L 185 - svar på spm. 49 om teknisk bistand til et ændringsforslag, som indfører tilsyn og klagemulighed i forhold til, hvordan tvangen udføres, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 41 (L 185 – Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (Tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 41:
Ministeren bedes oplyse, om ministeren mener, at der er tilstrækkelige tilsyns- og
overvågningsmekanismer i lovforslaget, der sikrer, at der ikke sker en glidning i prak-
sis i en tid med få ressourcer på plejehjem og sygehuse.
Svar:
Som det fremgår af afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil de foreslåe-
de bestemmelser om tvangsbehandling, tvangsindlæggelse, fastholdelse m.v., blive
omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn efter gældende ret, herunder både
det organisatoriske, risikobaserede tilsyn og tilsynet med sundhedspersoner.
Dette betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan føre tilsyn med anvendelse af de
foreslåede indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder om retningslinjer, organisato-
riske forhold og andre sikkerhedsmæssige aspekter, der kan have betydning for ind-
greb i selvbestemmelsesretten.
Endelig er det som nævnt i mit samtidige svar på SUU L 185 spm. 14 min forventning,
at registreringen i tvangsprotokollen vil give et overblik, der vil bidrage til at mindske
anvendelsen af tvang.
Det er min opfattelse, at vi samlet set kan være tilfredse med den foreslåede ordning.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann / Frederik Rechenback Enelund
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 9. maj 2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 359850
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185 endeligt svar på spørgsmål 49
Offentligt


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 49 (L 185 – Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (Tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 49:
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som indfører tilsyn og klage-
mulighed i forhold til, hvordan tvangen udføres?
Svar:
Ja, jeg vil gerne yde teknisk bistand til et ændringsforslag til L 185, der medfører kla-
gemulighed over selve udførelsen af tvang.
Sundheds- og Ældreministeriets notat med teknisk bistand til udformning af æn-
dringsforslag om bl.a. dette emne er vedhæftet mit samtidige svar på SUU L 185 spm.
47.
Jeg kan oplyse, at regeringen ikke støtter ændringsforslaget.
Det er i øvrigt min opfattelse, at der under det lovforberedende arbejde blev opnået
en bred politisk forståelse om udformningen af hovedparten af lovforslagets elemen-
ter, og at denne forståelse er afspejlet ved det fremsatte lovforslag L 185.
I forhold til spørgsmålet om tilsyn med udførelsen af tvang kan jeg oplyse, at Styrel-
sen for Patientsikkerhed allerede efter de gældende regler vil have kompetence til at
føre tilsyn med anvendelsen af tvang. Jeg kan i den forbindelse henvise til mine tidli-
gere svar på SUU L 185 spm. 20 og 41.
Da der således ikke er behov for et ændringsforslag, yder jeg ikke teknisk bistand her-
til.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann / Frederik Rechenback Enelund
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 10-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 361951
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185 endeligt svar på spørgsmål 49
Offentligt


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 14 (L 185 – Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 14:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage til at forebygge
og fastholde et fokus på at nedbringe brugen af tvang i overensstemmelse med
tvangsbehandlingsloven?”
Svar:
Det er helt afgørende, at patienterne ikke udsættes for mere tvang, end hvad der er
nødvendigt for at kunne beskytte deres sundhed og værdighed.
Det er min opfattelse, at lovforslaget på mange måder understreger dette helt afgø-
rende princip, og at der med forslaget fastsættes en række mekanismer, der skal hin-
dre, at tvang anvendes i unødigt omfang, herunder blandt andet kravet om inddragel-
se af patienten, dennes pårørende, kravet om forudgående anvendelse af pædagogi-
ske virkemidler, obligatorisk efterprøvelse af frihedsberøvelser m.v.
Det er ligeledes forventningen, at registrering i tvangsprotokollen vil give et overblik,
der kan bidrage til at mindske brugen af tvang, idet personalet gennem de tilførsler,
der skal foretages i tvangsprotokollen, skal redegøre for, hvad der er foretaget og be-
grunde dette. Derved kommer registreringen til at virke som en løbende konfronta-
tion af praksis i forhold til tvang, hvilket giver naturlig anledning til regelmæssigt at
vurdere, om den fulgte praksis er hensigtsmæssig.
Endelig vil omfanget af anvendelsen af tvang og forebyggelsen deraf være et oplagt
emne, der kan behandles i den foreslåede evaluering af reglerne, som skal foretages
3 år efter lovens ikrafttræden.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann / Frederik Rechenback Enelund
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 08-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 353884
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185 endeligt svar på spørgsmål 49
Offentligt


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 20 (L 185 – Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 20:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. april 2017 fra Forebyggelses- og
Patientrådet, jf. L 185 - bilag 5.”
