder for, at en person, der har gennemført et
juridisk kønsskifte, kan blive forælder, uanset om personen anvender egne kønsceller
eller donerede kønsceller.
Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af LIU alm. del spørgsmål 75 (vedlagt).
2. Børneloven regulerer ikke, hvor behandlingen (inseminationen) kan finde sted, men
alene at behandlingen skal foretages af en sundhedsperson eller under en sundheds-
persons ansvar, hvis børnelovens regler om faderskab og medmoderskab ved assi-
steret reproduktion skal finde anvendelse.
Hvis det ikke er muligt at anvende bestemmelserne i børnelovens kapitel 5 om fader-
skab, medmoderskab og moderskab ved assisteret reproduktion, vil det ikke være
muligt, at fastsætte et medmoderskab. Derimod vil børnelovens øvrige faderskabsreg-
ler blive anvendt. Det betyder i udgangspunktet, at hvis moren er gift med en mand, så
registreres ægtemanden som far til barnet. Er moren derimod ugift, kan hun sammen
med en mand skriftligt erklære, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for
barnet, hvorefter manden kan registreres som far til barnet.
Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af SUU alm. del. spørgsmål 363 (vedlagt).
3. Som det fremgår indledningsvist af mit svar, så indeholder børneloven kønsbestem-
te regler, der tager udgangspunkt i det biologiske køn. Det vil derfor både kunne være
legitimt og relevant, hvis myndighederne søger oplysninger, om en parts tidligere juri-
diske køn i forbindelse med behandlingen af en sag om faderskab eller medmoder-
skab.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
3
Bilag:
Svar på LIU alm. del. spørgsmål 75 og svar på SUU alm. del. spørgsmål 363.


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Ligestillingsudvalg
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 24. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 75
(alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pernille Bendixen (DF).
Spørgsmål nr. 75:
”Mener ministeren, at den i artiklen omtalte transkønnede far er fuldt ud ligestillet med
andre forældre i forhold til at blive anerkendt som far for sit barn? Der henvises til ar-
tiklen ”Juridisk er Jon en mand. Men for staten må han ikke være far for sin søn” bragt
i Information den 23. marts 2017.”
Svar:
Indledningsvist kan jeg oplyse, at der forud for loven om juridisk kønsskifte, lov nr. 752
af 25. juni 2014 om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt
personnummer til personer, der oplever sig om tilhørende det andet køn), var nedsat
en tværministeriel arbejdsgruppe, der afgav sin rapport den 27. februar 2014. I det
tilhørende lovforslag, 2013/1 LF 182, henvises der i punkt 2 i de almindelige bemærk-
ninger til denne rapport som baggrund for det fremsatte lovforslag.
Ifølge den tværministerielle arbejdsgruppes kommissorium, havde arbejdsgruppen
bl.a. til opgave at opstille forskellige modeller for, at et kønsskifte kan anerkendes
juridisk samt at beskrive og vurdere administrative og økonomiske konsekvenser af de
enkelte modeller. Arbejdsgruppen havde også til at opgave at angive de etiske over-
vejelser, som de enkelte modeller efter arbejdsgruppens opfattelse måtte give anled-
ning til.
Følgende fremgår af punkt 9.3.2. i rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe
om betydningen for børnelovens bestemmeler om faderskab, moderskab og medmo-
derskab:
”Uanset hvilken model for juridisk kønsskifte der vælges, vil personer, der væl-
ger et juridisk kønsskifte, stadig være fertile eller kunne refertiliseres, hvorfor
det er relevant at vurdere, om muligheden for juridisk kønsskifte vil få betydning
for børnelovens bestemmelser om faderskab, moderskab og medmoderskab.
Børnelovens udgangspunkt er, at den kvinde, der føder et barn, er barnets mor.
Hvem der er barnets far eller medmor fastsættes blandt andet ud fra deres rela-
tion til barnets mor i tiden omkring undfangelse og fødsel.
I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig
med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge
Sagsnr.
2017-1903
Doknr.
462378
Dato
31-03-2017
Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 75
Offentligt
Ligestillingsudvalget 2016-17
B 119 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
forældre ved barnets undfangelse har et andet juridisk køn end deres biologiske
køn, der afgør deres roller i børneloven som enten far, mor eller medmor. En
person, der fødet et barn, vil – uanset om personen juridisk er en mand – være
barnets mor i børnelovens forstand.
En ændring af udgangspunktet om, at forældrenes biologiske køn ved barnets
undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand, vil nødvendiggøre
en gennemgribende ændring af særligt børneloven og forældreansvarsloven.
Blandt andet på baggrund af det meget begrænsede antal personer, der vil bli-
ve berørt at dette forhold, og den vidtgående ændring af børneloven og dertil re-
laterede lovgivning, der vil være påkrævet, er det arbejdsgruppens anbefaling,
at man fastholder udgangspunktet om, at forældrenes biologiske køn ved bar-
nets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand.
[…]”
Arbejdsgruppens anbefaling er fulgt, og der er således ikke foretaget ændringer i bør-
neloven som konsekvens af muligheden for at opnå et juridisk kønsskifte.
En mulig forælders køn samt dennes relation til barnets mor er fortsat bestemmende
for, om vedkommende kan anses som part i en sag om faderskab eller i en sag om
medmoderskab. Dette gælder i forhold til at få fastslået et faderskab eller medmoder-
skab, anfægte et registreret faderskab eller medmoderskab inden for de første 6 må-
neder efter barnets fødsel og i forhold til at få genoptaget en sag om faderskab eller
medmoderskab. Hertil kommer, at der kan anvendes retsgenetiske undersøgelser i
sager, hvor den mulige forælder er en mand – både til at fastslå et faderskab men
også til at udelukke en faderskabsmulighed.
