L 185 - svar på spm. 52 om teknisk bistand til et ændringsforslag, som betyder, at alle former for fysisk fastholdelse kan påklages til domstolene som frihedsberøvelse, fra sundhedsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU L 185 - svar på spm. 52.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L185/spm/52/svar/1405662/1755086.pdf

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 52 (L 185 – Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (Tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 52:
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som betyder, at alle former
for fysisk fastholdelse kan påklages til domstolene som frihedsberøvelse (svarende til
rettighederne i psykiatriloven)?
Svar:
Jeg kan oplyse, at de foreslåede regler i det fremsatte lovforslag L 185 for så vidt an-
går mulighederne for domstolsprøvelse svarer til de gældende regler på det psykiatri-
ske område.
Det betyder, at en sag om tvangsindgreb, som udgør frihedsberøvelse i henhold til
grundlovens § 71, vil kunne anlægges ved domstolene efter den særlige procedure i
retsplejelovens kapitel 43 a, som gælder for domstolenes prøvelse af administrative
frihedsberøvelser. Det gælder f.eks. tvangsindlæggelser, tvangstilbageholdelse og ef-
ter omstændighederne fysisk fastholdelse, såfremt dette udgør frihedsberøvelse.
Sager om tvang, som ikke udgør frihedsberøvelse, f.eks. tvangsbehandling, vil også
kunne anlægges ved domstolene – dog ikke efter proceduren i retsplejelovens kapitel
43 a.
Jeg yder af disse grunde ikke teknisk bistand til et ændringsforslag.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann / Frederik Rechenback Enelund
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 10-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 361979
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185 endeligt svar på spørgsmål 52
Offentligt