Svar:
I sin henvendelse til udvalget oplyser Forebyggelses- og Patientrådet blandt andet, at
foreningen finder, at der efter gældende ret i sundhedslovens § 18, stk. 4, allerede er
hjemmel til at tvangsbehandle varigt inhabile patienter, ligesom foreningen på ny fo-
kuserer på gyldighedsperioden for beslutninger om tvang. Derudover beskriver fore-
ningen på ny, hvorledes lovforslaget efter foreningens opfattelse vil give mulighed for
medicinske forsøg på mennesker.
Hertil kan jeg henvise til mit tidligere svar på SUU L 185 spm. 1.
I forhold til foreningens bemærkninger om definitionen af tvang og habilitetsvurde-
ring kan jeg henvise til mine samtidige svar på SUU L 185 spm. 3 og 17.
Foreningen finder, at enhver beslutning om tvang bør kunne påklages af patienten og
have opsættende virkning. Jeg kan hertil oplyse, at klager over beslutninger om
tvang, der indgives til Tvangsbehandlingsnævnet, efter § 17, stk. 3, foreslås at have
opsættende virkning.
Foreningen anfører desuden, at den foreslåede § 12, stk. 3, vil medføre, at patienter,
som ikke er erklæret varigt inhabile, vil kunne tvangsindlægges og tvangsbehandles.
Hertil kan jeg oplyse, at loven alene gælder for varigt inhabile patienter, og at den fo-
reslåede § 12, stk. 3, medfører, at patienter, som ikke allerede er tvangsindlagt, kan
tilbageholdes på sygehuset, hvis patientens tilstedeværelse er nødvendig for den be-
sluttede tvangsbehandling.
Dernæst pointerer foreningen, at patienter efter de foreslåede regler ikke – som in-
den for psykiatrien – har adgang til en patientrådgiver. Formålet med en patientrådgi-
ver er blandt andet at støtte patienten og at sikre patientens retssikkerheden. Det er
min opfattelse, at der med lovforslaget indføres en række mekanismer, som sikrer
patientens retssikkerhed, herunder kravet om indhentelse af samtykke fra patientens
nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig eller tilslutning fra en anden
uafhængig sundhedsperson, muligheden for at klage over beslutninger om tvang til
Tvangsbehandlingsnævnet samt kravet om protokolføring af tvang og indberetning af
beslutninger om tvang. Det er efter min opfattelse en ordning, som vi samlet set kan
være tilfredse med.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 08-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 353895
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185 endeligt svar på spørgsmål 49
Offentligt
Side 2
I forhold til foreningens bemærkninger om Tvangsbehandlingsnævnets kompetencer
kan jeg bekræfte, at nævnet ikke kan udtale kritik af den enkelte læges eller tandlæ-
ges udførelse af tvang. Denne kompetence henhører under Sundhedsvæsenets Disci-
plinærnævn. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har kompetence til i tilfælde af kla-
ger at træffe afgørelse om sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed.
Derudover vil de foreslåede bestemmelser om tvangsbehandling, tvangsindlæggelse,
fastholdelse m.v., blive omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn efter gæl-
dende ret, herunder både det organisatoriske, risikobaserede tilsyn og tilsynet med
sundhedspersoner.
Patienter kan få erstatning efter de regler, der gælder i klage- og erstatningsloven,
hvis patienten har lidt en skade i forbindelse med behandlingen, mens det ikke vil væ-
re muligt at få erstatning efter klage- og erstatningsloven, alene fordi tvangen har
været uberettiget. Det vil kræve, at der anlægges et søgsmål ved domstolene.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann / Frederik Rechenback Enelund


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 17 (L 185 – Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 17:
”Vil ministeren udarbejde en vejledning eller retningslinje til, hvordan vurderingen af
patientens habilitets foretages fagligt korrekt?”
Svar:
Efter den gældende § 18, stk. 1, i sundhedsloven kan de nærmeste pårørende give in-
formeret samtykke til behandling for en patient, der varigt mangler evnen til at give
informeret samtykke. I de tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter
personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan informe-
ret samtykke gives af værgen.
Bestemmelsen betyder, at sundhedspersoner – forinden behandlingen indledes eller
fortsættes – skal foretage en vurdering af patientens habilitet, herunder evnen til at
give informeret samtykke, forstå behandlingsbehovet, eventuelle bivirkninger m.v.
Sundhedspersoner har således allerede i dag pligt til at foretage denne habilitetsvur-
dering.
Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om
information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. Endvidere
behandler Sundhedsstyrelsen (nu: Styrelsen for Patientsikkerhed) emnet i vejledning
nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af
helbredsoplysninger m.v., som er rettet til landets læger og andet sundhedspersona-
le.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann / Frederik Rechenback Enelund
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 08-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 353892
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185 endeligt svar på spørgsmål 49
Offentligt


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1 (L 185 – Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inha-
bile (Tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. april 2017 fra Forebyggelses- og
Patientrådet, jf. L 185 - bilag 3.”
Svar:
I sin henvendelse til udvalget beskriver Forebyggelses- og Patientrådet blandt andet,
hvorledes lovforslaget efter foreningens opfattelse udgør en alvorlig trussel mod pa-
tienters selvbestemmelse, og at loven vil underminere tilliden mellem patient og læ-
ge.
Sundheds- og Ældreministeriet kan hertil oplyse, at hensigten med lovforslaget er at
styrke sundheden og omsorgen over for varigt inhabile patienter, som på grund af de-
res nedsatte funktionsevne ikke formår at forholde sig fornuftsmæssigt til et aktuelt
behandlingsbehov og af denne grund afviser at modtage sundhedsfaglig behandling,
som de ud fra en sundhedsfaglig vurdering har behov for.
Ministeriet har desuden noteret sig den store opbakning til lovforslaget fra både fag-
og patientorganisationer.
Foreningen har endvidere sat fokus på den tidsmæssige gyldighed af beslutninger om
tvang. Foreningen anfører, at beslutninger om tvang automatisk har gyldighed i seks
måneder, og at denne periode kan forlænges.
Det er ikke korrekt, at beslutninger om tvang automatisk er gyldige i seks måneder.
Som det fremgår af lovforslagets § 4, stk. 3, skal beslutninger om tvang vedrøre en
konkret og aktuel behandling, og beslutninger kan være gyldige i højst seks måneder.
Tilsvarende fremgår det af § 6, stk. 3, at beslutninger om tvangsindgreb er gyldige i
den periode, der er nødvendig for at gennemføre den besluttede tvangsbehandling,
dog højst i seks måneder
Det er vigtigt at understrege, at forslagets bestemmelser om gyldighedsperiode ikke
udelukkende gælder for beslutninger om tvangsindlæggelser, som foreningen pri-
mært fokuserer på. Bestemmelsen gælder for beslutninger om tvangsbehandling og
alle tvangsindgreb, herunder fysisk fastholdelse og anvendelse af beroligende medi-
cin.
De foreslåede bestemmelser om beslutningers tidsmæssige gyldighed betyder, at en
læge eller tandlæge kan træffe beslutning om anvendelse af tvang i en periode på
maksimalt seks måneder, hvis det er nødvendigt for behandlingen. Såfremt der er ta-
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 24-04-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 344199
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185 endeligt svar på spørgsmål 49
Offentligt
Side 2
le om kortvarige behandlinger, f.eks. blodprøvetagning, penicillinkur m.v., har beslut-
ningen selvsagt kun gyldighed i den periode, der er nødvendig for at gennemføre
denne behandling. Skal patienten derimod undergives et længerevarende behand-
lingsforløb, kan lægen træffe beslutning om gyldighed for dette forløb, dog maksi-
malt seks måneder. Er der behov for behandling i en længere periode end seks måne-
der, kan der ved udløb af de seks måneder træffes en ny beslutning om tvang, hvis
betingelserne herfor er opfyldt på dette tidspunkt.
Af hensyn til retssikkerheden forslås desuden i forhold til indgreb, der udgør friheds-
berøvelse i henhold til grundlovens § 71, herunder eksempelvis tvangsindlæggelse,
krav om obligatorisk efterprøvelse, jf. den foreslåede § 13. Dette betyder, at overlæ-
gen eller overtandlægen henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter, at f.eks. en
tvangsindlæggelse er iværksat, og herefter hver 4. uge, skal påse, om tvangsindlæg-
gelsen kan opretholdes.
Foreningen finder, der efter gældende ret i sundhedslovens § 18, stk. 4, allerede er
hjemmel til at tvangsbehandle varigt inhabile patienter.
Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at en varigt inhabil patient efter sund-
hedslovens § 18, stk. 1 og 2, kan behandles med et stedfortrædende samtykke fra pa-
tientens nærmeste pårørende eller værge, eller med tilslutning fra en anden sund-
hedsperson, såfremt patienten ikke har en pårørende eller værge. Såfremt sundheds-
personen skønner, at patientens nærmeste pårørende eller værge forvalter samtyk-
ket på en måde, der åbenbart er til skade for patienten eller behandlingsresultater,
kan sundhedspersonen gennemføre behandlingen med tilslutning fra Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Sundheds- og Ældreministeriet skal understrege, at det – uanset de nævnte bestem-
melser – ikke efter gældende ret er tilladt at behandle patienten, såfremt patienten i
ord eller handling modsætter sig behandlingen. Lovforslaget skal sikre, at en varigt in-
habil patient – trods modstand i ord eller handling fra patienten – kan behandles.
Foreningen påpeger ligeledes, at der efter sundhedslovens § 27 e allerede er hjem-
mel til fysisk tilbageholdelse.
Sundheds- og Ældreministeriet kan bekræfte, at sundhedspersoner efter sundhedslo-
vens § 27 e kan beslutte at tilbageholde patienter. Det er imidlertid vigtigt at under-
strege, at hensigten og anvendelsesområdet for sundhedslovens § 27 e og den fore-
slåede § 12 i tvangsbehandlingsloven er forskellige.
Sundhedslovens § 27 e kan anvendes til at sikre indlagte inhabile patienters fysiske
sikkerhed ved at hindre patienten i at forlade en sygehusafdeling og derved komme
til skade, mens den foreslåede § 12 i tvangsbehandlingsloven kan anvendes til at til-
bageholde og tilbageføre patienter til sygeafdelingen med henblik på, at sikre patien-
tens tilstedeværelse på sygehuset for at modtage den besluttede behandling.
Foreningen beskriver endelig, hvorledes lovforslaget efter foreningens opfattelse vil
give mulighed for medicinske forsøg på mennesker, og hvorledes medicinalindustrien
af forskningsmæssige og økonomiske grunde har interesser i lovforslaget.
Sundheds- og Ældreministeriet kan fuldstændigt afvise, at lovforslaget, herunder lov-
forslagets bemærkninger om forholdet til bioetikkonventionen, giver hjemmel til me-
Side 3
dicinske forsøg på mennesker. Bemærkningerne om forholdet til bioetikkonventionen
tjener alene det formål at understrege, at lovforslaget efter ministeriets vurdering er i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser i forhold til konventio-
nens bestemmelser om informeret samtykke til sundhedsfaglig behandling.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann / Frederik Rechenback Enelund


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 3 (L 185 – Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inha-
bile (tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 3:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der skal være to forskellige definitioner af
tvang i henholdsvis tvangsbehandlingsloven og psykiatriloven?”
Svar:
Efter psykiatrilovens § 1, stk. 3, forstås ved tvang anvendelse af foranstaltninger, for
hvilke der ikke foreligger et informeret samtykke efter kapitel 5 i sundhedsloven. Så-
fremt der er afgivet et samtykke efter reglerne i sundhedslovens kapitel 5, vil der ikke
efter psykiatriloven være tale om tvang.
Af bemærkningerne til bestemmelsen i psykiatrilovens § 1, stk. 3, (lov nr. 534 af 8. ju-
ni 2006) følger det, at en patient, der på grund af inhabilitet, jf. sundhedslovens kapi-
tel 5, ikke selv kan give et informeret samtykke til behandling m.v., skal inddrages
mest muligt i beslutningsprocessen, også selv om der er legale repræsentanter, der er
bemyndiget til at varetage patientens interesser gennem det informerede samtykke.
Med de foreslåede regler (tvangsbehandlingsloven) bliver det muligt at behandle pa-
tienter med samtykke fra patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuld-
mægtig, selvom patienten i ord eller handling modsætter sig behandling.
Efter den foreslåede § 1, stk. 2, forstås ved tvang anvendelse af foranstaltninger,
som en patient i ord eller handling modsætter sig. Såfremt der i lovforslaget ikke fast-
sættes en anden definition af tvang end den, der gælder i psykiatriloven, vil de fore-
slåede regler, hvorefter der faktisk er krav om informeret samtykke efter sundhedslo-
vens kapitel 5, ikke blive omfattet af tvangsbegrebet.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann / Frederik Rechenback Enelund
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 08-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 353838
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185 endeligt svar på spørgsmål 49
Offentligt


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 47 (L 185 – Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (Tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 47:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som betyder, at beslutning
om tvangsbehandling ændres fra at være gældende i højst seks måneder til højst tre
måneder?”
Svar:
Ja, jeg vil gerne yde teknisk bistand til et ændringsforslag til L 185, der medfører, at
beslutninger om tvangsbehandling kan være gældende i højst tre måneder.
