L 175 - svar på spm. 13 om depositumordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Johanne Schmidt-Nielsen
Svar spm. 13 til L 175.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L175/spm/13/svar/1405669/1755104.pdf
Ministeren Side 1/2 10. maj 2017 Integrationskontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 7381 Akt-id 233670 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 13 til L 175 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 13: Depositumordningen har til formål at skabe en tilskyndelse til, at kursisterne færdiggør det enkelte modul og en danskuddannelse og at reducere frafald. Hvis formålet med depositummet er at reducere frafald, er det uklart, hvorfor depositummet kan udbetales ved frafald, dvs. kan udbetales på trods af, at kursisten ikke har opfyldt lovens krav om at færdiggøre modulet. Denne undtagelse i loven ophæver ikke blot formålet med depositummet, men kan muligvis udgøre en trussel mod sprogcentrenes økonomi, idet sprogcentrene mister 70 pct. af modultaksten ved frafald. Hvorfor foreslås det, at et depositum kan tilbagebetales, før forudsætningen for tilbagebetalingen er opfyldt? Svar: Depositumordningen for arbejdstagere, studerende m.fl. indføres med henblik på at reducere frafald og fravær fra danskuddannelserne. Formålet er i videst muligt omfang at sikre, at tilmeldte kursister har et reelt ønske om at følge undervisningen og afslutte de påbegyndte uddannelsesmoduler. Et depositum forventes dermed at reducere frafaldet, ved at personer, der ikke reelt ønsker at fuldføre danskuddannelsen helt fravælger opstart på danskuddannelsen som følge af kravet om et depositum. Henset til, at der er tale om et depositum skal der være mulighed for, at S- kursister i nogle situationer kan få det indbetalte beløb tilbage, selvom den pågældende ikke har aflagt en modultest eller en afsluttende prøve. Det gælder fx, hvis en udlænding beslutter sig for helt at forlade Danmark og i den forbindelse afbryder danskuddannelsen. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 L 175 endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt Side 2/2 Det kan oplyses, at der i en bekendtgørelse vil blive fastsat nærmere regler om depositum, herunder om tilbagebetaling. Inger Støjberg / Lars von Spreckelsen-Syberg