Børneloven har således i sin struktur stadig afsæt i, at der skal anvendes både en
sædcelle og et æg til at lave et barn, også når der anvendes assisteret reproduktion.
Det køn, man bruger til at forplante sig med, er således udslagsgivende for det retlige
forældreskab i loven. At en donor træder i stedet, eller at en forælder efterfølgende
ændrer sit juridiske køn, får ikke betydning.
Derimod giver børneloven mulighed for, at en mand og en kvinde, der ikke føder et
barn, kan blive forælder som henholdsvis far og medmor. Reglerne i børneloven er
derfor ikke til hinder for, at en person, der har gennemført et juridisk kønsskifte, kan
blive forælder, uanset om personen anvender egne kønsceller eller donerede kønscel-
ler.
Børneloven er således i vid udstrækning indrettet til at imødekomme forskellige fami-
lieformer, samtidig med at vi har et fast retligt afsæt.
Med venlig hilsen
Mai Mercado


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 17. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 363 (SUU, alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra (MFU) Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 363:
"Ifølge gældende lov om medmoderskab (lov nr. 652 af 12. juni 2013) kan en øjeblik-
kelig registrering af medmoderen som juridisk forælder udelukkende ske for de par der
har fået foretaget insemination af ”en sundhedsperson eller under en sundhedsper-
sons ansvar”. Kan ministeren i denne forbindelse bekræfte, at formuleringen ”sund-
hedsperson eller under en sundhedspersons ansvar” skal fortolkes således, at dette
kan foregå i hjemmet samt oplyse, om det er muligt for en autoriseret sundhedsperson
selv at hjemkøbe donorsæd og benytte denne til at udføre en insemination på sig selv,
og herefter få et medmoderskab anerkendt fra fødslen således som det muliggjordes i
den gældende lov om medmoderskab (lov nr. 652 af 12. juni 2013)? Der henvises
til svar på SOU alm. del - spørgsmål 129 (folketingsåret 2014-15, 1. samling)."
Svar:
Jeg kan oplyse, at når en kvinde er behandlet med assisteret reproduktion af en
sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses hendes ægtefælle,
registrerede partner eller partner som barnets medmor, hvis hun har givet samtykke til
behandlingen, og barnet må antages at være blevet til ved behandlingen. Samtykket
skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at kvinden skal være barnets med-
mor. Dette følger af børnelovens § 27.
Reglerne i børneloven om medmoderskab skal fortolkes i sammenhæng med reglerne
i lov om assisteret reproduktion. Formålet hermed er blandt andet at sikre, at parterne
på forhånd vejledes om og kender deres retsstilling om medmoderskab og kan indret-
te sig i tillid hertil.
Børneloven regulerer ikke, hvor behandlingen (inseminationen) kan finde sted, men
alene at behandlingen skal foretages af en sundhedsperson eller under en sundheds-
persons ansvar, hvis børnelovens regler om medmoderskab skal finde anvendelse.
Børnelovens regler om registrering af medmoderskab i forbindelse med fødslen vil
således finde anvendelse i de tilfælde, hvor inseminationen foretages af en sund-
hedsperson eller under en sundhedspersons, og hvor den kommende medmor har
givet samtykke til behandlingen og erklæret, at ville være barnets medmor. Det gælder
uanset, hvor inseminationen foretages. Der er således ikke noget til hinder for, at be-
handlingen foregår i parternes hjem.
Sagsnr.
2017 - 432
Doknr.
444057
Dato
27-01-2017
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 363
Offentligt
Ligestillingsudvalget 2016-17
B 119 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Sundheds- og Ældreministeriet oplyst
følgende:
”Det følger af § 1, stk. 1, 1 pkt. i lov om assisteret reproduktion (LBK nr. 93 af
19. januar 2015), at loven gælder for assisteret reproduktion i forbindelse med
behandling, diagnostik og forskning m.v., der foretages af en sundhedsperson
eller under en sundpersons ansvar, hvor graviditet hos en kvinde søges etable-
ret på anden måde end ved samleje mellem en kvinde og en mand.
Begrebet sundhedsperson i lov om assisteret reproduktion afgrænses som i
sundhedslovens § 6, jf. LBK nr. 1188 af 24. september 2016, hvoraf det frem-
går, at der ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i hen-
hold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer,
der handler på disses ansvar.
Loven gælder ikke for behandlinger, som måtte finde sted uden en autoriseret
sundhedspersons medvirken. Det vil navnlig være simple inseminationer – ty-
pisk hjemmeinseminationer – uden en autoriseret sundhedspersons medvirken,
hvor sæden indføres i en kvindes vagina. Ved simpel insemination kommer
sæden op øverst i skeden og sædcellerne skal herefter selv finde vej til livmo-
deren - som ved et almindeligt samleje. Denne behandling er så ukompliceret
og let, at den kan udføres uden nogen form for lægefaglig eller sundhedsfaglig
ekspertise.
Det er imidlertid ministeriets vurdering, at såfremt en autoriseret sundhedsper-
son udfører en simpel insemination på sig selv, vil det betyde, at behandlingen
sker af en autoriseret sundhedsperson, hvorfor den autoriserede sundhedsper-
son skal opfylde og overholde reglerne i lov om assisteret reproduktion. Det be-
tyder bl.a., at kvindens partner skal være oplyst om de civilretlige konsekvenser
og, at der ikke må etableres assisteret reproduktion, hvis kvinden der skal føde
barnet er over 45 år.
Den autoriserede sundhedsperson skal i øvrigt overholde autorisationsloven,
herunder § 17 om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed."
Med venlig hilsen
Mai Mercado