Sundheds- og Ældreministeriets notat med teknisk bistand til udformning af æn-
dringsforslag om bl.a. dette emne er vedlagt dette svar.
Jeg kan oplyse, at regeringen ikke støtter ændringsforslaget. Jeg kan i den forbindelse
henvise til mine tidligere svar på SUU L 185 spm. 1 og 31.
Det er i øvrigt min opfattelse, at der under det lovforberedende arbejde blev opnået
en bred politisk forståelse om udformningen af hovedparten af lovforslagets elemen-
ter, og at denne forståelse er afspejlet ved det fremsatte lovforslag L 185.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann / Frederik Rechenback Enelund
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 10-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 361176
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185 endeligt svar på spørgsmål 49
Offentligt


NOTAT
Teknisk bistand – udkast til ændringsforslag (L 185)
Ændringsforslag
Til
Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile
(Tvangsbehandlingsloven)
(L 185)
Af […], tiltrådt af […]:
Til § 4
1) I stk. 3, 2. pkt. ændres »seks« til: »tre«.
[Ændring af gyldighedsperiode for beslutninger om tvangsbehandling]
Til § 6
2) I stk. 3 ændres »seks« til: »tre«.
[Ændring af gyldighedsperiode for beslutninger om tvangsindgreb]
Til § 15
3) I stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 indsættes efter »§ 10, stk. 1, og 6,«: » § 11, stk. 1,«.
[Protokolføring af beslutninger om tvangsmæssig gennemførelse af personlig hygiejne på
tvangsindlagte patienter i tvangsprotokollen]
Til § 16
4) I stk. 1 indsættes efter »§ 10, stk. 1, og 6,«: » § 11, stk. 1,«.
[Indberetning af beslutninger om tvangsmæssig gennemførelse af personlig hygiejne på
tvangsindlagte patienter]
5) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum.:
»Oplysninger om, hvilke tiltag personalet har forsøgt for at undgå tvang, jf. § 5, stk. 2, og §
7, stk. 3, skal ligeledes indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.«
[Udvidelse af indberetningspligten]
6) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Koordineret med:
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 361185
Dato: 08-05-2017
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185 endeligt svar på spørgsmål 49
Offentligt
Side 2
»Stk. 2. Enhver anvendelse af tvang på baggrund af lægens eller tandlægens beslutning efter
§ 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1-3, skal
tilføres en tvangsprotokol med angivelse af tvangsindgrebets nærmere indhold.«
[Udvidelse af indberetningspligten]
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Til § 17
7) I stk. 1-3, indsættes efter »§ 10, stk. 1, og 6,«: » § 11, stk. 1,«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]
Til § 19
8) I det under nr. 1 foreslåede § 4, stk. 1 og 2, og i det under nr. 3 foreslåede § 16 c, stk. 1,
1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 10, stk. 1, og 6,«: » § 11, stk. 1,«.
[Behandlingen af klager over beslutninger om gennemførelse af tvangsmæssig personlig
hygiejne på tvangsindlagte patienter]
9) I det under nr. 1 foreslåede § 4, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tvangsbehandlingsnævnet behandler endvidere klager over enhver anvendelse af tvang
på baggrund af lægens eller tandlægens beslutning om anvendelse af tvang efter § 4, § 6,
stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, § 11, stk. 1 og § 12, stk. 1-3, i lov om
anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.«
[Mulighed for klage over anvendelsen af tvang]
10) I det under nr. 1 foreslåede § 4, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tvangsbehandlingsnævnet træffer endvidere afgørelse om, hvorvidt den udførte tvang er
udført i overensstemmelse med § 5, stk. 2 og 3, og § 7 i lov om anvendelse af tvang ved
somatisk behandling af varigt inhabile.«
[Tvangsbehandlingsnævnets behandling af klager over udførelsen af tvang]
11) I det under nr. 3 foreslåede § 16 c, stk. 3, 1. pkt., ændres »14 hverdage« til: »syv
hverdage«.
[Ændring af sagsbehandlingstiden ved Tvangsbehandlingsnævnet] (SPM: 51)
12) I det under nr. 3 foreslåede § 16 c, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter: »gyldige,«: »eller
allerede udført tvang,«.
[Sagsbehandlingstid for klager over tvang, som er udført]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Efter lovforslagets § 4, stk. 3, 2. pkt., er beslutninger om tvangsbehandling, som en læge
eller en tandlæge kan træffe, gyldige i den periode, der er nødvendig for behandlingen, dog
højst i seks måneder.
Med den foreslåede ændring af den foreslåede § 4, stk. 3, 2. pkt., ændres
gyldighedsperioden til højst at kunne være tre måneder.
Til nr. 2
Side 3
Efter lovforslaget § 6, stk. 3, er beslutninger om tvangsindgreb, som en læge eller en
tandlæge kan træffe for at gennemføre den besluttede tvangsbehandling, gyldige i den
periode, der er nødvendig for at gennemføre behandlingen, dog højst i seks måneder.
Med den foreslåede ændring af lovforslagets § 6, stk. 3, ændres gyldighedsperioden til højst
at kunne være tre måneder.
Til nr. 3
Efter lovforslagets § 15, stk. 1, 1. pkt., skal lægens eller tandlægens beslutning om
anvendelse af tvang efter lovforslagets § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1
og 6, og § 12, stk. 1-3, tilføres en tvangsprotokol med angivelse af beslutningens indhold og
begrundelse derfor.
Efter det foreslåede § 15, stk. 2, skal enhver anvendelse af tvang på baggrund af lægens
eller tandlægens beslutning efter lovforslagets § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, §
10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, tilføres en tvangsprotokol med angivelse af tvangsindgrebets
nærmere indhold.
Beslutninger om tvangsmæssig gennemførelse af personlig hygiejne på tvangsindlagte
patienter skal ikke efter lovforslaget tilføres tvangsprotokollen.
Det foreslås, at § 11, som vedrører tvangsmæssig personlig hygiejne, indsættes i
lovforslagets § 15, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2.
Den foreslåede ændring betyder, at lægens og tandlægens beslutning om gennemførelse af
tvangsmæssig personlig hygiejne, ligesom selve anvendelsen af tvangsmæssig personlig
hygiejne, skal tilføres tvangsprotokollen.
Til nr. 4
Efter lovforslagets § 16, stk. 1, skal lægens eller tandlægens beslutning om anvendelse af
tvang efter lovforslagets § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12,
stk. 1-3, indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.
Beslutninger om tvangsmæssig hygiejne skal ikke efter lovforslaget indberettes til
Sundhedsdatastyrelsen.
Det foreslås, at § 11, som vedrører tvangsmæssig personlig hygiejne, indsættes i
lovforslagets § 16, stk. 1.
Den foreslåede ændring betyder, at lægens og tandlægens beslutninger om gennemførelse
af tvangsmæssig personlig hygiejne på tvangsindlagte patienter, skal tilføres
tvangsprotokollen.
Til nr. 5
Af lovforslagets § 5, stk. 2, og 7, stk. 3, følger det, at der ikke må træffes beslutning om
tvangsbehandling eller tvangsindgreb, og at denne tvang ikke må gennemføres, forinden
personalet har forsøgt tillidsskabende initiativer for at undgå tvangen.
Side 4
Det foreslås, at der i § 16, stk. 1, indsættes et nyt punktum (2. pkt.), hvorefter oplysninger
om, hvilke tiltag personalet har forsøgt for at undgå tvang, skal indberettes til
Sundhedsdatastyrelsen.
Til nr. 6
Efter lovforslagets § 16, stk. 1, skal lægens eller tandlægens beslutning om anvendelse af
tvang efter lovforslagets § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12,
stk. 1-3, indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.
Efter lovforslaget er det alene lægens eller tandlægens beslutninger om tvang, der skal
indberettes. Selve anvendelsen af tvang skal derimod ikke indberettes til
Sundhedsdatastyrelsen.
Det foreslås, at der efter lovforslagets § 16, stk. 1, indsættes et nyt stykke, hvorefter enhver
anvendelse af tvang på baggrund af lægens eller tandlægens beslutning efter lovforslagets
§ 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1-3, skal
tilføres en tvangsprotokol med angivelse af tvangsindgrebets nærmere indhold.
Det foreslåede nye stykke (stk. 2) betyder, at selve anvendelsen af alle former for tvang,
herunder tvangsbehandling, tvangsindgreb med henblik på behandling og tvangsmæssig
personlig hygiejne, skal indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Til nr. 7
Efter lovforslagets § 17, stk. 1, skal den læge eller tandlæge, der træffer beslutning om
anvendelse tvang efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12,
stk. 1-3, vejlede den nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen, som
samtykker til tvangen, om mulighederne for at indbringe klage for
Tvangsbehandlingsnævnet, jf. § 4 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet.
Efter stk. 2 skal den læge eller tandlæge, der træffer beslutning om anvendelse af tvang
efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, efter
anmodning fra patienten, dennes pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig indbringe
klager over beslutninger herom for Tvangsbehandlingsnævnet.
Efter stk. 3 har klager til Tvangsbehandlingsnævnet over beslutninger truffet efter § 4, § 6,
stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, opsættende virkning.
Som konsekvens af ændringsforslag nr. 8 og 9, foreslås det, at § 11, som vedrører tvangs-
mæssig personlig hygiejne, indsættes i lovforslagets § 17, stk. 1-3.
Ændringen betyder, at den læge eller tandlæge, der træffer beslutning om gennemførelse
af tvangsmæssig personlig hygiejne efter lovforslagets § 11, skal vejlede patientens
nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig om mulighederne for at indbringe
klage for Tvangsbehandlingsnævnet, ligesom lægen eller tandlægen efter anmodning fra
patienten, dennes pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig skal indbringe klager over
beslutninger om tvang for Tvangsbehandlingsnævnet.
Side 5
Endelig betyder ændringen, at klager til Tvangsbehandlingsnævnet over beslutning om
tvangsmæssig personlig hygiejne – i samme omfang som klager over anden tvang – har
opsættende virkning.
Det indebærer, at gennemførelse af personlig hygiejne på tvangsindlagte patienter ved
tvang – hvis der klages – skal afvente nævnets stillingtagen.
Til nr. 8
Efter lovforslagets § 19, nr. 1, foreslås det, at den gældende § 4 i lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet om frister for indgivelse af klager til
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ophæves, og at indholdet af bestemmelsen fastsættes
i en ny § 3 a.
Efter lovforslagets § 19, nr. 1, foreslås det endvidere, at der affattes en ny § 4, som vedrører
frister for indgivelse af klager til det foreslåede Tvangsbehandlingsnævn. Efter den
foreslåede § 4, stk. 1, behandler Tvangsbehandlingsnævnet klager over beslutninger truffet
efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, i lov om
anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.
Efter det foreslåede § 4, stk. 2, træffer Tvangsbehandlingsnævnet afgørelse om, hvorvidt
kriterierne for beslutninger truffet efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk.
1 og 6, og § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt
inhabile var opfyldt på det tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet
Af den foreslåede § 16 c, stk. 1, 1. pkt., i lovforslagets § 19, nr. 3, følger det, at hvis en sag
indbringes for Tvangsbehandlingsnævnet, skal den læge eller tandlæge, som har truffet
beslutning efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, eller § 12, stk.
1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, fremsende
sagens akter, herunder en udskrift af tvangsprotokollen, kopi af journalen for det
pågældende behandlingsforløb en erklæring om den besluttede tvang, samt udfylde et
klageskema udfærdiget af Styrelsen For Patientsikkerhed.
Efter den foreslåede § 16 c, 3, 1. pkt., i lovforslagets § 19, nr. 3, skal
Tvangsbehandlingsnævnet træffe afgørelse i klagesager inden 14 hverdage efter klagens
modtagelse i sager, der vedrører beslutninger truffet efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, §
9, stk. 1, og § 10, stk. 1 og 6, § 12, stk.1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk
behandling af varigt inhabile, og som på tidspunktet for klagens indgivelse fortsat har
gyldighed.
Efter lovforslaget er der ikke adgang til at klage til Tvangsbehandlingsnævnet over
beslutninger om at foretage personlig hygiejne på tvangsindlagte patienter under
anvendelse af tvang.
Det foreslås, at § 11 i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile,
som vedrører tvangsmæssig personlig hygiejne, indsættes i det foreslåede § 4, stk. 1 og 2, i
lovforslagets § 19, nr. 1, og i det foreslåede § 16 c, stk. 1 og 3, i lovforslagets § 19, nr. 3.
Den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, betyder, at Tvangsbehandlingsnævnet får
kompetence til at behandle klager over beslutninger om tvangsmæssig personlig hygiejne,
mens ændringen af det foreslåede § 4, stk. 2, betyder, at Tvangsbehandlingsnævnet – som
ved behandlingen af klager over andre beslutninger om tvang – træffer afgørelse om,
Side 6
hvorvidt kriterierne for beslutningen om tvang var opfyldt på det tidspunkt, hvor
beslutningen blev truffet.
Den foreslåede ændring af det foreslåede § 16 c, stk. 1, betyder, at den læge eller tandlæge,
som har truffet beslutning om tvangsmæssig personlig hygiejne – på samme måde som ved
beslutninger om anden tvang – skal fremsende sagens akter, herunder en udskrift af
tvangsprotokollen, kopi af journalen for det pågældende behandlingsforløb, en erklæring
om den besluttede tvang, samt udfylde et klageskema udfærdiget af Styrelsen for
Patientsikkerhed, til Tvangsbehandlingsnævnet, såfremt der klages.
Den foreslåede ændring af § 16 c, stk. 3, betyder, at klager over tvangsmæssig personlig
hygiejne omfattes af samme sagsbehandlingsfrist, som gælder for andre sager om
beslutninger om tvang.
Til nr. 9
Efter den i lovforslagets § 19, nr. 1, foreslåede § 4, stk. 1, behandler
Tvangsbehandlingsnævnet klager over beslutninger truffet efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk.
1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk
behandling af varigt inhabile. Efter bestemmelsen behandler Tvangsbehandlingsnævnet
alene klager over beslutninger om tvang, mens der ikke er klagemulighed over selve
udførelsen af tvang.
Det foreslås, at der i den foreslåede 4, stk. 1, indsættes et 2. pkt., hvorefter
Tvangsbehandlingsnævnet endvidere behandler klager over enhver anvendelse af tvang på
baggrund af lægens eller tandlægens beslutning om anvendelse af tvang efter § 4, § 6, stk.
1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, § 11, stk. 1 og § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse
af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.
Det foreslåede nye punktum betyder, at selve anvendelsen af alle former for tvang,
herunder tvangsbehandling, tvangsindgreb med henblik på behandling og gennemførelse
af personlig hygiejne, kan påklages til og behandles af Tvangsbehandlingsnævnet.
Til nr. 10
Efter den i lovforslagets § 19, nr. 1, foreslåede § 4, stk. 2, træffer Tvangsbehandlingsnævnet
afgørelse om, hvorvidt kriterierne for beslutninger truffet efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk.
1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk
behandling af varigt inhabile var opfyldt på det tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet.
Det foreslås, at der i den foreslåede 4, stk. 2, indsættes et 2. pkt., hvorefter
Tvangsbehandlingsnævnet ved behandling af klager over anvendelsen og udførelsen af
tvang, træffer afgørelse om, hvorvidt den udførte tvang er udført i overensstemmelse med
§ 5, stk. 2 og 3, og § 7 i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt
inhabile.
Ændringen vil betyde, at Tvangsbehandlingsnævnet ved behandling af klager over
anvendelsen og udførelsen af tvangsbehandling, træffer afgørelse om, hvorvidt
tillidsskabende tiltag har været være forsøgt, og hvorvidt patienten forinden, tvangen er
udført har været forsøgt motiveret til frivilligt at medvirke til behandlingen.
Ændringen vil endvidere betyde, at Tvangsbehandlingsnævnet ved behandling af klager
over anvendelsen og udførelsen af tvangsindgreb træffer afgørelse om, hvorvidt et
Side 7
tvangsindgreb er udført så skånsomt og kortvarigt som muligt og stod i rimeligt forhold til
formålet med indgrebet, ligesom nævnet vurderer, om det mindst indgribende indgreb er
anvendt, og om indgrebet er sket uden unødige krænkelser og ulemper. Det undersøges
endvidere, om tillidsskabende tiltag være forsøgt, forinden tvangen blev udført, og om
tvangsindgrebet i strid med forbuddet i § 7, stk. 2, har erstattet personlig pleje og omsorg.
Til nr. 11
Efter den foreslåede § 16 c, stk. 3, 1. pkt., i lovforslagets § 19, nr. 3, skal
Tvangsbehandlingsnævnet træffe afgørelse i klagesager inden 14 hverdage efter klagens
modtagelse i sager, der vedrører beslutninger truffet efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, §
9, stk. 1, og § 10, stk. 1 og 6, § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk
behandling af varigt inhabile, og som på tidspunktet for klagens indgivelse fortsat har
gyldighed.
Med den foreslåede ændring af den foreslåede § 16 c, stk. 3, 1. pkt., ændres
sagsbehandlingstiden fra 14 hverdage til syv hverdage.
Til nr. 12
Efter den foreslåede § 16 c, stk. 3, 2. pkt., i lovforslagets § 19, nr. 3, skal
Tvangsbehandlingsnævnet træffe afgørelse snarest muligt i sager, som vedrører
beslutninger om tvang, som ikke længere er gyldige.
Som konsekvens af ændringsforslag nr. 9, hvorefter udførelsen af tvang kan påklages til
Tvangsbehandlingsnævnet, foreslås det at ændre den foreslåede § 16 c, stk. 3, 2. pkt.,
således at behandlingen af klager over allerede udført tvang omfattes af bestemmelsen.
Ændringen betyder, at klager over tvang, som allerede er udført, på samme måde som
klager over beslutninger om tvang, som ikke længere er gyldige, skal behandles snarest
muligt.